Alkohol driver blodtrykket op!

 

Mange eksperter kalder alkohol en vidt udbredt, men stort set uerkendt årsag til forhøjet blodtryk. Nogle undersøgelser viser, at for stor alkoholindtagelse får blodtrykket til at stige voldsomt, og at en nedskæring til mere beherskede mængder kan hjælpe på dette problem. Men nye forskningsresultater synes at vise, at den bedste måde at sænke blodtrykket på, er ved helt at holde sig fra alkohol. En ny undersøgelse, der i første række rettede sig mod sorte amerikanere, viste, at indtagelse af blot en daglig genstand mærkbart hævede både det diastoliske og det systoliske blodtryk.

Forskere inden for den offentlige amerikanske sundhedssektor, som udviklede den i USA velkendte blodtryksnedsættende DASHdiæt, konkluderede ligeledes, at total afholdelse fra alkohol i højere grad vil kunne sænke blodtrykket end en moderat alkoholindtagelse.

Forebygger man slagtilfælde, forebygger man Alzheimer!
De fleste mennesker frygter Alzheimers sygdom langt mere end slagtilfælde, men i virkeligheden bør risikoen for slagtilfælde være langt mere skræmmende. Sandsynligheden for et slagtilfælde er langt større, og skaderne viloftest være mere ødelæggende, og faktisk kan bittesmå slagtilfælde være den afgørende faktor, som uigenkaldeligt sender hjernen ud i en tilstand af alvorlige hjernesvigt eller Alzheimers sygdom. I en banebrydende undersøgelse, der blevoffentliggjort i Journal of the American Medical Association i marts 1997, viderebragte David Snowdon, anerkendt hjerneforsker ved University of Kentucky, den forbløffende nyhed, at en eller to små slagtilfælde i ganske bestemte dele af hjernen gør risikoen for at få demens af Alzheimer-typen tyve gange større!

Hans forskningsresultater, der er opnået ved undersøgelser af hjernens opbygning og funktionsevne hos en stor gruppe ældre nonner efter deres død (den såkaldte Nonneundersøgelse), viser, at plakbelægninger af Alzheimer-typen og slagtilfælde skader forskellige, ganske bestemte områder i hjernen, og at de i fællesskab forvolder synergistiske ødelæggelser - altså langt værre skader og demens tilsammen, end de fremkalder hver for sig. »Slagtilfælde plus Alzheimer er ikke en plus en giver to. Det er nærmere en plus en giver fire eller fem,« understreger Snowdon.

Forbløffende nok kan man have en hjerne, der viser tegn på Alzheimer-skader, men hvis man ellers kan holde sig fri af slagtilfælde, vil hjernen kunne fortsætte med at fungere forholdsvis normalt med kun ringe intellektuel tilbagegang, hukommelsessvækkelse eller såkaldt demens. Sådanne »bittesmå slagtilfælde kan være den dråbe, der får bægeret til at flyde over og sender en ganske let svækket hjerne over i demens i fuld skala«, som ugemagasinet Time udtrykte det. Kort sagt: »Hvis man kan holde sig fri af slagtilfælde, kan man klare flere skader som følge af Alzheimers sygdom,,< påpeger Snowdon. Han mener, at et slagtilfælde oven i Alzheimer-skader simpelthen forstærker ødelæggelsen af hjerneceller. Der var desuden omfattende betændelsestilstande i hjernerne hos dem, der var mest intellektuelt svækkede.

Seks medicinfri måder at nedbringe blodtrykket på!
* Tag 1.000 milligram C-vitamin dagligt. Forskning ved det amerikanske landbrugsministerium har vist, at seks uger med C-vitamintilskud sænkede de systoliske værdier med gennemsnitligt 8-10 point og de diastoliske med gennemsnitligt 7 point hos mennesker med et blodtryk, der er på nippet til at være forhøjet. Det kunne oven i købet sænke et normalt blodtryk.

* Skær indtaget af natrium ned til højst 2.400 milligram pr. dag. Det gør man bedst ved at skære ned på meget saltholdige, forædlede fødemidler med skjult natrium. Læs deklarationen nøje.

* Er man overvægtig, skal man tabe sig. Et let vægttab på blot 4-5 kg kan have stor virkning. Overvægtighed er den almindeligste årsag til forhøjet blodtryk. En nylig analyse af en lang række undersøgelser viste, at vægttab var næsten dobbelt så effektivt som andre kostmæssige forholdsregler, når det gjaldt om at sænke blodtrykket. Et vægttab sænkede det systoliske tryk med 5,2 point, sammenlignet med 2,9 point ved en nedskæring af saltindtagelsen.

* Undgå helt at drikke alkohol. Det er det mest virksomme råd. Er det ikke muligt, skal man i hvert fald indskrænke sig til to genstande om dagen, hvis man er mand, og en genstand om dagen, hvis man er kvinde.

* Få regelmæssig motion - f.eks. en rask gåtur på ½-1 time om dagen.

