Sådan kan fedt opbygge og nedbryde hjernen!

 

Intet af det vi putter i munden, er så gavnligt eller så skadeligt for hjernecellernes komplekse strukturer som fedtstof. Hjernen er kroppens mest fedtholdige organ - 60 procent består af lipider (forskellige typer af fedtlignende stoffer). Disse fedtstoffers kemi kan i overvældende grad indvirke på selve hjernecellernes opbygning, bestemme rigdommen eller knapheden på de altafgørende dendritter og synapser - kernepunkterne for intelligensen, indlæringen, hukommelsen, opmærksomheden, koncentrationen og humøret. Fedtmolekyler medvirker desuden til at fastlægge mængden og typen af de neurotransmittere, som hjernecellerne danner og frigiver - hvad enten de aktiverer gener og hormoner, som får os til at føle os godt eller skidt tilpas, elleI skader eller gavner hjernen.

Skadeligt fedtstof nedbryder hjernen!
Hvis man ikke giver sin hjerne den rette mængde af det rette fedtstof og holder sig fra de skadelige fedtstoffer, kan den begynde at fungere dårligt og muligvis udvise funktionssvigt. Det hersker der ingen som helst tvivl om. Hvis hjernevævet berøves de rette fedtstofmolekyler og oversvømmes af de skadelige, kan det delvis udsultes - ikke nogen ønsketilstand. Hjernecellernes ydre membraner kan blive stive og indskrumpede; dendrittern es tentakler, der udstrækkes og danner kommunikationsmønstre med andre celler, kan forkrøbles; den rige kemiske strøm af neurotransmittere kan tørre ud elleI kortsluttes, så de ikke får adgang til hjernecellerne og dermed ikke kan føre signaler fra hjernecelle til hjernecelle. Det er et kaos, som aldrig har været hensigten fra naturens side. Alligevel er det den herskende tilstand i mange menneskers hjerner.

Forskerne mente tidligere, at indtagelse af fedtstof stort set ingen indflydelse havde på hjernefunktionen hos voksne mennesker - at det kun havde betydning for hjerneudviklingen hos spædbørn og småbørn. Den heIskende mening var, at vores eneste mulighed for at opbygge en velfungerende hjerne ophørte i puberteten, fordi hjernen på dette tidspunkt var færdigdannet og uforanderlig, ude af stand til yderligere at vokse. Nu ved vi, at hjerneceller kan fortsætte med at vokse og brede sig i alle aldre, selv helt op i alderdommen. En sådan vækst kræver tilførsel af fedtsyrer. Det fedtstof, man indtager livet igennem, medvirker derfor konstant til at formgive hjernen. Det er spændende, men også nedslående, at tænke på, i betragtning af hvor kvalitativt ringe fedtstoffer de fleste af os giver vores hjerneceller.

KORT OG GODT: Hvilken type fedt man forsyner hjernen med fra fødsel til død, er en af de mest gennemgribende afgørelser, man overhovedet kan foretage, når det drejer sig om at gavne eller skade hjernen.

Fedtstoffer, der forkrøbler hjernen!
Her er noget at holde sig for øje, næste gang vi og/eller vores børn går på fastfood-restaurant og får hamburgere, milkshakes og pommes frites eller en pizza med masser af fed ost: Disse mættede fedtstoffer kan faktisk give hjernecellerne en forkrøblet vækst.

Overbevisende forskning i små laboratoriedyr viser, at typen af fedtstoffer i kosten faktisk kan ændre ikke blot hjernecellers funktion, men også selve deres form - deres morfologi. Kort sagt: Det fedtstof, man spiser, kan ændre hjernecellernes opbygning og sammensætning i positiveller negativ retning.

Forskerne har i mere end ti år vidst at mættede fedtstoffer gør et eller andet forfærdeligt ved pattedyrs hjerner. Forsøgsdyr, der fik masser af mættet fedtstof i form af spæk, lærer ikke så hurtigt og klarer sig ikke så godt i en lang række forskellige hukommelsestest som f.eks. at finde vej gennem labyrinter, som dyr, der fik flerumættet sojaolie. Faktisk udviser de dyr, der havde levet af spæk, uvægerligt svækkelse af den kort- og langtidige rumlige hukommelse, hvilket fører til svigtende indlæringsevne og hukommelse i forbindelse med en lang række opgaver og funktioner, der berører flere områder af hjernen, foruden neurotransmittere. Dette antyder, at kostens indhold af fedtstof har en omfattende indvirkning på hjernens funktioner og medvirker til at manipulere ekstremt kompleks kognitivadfærd hos dyr, fastslår professor Carol E. Greenwood, ledende forsker ved University of Toronto i fedtstoffers indvirkning på hjernen.

