Den rette kost for mirakelhjerner!

 

Fortidskost som hjernen ikke kan undvære.
Naturens store plan for hjernens næringsbehov blev lagt for nogle millioner år siden. Den er stadig den bedste vejledning i, hvilke fødemidler der kræves tilopbygning af hjernen.

Hvis man som et tankeeksperiment blev stillet over for den opgave at skulle udforme en prototype på den menneskelige hjerne for nogle millioner år siden, var man logisk set nødt til at formgive den ud fra den tilgængelige næring for at holde den i live og få den til at fungere perfekt. Faktisk skulle denne næring være i fuldendt harmoni med hjernens biomekaniske virkemåde. Eftersom hjernen er en organisk struktur, vil den næring, man giver den, faktisk bestemme dens endelige opbygning og funktion, og desuden bestemme, hvilken næring den skal have i al fremtid.

Vi ved alle "godt, at en elektromotor ikke kører på benzin; og nøjagtigt lige så urealistisk er det at forvente, at hjernen skulle fungere uden problemer på næring, der er i kontlikt med dens grundlæggende natur.

For at få hjernen til at fungere bedst muligt er det vigtigt at man giver den en næring, som tager hensyn til dens urgamle genetiske oprindelse - den kost som gav næring til hjerner i vores udviklingshistoriske barndom, da vores stenalderforfædre levede som samlere og fiskere og jægere, tusinder af år før man begyndte at dyrke korn og holde husdyr, og lysår før grundlæggelsen af fastfood-kæder, forædlede fødevarer og supermarkeder.

Gennem sin udviklingsperiode over de seneste tre millioner år er den menneskelige hjerne vokset og har ændret sig; selve dens arkitektur og komplicerede netværk blev styret af den føde, der var adgang til gennem denne periode. Dens celler trivedes på de rigeligst forekommende og mest velegnede typer af fedtstoffer. Den udformede kommunikationssystemer, baseret på enzymer, der blevopbygget ud fra næringsstoffer i frugter, nødder, grøntsager og andre vilde planter. Den oprettede systemer til beskyttelse af hjerneceller, baseret på naturlige antioxidanter, for at sikre sine iltbaseIede funktioners overlevelse. Den dannede gener til styring af livsprocesserne ud fra næringskomponenter, som den fik tilført gennem fortidens kost. Kroppens genetiske sammensætning og daglige kost gik på denne måde op i en højere enhed, og resultatet var en hjerne, der fungerede, som naturen havde planlagt det.

I dag ligger vores kost og vores hjerners behov milevidt fra hinanden. Vores gener har ikke forandret sig væsentligt i flere millioner år, men vores kost har ændret sig drastisk inden for de seneste 50 år.

Det kan derfor ikke undre, at vores hjerner hyppigt svigter og sender os ud i abnorme tilstande med depression, psykose, svækket hukommelse, nedsat intelligens og demens. Det ser ud til at vores hjerner, rent udviklingshistorisk, undertiden fungerer uden brændstof, fordi vores moderne kost er så uforenelig med vores genetiske sammensætning. Mange af de ting, vi byder vores hjerner som næring, er fuldstændig fremmede for vores gener. Vores hjerne har hårdt brug for de næringsstoffer, den har bevaret i sin udviklingshistoriske hukommelse, ganske almindelige fødemidler som for 40.000 år siden - og vi giver den ting, der end ikke eksisterede for 40 år siden. Vores hjerner sukker efter de næringsstoffer, der var til stede i stenalderkosten. Og vi giver dem burgere og cola. Det kan være svært at forestille sig den vældige sultkatastrofe, dette må udløse inden i hjernens landskab.

KORT OG GODT: Vore hjerners væsen - deres biokemi og fysiologi - er finindstillet efter en længst forsvunden kost der fandtes engang tilbage i forhistorien.

