| |
Fortidskost som hjernen ikke kan undvære.
Naturens store plan for hjernens næringsbehov blev lagt for nogle
millioner år siden. Den er stadig den bedste vejledning i, hvilke
fødemidler der kræves tilopbygning af hjernen.
Hvis man som et tankeeksperiment blev stillet over for den
opgave at skulle udforme en prototype på den menneskelige hjerne
for nogle millioner år siden, var man logisk set nødt til
at formgive den ud fra den tilgængelige næring for at holde
den i live og få den til at fungere perfekt. Faktisk skulle denne
næring være i fuldendt harmoni med hjernens biomekaniske
virkemåde. Eftersom hjernen er en organisk struktur, vil den
næring, man giver den, faktisk bestemme dens endelige opbygning
og funktion, og desuden bestemme, hvilken næring den skal have i
al fremtid.
Vi ved alle "godt, at en elektromotor ikke kører
på benzin; og nøjagtigt lige så urealistisk er det
at forvente, at hjernen skulle fungere uden problemer på
næring, der er i kontlikt med dens grundlæggende natur.
For at få hjernen til at fungere bedst muligt er det
vigtigt at man giver den en næring, som tager hensyn til dens
urgamle genetiske oprindelse - den kost som gav næring til
hjerner i vores udviklingshistoriske barndom, da vores
stenalderforfædre levede som samlere og fiskere og jægere,
tusinder af år før man begyndte at dyrke korn og holde
husdyr, og lysår før grundlæggelsen af
fastfood-kæder, forædlede fødevarer og supermarkeder.
Gennem sin udviklingsperiode over de seneste tre millioner
år er den menneskelige hjerne vokset og har ændret sig;
selve dens arkitektur og komplicerede netværk blev styret af den
føde, der var adgang til gennem denne periode. Dens celler
trivedes på de rigeligst forekommende og mest velegnede typer af
fedtstoffer. Den udformede kommunikationssystemer, baseret på
enzymer, der blevopbygget ud fra næringsstoffer i frugter,
nødder, grøntsager og andre vilde planter. Den oprettede
systemer til beskyttelse af hjerneceller, baseret på naturlige
antioxidanter, for at sikre sine iltbaseIede funktioners overlevelse.
Den dannede gener til styring af livsprocesserne ud fra
næringskomponenter, som den fik tilført gennem fortidens
kost. Kroppens genetiske sammensætning og daglige kost gik
på denne måde op i en højere enhed, og resultatet
var en hjerne, der fungerede, som naturen havde planlagt det.
I dag ligger vores kost og vores hjerners behov milevidt fra
hinanden. Vores gener har ikke forandret sig væsentligt i flere
millioner år, men vores kost har ændret sig drastisk inden
for de seneste 50 år.
Det kan derfor ikke undre, at vores hjerner hyppigt svigter og
sender os ud i abnorme tilstande med depression, psykose, svækket
hukommelse, nedsat intelligens og demens. Det ser ud til at vores
hjerner, rent udviklingshistorisk, undertiden fungerer uden
brændstof, fordi vores moderne kost er så uforenelig med
vores genetiske sammensætning. Mange af de ting, vi byder vores
hjerner som næring, er fuldstændig fremmede for vores
gener. Vores hjerne har hårdt brug for de næringsstoffer,
den har bevaret i sin udviklingshistoriske hukommelse, ganske
almindelige fødemidler som for 40.000 år siden - og vi
giver den ting, der end ikke eksisterede for 40 år siden. Vores
hjerner sukker efter de næringsstoffer, der var til stede i
stenalderkosten. Og vi giver dem burgere og cola. Det kan være
svært at forestille sig den vældige sultkatastrofe, dette
må udløse inden i hjernens landskab.
KORT OG GODT: Vore hjerners væsen - deres biokemi og
fysiologi - er finindstillet efter en længst forsvunden kost der
fandtes engang tilbage i forhistorien.
