| |
Eftersom niacin (også kendt som nikotinsyre, niacinamid
og nikotinamid) er så almindeligt et vitamin, der findes i
næsten alle tilskud, er de færreste klar over, hvor stor
betydning det egentlig har for hjernen. Det er således et af de
stoffer, der styrker energiproduktionen mest i mitokondrierne, de
bittesmå energifabrikker i cellen. Dette giver det en
særlig vigtig rolle i beskyttelsen af hjernen, fordi
hjernecellerne, hvis energiproduktionen falder, begynder at fungere
knap så effektivt. Der ophobes desuden flere skader efter frie
radikaler i cellernes gener, hvilket kan føre til cellens
svækkelse og død.
Det er derfor ikke overraskende, at undersøgelser
viser, at niacinmangel kan have vidtgående konsekvenser for
hjernefunktionerne.
Niacin kan bidrage til at styrke hukommelsen hos voksne i alle
aldre. Hollandske forskningspsykologer ved Det frie Universitet i
Amsterdam testede megadoser af to former for nikotinsyre på 96
sunde og raske voksne. Gennem otte uger fik nogle det rigtige vitamin,
andre en placebo. Forskerne testede deres korttids-, langtidsog
sensoriske hukommelse, før og efter indtagelsen af pillerne.
Konklusionen: Niacin styrkede hukommelsesfunktionen 10-40
procent bedre end placebo. Det virkede på unge hjerner,
midaldrende hjerner og gamle hjerner og styrkede korttids-, langtids-
og den sensoriske hukommelse. Forskerne går ud fra, at niacin
styrker overførslen af elektriske impulser mellem
hjernecellerne, så korttidshukommelsens netværk fungerer
mere effektivt. Hos de ældre forsøgspersoner lettede det
desuden en langsigtet konsolidering af hukommelsen, måske ved at
fremme den proteinsyntese, der er nødvendig for at omstille
hukommelsen fra korttids- tillangtidshukommelse.
Hvordan virker det?
Nikotinamid er et af de næringsstoffer, som man ved stimulerer
energiproduktionen i cellens mitokondrier. Mange forskningsresultater
viser, at dette vitamin bekæmper frie radikaler. Det kan
forebygge skader på DNA'et og medvirke til at rette op på
allerede opståede DNA-skader, forårsaget af frie radikaler.
Desuden kan det beskytte hjerneceller i den sorte substans - dvs. den
del af hjernen, som rammes af Parkinsons sygdom - mod skader fremkaldt
af de neurotoksiner, der danner frie radikaler.
I et væsentligt forsøg var Harvard-forskeren
Flint Beal i stand til at mindske omfanget af hjernecelleskader som
dem, der opstår under Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom, ved
at benytte niacin. Han påviste, at man ved at tilsætte
niacin til antioxidanten coenzyrn Q10 kunne bidrage til at hindre
ødelæggelse af hjernecellernes mitokondrier, hvor coenzyrn
Q10 alene havde vist sig uvirksomt.
Niacin og skizofreni?
Selvom emnet er kontroversielt, har en dellæger anvendt
B-vitaminer, først og fremmest niacin, i deres behandling af
skizofreni.
Denne metodes mest energiske fortaler er Abrarn Hoffer, som
praktiserer »ortomolekylær« medicin og er
præsident for The Canadian Schizophrenia Organization. Han har
brugt niacin i sin behandling af skizofrenipatienter i næsten 50
år og på over 4.000 patienter. Hoffer oplyser, at den
første patient, der fik niacin i 1952, fik det bedre i
løbet af en måned og var symptomfri efter to år.
Han hævder, at efter to år med en sådan
ortomolekylær behandling »vilover 90 procent være
raske, ingen vil have fået det værre, og ingen vil have
tardiv dyskinesi« (en nerveskade, der skyldes lægemidler).
Hans typiske dosis, som han oplyser, at de fleste patienter skal tage
livet igennem, ligger på 1.500-6.000 milligram niacin (niacinamid
eller nikotinamid) dagligt i tre separate doser. Han tilføjer
ofte 3.000 mg C-vitamin, 250-500 mg B6-vitamin plus eventuelt en
række forskellige mineraler. Han anbefaler desuden patienter at
undgå forædlet, sukkerholdig junkfood og herudover alle
fødemidler, som de er allergiske overfor, og til at spise
essentielle fedtsyrer - omega-3-fedtsyrer, fiskeolie og
hørfrøolie.
KORT OG GODT: Selvom lægeverdenen ikke vurderer niacin i
behandlingen af skizofrene særlig højt, ville det ikke
desto mindre være værd at prøve under
behørigt lægeligt opsyn, siger en del eksperter, når
man betænker, hvor vanskeligt det er at behandle denne lidelse.
Hvor meget skal man tage? Høje doser af niacin i form
af nikotinsyre bør kun tages under lægeligt opsyn på
grund af den mulige risiko for bivirkninger, herunder leverskader. De
fleste bivirkninger efter indtagelse af nikotinsyre, der normalt bruges
til at nedsætte blodets indhold af kolesterol, indfinder sig ved
doser på 2.0006.000 milligram dagligt. Eksperter oplyser, at
minimumsdosis for bivirkninger af en anden form for niacin, nemlig
nikotinamid, ligger på 3.000 milligram pr. dag.
