Kuren mod det hjerneødelæggende hornocystein er overraskende enkelog billig: B-vitaminer, især folinsyre. Mangel på folinsyre giver det giftige hornocystein mulighed for at ophobes i enorme mængder i blodet. Folinsyre nedbryder det. Også B6- og B12-vitamin bidrager til at bortskaffe det, men folinsyre har langt den kraftigste neutraliserende virkning. Forskere ved Harvard University har klarlagt, at mindst to tredjedele af et højt hornocysteinniveau hænger sammen med et lavt indhold af folinsyre i blodet. De, der tager multivitamintilskud, som typisk indeholder 400 mikrogram folinsyre, har langt lavere indhold af hornocystein i blodet end dem, der ikke tager sådanne tilskud.

Ved at tage B-vitaminer kan man endda standse og rette op på hornocysteinets angivelige skadevirkninger på de livsvigtige halspulsårer. Det viser en opsigtsvækkende undersøgelse fra 1998, gennemført af den canadiske kardiolog J. David Spence fra University of Toronto. Sammen med sine kolleger målte han gennem 4½ år den fremadskridende tilstopning og plakdannelse i halspulsårerne hos 38 mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 58 år, før og efter de var begyndt at få B-vitaminer. Resultaterne var forbløffende.

Da forsøgspersonerne ikke tog B-vitaminer, forøgedes områderne med plakdannelser med omkring 50 procent. Efter de var begyndt at tage vitaminer, mindskedes plakdannelsernes omfang med ca. 10 procent. Vitaminerne optrådte med andre ord som en slags rengøringsmiddel, der rensede ud i pulsårerne og faktisk mindskede åreforkalkningens omfang. I Spences undersøgelse anvendte man en høj dosis folinsyre - 2,5 milligram - fordi enkelte personer har brug for så store mængder for at overvinde en arvelig disposition for ekstra høje hornocysteinværdier. Men han gør opmærksom på, at 400 mikrogram folinsyre - en typisk daglig dosis - for de fleste menneskers vedkommende får bugt med høje hornocysteinniveauer. Forsøgspersonerne fik desuden 250 mikrogram B12 og 25 milligram B6.

Hvordan gør høje hornocysteinmængder skade i blodkar og hjernevæv? En teori går ud på, at hornocysteinet gør blodkarvæggene modtagelige for tilstopninger og afsætninger af plak, hvilket før eller senere fører til beskadigelse og tillukning af blodkarrene. Især stimulerer hornocystein arteriecellerne til at danne kollagen, en vigtig bestanddel af de plakdannelser, som desuden kan gøre blodkar stive. For det andet kan hornocystein afbryde dannelsen af neurotransmittere, som f.eks. serotonin. For det tredje kan homocystein optræde som en nervegift ved at udløse stofskifteforandringer, der fører til aktivering af nogle forbindelser, f.eks. glutamat, der direkte skader og dræber hjerneceller.

FAKTUM: Kun en ud af ti amerikanere får, ifølge forskere ved Harvard University, den mængde folinsyre, der er nødvendig for at neutralisere de skadelige følger af for høje homocysteinniveauer.

Æg og homocystein!
Ironisk nok kan sundhedsmyndighedernes advarsler mod æg på grund af deres høje kolestefolindhold i virkeligheden forværre hornocysteinproblemet. Æggeblommer er en af de bedste kilder til cholin, et B-vitamin. Undersøgelser helt tilbage i 1950'erne viste, at når man berøver dyr cholin, stiger hornocysteinindholdet i deres blod voldsomt. Hvis man derfor undlader at spise æg i forsøg på at undgå hjertesygdom, har man måske i stedet øget risikoen ved at fremme høje hornocysteinniveauer. Faktisk er kostens indhold af kolesterol, som f.eks. i æg, ikke den værste synder, når det drejer sig om at øge blodets indhold af kolesterol. (Ang. flere oplysninger om, hvordan cholin beskytter hjernen, se side 286.)

