Man behøver ikke være bekymret for, om hjernen skulle svinde hurtigere ind, jo ældre man bliver, hvis man ellers holder sig sund og rask, fastslår neurologen Jeffrey Kaye, lederen af Aldrings- og Alzheimercentret ved Oregon Health Sciences UniveIsity. Vores hjerner vil have samme rumfang i 85-årsalderen som i 65-årsalderen, fremhæver han. Ved hjælp af MR-scanning målte han hjernerumfanget hos 45 sunde personer over en periode på fem år. Den hastighed, hvormed hjernen svandt ind, øgedes ikke efter 65-årsalderen. Overraskende nok opdagede Kaye endda, at rumfanget af visse områder i hjernebarken øgedes i alderdommen! Dette underbygger den opfattelse, at der kan dannes nye hjerneceller, selv i gamle hjerner. »Denne undersøgelse synes at vise, at vi kan ældes normalt så længe det skal være," udtaler han.

Jeffrey Kaye gør opmærksom på, at forskerne tidligere mente, at hjerner svandt ind med alderen, fordi de målte størrelsen af hastigt svindende Alzheimer-angrebne hjerner, i den fejlagtige tro, at de var normale. Med de nye scanningsmetoder kan videnskaben på et langt tidligere tidspunkt konstatere Alzheimers sygdom og dermed udelukke disse angrebne hjerner fra sådanne undersøgelser.

Alt i alt er det derfor snarere en gradvis langsommere aktivitet i det elektrokemiske kommunikationsnetværk end en massiv hend øen af hjerneceller, der er skyld i den typiske nedgang i de mentale evner, man kan måle hos gamle mennesker.

PET-billeder viser faktisk, at hastigheden af blodgennemstrømningen i den grå substans fortil i hjernebarken begynder at falde omkring 50-årsalderen, og at ældre hjerner som regel må arbejde hårdere med at forbrænde glukose for at behandle information.

Med alderen falder effektiviteten i energiproduktionen i hjernecellernes mitokondrier. Visse former for hjernesvind og mentale lidelser skyldes desuden problemer i blodkarrene, herunder forhøjet blodtryk og nedsat blodgennemstrømning. Forhøjet blodtryk mindsker hjernens størrelse og kan fremkalde umærkelige beskadigelser af hjernevævet hvilket fører til nedsat tænkeevne.

Mænds hjerner svinder hurtigst ind!
Af ukendte årsager gennemgår mænds hjerner større aldersforandringer end kvinders. Faktisk kunne Edward Coffey, leder af den psykiatriske afdeling ved Henry Ford Health System i Detroit, ved en scanningundersøgelse af hjernen hos 330 sunde personer i alderen 65-95 år konstatere, at mænds hjerner med alderen svinder hurtigere end kvinders hjerner. En mulig årsag: Østrogen kan beskytte kvinders hjerner. Coffey betonede desuden, at dette ikke er ensbetydende med, at mænd udviser en øget nedgang i åndsevner, da hjernesvind ikke nødvendigvis medfører markant dårligere intellektuel funktionsevne.

Eksperterne mener nu, at den vigtigste årsag til at hukommelse og intellekt synes at svækkes hos ældre mennesker, i langt højere grad er en følge af sygdom end af normal aldring. »Forskellen mellem sygdom og aldring er ikke blevet tilstrækkelig tydeliggjort," fremhæver Peter Davies, leder af centret for Alzheimers sygdom ved Albert Einstein College of Medicine i New York. Alzheimers sygdom er ikke en naturlig tilstand, vi alle skal gå og være bange for, har han påpeget. Kan man holde sin hjerne fri for sygdom, kan den fungere ganske udmærket gennem et langt liv.