»Det overvejende nye kostmønster, vi har fulgt .siden landbrugets indtørel.se, o,,\, især gennem de c seneste hundrede år, syne.s at være mere, end vore.s "gener kan klare. - s. Boyd Faton, Emory University: The Palrolithic Prescription

Fra vilde planter til Big Mac
I mindst 100.000 generationer overlevede vores forfædre som samlere og jægere på stenalderens kost - vildtkød, vilde planter, frugter, bær og rødder. Men for omkring 10.000 år siden blev verden forandret af en skelsættende historisk begivenhed. Landbrugsrevolutionen bredte sig hastigt over hele jorden. De fleste forskere hævder, at det var et stort skridt fremad for menneskeheden, da det førte til nye måder at organisere sig på, til stabile sociale strukturer og regeringer, byer og en bølge af nye opfindelser. Men tilførslen af nye og fremmede fødemidler til kroppen og hjernen må med sikkerhed have betydet en biologisk omvæltning, som vi stadig ikke er kommet os over, og som stadig plager os. Mennesker begyndte nu at dyrke korn, bage brød og holde hjorde af husdyr, bl.a. dem, der gav os mælk og æg. To nye fødemiddelgrupper - korn, brød og kerner og mælkeprodukter - supplerede de to urgamle fødemiddelgrupper- frugt/grøntsager og kød/fisk. Det meste af menneskeslægten opretholdt nu først og fremmest livet på en stabil forsyning af dyrkede fødemidler, som kroppen ikke havde noget historisk forhold til. Hjernen skulle nu pludselig optage næringsstoffer, der ikke var en integreret del af dens forhistorie eller genetiske sammensætning.

Dette kostmønster eksisterede i omkring 500 generationer, indtil det 20. århundrede, da en ny kostrevolution indtraf i kølvandet på den moderne industrialisering: Fremkomsten af forædlede fødevarer og fastfood, som nu har oversvømmet det meste af verden i mindre end tre generationer - sølle 50-60 år. Det er højst tvivlsomt om vores hjerner kan tilpasse sig en så radikalt anderledes kost på så uendelig kort tid, rent udviklingshistorisk, uden at der går kludder i dem.

Det er også urealistisk at skrue tiden tilbage til en ren stenalderkost men det ville være klogt at prøve at bringe vores moderne kost mere i overensstemmelse med de fødemidler, som medicinske antropologer fortæller os, at vores celler historisk set har brug for at fungere bedst muligt.

Kosten der formede vores hjerner
Grundlæggende indsamlede stenaldermennesker vilde planter frugter, bær, rødder, bælgfrugter, nødder - og jagede vildt fiskede og samlede skaldyr. De spiste stort set ingen af de kornsorter, der i dag dominerer vores kost. De holdt heller ikke husdyr, som gav mælkeprodukter. Denne kost var normen gennem et par millioner år. Vores moderne kost er, set over udviklingshistoriens forløb, noget forholdsvis nyt blot et kort øjeblik i menneskets historie.

FAKTUM: Vi har bevæget os så langt væk fra stenalderens spisevaner, at 55 procent af den amerikanske kost består af »nye fødemidler", som vores fjerne forfædre ikke kendte til.

Stenalderkost:
* 65% frugt grøntsager, nødder, bælgfrugter, honning
* 35% magert vildtkød, fuglevildt æg, fisk, skaldyr

Amerikansk kost:
* 55% »nye fødemidler": Morgenmadsprodukter, korn, mælk, mælkeprodukter, sukker, sødemidler, renfremstillede fedtstoffer, alkohol.
* 28% fedt kød, fjerkræ, æg, fisk, skaldyr
* 17% frugt grøntsager, bælgfrugter, nødder

En oversigt over vores urgamle hjernestyrkende kost
Ifølge ekspert i »evolutionær ernæringsforskning", Boyd Eaton fra Emory University i Atlanta og medforfatter til bogen The Paleolithic Prescription, er dette, hvad man bør spise, og hvad man bør undgå at spise, for at få flere af de næringsstoffer, der udformede vores hjerner.

* Frugt og grøntsager: Langt den vigtigste gruppe af fødemidler i vores stenalderforfædres daglige kost var frugt og grøntsager, især bær og anden frugt. De spiste tre gange mere af et bredere udvalg af frugter og grøntsager, end vi gør. Sammen med nødder og bælgfrugter leverede frugt og grøntsager hele 65 procent af de daglige kalorier og omkring 100 gram fibre pr. dag - ti gange mere end vores gennemsnitlige indtag. Frugt og grøntsager gav vitaminer, mineraler og antioxidanter i mængder, som mennesker i vore dage kun får gennem kosttilskud, fremhæver Eaton.