Høje triglyceridværdier sænker humøret!
Mange har måske hørt om, at et højt niveau af triglycerider, en type fedtstof i vores blod, kan være farligt for hjertet. Hvad de færreste imidlertid ved er, at et højt niveau af triglycerider også kan være skadeligt for hjernen, siger Charles Glueck, direktør for The Cholesterol Center ved Jewish Hospital i Cincinnati. Hans interessante forskning har vist, at høje triglyceridværdier er nært knyttet til depression, uomgængelighed, aggression og endda hyperaktivitet hos børn. Faktisk understreger Glueck, at høje triglyceridværdier fremkalder iltmangel i hjernen, hvilket kan føre til småbitte læsioner og blodpropper, som til forveksling ligner et såkaldt »organisk hjerne-syndrom".

I en undersøgelse fra 1993 kunne Glueck vise, at en nedsættelse af triglyceridværdierne giver stemningslejet et voldsomt løft og bekæmper depression. Blandt en gruppe på 23 mænd og kvinder med højt triglyceridindhold i blodet havde omkring 40 procent lette til svære depressioner, bedømt ud fra standardkriterier.

Fem måder at undgå det hjernesvækkende homocystein på!
* Tag tilskud af folinsyre, B6- og B12-vitamin. Eksperter anbefaler generelt 400 mikrogram folinsyre om dagen for at holde homocysteinet nede. Hollandske forskere påviste for nylig, at 250 mikrogram folinsyre sænkede homocysteinniveauet med 11 procent hos yngre kvinder, og 500 mikrogram sænkede det med 22 procent. Det virkede bedst mod de højeste niveauer af homocystein. En anden større undersøgelse viste, at personer, der tog multivitaminer med 400 mikrogram folinsyre, havde II 10-15 procent lavere homocysteinværdier end dem, der ikke tog nogen vitaminer. Enkelte mennesker med arvelig disposition kan have brug for højere doser, der ordineres af lægen. De fleste eksperter mener, at 25 milligram B6 og 250 mikrogram Bl2 som regel er nok til at sænke homocysteinmængderne. For at holde homocysteinet nede skal man fortsætte med at tage B-vitaminer. Hvis man holder op, går homocyste- I inet igen i vejret til abnorme højder i løbet af omkring fire måneder.

* Spis fødemidler med højt indhold af folinsyre, som f.eks. appelsinjuice, bælgfrugter, grønne bladgrøntsager, mandler, berigede morgenmadsprodukter og avocadoer. Man skal dog være opmærksom på, at kroppen kun udnytter halvt så meget af folinsyren i kosten som i tilskud. En nylig undersøgelse påviste, at indtagelse af folinsyrerige fødemidler alene ikke i tilstrækkelig grad kunne sænke homocysteinniveauet hos omkring to tredjedele af en gruppe ældre forsøgspersoner. Derfor er folinsyretilskud meget væsentlige.

* Skær forbruget af kaffe ned til under fem kopper om dagen. Nylige norske forskningsresultater viste, at homocysteinmængderne var 20 procent højere hos personer, der drak mere end ni kopper kaffe, sammenlignet med dem, der fik under en kop om dagen. Mere end fem kopper dagligt vil kunne hæve homocysteinniveauet, viser andre undersøgeiser. De, der både røg og drak masser af kaffe, havde særligt høje homocysteinværdier.

* Spis kød i beherskede mængder. Kroppen danner homocystein ud fra proteinrige fødemidler, især animalsk protein, forklarer Kilmer S. McCully fra Veterans Affairs Medical Center i Providence og fader til homocysteinteorien. Proteinrige plantefødemidler er risikofri, fordi de som regel indeholder tilstrækkeligt med B-vitaminer til at holde homocysteinet i skak, tilføjer han.

* Hold op med at ryge. Rygning sænker folinsyreniveauet og baner vejen for de voldsomme stigninger i homocysteinmængderne.

Efter et år på den triglyceridsænkende kost og medicin gik deres gennemsnitlige triglyceridværdier ned med næsten 50 procent, og deres depressioner fortog sig stort set. Hele 91 procent af de tidligere depressionsplagede forsøgspersoner kunne genoptage et normalt liv, de fleste i løbet af seks uger, oplyser Glueck. Og - hvad der var endnu mere imponerende - jo større faldet var i triglyceridværdierne, jo mere gik stemningslejet i vejret.