Faktisk viste en stor ny undersøgelse af ældre menneskers åndsevner, gennemført af forskere ved Center for Aldring og Sundhed ved University of California i Davis, at nedgang i de mentale evner skyldtes sygdom - bl.a. diabetes, fortykkede halspulsårer, forhøjet systolisk blodtryk og tidlige stadier af Alzheimers sygdom og ikke blot, at man er blevet gammel. »Nedsatte åndsevner er for storstedelen af alle ældre ikke nogen normal del af aldringsprocessen," fastslår Mary N. Haan, lederen af centret. Hele 70 procent af 5888 personer over 65 år led ikke af svækket hukommelse eller andre mentale evner, som påvist gennem standardtest over en 7 -årig periode, gør hun opmærksom på. Et betydeligt tab af tænkeevnen kunne kun konstateres hos personer med alvorlig åreforkalkning eller diabetes og/eller et særligt gen for demens og Alzheimers sygdom. Personer med både sygdom og dette gen udviste otte gange hyppigere tegn på intellektuel tilbagegang end personer uden sygdom eller genet.

Hovedfenden: De frie radikaler!
Hjernen er udsat for en ganske bestemt fare, når den bliver gammel. En fare, der desuden er den grundlæggende årsag til sygdomme, der skader hjernen. Den stammer fra de normale kemiske reaktioner, der finder sted inden i hver enkelt celle - først og fremmest i cellens tusindvis af energifabrikker, de såkaldte »mitokondrier". Denham Harman, professor emeritus i medicin ved University of Nebraska og fader til teorien om de frie radikalers betydning for aldring, forklarer, at alle vores celler, herunder vores hjerneceller, livet igennem bombarderes af ustabile kemiske forbindelser, såkaldte frie iltradikaler, som er opstået ved, at vi ånder, spiser, kort sagt lever. Når mitokondrierne forbrænder ilt for at forsyne cellerne med energi, opstår der nogle biprodukter, man kalder frie iltradikaler. Typisk omdannes de kemisk til missiler, der angriber mitokondriernes vægge, og til giftstoffer, der trænger gennem cellemembranerne og ind i cellernes indre, ja, selv i deres DNA. Gennem årene ophobes skader efter de frie radikaler i cellerne, og deres energiproduktion falder derfor. I hjerneceller får angreb fra frie radikaler dendritter til at trække sig sammen og synapser til at forsvinde, så en celles evne til at kommunikere nedsættes voldsomt. I sidste ende truer skader efter frie radikaler selve hjernecellens overlevelse.

Jo længere man lever, jo flere frie radikaler danner ens celler, således at man bliver mere udsat for såvel simple aldersbetingede hjerneskader som degenerative hjernelidelser. Sådanne skader efter frie radikaler kan afbryde de normale mentale funktioner. I udsatte hjerner kan års bombardementer med frie radikaler ødelægge hjerneceller og føre til Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, ALS (Charcots sygdom) eller andre former for degenerative hjernesygdomme. Mange eksperter understreger, at omfanget af ophobede skader og mulige nedsatte åndsevner i høj grad afhænger af effektiviteten af ens antioxidantiske forsvar, som bekæmper frie radikaler.

Efter Harmans mening er aldring i sig selv en sygdom, der kan være mere eller mindre alvorlig. Nogle hjerner ældes langt hurtigere end andre på grund af for voldsomme skader efter frie radikaler, skader, som er unødvendige og kan forebygges, påpeger han. Dette forklarer, hvorfor nogle hjerner er mere ældede og fungerer dårligere end andre hjerner - hvorfor nogle normale mennesker mister hukommelsen og andre ikke gør. Den bedste måde at undgå og endda vende disse aldersbetingede hjernesvækkelser på, er ifølge Harman og mange andre forskere ved at forsyne hjernen med flere antioxidanter, som kan neutralisere de destruktive frie radikaler. Disse antioxidanter opsøger aktivt frie radikaler og uskadeliggør dem. Denne strategi har givet fremragende resultater og gør brugen af antioxidanter til en af de mest lovende måder at beskytte vores hjerner på. Forøgelse af mængden af antioxidanter og deres virkning har forebygget og vendt hukommelsestab hos gamle dyr og endda forsinket udviklingen af Alzheimers sygdom hos mennesker!