* Masser af fisk og skaldyr: En af de helt afgørende forskelle mellem stenalderkost og moderne kost er det rette forhold mellem omega-6-fedtsyrer og de hjernestyrkende omega-3-fiskefedtsyrer. I stenalderen var forholdet en del omega-6-fedtsyrer til en del omega-3 (eller allerhøjst fire til en), hvilket fremmede en optimal hjernefunktion. 1 dag er forholdet mellem omega-6-fedtsyrerne, i form af majsolier, margariner og bagværk, og omega3-fiskefedtsyrerne 15-20 till. Det er en rædselsfuld situation for alle celler, men især for hjerneceller, der simpelthen fungerer dårligt eller går i baglås, hvis der er knaphed på omega-3-fedtsyrer og overflod af omega-6-fedtsyrer. Den eneste måde at genindføre en hjernestyrkende stenalderkost på, er derfor ved at spise fed fisk, især fed laks, sardiner, makrel og sild og/eller tage fiskeoliekapsler og skære ned på omega-6-fedtsyrerne.

* Kun magert kød: Vores stenalderforfædre fik 37 procent af deres kalorier i form af protein - det er to-tre gange mere, end hvad der anbefales i dag, siger Eaton. Dengang stammede det meste protein blot fra magert vildtkød og fisk, samt fra planter. Det vildtkød, vores tidlige forfædre levede af, indeholdt kun 4,3 procent fedt sammenlignet med et fedtindhold på 25-30 procent i vore dages vigtigste kødkilder til fedt. Desuden var vildtkød en kilde til de uhyre vigtige omega-3-fedtsyrer, der er afgørende for hjernens udvikling. Vildtkød indeholder 2,5 procent EPA omega3-fedtsyrer. De er stort set ikke til stede i kød fra kødkvæg. Modsat kød i stenalderen er moderne rødt kød fyldt med skadelige mættede fedtstoffer. Vores forfædre fik kun 6 procent af deres kalorier fra sådant animalsk fedtstof, omkring halvt så meget som vi gør. Lyst fjerkrækød, uden skind, er et godt alternativ til stenalderkød - en god kilde til protein og med lavt fedtindhold.

* Nødder og bælgfrugter: Desværre har nødder et dårligt rygte på grund af deres fedtstoffer. Men nødder er et »oprindeligt" fødemiddel med fedtstoffer, som vores gener er tilpasset. Vores stenalderforfædre spiste alle slags nødder fra træer og buske og desuden jordnødder og andre bælgfrugter (tørrede bønner). Nødder og bælgfrugter er også en kilde til vegetabilske proteiner af høj kvalitet som stenalderkosten var så rig på. Vore dages dåsebønner og saltede jordnødder har et højt natriumindhold, som ikke går i spand med stenaldergener. For at undgå at få for meget natrium skal man selv koge sine bønner uden salt skylle dåsebønner grundigt for at fjerne natrium og købe usaltede nødder.

* Korn, pasta, brød: Fødemidler baseret på dyrkede kornsorter er »nye" for vores hjerner og et produkt af den titusind år gamle landbrugsrevolution. Korn var stort set ikke til stede i stenalderkosten og medvirkede derfor ikke i udformningen af vores gener.

Alligevel udgør de en stor del af den moderne kost. Korn og kerner i sig selv behøver ikke være skadelige, fremhæver Eaton, men han frygter, at de fortrænger de overordentlig vigtige frugter og grøntsager, som har været en fast del af vores kost i millioner af år, »hvorimod korn og kerner kun har været hverdagskost i forholdsvis få årtusinder." Andre forskere gør opmærksom på, at korn og kerner, især hvede, kan udløse skjulte allergiske reaktioner hos mange mennesker og derved fremkalde såvel hovedpine og depressioner som gigt og mave-tarm-lidelser, hvilket kunne tolkes som en genetisk disharmoni.

