| |
En ting er givet: Hvis man drikker for meget alkohol gennem
for lang tid, kan man risikere at løbe ind i et
slagtilfælde. Syveller flere genstande om dagen tredobler
risikoen for et iskærnisk (blodprop) slagtilfælde,
ifølge nye forskningsresultater fra Ralph L. Sacco fra Columbia
University College of Physicians and Surgeons i New York. Han
undersøgte 677 personer i alderen 40 år og derover, som
var ofre for slagtilfælde. Han fremhæver imidlertid, at
folk, der drikker meget alkohol, kan nedsætte deres
forhøjede risiko ved at begrænse deres daglige indtag til
to genstande eller helt holde op med at drikke alkohol. Omvendt havde
folk, der nød alkohol i moderate mængder - op til to
genstande pr. dag - en 45 procent lavere risiko for slagtilfælde
efter blodpropper i sammenligning med personer, der slet ikke drak
alkohol.
Andre undersøgelser viser, at massivalkoholindtagelse i
væsentlig grad øger risikoen for slagtilfælde som
følge af hjerneblødninger. Endvidere kan den mængde
alkohol, man indtager, være bestemmende for, hvor alvorligt et
slagtilfælde er. Jo mere man drikker, jo større og mere
ødelæggende er slagtilfældet, ifølge en nylig
analyse. Drikker man sig jævnligt fuld, er man for alvor i
farezonen, da det undertiden direkte kan udløse
slagtilfælde, selv hos unge mennesker.
Vin og slagtilfælde!
Nye forskningsresultater viser, at personer, der drikker vin, synes at
have en lavere risiko for at få slagtilfælde. Den danske
forsker Thomas TrueIsen ved Rigshospitalet i København fandt i
en større undersøgelse af 13.000 mænd og kvinder
over en periode på 16 år, at risikoen for
slagtilfælde var 34 procent lavere hos dem, der drak et til seks
glas vin om ugen, når man sammenligner med dem, der slet ikke
drak vin eller kun gjorde det en gang imellem. (Omkring to tredjedele
af den vin, der drikkes i Danmark, er rødvin.) De, der havde et
moderat indtag af spiritus, havde en 3 procent lavere risiko for
slagtilfælde. Personer, der drak øl mindst en gang om
ugen, havde en 9 procents forhøjet risiko for at komme ud for et
slagtilfælde. Som forventet var umådeholden
alkoholindtagelse mest skadelig. Seks genstande om dagen eller mere
øgede risikoen for slagtilfælde med 50 procent.
Hvor lidt eller hvor meget?
Moderat alkoholindtagelse defineres som en eller to genstande om dagen
for mænd og en genstand for kvinder og personer over 65 år.
En genstand er: en 33 cl's flaske øl; et 15 cl's glas vin eller
3 cl 40% spiritus.
Hele spørgsmålet om alkoholindtagelse og
sygdomsforebyggelse er lidt kildent for læger, som jo ikke kan
anbefale nogen at begynde at drikke for at styrke helbredet. De fysiske
og psykiske skader, som misbrug af alkohol fører til i USA, er
enorme, og for mange mennesker er en begrænset eller moderat
alkoholindtagelse ikke mulig.
... Men fordi ... alkohol synes at spille en vis rolle i forebyggelsen
[af hjertesygdom] og nu også af slagtilfælde, anbefaler
lægerne nu folk, der drikker begrænsede mængder, at
de blot skal fortsætte med dette ... alting med måde. -
Harvard Health Letter, marts 1999
Indtagelse af syv eller flere genstande om dagen tredobler
risikoen for at få et iskæmisk (blodprop-)
slagtilfælde. Folk, der tidligere har drukket meget alkohol, men
som nu har skåret deres indtag ned til højst to genstande
om dagen eller helt er holdt op med at drikke alkohol, fJerner hermed
den ekstra risiko for at få et slagtilfælde.
KORT OG GODT: Moderat indtagelse af alkohol (en genstand om
dagen for kvinder, højst to for mænd), især
rødvin, vil kunne medvirke til at mindske risikoen for et
blodprop-udløst slagtilfælde. Omfattende eller ubehersket
alkoholindtagelse er med sikkerhed skadeligt og bidrager til at
udløse slagtilfælde, især som følge af
hjerneblødninger. Hvis man ikke i øvrigt drikker alkohol,
skal man imidlertid heller ikke begynde på det, blot for at
forebygge slagtilfælde. Når alkoholens mørke sider
tages i betragtning, er der mange andre og ufarligere måder at
tage vare på sin hjerne og krop på, og som kan give langt
større beskyttelse mod slagtilfælde.
