Aminosyren cholin vil muligvis kunne beskytte hjernen livet igennem - fra fostertilstanden til langt op i alderdommen. faktisk er det sådan, at hvis en vordende mor får så meget cholin, at fosterets hjerne mættes med det, vil barnet kunne vokse op til et liv med overlegne intellektuelle evner og uden bekymringer for at måtte trækkes med en svigtende hukommelse i den sidste del af livet. Det er det bemærkelsesværdige nye resultat af dyreforsøg, som forskerne er overbevist om vil kunne overføres på mennesker, selvom sådanne forsøg på mennesker endnu ikke er blevet gennemført.

Det, som forskerne har opdaget, er intet mindre end eventyrligt: Hvis man giver rotter cholin halvvejs inde i deres drægtighed, giver det sig udslag i en permanent virkning på fostrenes hjerner denne aminosyre bestemmer, hvordan cellerne organiserer sig under opbygningen af hjernen og dens netværk, i hovedsagen ved at indbygge en »overskydende hukommelses-kapacitet«, der er virksom hele livet. I en række forsøg gav forskere ved Duke University Medical Center drægtige rotter enten normale cholinmængder, ekstra store cholinmængder eller ingen cholin. Derpå undersøgte de afkommets mentale funktionsevner og deres hjerner.

Det var ganske tydeligt, at de rotter, der som fostre havde fået ekstra cholin, havde suverænt bedre hjernefunktioner; som unger og som voksne udviste de bedre hukommelsesfunktioner og indlæringsevner. Faktisk afslørede obduktioner overlegent effektive hjernecellenetværk tiloverføring af signaler. Hjernecellerne i deres hippocampus, hjernens center for hukommelsesbearbejdning, reagerede øjeblikkeligt på selv de allermindste elektriske påvirkninger, hvilket viser, at deres hjerner var indrettet med henblik på hurtig indlæring. Hvor utroligt det end måtte lyde, så satte en forhøjet tilførsel af et eneste næringsstof, nemlig cholin, naturen i stand til at skabe en hjerne af overordentlig høj kvalitet. Omvendt fik rotter, der ikke havde fået cholin i fostertilstanden, trægt fungerende hjerner og svækket hukommelse, da de voksede op.

Et middel mod hukommelsestab!
Endnu mere forbløffende var det, at de Llnger, der havde fået meget cholin, bevarede deres hjernefLInktioner i uformindsket omfang, da de blev gamle. Deres hukommelse begyndte ikke at svigte, som den gjorde det hos rotter, der ikke havde fået cholin før fødslen. Som meget gamle lavede de cholinberigede rotter kun halvt så mange huskefejl på jagt i labyrinter efter føde som de gamle rotter, hvis drægtige mødre ikke havde fået ekstra cholin.

Hvad dette her kan føre til, er helt uoverskueligt. Vi har opdaget, at manipulation med et eneste næringsstof i nogle få dage under rdrægtighedern har en livslang indvirkning på, hvordan hjerner fixxngerer. I teorien vil vi kunne udvikle metoder til markant reduktion afaldersbetinget hukommelsecessvækkelse. - Scott Swartzwelder, neuropsykolog, Duke University

Hvordan skal man forklare, at cholin, som man får tilført før fødslen, har en så kraftig og langtidig virkning, at det kan forebygge hukommelsessvigt i alderdommen? Forskerne antager, at cholin måske virker bremsende på den samlede aldringsproces, også når det gælder hjernen. Eller, hvilket måske er mere sandsynligt, at cholin medvirker til at opbygge en hjerne med et så ypperligt anatomisk netværk af hjerneceller og kontaktområder - en stor reserve af effektive hjerne- og hukommelsesfLInktioner - at den afdersbetingede nedbrydning er næsten uden betydning for hukommelsesfunktionerne senere i livet.

Cholin ændrer rent faktisk selve hLIkommelsescentrenes struktLIr i hippocampus og septLIrn i den spæde fosterhjerne, påpeger Steven Zeisel, verdenskendt ekspert i cholin og leder af ernæringsforskningen ved University of North Carolina School of Medicine i Chapel Hill. Zeisel og hans kolleger påviste, at når der er for lidt cholin til stede, sker der det, at celledelingerne i fosterhjernen hæmmes, at cellerne bevæger sig rundt på abnorm måde og at flere og flere hjerneceller dør for tidligt. »For første gang har vi nu kunnet vise, at selve hjernens struktur påvirkes af, hvad mødre spiser under graviditeten. Især ser næringsstoffet cholin ud til at være af afgørende betydning."

