Sådan beskytter man hjernen mod trusler fra blodbanen!

 

Hvad der rammer hjertet, rammer også hjernen. Disse to organer er uløseligt forbundne med kilometervis af pulsårer, blodkar og kapillærer, som fører næring til hjertet og også når op i kraniet med næring til hjernen. Derfor vil skader på blod-ilt-glukose-transportsystemet ikke alene manifestere sig i hjertet, men også i hjernen. De samme ting, der tilstopper de store pulsårer og kan stoppe hjertet, vilogså kunne tilstoppe og beskadige blodbanen i hjernen, bl.a. de bittesmå hjernekapillærer, og herigennem sætte hjerneceller ud af spillet eller dræbe dem.

Det molekylære materiale, der transporteres gennem blodkarrene - som f.eks. kolesterol, triglycerider og giftigt hornocystein kan indvirke på intelligensen, hukommelsen, humøret og sårbarheden over for slagtilfælde og intellektuelle svækkelser. Forskningsresultater viser oven i købet, at mini-slagtilfælde og betændelsestilstande i hjernens blodkar optræder i forbindelse med Alzheimers sygdom og derved forstærker tabet af intellektuelle funktioner. Såkaldt »vaskulær demens« (som menes væsentligst at skyldes bittesmå slagtilfælde) og demens af Alzheimertypen er ikke, som man tidligere troede, adskilte, men tværtimod nært forbundne fænomener. Faktisk øger alvorlige hjerte-kar-sygdomme risikoen for at få Alzheimers sygdom.

I virkeligheden er det sådan, at hvis man kan styre uden om alvorlig hjertesygdom, kan man også i betydelig grad nedsætte risikoen for hukommelsessvækkelse og demens, når man bliver ældre. Og hvis man ellers undgår at få diabetes og Alzheimers sygdom, har man ligeledes praktisk taget sikret sig en normalt fungerende hjerne i alderdommen.

KORT OG GODT: Først for ganske nylig er forskerne begyndt at få indsigt i, hvordan trusler fra blodbanen kan skade hjernen, og hvor afgørende vigtigt det er at beskytte sin hjerne mod hjerte-karsygdommes skadelige indvirkninger. Man vil i den grad høste fordele, hvis man gør sig ekstra umage med at forebygge hjertesygdom og diabetes - nemlig en velfungerende, ikke-dement hjerne resten af livet.

Pulsåreproblemer giver hjerneproblemer!
Gennem de allerseneste år har forskningen i stigende grad sammenkædet unormale tilstande i blodkarrene - forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker, fortykkede halspulsårer - med nedsættelse af de intellektuelle funktioner, efterhånden som man bliver ældre.

Nu har en banebrydende ny undersøgelse præcist fastlagt, hvor uhyre stor en rolle sådanne faktorer spiller, når det drejer sig om at bevare sine hjernefunktioner intakte. Gennem ti år har Mary N. Haan og hendes kolleger ved University of California School of Medicine i Davis fulgt 5.888 personer på over 65 år og testet deres mentale funktionsevne hvert år. Det bekymrende resultat: Alvorlig åreforkalkning tredoblede risikoen for svækkelse af de mentale funktioner - herunder alle aspekter af de kognitive funktioner sansning, tænkeevne, logisk tænkning, hukommelse, hastigheden af de mentale processer - målt ved standardtest. De mest dybtgående skadevirkninger skyldtes forhøjet systolisk blodtryk, atrieflimren (uregelmæssig hjerterytme), fortykkede vægge i halspulsårerne, congestivt hjertesvigt og slagtilfælde. Også de personer, der havde diabetes og glukoseintolerance, viste tegn på fremadskridende mentale svækkelser.