Salt, slagtilfælde og blodtryk!
For meget salt eller natrium kan sætte blodtrykket i vejret og
øge risikoen for slagtilfælde hos mange, men ikke alle,
mennesker. Nogle er af genetiske grunde mere
»saltoverfølsomme" dvs. at deres blodkar reagerer
kraftigere, når de overbelastes med salt. Hvis man er
overvægtig, er risikoen større. Forskere ved Tulane
Universit y påviste for nylig, at en forøget mængde
natrium på blot 100 mmol om dagen fordoblede risikoen for
dødelige slagtilfælde blandt 2.700 overvægtige
mænd og kvinder.
Japan er et meget godt eksempel: Historisk set har japanere
altid indtaget overordentlig store mængder natrium, eksempelvis i
form af sojasauce og saltet fisk. De har også historisk set altid
haft den største forekomst af slagtilfælde i verden,
især slagtilfælde udløst af hjerneblødninger.
Store natriummængder gør blodkarrene i hjernen mere
gennemtrængelige og »utætte«, fremhæver
eksperterne, og mere udsatte for bristninger, så der sker
blodudtrædninger i hjernen. Et nyligt landsomfattende initiativ i
Japan til sænkning af blodtrykket og en lavere indtagelse af
natrium har ført til et markant fald i forekomsten af
slagtilfælde blandt japanere, i øvrigt for første
gang i nyere historie.
Kolesterol: Den gavnlige og den skadelige!
Der er masser af forskningsresultater, der viser, at blodets kolesterol
er dybt involveret i aterosklerose, som tilstopper og hærdner
blodårerne i kroppen, blodkarrene i hjernen og hjertets
kranspulsårer. Den værste form synes at være LDL-(low
density lipoprotein)kolesterol, som, når den
»oxideres« (dvs. bliver gjort harsk af frie
radikalforbindelser), er i stand til at indlejres i
blodkarvæggene, hvor den fremmer opbygningen af plakdannelser,
som efterhånden hæmmer blodgennemstrømningen og
får blodpropper til at løsrive sig.
Det er eksempelvis velkendt, at høje niveauer af
skadelig LDLkolesterol i blodet har forbindelse med en øget
risiko for såvel slagsom hjertetilfælde. En nylig
undersøgelse, gennemført af canadiske neurologer ved
London Health Sciences Centre-University Campus i Ontario,
dokumenterede, at risikoen for slagtilfælde steg i takt med
stigningen i den totale kolesterolmængde og især i
mængden af den skadelige LDL-kolestrol. Høje
triglyceridværdier øgede ligeledes denne risiko. Omvendt
fandt forskerne, at hvis man har høje niveaLler af den gavnlige
HDL-kolesterol, nedsætter man risikoen for slagtilfælde
såvel som for hjertetilfælde.
Man skal holde sig fra alkohol, hvis:
* Man er gravid eller overvejer at blive det.
* Man lider af en sygdom, som kan forværres ved
alkoholindtagelse, f.eks. mavesår eller leversygdom.
* Man selveller medlemmer af ens familie er eller har været
alkoholikere.
* Man tager medicin, der kan indgå i uønskede reaktioner
med alkohol.
* Man har tænkt sig at køre bil eller påbegynde
andre aktiviteter, der kræver, at man er årvågen og
koncentreret.
* Man ifølge loven er for ung til at måtte få
udskænket alkohol.
Kilde' American Medical Association
En række undersøgelser bekræfter, at et
højt indhold i blodet af den gavnlige HDL-kolesterol kan
medvirke til, at man undgår slagtilfælde, især de
almindeligst forekommende »iskærniske« eller
blodprop-udløste slagtilfælde. Urhan Goldbollit fra Sheba
Medical Center i Tel-Hashorner i Israel fulgte 8.586 mænd gennem
21 år. Det viste sig, at mændene med de laveste niveaLler
af HDL-kolesterol - under 35,5 milligram pr. deciliter (mg/dl) - havde
32 procent større risiko for at få et slagtilfælde
end mændene med de højeste HDL-niveauer - over 42,5 mg/dl.