En ekstra chance!
Men hvad nu, hvis ens mor ikke gavens fosterhjerne masser af cholin? Vil indtagelse af cholin senere i barndommen, voksenalderen eller i alderdommen så kunne forbedre ens mentale funktioner? Det er der store muligheder for, siger eksperterne, men man skal nok ikke regne med, at cholin fuldstændigt vil kunne vende op og ned på den måde, ens hjernenetværk arbejder på. Alligevel slutter hjernens behov for cholin ikke ved fødslen.

Cholin er særlig vigtigt til spædbørn, hvis hjerner stadig er under udvikling. Så hvis en mor ikke fik givet sit foster masser af cholin er der en ekstra chance. Ikke overraskende er modermælk, der også er påvirket af en mors kost, meget rig på cholin, hvilket er endnu en god hjernestyrkende grund til at amme sit barn. Modermælkserstatninger, der er fremstillet på grundlag af komælk og soja, skal være tilsat cholin, men de indeholder ikke så meget som brystmælk.

Amning må absolut foretrækkes og vil kunne gøre en stor forskel for spædbarnets hjerne. »Fordi modermælkserstatninger adskiller sig så meget fra brystmælk,<, understreger Zeisel, »er det ikke urimeligt, hvis man er bekymret for, om nogle af de afvigelser i intellektuel funktionsevne, vi ser hos visse børn, kunne skyldes en ændret tilførsel af cholin i livmoderen og umiddelbart efter fødslen.«

Cholins fem måder at opbygge bedre hjerner på!
* Cholin er råmaterialet for syntesen af acetylcholin - hukommeIses-neurotransmitteren med en omfattende og alsidig aktivitet i hjernecellerne.

* Cholin, kombineret med fedtsyrer til cholin-fosfolipider, giver cellemembranerne struktur og bidrager til at regulere overførslen af signaler mellem cellens ydre og cellekernen, en uhyre vigtig faktor i hjernecellers funktionsevne.

* Tilsætning af cholin til drikkevand fremmede vækst af nye dendritspidser i hjernebarken hos gamle mus. Også deres hukommelse og indlæringsevne forbedredes.

* Cholin medvirker til nedbrydningen af homocystein, en hjernegift.

* Cholin i fosterhjerner bidrager til fastlæggelsen af selve arkitekturen og netværket og dermed hjernens intellektuelle kapacitet efter fødslen og helt op i alderdommen.

Ud over at opbygge stærke hjerner er cholin desuden helt afgørende, når det gælder om at holde hjerneceller funktionsdygtige livet igennem. Man skal ikke glemme, at cholin er en forløber (byggesten) for acetylcholin, den neurotransmitter, som har afgørende betydning for indkodninger i hukommelsen. Når der er rigeligt med cholin til stede, bliver hjernecellerne bedre i stand til at danne og frigive acetylcholin. Hvis produktionen af acetylcholin i hjerne-cellerne bremses, svækkes hukommelsen; tilførsel af store mængder acetylcholin til hjernecellerne kan overvinde en del af disse hukommelsessvækkelser. Det er teorien bag en dellægemidler, der bruges i behandlingen af Alzheimers sygdom og demens. Cholin er en yderst vigtig bestanddel af fedtstofferne i hjernecellernembranerne, hvor de indvirker på disses struktur og letter overførslen af signaler fra celleoverfladen til kernen i cellens indre - en uhyre vigtig funktion. Desuden medvirker cholin til at undertrykke den hornocystein i blodet, som sættes i forbindelse med forstyrrede hjernefunktioner, nedsat hukommelsesevne og endda Alzheimers sygdom og slagtilfælde.

Ifølge en længere række forskningsresultater forbedrer cholin hukommelsen og indlæringsevnen hos mange arter, bl.a. rotter, mus, mollusker og mennesker. Naturligvis er forsøg med laboratoriedyr ikke noget bevis for, at mennesker opbygger hjerner på samme måde. Men årtiers forskning har været uhyggeligt præcis i overføringen af, hvad der sker i hjerner hos små pattedyr, til hvordan menneskets hjerne virker. Der er al mulig grund til at tro, at hvis forskerne afdækker en hemmelighed om hjernen hos andre pattedyr, vil den på et eller andet tidspunkt også blive fundet hos mennesker. Dannelse af nye hjerneceller er et virkelig godt eksempel: Tredive år før dette forhold blevopdaget hos mennesker, havde forskerne demonstreret det hos forsøgsdyr.

