Under arbejdet med denne bog har jeg haft den lykke at kunne
samtale med vor tids bedste forskere inden for området
hjerneforskning og ernæring. Disse forskere har vist
enestående evne og vilje til at hjælpe mig med at få
rede på de mange videnskabelige undersøgelser med temaet
hjerne, kost og kosttilskud, således at jeg på korrekt
måde har kunnet omsætte denne information til, hvad jeg
håber er let forståelige ideer og råd for
læserne. Jeg ønsker ganske særligt at takke en
række fremstående forskere, som var hovedkilderne til min
grundlæggende forståelse af, hvordan ernæring
indvirker på hjernen. Men naturligvis er ansvaret for de
endegyldige konklusioner og detaljer i sidste ende mit, ikke deres.
William Lands, tidligere professor i biokemi ved University of
lllinois i Chicago og nu forsker ved National Institute of Alcohol and
Drug Abuse. Med min beskedne gymnasieviden om kemi ville jeg ikke have
fattet ret meget af, hvad jeg læste om ornega-3-fiskeolier og
andre fedtsyrer, hvis jeg ikke havde haft en fremragende lærer
som Bill Lands til at forklare det for mig på sin tålmodige
og altid opmuntrende facon. Jeg skylder ham uendelig megen tak for
igennem mere end ti år at have været min ven og min
vejleder, når det gælder fedtsyrernes biokemi.
Jerry Cott ogJoseph Hibbeln, fremstående forskere ved
National Institute of Mental Health. Jeg kunne altid henvende mig til
dem for at høre om de seneste forskningsresultater og
forklaringer på hjernens funktioner, hvor det gælder
næringsstoffer og kosttilskud. Deres viden og deres evner til at
udlægge dem for mig har ganske enkelt været
enestående.
Denham Harman, professor emeritus i medicin ved det medicinske
fakultet på University of Nebraska. Mit professionelle liv
forandredes betydeligt, efter jeg i 1994 mødte Denham, som er
den anerkendte grundlægger af teorien om de frie radikalers
indflydeise på aldring. Han har tilbragt utallige timer med at
undervise mig i frie radikaler og antioxidanter.
Lester Packer, professor i molekylærbiologi ved
University of California i Berkeley og verdenskendt forsker inden for
frie radikaler og antioxidanter. Hans energi, hans encyklopædiske
videnskabelige indsigt og hans fremragende forskning er legendarisk.
Jeg er lykkelig over at kunne regne ham blandt mine nærmeste
kilder til informationer til denne bog.
Norman Rosenthal, forskningspsykiater ved National Institute
for Mental Health og forfatter til en række bøger om
depression. Jeg modte første gang Norman i 1981, da jeg var
ledende lægekorrespondent for CNN i Washington, D.C. Hans
uvurderlige ekspertise, entusiasme og gode råd var stærkt
medvirkende til udformningen af denne bog.
Jeg er herudover taknemmelig for omfattende hjælp og
information fra Andreas Papas, en autoritet, når det gælder
E-vitamin; den engelske psykolog David Benton; psykologen og forskeren
Donald Gold; Carol Greenwood, ekspert i hjernens lipider; den
fremstående vitaminforsker Adrianne Bendich; og hele
forskerholdet ved det amerikanske landbrugsministeriums
forskningscenter for human ernæring og aldring ved Tufts
University, især James Joseph, og Ronald Prior. Jeg har desuden i
lang tid været Judy McBride fra det amerikanske
landbrugsministerium megen tak skyldig for hendes hurtige svar på
forespørgsler om information.
Jeg kunne ikke have skrevet denne bog uden min researcher,
Julie Simons, som gennem mange måneder holdt mig forsynet med en
stadig strøm af artikler fra videnskabelige tidsskrifter.
Og en særlig tak til min advokat/agent, Robert Barnet t,
der skærer igennem lovstof som ingen anden, jeg nogensinde har
kendt; min redaktør og forlægger ved HarperCollins, Gladys
Justin Carr; og min pressesekretær gennem mange år, Edna
Farley.
Som altid - og endnu en gang - vil jeg udtrykke min
taknemmelighed over for min mangeårige veninde og uforlignelige
redaktør og tv-producer, Thea Flaum, for hendes grundige og
indsigtsfulde gennemlæsning af manuskriptet og for hendes
utrættelige entusiasme og opmuntring.
|