Sygdomme i hormonsystemet!

 

Når kroppen producerer for lidt af et hormon eller et enzym, opstår der sygdom, som lægerne normalt behandler ved at tilføre det manglende stof udefra. Dannes der i stedet for meget af et hormon,

fx fra en svulst, kan man med operation eller røntgenbestråling Binyrer mindske produktionen.

Sygdomme i skjoldbruskkirtelen!
Hypertyreoidisme, også kaldet tyreotoksikose, Basedows eller Gra    Bugspytkirtel ves' sygdom, skyldes en overdreven dannelse af de to hormoner T; og T4. Sygdommen rammer kvinder otte gange hyppigere end

mænd. Patienterne har øget appetit, hjertebanken, svedige hænder    Æggestok og kan ikke slappe af fysisk eller psykisk. De lider af diarre, rysten på hænderne, vægttab og (af ukendte grunde) meget karakteristiske udstående øjenæbler. I ekstreme tilfælde fører tilstanden til en

tyreotoksisk krise med fysisk og psykisk udmattelse, delirium, fe- Testikel ber, mani eller vrangforestillinger samt meget hurtig puls. Denne tilstand kræver øjeblikkelig behandling med afkøling, beroligende midler og beta-blokkere. Somme tider går sygdommen i sig selv igen, men hyppigst kræves behandling med tiokarbamider, der hæmmer hormondannelsen. De fysiske symptomer dæmpes med beta-blokkere. I svære tilfælde fjernes en del af skjoldbruskkirtelen operativt forudgået af behandling med store jodmængder.

Hypotyreoidisme, myksødem, skyldes for lav dannelse af skjoldbruskkirtelhormonerne. Patienten bliver langsom og sløv både fysisk og psykisk. Ofte mistolkes disse symptomer som almindelig aldring. Den ramte bliver glemsom, træt, kuldskær, tager på i vægt og har tør hud og glansløst hår. Hvis sygdommen skrider videre frem, udvikles flere symptomer som opsvulmet ansigt, tyk hud og læber, stor tunge, nedsat svedeevne, langsom, monoton tale og somme tider vrangforestillinger. Børn med nedsat skjoldbruskkirtel-hormondannelse bliver, hvis de ikke kommer under behandling, retarderede og væksthæmmede, en permanent tilstand, der kaldes kretinisme. Hypotyreoidisme behandles med hormontilskud.

Struma er betegnelsen for en forstørret skjoldbruskkirtel. Tilstanden kan både være forbundet med en forøget og formindsket hormondannelse. Tidligere sås struma især ved jodmangeltilstande. Denne form er i dag meget sjælden. Struma er oftest symptomløs, men kan indgå i billedet af de ovennævnte skjoldbruskkirtelsygdomme med tryksymptomer på halsen.

Overproduktion af biskjoldbruskkirtelhormonet, hyperparatyreoidisme, fører til afkalkning af knoglerne. Den resulterede høje kalciumkoncentration i blodet giver muskelsvaghed, træthed, kvalme og appetitløshed. Nyrernes forsøg på at udskille de høje kalciummængder giver hyppigt nyresten. Behandlingen er operation. Hypoparatyreoidisme fører til lav kalciumkoncentration, der forårsager muskelsammentrækninger og endda kramper. Behandlingen er kalciumindsprøjtninger i den akutte fase fulgt af indgift af D-vitamin, som øger optagelsen af kalcium i tarmkanalen.