En psykose (sindssygdom) er ikke en forværring af en neurotisk tilstand eller en personlighedsforstyrrelse. Forskellen er ofte meget tydelig og dramatisk. De psykotiske mister følingen med virkeligheden, de lider af realitetstab, idet de kun lever i deres fantasiverden. Ligesom ved personlighedsforstyrrelserne skelner man mellem organiske og funktionelle tilstande. De organiske skyldes en fysisk beskadigelse, fx delirium tremens ved alkoholabstinens. Den funktionelle gruppe rummer de to »store« sindssygdomme skizofreni og den maniodepressive psykose.

Et af de store navne inden for psykiatrien, Eugen Bleuler (1857-1939), indså, at det centrale i skizofreni er en spaltning i sindet, ikke i to dele, men i mange fragmenter. Tanker og ideer har ikke forbindelse med hinanden, følelserne passer ikke sammen med tankerne, ligesom adfærden ikke har realitetspræg. De skizofrene føler ofte, at de inderste tanker er kendt af andre, og de ser sig selv som midtpunkt for alt. Stemmer tiltaler dem eller kommenterer deres opførsel. Hverdagsgenstande kan have en helt speciel, ofte truende, betydning. De har svært ved at afgrænse sig selv fra omverdenen og kan få fornemmelser af at gå i opløsning. Tænkningens form og indhold er forstyrret. Der kan optræde symptomer fra bevægelsesapparatet i form af stivnede stillinger, såkaldt katatoni.

Behandlingen er vanskelig, men med nervemedicin opnås ofte forbedring i symptomerne. Psykoterapi har somme tider effekt, somme tider er den helt uanvendelig. Den maniodepressive psykose kan forebygges med litium. Svære depressive faser påvirkes tit gunstigt af elektrochokbehandling.

Szasz og Laing — nytænkere i psykiatrien!
Thomas Szasz (f. 1920), professor i psykiatri i New York, mener, at siden psykiatere ikke kan enes om hverken årsagen, diagnosen eller prognosen for skizofrenisygdommen, må den være en falsk sygdom. Psykiaterne er fuplæger, der mener at praktisere lægevidenskab, men i virkeligheden blot er samfundets forlængede arm til kontrol af mennesker. Szasz accepterer, at mennesker kan have mentale problemet; men betragter dem ikke som sygdomme. Derfor v17 han kun behandle mennesker, der kommer til ham frivilligt. Han mener også, at siden psykisk sygdom er en myte, kan den ikke bruges som undskyldning for en kriminel handling. Tvangsindlæggelser og tvangstilbageholdelse af patienter på psykiatriske afdelinger er ifølge Szasz samfundets måde til at skaffe sig af med et individ, som ikke har begået noget ulovligt.

Den britiske psykiater R. D. Laing (1927-1989) betragtede sindssygdom som en fornuftig og sund reaktion på et sygt samfund med dets stressende påvirkninger og syge familieliv. Han mente, at familien finder et individs tilbagetrukkenhed uacceptabel og derfor kalder individet for »forstyrret«. Laing mente, at psykiaterne står i hemmelig forståelse med familien ved deres tvangsbehandling. Disse anti-psykiatriske tanker har ført til kraftig debat om psykiatriens rolle i det nuværende og fremtidige samfund.

ORGANISKE!
Opfattelsen af skizofrenisygdommen varierer meget fra land til land. I USA anvendes diagnosen dobbelt så hyppigt som i Europa, bl.a. fordi man her betragter en række neurotiske tilstande som varianter af skizofreni. I lande som Sydafrika og Sovjetunionen var adskillelsen mellem retsvæsenet og sundhedsvæsenet indtil for få år siden mindre skarp. Her anvendtes skizofrenidiagnosen som en undskyldning til at nedværdige ledende systemkritikere, fx Andrei Sakharov, og berøve dem deres frihed. Da de ikke havde begået nogen kriminel handling, kunne de ikke fængsles. I stedet indespærredes de i fængselslignende psykiatriske institutioner, hvor de »behandledes«, ofte over en lang årrække.

I England fandt man i begyndelsen af 1970'erne tre ældre kvinder, der sygnede hen i psykiatriske institutioner efter 50 års indespærring på grund af graviditet uden for ægteskabet. I Irland fandt man to »sindssyge«, som var blevet indlagt efter udsagn fra deres ægtefæller, som ønskede dem af vejen.

