Alkohol: Skader og gavn!

 

En ting er givet: Hvis man drikker for meget alkohol gennem for lang tid, kan man risikere at løbe ind i et slagtilfælde. Syveller flere genstande om dagen tredobler risikoen for et iskærnisk (blodprop) slagtilfælde, ifølge nye forskningsresultater fra Ralph L. Sacco fra Columbia University College of Physicians and Surgeons i New York. Han undersøgte 677 personer i alderen 40 år og derover, som var ofre for slagtilfælde. Han fremhæver imidlertid, at folk, der drikker meget alkohol, kan nedsætte deres forhøjede risiko ved at begrænse deres daglige indtag til to genstande eller helt holde op med at drikke alkohol. Omvendt havde folk, der nød alkohol i moderate mængder - op til to genstande pr. dag - en 45 procent lavere risiko for slagtilfælde efter blodpropper i sammenligning med personer, der slet ikke drak alkohol.

Andre undersøgelser viser, at massivalkoholindtagelse i væsentlig grad øger risikoen for slagtilfælde som følge af hjerneblødninger. Endvidere kan den mængde alkohol, man indtager, være bestemmende for, hvor alvorligt et slagtilfælde er. Jo mere man drikker, jo større og mere ødelæggende er slagtilfældet, ifølge en nylig analyse. Drikker man sig jævnligt fuld, er man for alvor i farezonen, da det undertiden direkte kan udløse slagtilfælde, selv hos unge mennesker.

Vin og slagtilfælde!
Nye forskningsresultater viser, at personer, der drikker vin, synes at have en lavere risiko for at få slagtilfælde. Den danske forsker Thomas TrueIsen ved Rigshospitalet i København fandt i en større undersøgelse af 13.000 mænd og kvinder over en periode på 16 år, at risikoen for slagtilfælde var 34 procent lavere hos dem, der drak et til seks glas vin om ugen, når man sammenligner med dem, der slet ikke drak vin eller kun gjorde det en gang imellem. (Omkring to tredjedele af den vin, der drikkes i Danmark, er rødvin.) De, der havde et moderat indtag af spiritus, havde en 3 procent lavere risiko for slagtilfælde. Personer, der drak øl mindst en gang om ugen, havde en 9 procents forhøjet risiko for at komme ud for et slagtilfælde. Som forventet var umådeholden alkoholindtagelse mest skadelig. Seks genstande om dagen eller mere øgede risikoen for slagtilfælde med 50 procent.

Hvor lidt eller hvor meget?
Moderat alkoholindtagelse defineres som en eller to genstande om dagen for mænd og en genstand for kvinder og personer over 65 år. En genstand er: en 33 cl's flaske øl; et 15 cl's glas vin eller 3 cl 40% spiritus.

Hele spørgsmålet om alkoholindtagelse og sygdomsforebyggelse er lidt kildent for læger, som jo ikke kan anbefale nogen at begynde at drikke for at styrke helbredet. De fysiske og psykiske skader, som misbrug af alkohol fører til i USA, er enorme, og for mange mennesker er en begrænset eller moderat alkoholindtagelse ikke mulig.
... Men fordi ... alkohol synes at spille en vis rolle i forebyggelsen [af hjertesygdom] og nu også af slagtilfælde, anbefaler lægerne nu folk, der drikker begrænsede mængder, at de blot skal fortsætte med dette ... alting med måde. - Harvard Health Letter, marts 1999

Indtagelse af syv eller flere genstande om dagen tredobler risikoen for at få et iskæmisk (blodprop-) slagtilfælde. Folk, der tidligere har drukket meget alkohol, men som nu har skåret deres indtag ned til højst to genstande om dagen eller helt er holdt op med at drikke alkohol, fJerner hermed den ekstra risiko for at få et slagtilfælde.

KORT OG GODT: Moderat indtagelse af alkohol (en genstand om dagen for kvinder, højst to for mænd), især rødvin, vil kunne medvirke til at mindske risikoen for et blodprop-udløst slagtilfælde. Omfattende eller ubehersket alkoholindtagelse er med sikkerhed skadeligt og bidrager til at udløse slagtilfælde, især som følge af hjerneblødninger. Hvis man ikke i øvrigt drikker alkohol, skal man imidlertid heller ikke begynde på det, blot for at forebygge slagtilfælde. Når alkoholens mørke sider tages i betragtning, er der mange andre og ufarligere måder at tage vare på sin hjerne og krop på, og som kan give langt større beskyttelse mod slagtilfælde.