Det står ikke helt klart, i hvilket omfang indtagelse af cholintilskud senere i livet vil kunne styrke menneskers hukommelse og intellektuelle funktionsevne. Nogle undersøgelser viser, at det har gavnlig indvirkning, andre gør ikke. Et nyligt forsøg med 80 universitetsstuderende påviste forbedringer i test af eksplicit hukommelse hos dem, der tog 25 gram lecithin og derved fik tilført 3.750 milligram cholin. Der var ingen gavnlig indvirkning på hukommelse hos dem, der blot fik 10 gram lecithin. Helt præcist blev de studerende bedre til at huske en række meningsløse stavelser ca. 1½ time efter, at de havde indtaget cholinet. Interessant nok var forbedringen i hukommelse størst hos dem, der havde vanskeligst ved at lære nyt stof, hvilket fik forskerne ind på den tanke, at disse studerende havde haft unormalt lave cholinniveauer i forvejen. Et tilskud rettede med andre ord op på et beskedent underskud.

Dette kan betyde, understregede de, at cholin virker bedst ved at forbedre hukommelsen hos personer, der har vanskeligt ved at lære nyt, og hos de ældre mennesker, som muligvis går rundt med unormalt lave cholinniveauer. Den kontrollerede dobbeltblindundersøgelse blev gennemført af psykologer ved en række californiske universiteter, bl.a. Stanford.

Cholin har styrket hukommelsen hos midaldrende til ældre mennesker. Florence Safford fra Florida International University, fik 41 sunde og raske personer i alderen 50-81 år til at tage 500 milligram cholin (indholdet i to spiseskefulde granuleret lecithin) pr. dag gennem fem uger. Hun oplyser, at de berettede om færre huskefejl, eksempelvis i form af at glemme navne, forlægge genstande, huske navne, der ligger en lige på tungen. Faktisk var forekomsten af huskefejl hos dem kun halvt så stor som hos sammenlignelige forsøgspersoner, der ikke fik cholin-lecithin - et fald fra gennemsnitligt 35 om ugen til 19 om ugen.

Andre, mere strengt gennemførte dobbeltblindforsøg har imidlertid ikke påvist nogen mentalt gavnlige virkninger af, at voksne tager cholintilskud. En forklaring kunne være, at den cholin i kost eller kosttilskud, som kommer ind i blodbanen, måske ikke når frem til hjernen. Omkring midalderen er der en tendens til, at evnen til at transportere cholin fra blodet og til hjernen svækkes, pointerer hjerneeksperter.

Men uanset om høje doser af cholin nu også styrker hukommelsen hos voksne mennesker, så har vi alle sammen brug for cholin i kosten eller som kosttilskud for at bevare optimale hjernefunktioner. Eksperter betragter nu cholin som et essentielt eller nødvendigt næringsstof for mennesker i alle aldre. Kroppen er ikke i stand til at danne cholin nok til et optimalt helbred.

FAKTUM: Cholin er i USA blevet et næringsstot der langsomt er på vej ud, i takt med at folk er gået over til en meget fedtfattig kost og har undsagt æg, en af de rigeste kilder til cholin.

Æg som hjerneføde!
Det kommer måske bag på mange at høre, at æggeblommer er en af de rigeste og mest pålidelige kilder til cholin. Hvis man derfor undgår eller skærer meget kraftigt ned på æg i sin kost, kan det være skadeligt for hjernens funktionsevne. Forbruget af æg er i USA faldet voldsomt gennem de seneste 30 år på grund af advarsler om, at æggeblommer har et højt indhold af kolesterol, der kan tilstoppe blodårerne. Derfor er også indtagelsen af cholin gået kraftigt tilbage, eftersom æggeblommer er en vigtig kilde til cholin. I dag viser mange nye forskningsresultater, at mængden af kolesterol i vores kost ikke er den primære årsag til en forhøjet kolesterolmængde i blodet. Et højt kolesterolniveau skyldes først og fremmest indtagelse af mættede fedtstoffer, som f.eks. i mælk, smør, ost og kød.