FUNKTIONELLE!
Skizofreni!
Der findes forskellige skizofreniformer. Den hebefrene skizofreni præges af tiltagende indesluttethed og passivitet. Der optræder bizarre vrangforestillinger og ejendommelige manerer med upassende følelsesmæssige udbrud, fx en umotiveret fnisen. Den katatone skizofreni rummer motoriske symptomer enten i form af en ejendommelig stivnet holdning eller en påfaldende bizar overaktivitet. Paranoide skizofrene domineres af vrangforestillinger og hallucinationer. Det kan være forfølgelsesforestillinger eller storhedsvanvid. Simpel skizofreni præges overvejende af indesluttethed og tilbagetrækning fra omgivelserne med tiltagende apati og nedsat livslyst. Endelig tales om skizofrene grænsetilstande, der frembyder et broget billede med dels neurosesymptomer som angst og tvangshandlinger, dels skizofrenisymptomer som tanke- og kontaktforstyrrelser. De plages af »mikropsykoser« af få minutters varighed samt af kaotiske fantasier ofte af seksuel karakter.

FUNKTIONELLE!
Det autistiske syndrom!
Autisme er betegnelsen for den indesluttethed og tilbagetrækning fra omverdenen, som ses så tydeligt ved skizofreni. Betegnelsen anvendes også ved en psykotisk tilstand, der opstår i de første 2-3 leveår. Disse børn reagerer unormalt på lyde og billeder og har problemer med at forstå tale. Deres egen sprogfunktion er forsinket i udvikling, og deres tale er hyppigt blot et ekko af det, som siges til dem. Deres grammatiske forståelse er mangelfuld, og de kan ikke bruge abstrakte betegnelser. De autistiske børn har ringe øjetil-øje kontakt og samarbejder dårligt. De bruger timer på at gentage de samme lege og rituelle handlinger. Deres intelligenskvotient er som oftest lav, og de fleste lever hele livet på institutioner.

FUNKTIONELLE!
Den maniodepressive psykose!
Denne sindssygdom kendetegnes ved ændringer i stemningslejet. I den klassiske form svinger stemningen fra perioder med blomstrende mani til dyb depression, melankoli. Lige så hyppigt ses skriften mellem depressive og normale perioder. I den maniske fase er patienten opløftet og aktiv med forøget taletrang, tankerne springer fra emne til emne, selvvurderingen er øget, patienten er overoptimistisk, bruger løs af sine penge og kan nemt ødelægge sin sociale position ved sin opførsel. I den depressive fase synes alt sort, problemerne tårner sig op, tankerne kredser om selvforringende anklager. Patienten vågner tidligt om morgenen i dyb melankolsk tilstand med skyldfølelse, og ikke sjældent fører denne fase til selvmord.

Behandling af psykiske lidelser!
Især symptomerne ved de psykiske sygdomme behandles medikamentelt, mens psykoterapi og gruppeterapi forsøger at påvirke de sygdomsfremkald ende årsager. Ved psykoterapi opmuntres patienten til at udtrykke spontane tanker, så hidtil glemte erindringer og undertrykte følelser bringes frem til bevidstheden, hvor de giver indsigt i den nuværende adfærd og følelsesmæssige situation. Adfærdsterapi forsøger at frembringe en ønskværdig adfærd efter det traditionelle belønnings- eller strafprincip.

Egentlige psykofarmaka, nervemedicin, mindsker aggressioner, frygt, manier, forfølgelsesforestillinger og andre vrangforestillinger samt hallucinationer. Beroligende medicin som diazepam (Stesolid) er angstdæmpende. Fysiske symptomer som hjertebanken og rysten på hænderne kan dæmpes med en såkaldt beta-blokker, der især kendes som blodtryksnedsættende medicin.

Antidepressiv medicin opbygger gradvis en større mængde signalstoffer i hjernen. Deres virkning indtræder efter nogle uger, hvor de gradvis øger stemningslejet. Til forebyggelse af maniodepressive tilstande samt til behandling af manier anvendes ofte litium. Denne ion minder meget om natrium, men virkningsmekanismen er ukendt. Bivirkningerne er ret hyppige og inkluderer struma, rysten på hænderne og hyppig vandladning.

Elektrochokbehandling anvendes ofte i Danmark til behandling af depressioner, hvor den betragtes som den mest virkningsfulde metode. Patienten er fuldt bedøvet og musklerne afslappes med et curarelignende stof. Strømstødet fremkalder et universelt krampeanfald, som på ukendt måde har en gunstig effekt.