Aldringen af nervesystemet synes at forudsætte ,skader ,gennem et langt liv, og mange af disse skader skyldes en og samme proces: dannelsen affrie radikaler og disses ødelæggende virkning. - Russell L. Blaylock, Medical Center ved University of Mississippi

Er det aldring eller Alzheimer?
Hvor ender hjernens normale aldring, og hvor tager Alzheimers sygdom over? Vil vi alle ende med at få Alzheimer, hvis vi lever længe nok? Trods de allerseneste års opsigtsvækkende fremskridt i vores forståelse af de forandringer i hjernen, som Alzheimers sygdom fører med sig, er vigtige aspekter af denne sygdoms sande natur stadig hyllet i tåger. De fleste eksperter mener dog, at Alzheimers sygdom er en særegen fremadskridende patologisk sygdom, der har forbindelse med aldring, men ikke er slutstadiet for normal aldring. Den er kort sagt ikke en ubønhørlig konsekvens af det at blive gammel. »Det står klart at mennesker, der bliver både 100 og 110 år gamle, ikke viser nogen tegn på Alzheimers sygdom, når vi undersøger deres hjerner," siger Mark Mattson, ledende forsker ved University of Kentucky. »Det er langtfra alle, der udvikler Alzheimer."

Ifølge Mattson er der ligheder mellem en gammel hjerne og en Alzheimer-hjerne. Faktisk er aldring den største risikofaktor, når det gælder Alzheimers sygdom; både gamle hjerner og Alzheimerhjerner viser tegn på skader efter frie radikaler. Men en Alzheimerhjerne har et karakteristisk mønster af ødelagte hjerneceller, som man ikke ser i almindelige, sygdomsfri hjerner. Paul D. Coleman fra University of Rochester beskriver de syge hjerneceller hos Alzheimer-patienter som fyldt med »sort neurofibrillært væv", materiale, der ophobes i cellen og »så at sige kvæler den". Marilyn Albert fra Harvard University anfører, at Alzheimers sygdom begynder i området omkring hippocampus og spreder sig til andre dele af hjernen, dræber hjernecellerne på sin vej og invaliderer sit offer mere og mere.

Alzheimers sygdom ligger altså langt ud over normal aldring. Faktisk er det noget helt andet der fremkalder denne sygdom. Udløsende faktorer - muligvis »genetiske forandringer,<, svigtende immunfunktioner, stofskiftedefekter, miljøgifte eller andre faktorer - skal være til stede for at fremkalde de karakteristiske hjerneforandringer og de hastigt fremadskridende svækkelser i de mentale funktioner, der er typiske for Alzheimers sygdom. Millioner af dollars anvendes til forskning i, hvordan man finder frem til - og i sidste ende styrer - de gådefulde faktorer, der prisgiver en hjerne til Alzheimers sygdom.

Omkring 4 procent af befolkningen i 65-74-årsalderen rammes af Alzheimers sygdom. Tallet stiger til ca. 50 procent efter 85-årsalderen.

Det ligger helt fast at Alzheimer-hjerner er afvigende med deres massive tab af celler. Harvard-neuroforskeren B.T. Hyman og hans kolleger har målt antallet af neuroner i hjernen hos personer, der ikke udviste det mindste tegn på intellektuel svækkelse på det tidspunkt hvor de døde, og hos mentalt skadede personer med diagnosen Alzheimers sygdom. Neuronerne befandt sig i de dele af hjernen, der har relation til hukommelsesfunktionen og avanceret behandling af information. Det forbløffende resultat: I aldersklassen fra 60-100 år var der »tilsyneladende intet tab af neuroner på grund af normal aldring,,; de, der havde et intakt intellekt havde ingen mærkbar nedgang i antallet af neuroner. Til sammenligning havde de, der led af Alzheimers sygdom, lidt et voldsomt tab af neuroner, nemlig fra en 20 procents nedgang i de mildeste tilfælde til 70 procent for de hårdest ramte.