* Mejeriprodukter: Vores forfædre i stenalderen drak hverken mælk eller spiste mælkeprodukter, ganske enkelt fordi de ikke holdt husdyr. Sådanne mælkeprodukter kan bringe kludder i kroppens funktioner ved at overbelaste den med mættede fedtstoffer og fremmede proteiner. Vi er de eneste pattedyr, der fortsætter med at indtage mælkeprodukter, efter vi er vænnet fra, påpeger Eaton. Hvis man vil efterligne en stenalderkost skal man skære ned på mælk, smør, ost og andre mejeriprodukter. For nogle mennesker er mejeriprodukter helt klart uforenelige med generne, da de mangler de enzymer, der er nødvendige for at kunne fordøje mælk. Komælk er desuden en almindelig årsag til allergier.

* Sukker: Vores fjerne forfædre brugte honning og frugt som sødemidler. I dag er vores vigtigste sødemiddel de godt 50 kg raffineret sukker, vi hver især får om året. Faktisk indtager vi omtrent samme procentdel kulhydrater som vores forfædre i stenalderen.

Men stort set alle deres kulhydrater kom fra næringsrige frugter og grøntsager. Kun en fjerdedel af vores stammer fra frugter og grøntsager. De fleste af vores kulhydrater er simpelthen »tomme sukkerkalorier". Hvordan denne unaturlige overbelastning med sukker påvirker vores gener og vores hjerner, er uklart men sandsynligvis er den ret skadelig. I hvert fald driver den blodets indhold af insulin, glukose og triglycerider i vejret med stærkt øget risiko for slagtilfælde og nedsat hjernefunktion til følge.

* Spiseolier: Den nylige stigning i vores indtag af forædlede vegetabilske olier og fedtstoffer belaster vores hjerner med uvante typer af fedt. I stenalderen indtog man kun fedtstof i fødemidler, ikke som pressede olier, og kun 22 procent af kalorieindtaget var fedtstoffer, hvor vores ligger på 35 procent. For voldsom belastning med flerumættede fedtstoffer, bl.a. hærdet fedt og transfedtsyrer, udløser funktionssvigt i cellerne, noget der ikke er godt for hjernen. Nogle olier er bedre til at opfylde hjernens behov: rapsolie, olivenolie og hørfrøolie.

* Kalium og natrium: Den mest markante måde at efterligne stenalderens kost på, er ved at spise langt mere kalium end natrium. Vores stenalderforfædre fik 7.000 mg kalium dagligt hovedsagelig fra frugt og grøntsager, og kun 600 mg natrium, sammenlignet med vores usle 2.500 mg kalium og overvældende 4.000 mg natrium. Mennesker er de eneste fritlevende pattedyr, der spiser mere natrium end kalium, gør Eaton opmærksom på. Og vi betaler en høj pris i form af betydelige døds- og invaliditetstal som følge af forhøjet blodtryk og slagtilfælde.

FAKTUM: Vores stenalderfortædre indtog flere kalorier (3.000 om da,gen), end vi ,-gør (2.000-2.500), men de forbrændte også flere ,gennem fysisk aktivitet.

FAKTUM: Stenalderens mennesker fik typisk tiltørt 1½-5 gange tlere vitaminer og mineraler med føden, end vi gør i dag - et tal, der langt overgår vore.s anbetlede minimumsstandarder.

Ti måder at give hjernen den næring, den har så hårdt brug for:
l. Gør frugt og grøntsager til den overvejende del af den daglige kost.
2. Spis fjerkræ uden skind eller meget magert kød og vildtkød.
3. Spis tørrede bønner - alle slags bælgfrugter, bl.a. jordnødder, helst usaltede.
4. Spis nødder, især valnødder og mandler.
5. Spis fede fisk (laks, sardiner, makrel) og skaldyr.
6. Skær ned på omega-6-fedtsyrer (især majsolie), hærdede vegetabilske olier og transfedtsyrer.
7. Skær ned på sukker og natrium.
8. Skær ned på forædlede fødemidler.
9. Tag vitamin-/mineraltilskud, da det er umuligt fuldstændig at efterligne en næringsrig stenalderkost uden støtte af kosttilskud.
10. Tag fiskeoliekapsler, især hvis der ikke er fisk på menuen flere gange om ugen.

KORT OG GODT: Jo tættere man kommer på den oprindelige fødekilde, jo tættere er man på den hjernestyrkende kost som blev fastlagt af urtidens hjernearkitekter.