Nu er æg ved at blive renset for alle mistanker. I april 1999 meddelte forskere ved Harvard University, at et æg dagligt næppe vil øge risikoen for hjertesygdom eller slagtilfælde, ifølge en ny analyse af de to store undersøgelser The Harvard Nurses' Health Study og The Health Professionals Follow Up Study. Forskerne fulgte 100.000 personers indtagelse af æg gennem mere end 10 år. Frank B. Hu og hans kolleger ved Harvard University konkluderede, at et dagligt æg ikke gør nogen skade - faktisk kan det tværtimod bidrage til at forebygge hjertesygdom, fordi æg indeholder næringsstoffer, bl.a. antioxidanter, folinsyre, andre B-vitaminer og umættede fedtstoffer, som vil kunne modvirke alle skadelige virkninger på grund af æggeblommens høje indhold af kolesterol. Et andet af disse gavnlige næringsstoffer er cholin.

Hvor meget cholin skal man have dagligt?
Voksne mænd                                 550 mg
Voksne kvinder                               425 mg
Gravide                                           450 mg
Ammende                                        550 mg

Hvor meget er for meget?
Øvre risikofri grænse for dagligt indtag:
Børn                                                1.000 mg
Voksne                                            3,500 mg

Kilde: National Academy af Sciences

Hvor findes cholin?
De bedste fødekilder er æggeblommer, jordnødder, hvedekim, lever, kød, fisk, mælk, ost, grøntsager - især broccoli, hvidkål og blomkål.

Hvad med kosttilskud? Hvis man ønsker at tage cholintilskud, er det tilrådeligt at tage lecithin frem for cholin i ren form. Hvis man tager høje doser af rent cholin, kommer man til at »lugte af fisk", oplyser eksperterne. Lecithin, som indeholder 20 procent cholin, er en langt bedre kilde. Lecithin fås i forskellige former (det videnskabelige navn er fosfatidylcholin), bl.a. granuleret, så man kan opløse det i væske, som f.eks. juice eller mælk, eller drysse det på morgenmadsprodukter. I en spiseskefuld granuleret lecithin får man omkring 250 milligram cholin.

Lecithintilskud ser ud til at være ret risikofri, selv i høje doser, viser forsøg, gennemført af de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Huperzin: Et lovende middel mod Alzheimers sygdom!
Et urtemiddel, der ligger lige på vippen til videnskabelig godkendelse som behandling mod Alzheimers sygdom, er Huperzin A, et planteudtræk, der udvindes af kinesisk ulvefod. Forskningsresultater, der tyder på, at det kan bidrage til at genoplive hukommelsen og øge koncentrationsevnen, har skabt røre blandt førende videnskabsfolk, herunder forskningspsykiatere ved The National Institute of Mental Health og universitetsfarmakologer. Debasis Bagchi, lektor ved Creighton University School of Pharmacy, oplyser, at Huperzin A ser yderst lovende ud i behandlingen af »en lang række hukommelses- og hjernelidelser, bl.a. Alzheimers sygdom.«

Huperzin er gennem århundreder blevet brugt i den kinesiske folkemedicin til at forynge hukommelsen hos ældre mennesker.

»Hukommelsesplanten" skal efter sigende virke på næsten samme måde som den receptpligtige medicin, man i øjeblikket bruger i behandlingen af Alzheimers sygdom. Nøglen til såvel Huperzin A som til denne medicin er manipulation af hjernesignalstoffet acetylcholin, der er kendt som »hukommelsesmolekylet,<. Niveauet af acetylcholin er abnormt lavt i Alzheimer-patienters hjerner, fordi beskadigede nerveceller ikke længere danner det, og fordi et enzym (acetylcholinesterase) konstant nedbryder og fjerner den smule, der alligevel skulle dannes. Man mener, at Huperzin A, i lighed med andre hukommelsesbevarende midler, forhindrer dette enzym i at ødelægge acetylcholinet og dermed opretholder så høje niveauer, at overførslen af elektriske impulser mellem hjernecellerne lettes. Rent teknisk kaldes Huperzin A, ligesom de godkendte Alzheimer-medicintyper, for en »acetylcholinesterasehærnmer«.