* Spis frugt og grøntsager. Det ligger helt klart, siger ernæringsforskere fra Harvard University, at de kemiske forbindelser og fibrene i frugter og grøntsager sænker blodtrykket. En israelsk undersøgelse af 200 personer viste, at kun 2 procent af alle vegetarer havde forhøjet blodtryk, sammenlignet med 26 procent af alle kødspisere.

Snowdons opdagelse er vigtig, fordi der faktisk foreligger strategier til forebyggelse af slagtilfælde, hvorimod man for øjeblikket kun kan angive lovende, men ikke særligt sikre metoder til at standse de indledende hjerneskader i et Alzheimer-forløb. Det, som det gælder om, siger Snowdon, er med andre ord at blokere for fremadskridende Alzheimer-skader ved at forebygge slagtilfælde. Selv en forhaling af Alzheimer-dernens med fem år ville kunne halvere antallet af personer med åbenlyse symptomer på denne sygdom, oplyser han.

KORT OG GODT: Nedsætter man sin risiko for at få et slagtilfælde, holder man sig samtidig fri af Alzheimers sygdom og den deraf følgende intellektuelle nedtur, man kalder demens.

En forbløffende måde at afværge og overleve et slagtilfælde på!
Nogle af vores hemmelige våben mod slagtilfælde er: Spis frugt, spis grøntsager, drik te. Det står helt klart, at frugt og grøntsager kan medvirke til at forebygge slagtilfælde og mindske skaderne, hvis man skulle få et. Medicinske forskere har forkyndt dette budskab vidt og bredt gennem mere end to årtier. Det er stadig lidt af en gåde, hvorfor frugt og grøntsager er så effektive til at forebygge slagtilfælde; det kunne skyldes deres høje indhold af antioxidanter, kalium, folinsyre eller mange andre faktorer i kombination. Men forskningsresultaterne er så entydigt overbevisende, at det allerførste man skal tænke på, hvis man vil undgå slagtilfælde, er at spise flere frugter og grøntsager.

Som et led i den stort anlagte Framingharn-undersøgelse, fulgte forskere ved Harvard University 832 mænd i alderen 45-65 år gennem tyve år; jo mere frugt og grøntsager mændene spiste, jo lavere risiko havde de for at få slagtilfælde eller et forvarsel om slagtilfælde, et såkaldt TIA (transitorisk iskærnisk attak, dvs. en forbigående standsning af blodkredsløbet i hjernen). Faktisk sænkede en forøget indtagelse af frugt og grøntsager på tre portioner om dagen den samlede forekomst af slagtilfælde med 22 procent og risikoen for hjerneblødning med 51 procent!. En portion vil sige en frugt eller grøntsag eller 1,2 dl. Frugterne og grøntsagerne udøve de en virkning, der var uafhængig af blodtrykket, kolesterolprofilen, rygning, indtagelsen af alkohol, motion eller fedt- eller kalorieindtagelsen. Der er med andre ord nogle magiske ingredienser til stede i frugt og grøntsager, som medvirker til at beskytte mod slagtilfælde, uafhængigt af hvad man ellers foretager sig. I denne undersøgelse var grøntsager mere virkningsfulde mod slagtilfælde end frugt.

Også kvinder kan nedbringe risikoen for slagtilfælde ved at spise frugt og grøntsager, især gulerødder, viser en tidligere Harvard-undersøgelse, som fulgte 90.000 kvindelige sygeplejersker gennem otte år. Blot ved at spise knap en gulerod om dagen kunne kvinderne sænke risikoen for slagtilfælde med hele 68 procent, sammenlignet med mennesker, der kun spiser gulerødder en gang om måneden! Også spinat viste sig at kunne forebygge slagtilfælde. En almindelig og virksom forbindelse i grøntsagerne kunne være antioxidanten betacaroten, fremhævede forskeren JoAnn E. Manson fra Brigham and Wornen's Hospital and Harvard Medical School.

En nyere 30-årig undersøgelse af 1.843 mænd (midaldrende, da undersøgelsen startede) viste, at de, der spiste den frugt og de grøntsager, der indeholdt mest betacaroten og C-vitamin, også havde den laveste risiko for ikke-dødelige eller dødelige slagtilfælde. Faktisk nedsatte den højeste indtagelse af betacaroten risikoen med 15 procent, sammenlignet med den laveste indtagelse. Og C-vitamin sænkede risikoen for slagtilfælde med omkring 30 procent.

Nogle andre hjernebeskyttende mirakelforbindelser i frugt og grøntsager og i te er flavonoiderne - kemiske forbindelser, som f.eks. quercetin og katekiner og pigmentstoffer, der ikke i sig selv er næringsstoffer. Hollandske forskere kunne vise, at de, der fik flest flavonoider fra frugt, grøntsager og te, havde 73 procent lavere risiko for at få slagtilfælde end dem, der fik færrest. I dette tilfælde var sort te den største bidragyder af slagtilfælde-forebyggende flavonoider i kosten. Ved at drikke omkring 11 dl te om dagen, kunne forsøgspersoner sænke risikoen for slagtilfælde med 70 procent, sammenlignet med hvis de kun fik 5½ dl.