Salt, slagtilfælde og blodtryk!
For meget salt eller natrium kan sætte blodtrykket i vejret og øge risikoen for slagtilfælde hos mange, men ikke alle, mennesker. Nogle er af genetiske grunde mere »saltoverfølsomme" dvs. at deres blodkar reagerer kraftigere, når de overbelastes med salt. Hvis man er overvægtig, er risikoen større. Forskere ved Tulane Universit y påviste for nylig, at en forøget mængde natrium på blot 100 mmol om dagen fordoblede risikoen for dødelige slagtilfælde blandt 2.700 overvægtige mænd og kvinder.

Japan er et meget godt eksempel: Historisk set har japanere altid indtaget overordentlig store mængder natrium, eksempelvis i form af sojasauce og saltet fisk. De har også historisk set altid haft den største forekomst af slagtilfælde i verden, især slagtilfælde udløst af hjerneblødninger. Store natriummængder gør blodkarrene i hjernen mere gennemtrængelige og »utætte«, fremhæver eksperterne, og mere udsatte for bristninger, så der sker blodudtrædninger i hjernen. Et nyligt landsomfattende initiativ i Japan til sænkning af blodtrykket og en lavere indtagelse af natrium har ført til et markant fald i forekomsten af slagtilfælde blandt japanere, i øvrigt for første gang i nyere historie.

Kolesterol: Den gavnlige og den skadelige!
Der er masser af forskningsresultater, der viser, at blodets kolesterol er dybt involveret i aterosklerose, som tilstopper og hærdner blodårerne i kroppen, blodkarrene i hjernen og hjertets kranspulsårer. Den værste form synes at være LDL-(low density lipoprotein)kolesterol, som, når den »oxideres« (dvs. bliver gjort harsk af frie radikalforbindelser), er i stand til at indlejres i blodkarvæggene, hvor den fremmer opbygningen af plakdannelser, som efterhånden hæmmer blodgennemstrømningen og får blodpropper til at løsrive sig.

Det er eksempelvis velkendt, at høje niveauer af skadelig LDLkolesterol i blodet har forbindelse med en øget risiko for såvel slagsom hjertetilfælde. En nylig undersøgelse, gennemført af canadiske neurologer ved London Health Sciences Centre-University Campus i Ontario, dokumenterede, at risikoen for slagtilfælde steg i takt med stigningen i den totale kolesterolmængde og især i mængden af den skadelige LDL-kolestrol. Høje triglyceridværdier øgede ligeledes denne risiko. Omvendt fandt forskerne, at hvis man har høje niveaLler af den gavnlige HDL-kolesterol, nedsætter man risikoen for slagtilfælde såvel som for hjertetilfælde.

Man skal holde sig fra alkohol, hvis:
* Man er gravid eller overvejer at blive det.
* Man lider af en sygdom, som kan forværres ved alkoholindtagelse, f.eks. mavesår eller leversygdom.
* Man selveller medlemmer af ens familie er eller har været alkoholikere.
* Man tager medicin, der kan indgå i uønskede reaktioner med alkohol.
* Man har tænkt sig at køre bil eller påbegynde andre aktiviteter, der kræver, at man er årvågen og koncentreret.
* Man ifølge loven er for ung til at måtte få udskænket alkohol.

Kilde' American Medical Association

En række undersøgelser bekræfter, at et højt indhold i blodet af den gavnlige HDL-kolesterol kan medvirke til, at man undgår slagtilfælde, især de almindeligst forekommende »iskærniske« eller blodprop-udløste slagtilfælde. Urhan Goldbollit fra Sheba Medical Center i Tel-Hashorner i Israel fulgte 8.586 mænd gennem 21 år. Det viste sig, at mændene med de laveste niveaLler af HDL-kolesterol - under 35,5 milligram pr. deciliter (mg/dl) - havde 32 procent større risiko for at få et slagtilfælde end mændene med de højeste HDL-niveauer - over 42,5 mg/dl. »Blodets indhold af HDL-kolesterol bør betragtes som en risikofaktor, når det gælder slagtilfælde,« påpegede han. Men han tilføjede, at forhøjet blodtryk frembyder en større fare for slagtilfælde end lave niveauer af HDL.