En anden faktor var stærkt bestemmende for kognitive svækkelser: Omkring 25 procent af den undersøgte gruppe var bærere af et gen (det såkaldte apolipoprotein-E4-gen), som forbindes med Alzheimers sygdom. Dette gen tre- eller firdoblede risikoen for svækkelse af de mentale funktioner. Værst af alt var en kombination af alvorlig hjerte-kar-sygdom eller diabetes og dette gen. Personer med den kombination havde otte gange større risiko for at opleve mentale svækkelser end personer med meget lidt åreforkalkning eller diabetes og ingen unormale genetiske forhold.

Det vil altså sige, at hjerte-kar-sygdom eller diabetes alene i væsentlig grad kan øge risikoen for, at ens sind formørkes med alderen. Den gode nyhed er, at en genetisk diposition for Alzheimers sygdom ikke nødvendigvis slår igennem, medmindre man også har hjerte-kar-sygdom eller diabetes. Men det alarmerende er, hvor stor denne trussel er. Alt tyder på, at alvorlig hjertesygdom og diabetes kan være en forløber for eller kan fremme et alvorligt, uigenkaldeligt intellektuelt forfald hos en fjerdedel af alle voksne, som uden at vide det er bærere af dette gen. Hvis man ikke allerede i forvejen gør alt, hvad man kan, for at forebygge hjertesygdom, må dette være den kendsgerning, der overbeviser enhver. Som det går med hjertet, sådan går det også med hjernen.

Her er de seneste resultater af forskningen i de specielle blodfaktorer, der kan skade hjernen.

Pas på homocystein - en stærk hjernegift!
En aminosyre i blodet, som kun få læger overhovedet havde hørt om indtil for ganske nylig, anses nu for at spille en hovedrolle i nedbrydningen af hjernen. Den hedder homocystein, og for meget af den kan ophobes i blodet, hvor den medvirker til at tilstoppe og ødelægge blodkarrene, bl.a. også dem, der fører næring til hjernen; den kan endda nedbryde den mentale skarphed og humøret gennem en direkte giftvirkning på hjernecellerne. Heldigvis er homocystein en drage, som det er nemt at dræbe med beskedne doser af B-vitaminer, men det gør dens konstante ødelæggelse af mennesker så meget desto mere forfærdende. For høje homocysteinniveauer kan, ligesom for høje kolesterolværdier, konstateres gennem analyser af blodet.

Det ligger helt fast, at et højt indhold af hornocystein i blodet er en del af baggrunden for svigtende intellektuelle evner. Forskere fra Tufts University rapporterede for nylig, at de midaldrende til ældre mænd, der havde de højeste koncentrationer af hornocystein i blodet, klarede en test af den mentale kompetence nøjagtigt lige så dårligt som patienter med let Alzheimer! Blandt de 25 procent med de højeste homocysteinværdier kunne kun 22 procent kopiere en terning korrekt, og kun 17 procent kunne kopiere en af smalnende æske. Omkring 75 procent af dem med lavest homocysteinindhold i blodet tegnede figurerne korrekt på samme måde, som de fleste børn gør i 13-årsalderen. Så dårlige præstationer hos ældre mennesker viser klart, at hjernen er blevet skadet, understreger forskerne.

FAKTUM: Helt op til 40 procent af alle tilfælde af vaskulær hjernelidelse synes at have noget med for høje homocysteinværdier at gøre.

Høje niveauer af homocystein er ensbetydende med ikke blot hukommelsesbesvær, koncentrationsvanskeligheder og nedsat tænkeevne, men også med et sænket stemningsleje. Blandt en gruppe både unge og gamle personer med depression er det sådan, at jo højere hornocysteinværdierne er, jo dårligere klarer de sig i test af mental skarphed og stemningsleje. I en nylig undersøgelse af ambulante patienter med alvorlige depressioner havde 20 procent forhøjet hornocysteinniveau og 19 procent for lavt indhold af folinsyre i blodet.

KORT OG GODT: Både hos gamle og unge er høje niveauer af hornocystein i blodet et forvarsel om øget risiko for mentale svækkelser og depressioner.