Glueck undersøgte også 220 børn i alderen 5-18 år, som var indlagt med stemningsforstyrrende lidelser, skizofreni, angst og organiske psykiatriske lidelser. De, der havde en voldelig adfærd og led af DAMP/ADHD, havde højere triglyceridværdier end en gruppe normale børn.

En lang række andre forskningsresultater fokuserer på triglyceridernes hovedrolle i forbindelse med forstyrrelser i hjernen og unormal adfærd. Engelske forskere kunne vise, at mænd med unormalt høje triglyceridværdier næsten altid har en nedladende holdning over for kvinder, har større tendens til voldelig adfærd og i det hele taget udviser en »dominerende" opførsel. Psykologer ved Brandeis University har sat høje triglyceridniveauer i forbindelse med »kognitive svækkelser", herunder depression og hukommelsesproblemer blandt en del diabetikere. I takt med at triglyceridværdierne steg over en femårig periode, steg også den voldelige adfærd blandt en gruppe yngre mænd i alderen 23-35 år, rapporterede forskere fra University of Alabama i 1997.

Det ligger nu helt fast, at høje triglyceridværdier må anses for meget stærkt medvirkende til slagtilfælde som følge af blodpropper (iskærniske slagtilfælde). En række undersøgelser har bekræftet dette forhold. Japanske forskere har anført, at midaldrende diabetikere med høje triglyceridværdier havde fordoblet risiko for at få et slagtilfælde.

På hvilken måde undergraver triglycerider hjernens funktioner? Glueck fremhæver, at triglycerider i for store mængder gør blodet tyktflydende, så der nemmere dannes små blodpropper, og hjernecellerne herved får tilført mindre blod og ilt. Robert Rosenson fra Rush Medical College i Chicago har påvist, at triglycerider i mængder på over 190 milligram pr. deciliter blod, gør blodet mar kant mere tyktflydende og udsat for blodpropdannelser. Høje triglyceridværdier sættes desuden i forbindelse med den mest skadelige form for kolesterol, nemlig de små, lette LDL-partikler, der har en ulyksalig evne til at indlejres i blodkarvæggene og fremme tilstopning. Høje triglyceridniveauer indgår også som en væsentlig bestanddel i det »insulinresistens-syndrom«, der ødelægger blodårerne, er et forvarsel om diabetes og svækker de mentale funktioner. Selvom 200 milligram pr. deciliter blod hidtil er blevet anset for et forholdsvis uskadeligt triglyceridniveau, mener mange eksperter nu, at 100 milligram eller derunder er det »ideelle" niveau.

Hvad med fiskeolie?
Hvis for mange triglycerider fremmer depressive tilstande, og fiskeolie sænker triglyceridniveauet, kunne dette så være en af forklaringerne på, I at fiskeolie er virksom mod depression? »Ja, det synes jeg ville være nærliggende at konkludere,« siger depressions- og fiskeolieeksperten Joseph Hibbeln fra National Institutes of Health.

Sådan sænker man niveauet af hjerneskadende triglycerider!
Spis fisk og skaldyr og/eller tag fiskeolietilskud. Indtagelse af omega-3-fiskeolie er den mest effektive og sikre måde at nedbringe triglyceridværdien på - bedre end alle kendte lægemidler - ifølge eksperterne. Efter at have analyseret 72 undersøgelser konkluderede William Harris, leder af The Lipoprotein Research Laboratory ved St. Luke's Hospital i Kansas City, at 3.000-4.000 milligram fiskeolie dagligt sænker høje triglyceridværdier med gennemsnitligt 28 procent. En anden undersøgelse viste, at en daglig dosis - svarende til indtagelse af 200 gram laks, makrel eller sardiner - sænkede triglyceridværdierne med mere end 50 procent. Og virkningen indfinder sig hurtigt - triglyceridmængden normaliseres som regel i løbet af et par uger.

