Fra lammelse til nervøse trækninger!

 

Nervebetændelse er en irritationstilstand i en perifer nerve. Den kan skyldes tryk, iltmangel, infektion, forgiftning, sukkersyge, gigt eller B-vitaminmangel. Der opstår følelsesløshed, prikken og stikken samt muskellammelser og smerter. Bells lammelse er en irritation i ansigtsnerven. Den kommer pludseligt og giver halvsidig ansigtslammelse. De fleste kommer sig efter få uger, men hos nogle er forløbet længere og giver eventuelt blivende defekter. Neuralgier er egentlige nervesmerter. De kan optræde overalt på kroppen. Mest kendt er trigeminusneuralgi i ansigtets følenerve, hvor meget stærke smerter pludselig kommer i jag af få sekunders varighed. Efter sygdommen helvedesild optræder der især hos ældre somme tider en langvarig smertetilstand i det ramte hudområde. Neuralgismerter er blandt de voldsomste smerter, som kan opleves. Karpal-tunnelsyndromet skyldes pres på underarmens midternerve ved passagen i håndleddet. Det fører til prikkende fornemmelser i fingrene, men helbredes let med en simpel operation. Iskias er smerter fra lænden ned i benet langs iskiasnervens forløb. Denne tilstand skyldes oftest tryk på nerverødderne på grund af slidgigt i hvirvel-søjlen. Iskias er også et symptom ved diskusprolaps.

Tics er ufrivillige nervøse trækninger som fx overdreven blinkning. Sådanne fænomener er hyppige hos børn og unge som reaktion på angst og usikkerhed, men går hurtigt over. Betegnelsen chorea (sanktvejtsdans) dækker over tilstande med tics, ufrivillig rysten og rykken. Huntingtons chorea er en arvelig tilstand, der fører til demens i tidlig alder. »Uro-i-benene«-syndromet er en hyppig tilstand med uro og prikken i læggene. Syndromet kan skyldes jernmangel og afhjælpes somme tider med malariamidlet kinin.

Hjernetransplantationer!
I de seneste år er det lykkedes forskerne at få hjernetransplationer til at »tage« hos forsøgsdyr. Hjerneceller enten i form at et stykke væv eller i en opløsning kan sende nye nervefibre ind i værtshjernen, mens det er sværere at få værtshjernen til at danne forbindelser med de nye hjerneceller. Den svenske biolog Anders Bjorklund har helbredt rotter, som kunstigt var påført parkinsonsygdommen, ved at indoperere nerveceller fra den såkaldte sorte hjernesubstans. Han opnåede samme resultat ved at transplantere binyremarviceller. Det skyldes, at binyremarven er udviklet fra rygmarven og indeholder det samme signalstof, dopamin, som cellerne i den sorte substans. En anden svensk forsker, neurologen Erik-Oluf Båcklund transplanterede som den første binyremarv til to meget syge parkinsonismepatienter i 1982 og 1983. Hos den ene patient var der en smule bedring, mens den andens tilstand var upåvirket af operationen. Det er endnu uklart, om sådanne operationer i fremtiden bliver værdifulde ved behandlingen af syge eller beskadigede hjerner.