Psykiske lidelser står i modsætning til hjernesygdomme, der har bestemte fysiske årsager. De inddeles i tre hovedgrupper: psykoser, neuroser og personlighedsforstyrrelser. En sådan inddeling er erfaringsmæssigt ikke altid gyldig. Fx vil en adfærd i visse tilfælde blive betragtet som normal, andre gange som afvigende. Som hovedregel adskiller psykotiske tilstande (sindssygdomme) sig fra de øvrige psykiske lidelser ved en svigtende realitetsopfattelse.

Den medicinske interesse for psykiske lidelser blev udviklet i det 19. århundrede, og det bedste og mest kendte forsøg på at give en årsagsforklaring på opståelsen af disse sygdomme er gjort af Sigmund Freud. Gennem sit arbejde som psykoanalytiker i Wien formulerede han det synspunkt, at disse lidelser har forbindelse med barnets seksuelle drifter. Freuds synspunkt er blevet angrebet, bl.a. af Carl Jung og Alfred Adler, og betragtes i dag som værende for forenklet, idet det ikke inddrager faktorer som fx stresspåvirkninger fra det omgivende samfund med dets normalitetskrav.

Psykiske lidelser fremkommer på grund af en kombination af mange forskellige faktorer: en individuel disposition, der påvirkes af fysisk og psykisk stress. Symptomer kan være forstyrrelser i opfattelsen af omverdenen og sig selv, tanker, hukommelse, følelser og bevidsthed. Neuroserne rummer ikke som de psykotiske tilstande svære personlighedssammenbrud med svigtende realitetssans. Personlighedsforstyrrelser dækker over afvigende adfærd, der strækker sig fra milde tilfælde til adfærd med psykotisk præg. Behandlingen af psykiske lidelser involverer bl.a. psykoterapi, gruppeterapi, adfærdsterapi samt medikamentel behandling.

Freud - psykoanalysens grundlægger!
Sigmund Freud (1856-1939) introducerede teknikken med frie associationer, hvor patienten opfordres til at sige alt, hvad der falder ham/hende ind uden at forsøge at gøre det logisk eller acceptabelt. Herved bringes fortrængte erindringer og drifter frem til bevidstheden. Ud fra sådanne erfaringer formulerede Freud den teori, at mennesker styres af mægtige ubevidste kræfter, som kommer i konflikt med det bevidstes krav og omgivelsernes normer. Ubevidste ønsker udtrykkes ifølge Freud ofte i vores drømme.

Freuds metode til at forstå sindet, psykoanalysen, som udvikledes i slutningen af forrige århundrede, baseres på den opfattelse, at libido-driften, som er til stede fra fødslen, udtrykker sig som seksuelle ønsker og energi og som viljen til at leve. Hvis denne drift enten blokeres eller ledes i den forkerte retning, opstår der imidlertid konflikter senere i livet. Han introducerede forskellen mellem det'et (den ubevidste del af sindet, som rummer de instinktive drifter), og jeg'et (det bevidste) samt over-jeg'et (beherskelse og indskrænkende kræfter).

Freud skabte også begrebet Cd/pus-kompleks. (Baseret på den græske myte om Ødipus, der uforvarende dræbte sin far og giftede sig med sin mor). Drengen bliver jaloux på faderens stilling i moderens liv og udvikler aggressive følelser. Spændingen mellem far og søn udjævnes, ved at sønnen overtager faderens rolle og gifter sig med en pige (der ofte minder om moderen).

Jung og den kollektive underbevidsthed!
Carl Jung (1875-1961), en af Freuds tidlige kolleger, brød med Freud i 1913 og dannede sin egen skole på basis af den »analytiske psykologi«. Han mente, at den menneskelige adfærd, bevidst eller ubevidst, påvirkes af vores udviklingsmæssige fortid og racemæssige erfaringer. Instinkter er mere komplicerede og fundamentale end blot øjeblinken og knæets strækkerefleks, ligesom tilstedeværelsen af disse »intellektuelle instinkter« ses i kunsten og drømmenes billeddannelse. Jungs ideer er i høj grad blevet misforstået af eftertiden.