Den mildeste psykiske lidelse er neurosen. Vi har alle reageret på stressfyldte situationer og følt os deprimerede, ængstelige eller frygtsomme. Neurotikeren har de samme følelser. Forskellen er, at hos neurotikeren dominerer disse følelser hele tilværelsen. Neurotikeren føler sig hjælpeløs og uduelig og reagerer typisk ved at undgå besværligheder og ubehag. I modsætning til psykotiske mennesker har en neurotiker en intakt realitetssans, men handicappes af en overdreven følelsesmæssig reaktion. Neuroserne inddeles i forskellige kategorier. Den opdeling er til dels kunstig og retter sig især efter symptomerne. Traditionelt taler man om angst- og tvangsneuroser samt hysteriske og depressive neuroser.

Behandlingen af neuroser involverer især medikamentel behandling og psykoterapi. Symptomer forsvinder ofte spontant, hvorfor psykoterapi især anvendes i tilfælde, hvor de underliggende psykiske konflikter er så svære, at sygdommen er stærkt invaliderende for personen. En speciel form for neuroser er fobier, der udtrykker sig som en uforklarlig frygt for bestemte ting eller hændelser. Her kan adfærdsterapi være en stor hjælp. Fobien betragtes som en »dårlig vane«, og personen udsættes gradvis for den frygtede genstand eller situation og lærer herved at overvinde fobien.

Charcot - grundlæggeren af moderne psykiatri!
De moderne former for diagnose og behandling begynder med den franske neurolog Jean-Martin Charcot (1825-1893), der grundlagde den parisiske skole for psykoterapi ved Salpetriere hospitalet. Han beskrev mange neurologiske sygdomme, men mente fejlagtigt, at neurose var et symptom på hysteri. Imidlertid indså han korrekt, at hypnose er resultatet af suggestion, en ukritisk modtagelighed for påvirkninger, og beskrev dens stadier i neurologiske termer. En af Charcots elever var Freud.

Adler og mindreværdsfølelsen!
Alfred Adler (1887-1937) var en af Freuds første støtter, men også den første til at bryde med hans ideer. Han var uenig i Freuds synspunkt om de seksuelle konflikter som grundlag for alle neuroser og forlod det psykoanalytiske selskab. Han emigrerede til USA og dannede skolen for »individpsykologi«, overbevist om, at den grundlæggende drift er trangen til magt. Han mente også, at mænd og kvinder er grundlæggende forskellige bestemt af sociale og kulturelle faktorer. Således forsøger kvinden i et mandsdomineret samfund at hævde og forsvare sig. Hendes protester kan tage mange former, men en krænket selvhævdelse kan resultere i følelsesmæssige konflikter.

Moniz og kirurgi på sjælen!
Egas Moniz (1874-1955), professor i neurologi i Lissabon, huskes for to store opdagelser; røntgen-undersøgelse af hjernens blodforsyning og lobotomi, »det hvide snit«. I 1935 erfarede han ved en videnskabelig konference, at man ikke kunne skabe neuroser hos aber, som manglede hjernens pandelapper. Han mente, at overskæring af nerveforbindelserne mellem pandelapperne og thalamus i mellemhjernen kunne reducere angsten ved neuroser. De første lobotomier blev udført i 1935. Indgrebet betragtes i dag som uetisk og anvendes ikke mere.