Kaliums utrolige beskyttende virkning!
En anden hemmelig ingrediens i frugt og grøntsager er kalium. Ved at indtage en smule ekstra kalium (også i fisk og mælk) vil man kunne forebygge et dødeligt slagtilfælde. Forskningsresultaterne er samstemmende og overbevisende. En klassisk pionerundersøgelse, gennemført for en halv snes år siden i Californien, mundede ud i den helt forbløffende konklusion, at blot en ekstra daglig portion af et kaliumrigt fødemiddel (400 milligram) nedsatte risikoen for et dødeligt slagtilfælde med hele 40 procent! Blot en banan eller et æble eller en dl spinat mere om dagen betød forskellen mellem liv og død. Ved at analysere kosten for 859 mænd og kvinder på over 50 år kunne Kay Tee Khaw og hendes kolleger ved University of California dokumentere, at indtaget af kalium var direkte bestemmende for, hvem der havde størst risiko for at løbe ind i et slagtilfælde tolv år senere.

Blandt dem, der indtog mindst kalium (under 1.950 milligram pr. dag), i sammenligning med dem, der indtog mest (over 3.500 milligram pr. dag), var risikoen for dødeligt slagtilfælde skudt i vejret 2,6 gange hos mænd og 4,8 gange hos kvinder. Den forskel, som gjorde det beskyttende udslag, lå på blot 400 milligram kalium om dagen. Og jo flere kaliumrige fødemidler forsøgspersonerne spiste, jo lavere blev deres risiko for at få et slagtilfælde.

Der er flere forskningsresultater, der viser, at kalium kan redde os fra slagtilfælde:

Forskere ved Harvard University fulgte 43.738 mandlige medarbejdere i sundhedssektoren gennem otte år og kunne for nylig oplyse, at de, der fik mest kalium gennem kosten og som kosttilskud, havde den laveste forekomst af slagtilfælde. De 20 procent af mændene, der indtog mest kalium, havde 38 procent lavere risiko for at få et slagtilfælde end de 20 procent, der indtog mindst. Mænd i lavrisikogruppen spiste omkring otte portioner frugt og grøntsager om dagen - det dobbelte af, hvad mænd med den højeste risiko fik. Desuden havde mænd, der tog vanddrivende midler mod forhøjet blodtryk og også tog kaliumtilskud (omkring 1.000 milligram pr. dag), 64 procent lavere risiko for at få slagtilfælde end dem, der tog disse midler, men ikke samtidig tog kaliumtilskud.

I en af de mest overbevisende nyere undersøgelser målte man blodets indhold af kalium hos 824 af de mænd og kvinder, der deltog i The Northern Manhattan Stroke Study. De, der havde det højeste indhold af kalium i blodet, havde 40 procent lavere risiko for at få et slagtilfælde.

Forskere ved University of Minnesota har klarlagt, at kalium i bekæmpelsen af slagtilfælde gør mere end blot at sænke blodtrykket.

Kalium beskytter også blodkarvæggenes overflade, endoteliet, mod frie radikal-skader hos dyr med forhøjet blodtryk. Kalium kan altså på denne måde direkte modvirke skader på blodkarrene som følge af forhøjet blodtryk, således at de gøres mindre udsatte for at få slagtilfælde.

Dette skal man spise for at undgå slagtilfælde!
Hvert af disse fødemidler giver de daglige ekstra 400 milligram kalium, som bevisligt mindsker risikoen for dødelige slagtilfælde med 40 procent.

* l'/4 deciliter kogt frisk spinat (423 milligram)
* l'/4 deciliter kogte friske rødbedeblade (654 milligram)
* l tsk mørk sirup (400 milligram)
* 2½ deciliter tomatjuice (536 milligram)
* 2½ deciliterfrisk appelsinjuice (472 milligram)
* '/4 kantelupmelon (412 milligram)
* l1/4 deciliter agern-squash (446 milligram)
* l0 halve tørrede abrikoser (482 milligram)
* 2 gulerødder (446 milligram)
* l1/4 deciliter kogte søde kartofler (455 milligram)
* l'/4 deciliter kogte grønne limabønner (484 milligram)
* 2½ deciliter skummetmælk (418 milligram)
* ½ Florida-avocado (742 milligram)
* l banan (451 milligram)
* 60 gram mandler (440 milligram)
* 30 gram ristede sojabønner ( 417 milligram)
* l 200-grams bagt kartoffel uden skræl (512 milligram)
* l 200-grams bagt kartoffel med skræl (844 milligram)
* l'/4 deciliter baked beans ( 613 milligram)
* 90 gram (ca. 8) sardiner på dåse (500 milligram)
* 90 gram sværdfiskekoteletter (465 milligram)
Genoptrykt fra Mad - din mirakelmedicin