Det er aldrig for tidligt at redde sin hjerne!
Hvornår skal man begynde at bekymre sig om et tab af åndsevner med alderen? Ifølge Denham Harman, professor emeritus i medicin ved Universityof Nebraska og fader til teorien om de frie radikalers betydning for aldring, sætter processen ind, allerede før man er født - i livmoderen. Hans tidlige eksperimenter viser, at afkom af drægtige mus, der fik antioxidanter, blev langsommere gamle. Forskning viser i overvældende grad, at dyr der får antioxidanter livet igennem, holder sig sundere, når de bliver ældre; de lider ikke så meget af kroniske sygdomme, har bedre åndsevner og lever længere. Harman mener, at jo tidligere man starter med at passe og pleje sin hjerne, jo mindre vil den svækkes gennem årene, og jo bedre vil man kunne regne med, at den fungerer livet igennem.

Alzheimers sygdom starter ikke, når den konstateres. Det samme gælder for et såkaldt normalt aldersbetinget hukommelsestab. Tab af åndsevner, påpeger forskerne, begynder mange år tidligere og er hovedsagelig resultatet af gradvise, næsten umærkelige skader på hjernens celler, skader, som ikke udbedres, og som fører til kludder i hjernens netværk og muligvis til ødelæggelse af hjerneceller.

Harman peger på en kritisk alder på 28, hvor antioxidantforsvaret svækkes mærkbart, så man i højere grad udsættes for at få aldersbetingede skader. Så hvis man ikke har været meget samvittighedsfuld i sin pleje af hjernen før da, er det bestemt det helt rigtige tidspunkt at starte.

Visse hjerner nægter at give op!
På den anden side viser nogle nye forbløffende forskningsresultater, hvor utroligt robust den menneskelige hjerne er, når den konfronteIes med fare. Det ser faktisk ud til at hjerner kan klare tilsyneladende invaliderende skader, inden deres funktioner begynder at svigte. Ifølge William R. Markesbery og hans kolleger på Sanders-Brown Center on Aging ved University of Kentucky kan man se ud til at være mentalt sund og rask, indtil den dag man dør, men en obduktion af ens hjerne kan afsløre tegn på de strukturelle skader, der er typiske for Alzheimers sygdom. I en ny undersøgelse opdagede Markesbery, at omkring halvdelen af en stor gruppe ældre, højt uddannede personer, der ikke udviste nogen tegn på nedsat intellektuel evne på det tidspunkt de døde, faktisk havde hjerner med »plakaflejringer og neurofibrillært væv" der berettiger til diagnosen Alzheimers sygdom! Faktisk var der kun 17 procent af forsøgspersonerne, der ikke udviste tegn på degenerative hjerneforandringer. Hvordan skal man nu forklare, at man har normale åndsevner, samtidig med at man har en beskadiget hjerne? Det ser ud til fremfører eksperterne, at det er lykkedes for de enkelte personer at rekruttere ubeskadigede hjerneceller og overflødige kredsløb i hjernen til at videreføre funktionerne.

Konklusion: Skader efter frie radikaler er den vigtigste årsag til både normale aldersbetingede fejlfunktioner i hjernen og Alzheimers sygdom. Forskellen er såkaldte »igangsættende" faktorer, nogle af dem genetiske, der får udsatte hjeIner til at udvikle Alzheimers sygdom. Ved at finde frem til disse »igangsættende" faktorer kunne man mindske den omfattende frygt og de lidelser, som skyldes Alzheimers sygdom. En anden vigtig opgave: Klarlæggelse af måder til at bremse de mulige ødelæggelser som følge af for hurtig aldring og af de store degenerative hjernelidelser - Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, ALS (amyotrofisk lateralsklerose, også kaldet Charcots sygdom) og Huntingtons chorea.