Oversigt over hjernegavnligeog -skadelige fedtstoffer

Hjernestyrkende fedtstoffer:
* DHA: Den kraftigst virkende type omega-3-fedtsyre til hjernen. Man får det ved at spise fisk og skaldyr eller ved at tage kosttilskud.
* EPA: Den anden kraftige omega-3-fedtsyre til hjernen får man ved at spise fisk eller tage fiskeolie.
* Linolensyre: De kortkædede omega-3-fedtsyrer, som af kroppen skal omdannes tillangkædede omega-3-fedtsyrer for at gavne hjernen.

Man får dem fra grønne bladgrøntsager, nødder og hørfrø.
* Enkeltumættede fedtsyrer, som f.eks. i olivenolie: Indeholder en del antioxidanter, øger ikke truslen mod blodkarrene og gavner beviseligt hukommelsen.

Hjernesvækkende fedtstoffer:
* Mættet animalsk fedt: Kød, sødmælk, smør, ost.
* Hærdnede vegetabilske olier: Margarine, mayonnaise, forædlede fødevarer. Kontroller deklarationen.
* Transfedtsyrer: Margarine, forædlede fødevarer, friturestegt fastfood, som f.eks. pommes frites.
* Alt for mange vegetabilske olier med omega-6-fedtsyrer: Forædlede fødevarer; vegetabilske olier, som f.eks. majs-, tidsel- og solsikkeolier.

Den værste synder er de mættede fedtstoffer; man ved, at de indvirker skadeligt på hukommelse og indlæring; enkeltumættede fedtstoffer (olivenolie) kan virke gavnligt på hukommelsen, og flerumættede fedtstoffer kan være skadelige eller gavnlige, alt efter typen. Jo flere mættede fedtstoffer dyr spiser, jo alvorligere svækkes deres hjerne og hukommelse. Greenwood kunne påvise, at rotters indlæringskurver faldt i direkte overensstemmelse med den mængde mættede fedtstoffer de indtog. På en kost med 10 procent mættede fedtstoffer lærte dyrene stort set ingenting!

FAKTUM: Når man ,giver dyr en kost med højt indhold afmættede fedtstoffer, bliver de langsommere til at lære.

Ydermere synes de skadelige indvirkninger af mættede fedtstoffer på hjernen at kunne ophobes. Jo flere år man bliver ved med at indtage kost der er rig på animalske fedtstoffer, jo alvorligere er risikoen for at »fordummes". Det ser faktisk ud til, at hjernen med tiden begynder at tilpasse sig en sådan kost hvilket fører til svækket indlæringsevne. Faren kommer derfor fra et langtidsmønster med en høj andel af mættede fedtstoffer i kosten. En periode nu og da med is og chokoladesovs eller flødeskumskager vil næppe være skadelige i det lange løb, understreger Greenwood. Desuden tyder dyreundersøgelser på, at en kost med konstant højt indhold af mættede fedtstoffer på en eller anden måde synes at have en direkte forgiftende, indlæringshæmmende virkning på hjerneceller, uanset hvilke andre typer af fedtstoffer man spiser. Faren stammer med andre ord fra selve de mættede fedtstoffer, ikke blot fra en ubalance eller mangel på andre og gavnligere fedtstoffer.

Mere skræmmende er det at den forholdsvise mængde af mættede fedtstoffer, der skal til for at fremkalde hukommelsessvækkelse hos dyr, svarer meget godt til den mængde, som amerikanere typisk sætter tillivs! Det siger derfor sig selv, at en kost der er rig på sådanne animalske fedtstoffer, på en lumsk og snigende måde kan nedsætte indlæringsevnen hos unge mennesker og fremskynde et aldersbetinget hukommelsestab hos voksne. Undersøgelser viser også, at en høj andel af mættede fedtstoffer kan kædes sammen med degenerative hjernelidelser, især Parkinsons sygdom. En undersøgelse gennemført af Richard Mayeux og hans kolleger ved Columbia University viste, at de personer på over 65 år, der spiste mest animalsk fedt havde fem gange større risiko for at udvikle Parkinsons sygdom end dem, der spiste mindst animalsk fedt.

Det står ikke helt klart præcis hvordan mættede fedtstoffer bringer kludder i hjernecellerne. Der er mange teorier, som går ud på forandringer i sammensætningen af cellemembranerne; neurotransmitteres elektriske aktivitet især når det gælder serotonin; manipulation af enzymer; angreb af frie radikaler; nedsat følsomhed over for insulin (øget insulinresistens); og optagelsen og udnyttelsen af glukose, et meget virksomt stof i hjernen.

Men nu foreligger en ny forbløffende opdagelse, der viser, at mættede fedtstoffer bogstavelig talt kan kvæle hjerneceller. Banebrydende ny forskning, udført af Patricia Wainwright og hendes kolleger fra Department of Health Studies, Gerontology, and Psychology ved University of Waterloo i Ontario i Canada, har klarlagt at mættede fedtstoffer gør mere end blot at indvirke på hjernecellernes funktioner; sådanne fedtstoffer kan faktisk ændre selve hjernecellernes morfologi, dvs. deres form! Visuelle undersøgelser af hjerneceller, udtaget efter dødens indtræden fra dyr, der havde fået masser af mættede fedtstoffer som fostre og gennem otte uger efter fødslen, afslører hjerneceller, der er forkrøblede! Analyser af den grå substans fra de dyr, der havde fået fedt viste færre og kortere dendritter med færre af de forgreninger, der er nødvendige for, at de kan bred es ud og sende og modtage signaler.