»Det overvejende nye kostmønster, vi har fulgt
.siden landbrugets indtørel.se, o,,\, især gennem de c
seneste hundrede år, syne.s at være mere, end vore.s "gener
kan klare. - s. Boyd Faton, Emory University: The Palrolithic
Prescription
Fra vilde planter til Big Mac
I mindst 100.000 generationer overlevede vores forfædre som
samlere og jægere på stenalderens kost - vildtkød,
vilde planter, frugter, bær og rødder. Men for omkring
10.000 år siden blev verden forandret af en skelsættende
historisk begivenhed. Landbrugsrevolutionen bredte sig hastigt over
hele jorden. De fleste forskere hævder, at det var et stort
skridt fremad for menneskeheden, da det førte til nye
måder at organisere sig på, til stabile sociale strukturer
og regeringer, byer og en bølge af nye opfindelser. Men
tilførslen af nye og fremmede fødemidler til kroppen og
hjernen må med sikkerhed have betydet en biologisk
omvæltning, som vi stadig ikke er kommet os over, og som stadig
plager os. Mennesker begyndte nu at dyrke korn, bage brød og
holde hjorde af husdyr, bl.a. dem, der gav os mælk og æg.
To nye fødemiddelgrupper - korn, brød og kerner og
mælkeprodukter - supplerede de to urgamle
fødemiddelgrupper- frugt/grøntsager og kød/fisk.
Det meste af menneskeslægten opretholdt nu først og
fremmest livet på en stabil forsyning af dyrkede
fødemidler, som kroppen ikke havde noget historisk forhold til.
Hjernen skulle nu pludselig optage næringsstoffer, der ikke var
en integreret del af dens forhistorie eller genetiske
sammensætning.
Dette kostmønster eksisterede i omkring 500
generationer, indtil det 20. århundrede, da en ny kostrevolution
indtraf i kølvandet på den moderne industrialisering:
Fremkomsten af forædlede fødevarer og fastfood, som nu har
oversvømmet det meste af verden i mindre end tre generationer -
sølle 50-60 år. Det er højst tvivlsomt om vores
hjerner kan tilpasse sig en så radikalt anderledes kost på
så uendelig kort tid, rent udviklingshistorisk, uden at der
går kludder i dem.
Det er også urealistisk at skrue tiden tilbage til en
ren stenalderkost men det ville være klogt at prøve at
bringe vores moderne kost mere i overensstemmelse med de
fødemidler, som medicinske antropologer fortæller os, at
vores celler historisk set har brug for at fungere bedst muligt.
Kosten der formede vores hjerner
Grundlæggende indsamlede stenaldermennesker vilde planter
frugter, bær, rødder, bælgfrugter, nødder -
og jagede vildt fiskede og samlede skaldyr. De spiste stort set ingen
af de kornsorter, der i dag dominerer vores kost. De holdt heller ikke
husdyr, som gav mælkeprodukter. Denne kost var normen gennem et
par millioner år. Vores moderne kost er, set over
udviklingshistoriens forløb, noget forholdsvis nyt blot et kort
øjeblik i menneskets historie.
FAKTUM: Vi har bevæget os så langt væk fra
stenalderens spisevaner, at 55 procent af den amerikanske kost
består af »nye fødemidler", som vores fjerne
forfædre ikke kendte til.
Stenalderkost:
* 65% frugt grøntsager, nødder, bælgfrugter,
honning
* 35% magert vildtkød, fuglevildt æg, fisk, skaldyr
Amerikansk kost:
* 55% »nye fødemidler": Morgenmadsprodukter, korn,
mælk, mælkeprodukter, sukker, sødemidler,
renfremstillede fedtstoffer, alkohol.
* 28% fedt kød, fjerkræ, æg, fisk, skaldyr
* 17% frugt grøntsager, bælgfrugter, nødder
En oversigt over vores urgamle hjernestyrkende kost
Ifølge ekspert i »evolutionær
ernæringsforskning", Boyd Eaton fra Emory University i Atlanta og
medforfatter til bogen The Paleolithic Prescription, er dette, hvad man
bør spise, og hvad man bør undgå at spise, for at
få flere af de næringsstoffer, der udformede vores hjerner.
* Frugt og grøntsager: Langt den vigtigste gruppe af
fødemidler i vores stenalderforfædres daglige kost var
frugt og grøntsager, især bær og anden frugt. De
spiste tre gange mere af et bredere udvalg af frugter og
grøntsager, end vi gør. Sammen med nødder og
bælgfrugter leverede frugt og grøntsager hele 65 procent
af de daglige kalorier og omkring 100 gram fibre pr. dag - ti gange
mere end vores gennemsnitlige indtag. Frugt og grøntsager gav
vitaminer, mineraler og antioxidanter i mængder, som mennesker i
vore dage kun får gennem kosttilskud, fremhæver Eaton.