Selv hvis man spiser skaldyr i stedet for det sædvanlige kød-, æg-, mælke- og osteprotein, går triglyceridniveauet væsentligt ned, viser en undersøgelse fra University of Washington. Triglyceridreduktionen var på 61 procent hos dem, der spiste muslinger, 51 procent hos dem, der indtog østers, og 23 procent hos dem, der foretrak krabber.

Skær ned på alkoholen. Den kan sætte triglyceridmængden i vejret. En eller to genstande om dagen skulle normalt ikke gøre nogen skade.

Hold igen med kulhydrater, især raffineret sukker, herunder fruktosesødede læskedrikke. Undersøgelser viser, at sukker hæver triglyceridniveauet langt mere end komplekse kulhydrater (stivelse), f.eks. i form af brød, kartofler og pasta. Hos mennesker, der er »insulinresistente" (sædvanligvis kendetegnet ved høje triglyceridværdier og lave mængder af den gavnlige HDL-kolesteroltype), vil en meget sukkerholdig kost få triglyceridniveauet til at skyde voldsomt i vejret. Hel frugt er bedre til at holde triglyceriderne i skak end frugtjuicer; fiberrige fuldkornsprodukter er bedre end fiberfattig »færdigmad«, som f.eks. franske kartofler og fedtfattige, sukkerrige »kalorielette« småkager og slikprodukter.

Forhøjet blodtryk skader hukommelsen!
En alvorlig trussel mod hjernen, når man bliver ældre, er slagtilfælde, ofte udløst af forhøjet blodtryk. Desuden kan forhøjet blodtryk, selv hvis der ikke indtræffer et slagtilfælde, ofte føre til umærkelige hjerneskader, der kan undergrave den mentale funktionsevne.

Forhøjet blodtryk i dag giver hukommelsessvækkelse i morgen. Det er budskabet i de nyeste forskningsresultater, der sætter forhøjet blodtryk i forbindelse med beskadiget hjernevæv, svækkelse af de kognitive funktioner og »vaskulær demens" - en svækkelse af den mentale funktionsevne, herunder hukommelsen, som regel på grund af skader på blodkar eller mini-slagtilfælde.

I en undersøgelse fra 1998 af 999 mænd kunne svenske forskere ved Kafolinska Sjukhuset i Stockholm klart dokumentere, at forhøjet blodtryk »kan føre til svækkelse af de kognitive funktioner.« De af mændene, der nu er i halvtredserne, som for tyve år siden fik målt høje blodtryksværdier, udviste den største tilbagegang i mental kapacitet og motoriske færdigheder, da de for nylig blev testet. De mænd, der havde de højeste diastoliske (nederste tal) blodtryksværdier- over 105 mmHg -led af de alvorligste mentale svækkelser. Mændene med det laveste diastoliske blodtryk - under 70 mmHg - klarede sig bedst i test af tænkeevnen. Mænd, som aldrig var blevet behandlet for forhøjet blodtryk, viste størst tilbagegang.

Disse resultater stemmer fint overens med resultaterne af en igangværende undersøgelse, der gennemføres som et samarbejde mellem forskere fra Stanford University, University of California i Los Angeles, Indiana University og Boston University. Forskerne har sat forhøjet systolisk (øverste tal) blodtryk hos midaldrende mennesker i forbindelse med et brattere fald i den mentale skarphed efter 60-årsalderen. Eksempelvis udviste mænd med et systolisk blodtryk på over 140 gennem 25 år dobbelt så omfattende intellektuelle svækkelser som mænd med normalt blodtryk. Forskerne forklarer dette med, at mændene muligvis allerede havde haft små uerkendte (ikke symptomgivende) slagtilfælde, fremkaldt af deres forhøjede blodtryk.

Forhøjet blodtryk får hjernen til at skrumpe!
Forhøjet blodtryk kan faktisk få hjernen til hurtigere at svinde ind, i takt med at man bliver ældre. Dette kan være en del af forklaringen på intellektuelle svækkelser, der er typiske for den nedbrydning i alderdommen af hjernen, som ikke skyldes Alzheimers sygdom, fremhæver forskere ved The National Institute on Aging. Ved hjælp af hjernescanninger og neuropsykologiske test undersøgte de personer i alderen 56-84 år, nogle med forhøjet, andre med normalt blodtryk.