Ud over at have underudviklede dendritter var de mus, der havde fået meget mættet fedt generelt mindre og havde også hjerner, der vejede mindre.

Greenwood forklarer, at forkrøblede dendritter kan forkrøble hukommelsen, fordi der faktisk finder fysiske forandringer sted i hjerneceller under hukommelses- og indlæringsprocessen. »1 perioder, hvor vi under indlæring bruger hukommelsen," fremhæver hun, »kan vi se en udbredelse af dendritterne; dendritisk udbredelse ser derfor ud til at være nødvendig, hvor det gælder hukommelsesfunktionen. Hvis nemlig en kost med højt indhold af mættede fedtstoffer begrænser hjernecellernes evne til at udbredes under hukommelsesprocesserne, vil dette delvis kunne forklare, hvorfor dyr, der spiser meget mættet fedtstoL klarer sig så dårligt når det gælder hukommelsen. Videnskabeligt set er det en uhyre vigtig opdagelse, der muligvis afslører en ny måde, hvorpå mættet fedtstof påvirker hjernens funktionsmåde."

Fjenden i sigte!
På det seneste har mange forskere sluttet op om endnu en ny teori, der går ud på, at mættede fedtstoffer skulle svække hukommelse og indlæring ved påvirkning af hormonet insulin. Både dyr og mennesker, der spiser masser af mættet fedtstoL har en tendens til at udvikle insulinresistens. Dette betyder, at insulin bliver mindre »sensitivt" og mindre effektivt til at behandle blodets indhold af glukose. Resultatet er forstyrrelser i glukosens udnyttelse overalt i kroppen, herunder hjernen, og muligvis nedsat tænkeevne. Diabetikere har således typisk et højt indhold i blodet af glukose og dårligt fungerende insulin. Det anerkendes desuden i stigende grad, at personer med både insulinafhængig diabetes (Type 1) og ikke-insulinafhængig diabetes (Type 2) har en tendens til at udvikle forskellige typer af nedsat tænkeevne, bl.a. hukommelsesproblemer.

Forskerne er mere og mere overbevist om, siger Greenwood, at den vigtigste årsag til at mættede fedtstoffer skader hjernen, er, at det gør en person modtagelig for insulinresistens, en lidelse, som går forud for og ledsager diabetes og er den grundlæggende årsag til hukommelsesproblemer. »Det, vi ser hos dyr og mennesker, der spiser masser af fedt," udtaler hun, »er måske insulinresistens eller en forløber for diabetes, der fører til svækkelse af hukommelsen."

Dette er i sandhed skræmmende. Såkaldt insulinresistens optræder næsten epidemisk i USA, og situationen bliver stadig værre. Den ses hos næsten alle voksne med diabetes eller nedsat glukosetolerance, hos omkring halvdelen af alle med forhøjet blodtryk og hos ca. en fjerdedel af de amerikanere, der anses for at være sunde og raske, konstaterer Gerald M. Reaven, førende diabetesekspert fra Stanford University. Det betyder, at tæt ved 100 mio. amerikanere kan lide af hukommelsesproblemer som følge af insulinresistens! Millioner kan have dette hukommelsestab uden at vide det.

»Det er rigtigt" siger Greenwood. Hvis undersøgelser falder ud, som hun forventer de vil er hun enig i, at »det er skræmmende.« På den anden side henviser hun til de positive aspekter: »Der kan rettes op på det. Der er ikke tale om nogen permanent skade." Når diabetes, og dermed insulin og glukose, reguleres med medicin, diæt vægttab eller andre midler, vender hukommelsen og indlæringsevnen som regel tilbage til normalen, påpeger hun. Lignegrønsagern de livsstilsændringer kan derfor forebygge eller rette op på insulinresistens, denne »forløber for diabetes", som truer hjernen, hukommelsen og de intellektuelle funktioner.

KORT OG GODT: En kost med højt indhold af animalsk fedt kan føre til diabetes eller en forløber for diabetes, der fremkalder insulin- og glukoseforstyrrelser, der igen fører til svækkelser af hjernen og hukommelsen.

Efter min mening vil enhver livsstilsfaktor, der fører til udvikling af insulinresistens, kunne bidrage til svækkelse at- hukommelsen. - Carol Greenwood, University of Toronto

Antallet af mennesker med insulinre.sistens c stiger dag for dag, tordi den amerikanske befolkning bliver stadig federe og ældre.

- Judith Hallfrisch, Det amerikanske landbrugsministeriums forskningscenter for human ernæring, Heltsville, Maryland