Mange undersøgelser, hvoraf de fleste er gennemført i Kina, viser, at Huperzin var bedre end de to vigtigste godkendte farmakologiske midler mod Alzheimers sygdom, nemlig Aricept (donepezil) og Cognex (tacrin), med hensyn til at rette op på hukommelsessvækkelser hos ældre dyr. Huperzins virkning skulle desuden angiveligt være langvarig. Et forsøg med unge, sunde og raske frivillige forsøgspersoner viste, at Huperzin A blokerede for målenzymet i 288 minutter, således at mere acetylcholin kunne cirkulere i hjernen, hvorimod det receptpligtige middel physotigmin kun hæmmede enzymet i tyve minutter.

I et nyligt dobbeltblindforsøg ved Zhejiangs medicinske universitet i Shanghai afprøvede man Huperzin på Alzheimer-patienter. Gennem to måneder fik halvdelen den ægte vare, halvdelen en placebo. De mentale kognitive funktioner blev målt ved hjælp af gedigne og anerkendte test, bl.a. The Wechsler Memory Scale og The Mini-Mental State Examination Scale. De, der havde fået Huperzin, klarede prøverne 36 procent bedre end dem, der var på placebo.

Huperzin skulle også angiveligt forbedre den mentale funktionsevne hos patienter med multiinfarkt demens, fremkaldt af gentagne små slagtilfælde, og desuden hos ofre for myasthenia gravis (Erb-Goldflams sygdom), en neuromuskulær lidelse.

Det, der gør Huperzin så lovende, er dets tilsyneladende mangel på alvorlige bivirkninger og dets meget ringe giftighed, hvilket er en meget stor fordel, eftersom de godkendte receptpligtige midler med samme virkemåde giver yderst alvorlige bivirkninger, først og fremmest i form af leverforgiftninger. En del sundhedsmyndigheder er imidlertid bekymrede over, at Huperzin - et middel, der efter sigende skulle være lige så virksomt som den aktuelt benyttede receptmedicin - kan sælges som håndkøbsmiddel til behandling af Alzheimers sygdom, uden at den amerikanske levneds- og lægemiddelstyrelse har godkendt det, og uden at det er blevet underkastet kliniske forsøg i USA. Efter deres mening burde det allerhøjst være tilladeligt at bruge det under lægetilsyn. [Dette middel kan ikke fås i håndkøb i Danmark, men det kan købes flere steder på Nettet. Vær opmærksom på, at import af præparatet fra lande uden for EU vil være ulovligt, da det betragtes som lægemiddel.] Imidlertid fremfører Alan P. Kozikowski, leder af The Drug Discovery Program ved Georgetown Medical Center i Washington, D.C., og den, der først syntetiserede Huperzin, at dets anvendelse ikke er begrænset til patienter med Alzheimers sygdom, men gavner enhver, der er bekymret over risikoen for hukommelsessvækkelse. »Enhver, der føler, at han eller hun er ved at få problemer med at huske, kan have gavn af det," har han gjort opmærksom på. »Jeg har selv prøvet det. Og det giver faktisk en fornemmelse af større årvågenhed."

Hvor meget skal man tage? Den typiske dosis, der gavnede Alzheimer-patienter i kinesiske undersøgelser, lå på 200 mikrogram to gange dagligt. Men langt mindre kan også gøre det. Alan Mazurek, neurolog med privat praksis i Rockville Center i New York, rapporterede for nylig, at halvdelen af en lille gruppe Alzheimer-patienter styrkede deres mentale funktionsevner, efter de var begyndt at tage 100 mikrogram Huperzin A pr. dag.

På trods af Huperzins lovende resultatliste er fremhævelsen af, at det virker lige så godt som den aktuelt anvendte medicin, måske ikke nogen udelukkende positivanbefaling. Nye opdagelser, der er offentliggjort i Journal ofthe American Medical Association, synes at vise, at den aktuelt anvendte receptmedicin, der sigter på at sikre tilstedeværende acetylcholin mod nedbrydning, kun er effektiv hos patienter med fremskreden Alzheimer, ikke i lettere tilfælde.

Hvis dette viser sig at holde, er Huperzin måske kun til ringe eller ingen gavn for mennesker med lette til moderate hukommelsesforstyrrelser. Der er brug for flere kliniske forsøg - og der er da også en del undervejs - til fastlæggelse af Huperzin A's hukommelsesstyrkende egenskaber. I mellemtiden tilråder den californiske læge og urteekspert Ray Sahelian, forfatter til mange højt ansete bøger om urtemedicin, at man kun bruger Huperzin A i behandlingen af Alzheimers sygdom og ikke som et middel til styrkelse af en normal hukommelse.