Centralnervesystemet og det perifere nervesystem adskiller sig fra hinanden i reaktionen på sygdomme og beskadigelse. Hvor cellerne i det perifere nervesystem kan gendannes efter beskadigelse, er cellerne i centralnervesystemet, dvs. hjernen og rygmarven, meget sarte og ikke i stand til at gendannes, når de først er gået tabt.

Epileptiske anfald!
Når den elektriske aktivitet i et hjerneområde bliver for kraftig, opstår der epileptiske anfald. Sådanne krampeanfald kan også udløses af hjerneinfektioner, slagtilfælde, hedeslag, lægemidler, gifte og abstinenser. Kun i 25 % af tilfældene kan der imidlertid angives en klar årsag til epilepsien. Vigtigt er det at finde en eventuel hjernesvulst. De fleste epileptikere er både fysisk og psykisk helt normale mellem anfaldene, ligesom deres EEG (måling af hjernens elektriske aktivitet) ofte er normalt. Den hyppigste og mest dramatiske epilepsiform er grand mal anfaldet. Epileptikeren mister pludselig bevidstheden, falder om med maksimal sammentrækning af alle muskler. Efter et minut begynder de rytmiske muskelkramper, der ligeledes varer omkring et minut. Herefter følge bevidstløshed varierende fra minutter til timer. Under krampeanfaldet forekommer der ofte tungebid, spytflåd og urinafgang. Efter grand mal anfaldet er personen træt og forvirret med hovedpine og trætte muskler. Selve anfaldet kan ikke afkortes. Det er vigtigt ikke at holde personen fast under anfaldet, men blot sikre vedkommende mod at lædere sig. Efter anfaldet lejres individet i NATO-stilling.

EEG - måling af hjernens elektriske aktivitet Hjernens aktivitet kan måles fra overfladen af hovedet med elektroder. Denne teknik kaldes elektroencefalografi, og de optegnede kurver benævnes elektroencefalogrammer, forkortet til EEG.

Normalt placeres 16 elektroder på en helt bestemt måde på hovedet. Enten sidder elektroderne i spidsen af små, tynde nåle, der stikkes ind lige under hovedbunden, eller også placeres de direkte oven på hovedbunden. De elektriske spændingsforskelle registreres og omdannes til kurver; der udskrives på en papirstrimmel. Det tager ca. 30 minutter at optage et EEG, og undersøgelsen er helt smertefri.

De fleste voksne har en såkaldt alfa-rytme, når de er i hvile med lukkede øjne. Denne rytme forsvinder, når øjnene åbnes. Beta-rytmer er hurtigere og findes hos ængstelige. De kan også fremprovokeres af lægemidler. Theta-bølger er langsommere end alfa-bølger og ses hos mange mennesker; især når der måles over tindingelapperne i hjernen. Deltabølger er meget langsomme. De forekommer bl.a. mellem epileptiske anfald.

EEG'et varierer meget, selv blandt normale, og afhænger bl.a. af alder, stofskifteforandringer og bevidsthedsstadium. På trods af disse variationer afslører EEG'et meget om hjernens funktion. Undersøgelsen bruges især ved mistanke om epilepsi, hvor den kan give vigtige oplysninger om epilepsitypen og mulighederne for at påvirke sygdommen med medicinsk behandling.

Det »flade« EEG, dvs. at der ikke kommer nogen udsving på kurven, viser, at hjernens aktivitet er helt udslukt. Det anvendes som et af kriterierne for hjernedød, men kan også ses ved sovemiddelforgiftninger og svære nedfrysningstilstande.