* Masser af fisk og skaldyr: En af de helt afgørende
forskelle mellem stenalderkost og moderne kost er det rette forhold
mellem omega-6-fedtsyrer og de hjernestyrkende omega-3-fiskefedtsyrer.
I stenalderen var forholdet en del omega-6-fedtsyrer til en del omega-3
(eller allerhøjst fire til en), hvilket fremmede en optimal
hjernefunktion. 1 dag er forholdet mellem omega-6-fedtsyrerne, i form
af majsolier, margariner og bagværk, og omega3-fiskefedtsyrerne
15-20 till. Det er en rædselsfuld situation for alle celler, men
især for hjerneceller, der simpelthen fungerer dårligt
eller går i baglås, hvis der er knaphed på
omega-3-fedtsyrer og overflod af omega-6-fedtsyrer. Den eneste
måde at genindføre en hjernestyrkende stenalderkost
på, er derfor ved at spise fed fisk, især fed laks,
sardiner, makrel og sild og/eller tage fiskeoliekapsler og skære
ned på omega-6-fedtsyrerne.
* Kun magert kød: Vores stenalderforfædre fik 37
procent af deres kalorier i form af protein - det er to-tre gange mere,
end hvad der anbefales i dag, siger Eaton. Dengang stammede det meste
protein blot fra magert vildtkød og fisk, samt fra planter. Det
vildtkød, vores tidlige forfædre levede af, indeholdt kun
4,3 procent fedt sammenlignet med et fedtindhold på 25-30 procent
i vore dages vigtigste kødkilder til fedt. Desuden var
vildtkød en kilde til de uhyre vigtige omega-3-fedtsyrer, der er
afgørende for hjernens udvikling. Vildtkød indeholder 2,5
procent EPA omega3-fedtsyrer. De er stort set ikke til stede i
kød fra kødkvæg. Modsat kød i stenalderen er
moderne rødt kød fyldt med skadelige mættede
fedtstoffer. Vores forfædre fik kun 6 procent af deres kalorier
fra sådant animalsk fedtstof, omkring halvt så meget som vi
gør. Lyst fjerkrækød, uden skind, er et godt
alternativ til stenalderkød - en god kilde til protein og med
lavt fedtindhold.
* Nødder og bælgfrugter: Desværre har
nødder et dårligt rygte på grund af deres
fedtstoffer. Men nødder er et »oprindeligt"
fødemiddel med fedtstoffer, som vores gener er tilpasset. Vores
stenalderforfædre spiste alle slags nødder fra træer
og buske og desuden jordnødder og andre bælgfrugter
(tørrede bønner). Nødder og bælgfrugter er
også en kilde til vegetabilske proteiner af høj kvalitet
som stenalderkosten var så rig på. Vore dages
dåsebønner og saltede jordnødder har et højt
natriumindhold, som ikke går i spand med stenaldergener. For at
undgå at få for meget natrium skal man selv koge sine
bønner uden salt skylle dåsebønner grundigt for at
fjerne natrium og købe usaltede nødder.
* Korn, pasta, brød: Fødemidler baseret på
dyrkede kornsorter er »nye" for vores hjerner og et produkt af
den titusind år gamle landbrugsrevolution. Korn var stort set
ikke til stede i stenalderkosten og medvirkede derfor ikke i
udformningen af vores gener.
Alligevel udgør de en stor del af den moderne kost.
Korn og kerner i sig selv behøver ikke være skadelige,
fremhæver Eaton, men han frygter, at de fortrænger de
overordentlig vigtige frugter og grøntsager, som har været
en fast del af vores kost i millioner af år, »hvorimod korn
og kerner kun har været hverdagskost i forholdsvis få
årtusinder." Andre forskere gør opmærksom på,
at korn og kerner, især hvede, kan udløse skjulte
allergiske reaktioner hos mange mennesker og derved fremkalde
såvel hovedpine og depressioner som gigt og mave-tarm-lidelser,
hvilket kunne tolkes som en genetisk disharmoni.