Forskerne registrerede foruroligende hjerneforskelle, selvom ingen af patienterne med forhøjet blodtryk nogensinde havde været ude for et slagtilfælde. Scanningsbillederne viste, at det forhøjede blodtryk havde krævet sin pris i form af forøget hjernesvind i de tindinge- og nakkelapper, som styrer hukommelse og sprog. De, der havde forhøjet blodtryk, klarede sig da også dårligere i test af sprog og hukommelse end jævnaldrende personer med normalt blodtryk. »Og virkningen forværredes med alderen,« udtalte forskningslederen Gene E. Alexander. Jo ældre personen er, jo mere omfattende er tabet af hjernemasse og hjernefunktioner. Uheldigvis kunne indtagelse af medicin til kontrol af blodtrykket ikke helt forhindre de ødelæggende forandringer i hjernen.

For forholdsvis nylig benyttede Charles DeCarli, lektor i neurologi og leder af The Alzheimer's Disease Center ved University of Kansas, MR-scanning (magnetisk resonans-fotografering) til dokumentation af, at forhøjet blodtryk i den modne alder fremskynder aldringsprocessen og får hjernen til at svinde hurtigere ind, således at risikoen for slagtilfælde sent i livet øges.

Gennem ca. 25 år fulgte han 414 personer, begyndende fra det tidspunkt, hvor de havde gennemsnitsalderen 47 år. Som det mest interessante fandt han, at de personer, der som midaldrende havde forhøjet blodtryk, i alderdommen havde mindre hjerner, mere unormal hvid substans (en særlig form for nervevæv i hjernen) og en forhøjet risiko for slagtilfælde, herunder ikke-symptomgivende slagtilfælde. Sådanne »ikke-symptomgivende slagtilfælde" optræder i de bittesmå blodkar i hjernen, næsten uden at de mærkes, men med tiden giver de sig udslag i bittesmå fremadskridende beskadigelser, der sædvanligvis kun kan registreres ved MR-scanning (magnettomografi). (Omkring 12 procent af forsøgspersonerne i hans undersøgelse viste tegn på denne form for slagtilfælde, afslørede MR-billederne.) »Og jo højere blodtrykket har været i den modne alder, jo værre bliver udsigterne for alderdommen - jo mindre bliver hjernen, jo mere omfattende bliver skaderne på den hvide substans, og jo større vil de forventede intellektuelle svækkelser blive,« påpeger DeCarli.

Det virkeligt bekymrende er, at selvet blodtryk, der i midalderen ligger lige på grænsen til at være forhøjet, var forvarsel om et forholdsvis stort hjernesvind i alderdommen. DeCarli er bekymret for, at mange midaldrende mennesker, som tilsyneladende er sunde og raske, i virkeligheden kan ligge på grænsen til forhøjet blodtryk, hvilket langsomt, men sikkert, nedbryder deres hjerner. Så ødelæggende kan disse skader være, at han indstændigt opfordrer alle med selv en ganske lille smule forhøjet blodtryk til på en eller anden måde at forsøge at få det sænket.

Mennesker med forhøjet blodtryk har fire gange større risiko for at få slagtilfælde. - Philip Wolf, professor i neurologi, Boston University

Selv ganske let forhøjet blodtryk kan bidrage til at udløse et slagtilfælde. Faktisk påviste forskere ved Boston University for nylig i en undersøgelse af 566 personer gennem 40 år, at halvdelen af alle slagtilfælde optrådte hos dem, der havde et højt normalt blodtryk (defineret som 130-139 mmHg systolisk, dvs. øverste tal) eller et let forhøjet blodtryk (140-159 mmHg systolisk).

Hvad med koffein? Jack E. James fra LaTrobe University i Melbourne i Australien understreger, at kaffe forøger blodtrykket hos befolkningen i almindelighed med gennemsnitligt 2-4 mmHg. Derfor vil risikoen for slagtilfælde kunne mindskes, gætter han på, med 17 -24 procent, hvis man holder op med at indtage koffein.