Bevis for det utænkelige: Gendannelse!
På trods af det revolutionerende nye syn på, hvordan hjernen kan formes, har et bestemt dogme været helligt indtil for ganske nylig. Der var urørlig enighed om, at en fuldt udviklet voksen hjerne aldrig kunne danne nye celler. En død hjernecelle betragtedes som tabt for evigt og kunne aldrig erstattes. Hjernen kunne derfor aldrig gendanne sig selv, udfylde de huller i cellevævet der var blevet ødelagt af rarkinsons sygdom, Alzheimers sygdom, alkoholisme, slagtilfælde, hjerneskader og aldringsprocessen. Eksperterne mente, at intet hul i hjernens grundlæggende cellestruktur lod sig reparere. Shakespeares Syv Livsaldre gik sin ubarmhjertige gang. Der var ikke nogen Lazarus-funktion inden i hjernen.

Nu har også denne opfattelse, takket være en gruppe visionære neuroforskere, måttet lade livet og er blevet afløst af fascinerende nye perspektiver for genvækst udvidelse, helbredelse og foryngelse af vores hjerner.

Neuroforskeren Fred Gage ved Salk Institute for Biological Studies i La Jolla i Californien gør opmærksom på, at så langt tilbage som i 1965 tydede dyreforsøg på, at hjerner kunne danne nye neuroner (neurogenese), men denne opdagelse var i så voldsom modstrid med den herskende opfattelse i forskningsverdenen, at den blev ignoreret. Gage og hans kolleger tog udfordringen op i begyndelsen af 1990'erne og viste, at de kunne dyrke celler fra voksne rotters hjernestammer i reagensglas. 1 1996 beviste de, at der også blev dannet nye neuroner i hippocampus i dyrehjerner gennem hele deres livsforløb - selv højt op i deres alderdom! (Hippocampus eller søhesten er center for en stor del af hukommelsen og indlæringen og som regel det sted, hvor de værste skader på grund af Alzheimers sygdom indtræffer.) Derpå viste forskerne, at dette ikke blot fandt sted hos smådyr, men også i hjernen hos vores biologiske slægtninge, aberne. I begyndelsen af 1998 kunne Elizabeth Gould fra Princeton University og Bruce S. McEwen fra Rockefeller University rapportere, at nye hjerneceller dukkede op i tusindvis hver dag i hippocampus hos voksne egernaber. Gould går ud fra, at gamle hjerneceller dør med det ene formål at give plads for nye. »Dette kræver, at vi begynder at tænke på hjernen på en helt anden måde," betoner hun.

Lige så forbavsende var den opdagelse, at når aberne var under stress eller skræmte og dannede vældige mængder kortisol, faldt produktionen af nye hjerneceller brat og voldsomt. Forskerne mener, at det samme sandsynligvis sker i menneskehjerner.

Det helt store gennembrud kom i form af en banebrydende undersøgelse sidst i 1998, gennemført af Fred Gage og Peter Eriksson fra Sahlgrenska Universitetshospital i Gbteborg. Den beviste endegyldigt at også i menneskehjerner dannes der nye hjerneceller, selv i alderdommen. De to forskere påviste tilstedeværelsen af modne nye hjerneceller i hippocampus dybt inde i hjernen ved obduktion af fem patienter, der alle var over 50 år - to af dem var over 70 år. Deres hjerneceller i dette område delte sig og gavaltså ophav til nye celler. »Det er en utroligt spændende opdagelse: at isolere en ganske bestemt del af den menneskelige hjerne, hvor man faktisk fik et glimt af dannelsen af nye celler," fastslog McEwen fra Rockefeller University.

Denne enestående opdagelse giver håb om, at hjernen kan danne nye neuroner med henblik på at gendanne sig selv og udbedre dele af kredsløbet der er ødelagt på grund af aldring, skader eller sygdom. »Det vi kan konstatere," påpeger Gage, »er, at de samme programmer, der er til stede under [den tidligste udvikling] er til stede livet igennem. Ting, vi troede holdt op, holder ikke op, de fortsætter blot i en langsommere takt."