* Mejeriprodukter: Vores forfædre i stenalderen drak
hverken mælk eller spiste mælkeprodukter, ganske enkelt
fordi de ikke holdt husdyr. Sådanne mælkeprodukter kan
bringe kludder i kroppens funktioner ved at overbelaste den med
mættede fedtstoffer og fremmede proteiner. Vi er de eneste
pattedyr, der fortsætter med at indtage mælkeprodukter,
efter vi er vænnet fra, påpeger Eaton. Hvis man vil
efterligne en stenalderkost skal man skære ned på
mælk, smør, ost og andre mejeriprodukter. For nogle
mennesker er mejeriprodukter helt klart uforenelige med generne, da de
mangler de enzymer, der er nødvendige for at kunne
fordøje mælk. Komælk er desuden en almindelig
årsag til allergier.
* Sukker: Vores fjerne forfædre brugte honning og frugt
som sødemidler. I dag er vores vigtigste sødemiddel de
godt 50 kg raffineret sukker, vi hver især får om
året. Faktisk indtager vi omtrent samme procentdel kulhydrater
som vores forfædre i stenalderen.
Men stort set alle deres kulhydrater kom fra næringsrige
frugter og grøntsager. Kun en fjerdedel af vores stammer fra
frugter og grøntsager. De fleste af vores kulhydrater er
simpelthen »tomme sukkerkalorier". Hvordan denne unaturlige
overbelastning med sukker påvirker vores gener og vores hjerner,
er uklart men sandsynligvis er den ret skadelig. I hvert fald driver
den blodets indhold af insulin, glukose og triglycerider i vejret med
stærkt øget risiko for slagtilfælde og nedsat
hjernefunktion til følge.
* Spiseolier: Den nylige stigning i vores indtag af
forædlede vegetabilske olier og fedtstoffer belaster vores
hjerner med uvante typer af fedt. I stenalderen indtog man kun fedtstof
i fødemidler, ikke som pressede olier, og kun 22 procent af
kalorieindtaget var fedtstoffer, hvor vores ligger på 35 procent.
For voldsom belastning med flerumættede fedtstoffer, bl.a.
hærdet fedt og transfedtsyrer, udløser funktionssvigt i
cellerne, noget der ikke er godt for hjernen. Nogle olier er bedre til
at opfylde hjernens behov: rapsolie, olivenolie og
hørfrøolie.
* Kalium og natrium: Den mest markante måde at
efterligne stenalderens kost på, er ved at spise langt mere
kalium end natrium. Vores stenalderforfædre fik 7.000 mg kalium
dagligt hovedsagelig fra frugt og grøntsager, og kun 600 mg
natrium, sammenlignet med vores usle 2.500 mg kalium og
overvældende 4.000 mg natrium. Mennesker er de eneste fritlevende
pattedyr, der spiser mere natrium end kalium, gør Eaton
opmærksom på. Og vi betaler en høj pris i form af
betydelige døds- og invaliditetstal som følge af
forhøjet blodtryk og slagtilfælde.
FAKTUM: Vores stenalderfortædre indtog flere kalorier
(3.000 om da,gen), end vi ,-gør (2.000-2.500), men de
forbrændte også flere ,gennem fysisk aktivitet.
FAKTUM: Stenalderens mennesker fik typisk tiltørt
1½-5 gange tlere vitaminer og mineraler med føden, end vi
gør i dag - et tal, der langt overgår vore.s anbetlede
minimumsstandarder.
Ti måder at give hjernen den næring, den har
så hårdt brug for:
l. Gør frugt og grøntsager til den overvejende del af den
daglige kost.
2. Spis fjerkræ uden skind eller meget magert kød og
vildtkød.
3. Spis tørrede bønner - alle slags bælgfrugter,
bl.a. jordnødder, helst usaltede.
4. Spis nødder, især valnødder og mandler.
5. Spis fede fisk (laks, sardiner, makrel) og skaldyr.
6. Skær ned på omega-6-fedtsyrer (især majsolie),
hærdede vegetabilske olier og transfedtsyrer.
7. Skær ned på sukker og natrium.
8. Skær ned på forædlede fødemidler.
9. Tag vitamin-/mineraltilskud, da det er umuligt fuldstændig at
efterligne en næringsrig stenalderkost uden støtte af
kosttilskud.
10. Tag fiskeoliekapsler, især hvis der ikke er fisk på
menuen flere gange om ugen.
KORT OG GODT: Jo tættere man kommer på den
oprindelige fødekilde, jo tættere er man på den
hjernestyrkende kost som blev fastlagt af urtidens hjernearkitekter.
|
|