Homocystein og slagtilfælde!
Overbevisende forskningsresultater viser, at et højt hornocysteinindhold i blodet er et forvarsel om slagtilfælde. En gennemgang af de medicinske forskningsresultater ( en meta-analyse) fra 1992, gennemført af svenske forskere, fastslog, at hele 25 procent af alle patienter med vaskulær hjernelidelse havde høje hornocysteinniveauer. Angiogrammer (røntgenbilleder af blodårer) af halspulsåren, som fører blod og ilt til hjernen, afslørede en blokering eller tilstopning hos hele 85 procent af en gruppe patienter med høje hornocysteinværdier, som havde været ude for et TIA (transitorisk iskærnisk attak, dvs. en forløber for et slagtilfælde) eller et mindre slagtilfælde. Faktisk er hornocystein et stærkere forvarsel om slagtilfælde end rygning, forhøjet blodtryk eller forhøjede kolesterolværdier, afslørede en stort anlagt undersøgelse af ofre for slagtilfælde, gennemført af den svenske neurolog Lars E. Brattstrom ved Lunds universitetshospital. 40 procent af dem, der havde haft slagtilfælde af enhver type - som følge af blodpropper, blødninger, tilstopninger eller halspulsåresygdom - havde høje hornocysteinniveauer.

Ligeledes kunne engelske forskere, der undersøgte 7. 735 midaldrende mænd gennem en periode på 13 år, konstatere, at jo højere hornocysteinniveauet var, jo højere var også risikoen for et slagtilfælde - uanset vægt, diabetes, kolesterol, forhøjet blodtryk eller rygning! Faktisk havde de personer, der gik rundt med det højeste hornocysteinindhold i blodet, tre gange større risiko for at få et slagtilfælde end dem, der havde det laveste indhold.

Homocystein er et varsel om Alzheimers sygdom!
Mindst lige så foruroligende er det, at høje hornocysteinværdier er tegn på, at man hastigt er på vej til at få Alzheimers sygdom. En ny undersøgelse, udført af Robert Clarke ved Oxford University i England, viste, at høje homocysteinværdier øgede risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom med hele 450 procent! Ikke overraskende havde personer med Alzheimer også lavt indhold i blodet af folinsyre og B12-vitamin, som neutraliserer homocystein. Lave niveauer af folinsyre tredoblede risikoen for Alzheimer.

Endnu mere alarmerende var det, at jo højere indhold af homocystein der var i blodet, jo hurtigere gik Alzheimers sygdom i gang med at ødelægge hjernen. Hornocysteinets evne til at fremskynde hjernens nedbrydning fremgik af hjernescanninger og af dårligere og dårligere pointtal i test af intelligens og hukommelse. Forskerne kunne visuelt kortlægge hentæringen af bestemte tindingelapper i Alzheimerramte hjerner, og jo højere hornocysteinværdier, jo større vævssvind. Hos de personer, der havde de højeste hornocysteinværdier, svandt en bestemt hjernelap omkring 20 procent ind i løbet af tre år, sammenlignet med kun 5 procent hos personer med lave værdier. Som forventet skred Alzheimers sygdom også hurtigst frem hos personer med de laveste folinsyre- og Bl2-værdier i blodet.

Nøjagtigt hvordan hornocystein fremmer Alzheimers sygdom, kan man endnu ikke klart redegøre for, men nylige forskningsresultater antyder, at kombinationen af sygdom i hjernens blodkar og Alzheimer samvirker og gør skaderne på hjernen alvorligere.

Desuden kan høje hornocysteinniveauer være et sikkert tegn på for lavt indhold i blodet af den folinsyre, man mener kan medvirke til at beskytte hjernen mod Alzheimers sygdom.

FAKTUM: For meget homocystein i blodet tredobler risikoen for slagtilfælde og firdobler risikoen for at få Alzheimers sygdom.