»Blodets indhold af HDL-kolesterol bør betragtes som en
risikofaktor, når det gælder slagtilfælde,«
påpegede han. Men han tilføjede, at forhøjet
blodtryk frembyder en større fare for slagtilfælde end
lave niveauer af HDL.
Man kan gå sig fra et slagtilfælde!
Spændende nye forskningsresultater viser, at man gennem moderat I
motion kan nedsætte sin risiko for at få et
slagtilfælde med hele 50 procent. Moderat motion vil sige en
times rask gåtur fem dage om ugen eller en tilsvarende
energiudfoldelse, oplyser forskere ved Harvard University og Stanford
University, som gennem 12 år undersøgte i alt 11.130
Harvard-studerende. Sammenlignet med mænd, der kun fik lidt eller
slet ingen motion, havde de, der forbrændte 2.000 kilokalorier om
ugen - svarende til en times rask gåtur fem dage om ugen - 46
procent lavere risiko for at få et slagtilfælde. En halv
times rask gang fem dage om ugen - eller udfoldelser svarende hertil -
nedsatte risikoen for slagtilfælde med 24 procent.
Hvordan forklarer man dette forhold? Forskerne antager, at en
sådan fysisk aktivitet hæmmer dannelsen af blodpropper,
sænker kolesterolværdierne, mindsker blodtrykket og
vægten - alle faktorer, som man ved kan øge risikoen for
slagtilfælde. Selvom undersøgelsen gjaldt mænd,
pointerer forskerne, at der ikke er grund til at tro, at det ikke
også skulle gælde for kvinder.
"Vi kunne vise, at man ved at gå raske ture, bruge
trapperne og deltage i moderate fysiske aktiviteter, som f.eks. at
danse, cykle eller lave havearbejde, kan mindske risikoen for
slagtilfælde." - I-Min Lee, Harvard School of Public Health
Kolesterol og Alzheimer!
Den skadelige LDL-kolesterol spiller også en rolle i forbindelse
med Alzheimers sygdom, viser nye forskningsresultater. LDL-kolesterol
fremmer aflejringen af et protein ved navn beta-amyloid, en
hovedbestanddel af de senile plakdannelser, som er typiske for
Alzheimers sygdom. Dette beta-amyloid menes at være en
væsentlig igangsætter af den ødelæggelse af
hjerneceller, som er karakteristisk i forbindelse med Alzheimer. Dette
samspil mellem den skadelige kolesterol og beta-amyloid er en del af
forklaringen på, hvorfor Alzheimer-patienters hjerner nedbrydes
hurtigere, når blodkarrene i forvejen er svækkede.
Høje kolesterolniveauer kan have forbindelse med de
svage kroniske betændelsestilstande, som nu anses for uhyre
skadelige for blodkar og hjernevæv. Faktisk kunne forskere ved
Harvard University i 1997 påvise, at personer med høje
niveauer af et bestemt blodprotein, som afspejler en forværret
betændelsestilstand, havde dobbelt så stor risiko for at
få et slagtilfælde. Dette protein kaldes C-reaktivt protein
(CRP); det er en målelig kemisk markør i blodet, som
stiger i mængde, efterhånden som
betændelsestilstanden forværres.
En opfølgende, bemærkelsesværdig
undersøgelse fra 1999, gennemført af kardiologen Paul
Ridker fra Harvard University, viste, at en af de vigtigste
måder, kolesterolsænkende medicin bekæmper
hjertesygdom på, er ved at slå betændelsestilstande
ned. I en femårig dobbeltblindundersøgelse havde
patienter, der fik et af de kolesterolnedsættende »statin"
- midler, nemlig pravastatin (Pravachol), 38 procent lavere niveauer af
CRP-betændelsesproteinet end dem, der fik en placebopille. De
gavnlige betændelseshæmmende virkninger var
fuldstændigt uafhængige af blodets kolestefolindhold. Hvad
der fremkalder betændelsestilstanden, er en gåde, men,
fremhæver Ridker, »åreforkalkning kan i sidste ende
vise sig at være en betændelsessygdom, på samme
måde som vi for øjeblikket anser kronisk leddegigt for at
være en betændelsestilstand.«
KORT OG GODT: En af de bedste måder at holde hjernen
sund på, er ved at holde sine blodkar sunde.
|
|