Man kan gå sig fra et slagtilfælde!
Spændende nye forskningsresultater viser, at man gennem moderat I motion kan nedsætte sin risiko for at få et slagtilfælde med hele 50 procent. Moderat motion vil sige en times rask gåtur fem dage om ugen eller en tilsvarende energiudfoldelse, oplyser forskere ved Harvard University og Stanford University, som gennem 12 år undersøgte i alt 11.130 Harvard-studerende. Sammenlignet med mænd, der kun fik lidt eller slet ingen motion, havde de, der forbrændte 2.000 kilokalorier om ugen - svarende til en times rask gåtur fem dage om ugen - 46 procent lavere risiko for at få et slagtilfælde. En halv times rask gang fem dage om ugen - eller udfoldelser svarende hertil - nedsatte risikoen for slagtilfælde med 24 procent.

Hvordan forklarer man dette forhold? Forskerne antager, at en sådan fysisk aktivitet hæmmer dannelsen af blodpropper, sænker kolesterolværdierne, mindsker blodtrykket og vægten - alle faktorer, som man ved kan øge risikoen for slagtilfælde. Selvom undersøgelsen gjaldt mænd, pointerer forskerne, at der ikke er grund til at tro, at det ikke også skulle gælde for kvinder.

"Vi kunne vise, at man ved at gå raske ture, bruge trapperne og deltage i moderate fysiske aktiviteter, som f.eks. at danse, cykle eller lave havearbejde, kan mindske risikoen for slagtilfælde." - I-Min Lee, Harvard School of Public Health

Kolesterol og Alzheimer!
Den skadelige LDL-kolesterol spiller også en rolle i forbindelse med Alzheimers sygdom, viser nye forskningsresultater. LDL-kolesterol fremmer aflejringen af et protein ved navn beta-amyloid, en hovedbestanddel af de senile plakdannelser, som er typiske for Alzheimers sygdom. Dette beta-amyloid menes at være en væsentlig igangsætter af den ødelæggelse af hjerneceller, som er karakteristisk i forbindelse med Alzheimer. Dette samspil mellem den skadelige kolesterol og beta-amyloid er en del af forklaringen på, hvorfor Alzheimer-patienters hjerner nedbrydes hurtigere, når blodkarrene i forvejen er svækkede.

Høje kolesterolniveauer kan have forbindelse med de svage kroniske betændelsestilstande, som nu anses for uhyre skadelige for blodkar og hjernevæv. Faktisk kunne forskere ved Harvard University i 1997 påvise, at personer med høje niveauer af et bestemt blodprotein, som afspejler en forværret betændelsestilstand, havde dobbelt så stor risiko for at få et slagtilfælde. Dette protein kaldes C-reaktivt protein (CRP); det er en målelig kemisk markør i blodet, som stiger i mængde, efterhånden som betændelsestilstanden forværres.

En opfølgende, bemærkelsesværdig undersøgelse fra 1999, gennemført af kardiologen Paul Ridker fra Harvard University, viste, at en af de vigtigste måder, kolesterolsænkende medicin bekæmper hjertesygdom på, er ved at slå betændelsestilstande ned. I en femårig dobbeltblindundersøgelse havde patienter, der fik et af de kolesterolnedsættende »statin" - midler, nemlig pravastatin (Pravachol), 38 procent lavere niveauer af CRP-betændelsesproteinet end dem, der fik en placebopille. De gavnlige betændelseshæmmende virkninger var fuldstændigt uafhængige af blodets kolestefolindhold. Hvad der fremkalder betændelsestilstanden, er en gåde, men, fremhæver Ridker, »åreforkalkning kan i sidste ende vise sig at være en betændelsessygdom, på samme måde som vi for øjeblikket anser kronisk leddegigt for at være en betændelsestilstand.«

KORT OG GODT: En af de bedste måder at holde hjernen sund på, er ved at holde sine blodkar sunde.