En dosis på 125 milligram niacin dagligt skulle
være tilstrækkeligt til at beskytte normale hjerner.
E-vitamin: Superhjernepillen!
Det er skræmmende perspektiver, men ikke desto mindre sandt:
Hvis de fedtholdige dele af hjernen ikke får E-vitamin nok, vil
de have tendens til at harskne og dermed give anledning til omfattende
forstyrrelser i hjernecellernes normale funktioner. Hjernen
består for størstedelen af fedtstof, hvilket gør
den uhyre følsom over for fedtnedbrydende frie radikaler, og der
er kun en antioxidant, nemlig E-vitamin, der indlejres udelukkende i de
fedtholdige dele af cellemembranerne og derigennem konstant kan
bekæmpe disse frie radikaler, hvor de gør mest skade. Det
er den vigtigste årsag til mange forskeres overbevisning om, at
E-vitamin indtil videre har vist sig at være det af alle
vitaminer, der bedst kan beskytte hjernecellerne mod nedbrydning som
følge af normal »slitage« efter frie radikal-angreb
og desuden mod ødelæggelser, forårsaget af bestemte
lidelser, som f.eks. Alzheimers sygdom. Resultater af obduktioner
viser, at E-vitaminmangel får nervecellers aksoner til at sygne
hen og lillehjernen til at skrumpe ind.
E-vitamin har mange gode egenskaber. Men den vigtigste er nok
dets evne til, som den kraftige antioxidant, det er, at beskytte
fedtstoffet i cellemembranerne mod at blive udsat for den
»lipid-peroxidering« - et andet ord for harskning - som de
frie radikaler er årsag til. Denne
»Iipid-peroxidering« fører desuden til tilstoppede
og hårde og stive blodkar overalt i kroppen, og det gælder
såvel i hjernen som i hjertet. E-vitamin er enestående
derved, at det kan lægge en dæmper på de uhyggeligt
voldsomme »kædereaktioner«, som de frie radikaler
sætter i gang. De starter med blot et enkelt molekyle og raser
som en steppebrand gennem kroppen og hjernen, hvor de efterlader sig
harske cellevæv og ødelægger celle efter celle,
indtil der sættes en stopper for dem. »E-vitamin er som en
brandslukker på celleplan,« fremhæver en forsker,
»der standser disse biologiske ødelæggelser.«
Ingen steder er E-vitaminets beskyttende virkning mere afgørende
end i hjernecellers fedtrige membraner, der ikke vil kunne klare en
hurtig og nøjagtig signaloverførsel, medmindre de er helt
intakte. Beskadigede eller harske membraner udsender forvrængede
signaler, hvilket viser sig som hukommelsessvækkelse og andre
intellektuelle brist.
Faktisk er en neurologisk lidelse det første tegn
på E-vitaminmangel.
Hjerneforskere tager E-vitamin!
»Jeg tager 1.000 i.e. (670 mg) E-vitamin hver dag,« oplyser
D. Allan Butterfield, ledende hjerneforsker og professor i kemi
på Sanders-Brown Center on Aging ved University of Kentucky. Han
har undersøgt E-vitaminets evne til at neutralisere frie
radikaler.
»Jeg tager 800 i.e. (540 mg) E-vitamin hver dag,«
oplyser Carl Cotman, leder af Institute of Brain Aging and Dementia ved
University of California i Irvine.
"Jeg tager 400 i.e. (270 mg) E-vitamin hver dag,«
oplyser Mark Mattson fra Sanders-Brown Center on Aging ved University
of Kentucky.
»Jeg tager 500 i.e. (335 mg) naturligt E-vitamin
dagligt,« oplyser Lester Packer, verdenskendt ekspert i
antioxidanter ved University of California i Berkeley.
Fire måder E-vitamin beskytter hjernen på!
* E-vitamin neutraliserer frie radikaler, der dels beskadiger
hjernecellers ydre membraner og herved ødelægger deres
evne til at overføre signaler, dels nedbryder membranerne
omkring de energifabrikker inden i cellerne, man kalder mitokondrier,
og som er nøglen til en velfungerende hjerne.
* E-vitamin medvirker til at regulere signaloverførslen
både inden i cellerne og mellem cellerne. Dette nyopdagede,
såkaldte »sekundære
signaloverførseIssystem« er uhyre vigtigt i retledningen
og styringen af neurotransmitternes aktivitet, når de
først er kommet ind i en nervecelle.
* E-vitamin styrker immunsystemet ved at hæmme
celleødelæggende betændelsestilstande, der i
højere og højere grad betragtes som en af de helt
afgørende årsager til hjernelidelser, herunder
slagtilfælde og demens.
* E-vitamin hæmmer tilstopningen af de blodkar, der er
livsvigtige for hjerneceller ved at tilføre dem ilt. En af de
vigtigste årsager til underforsyning af hjernen med ilt, og
dermed til slagtilfælde, er en blokeret halspulsåre.
Plaktilstopning af de små kapillærer i hjernen fører
også til nedsat ilttilførsel, bristede hjerneblodkar og
såkaldte mini-slagtilfælde. E-vitamin bekæmper
plakdannelser og holder blodkarrene smidige.
Spændende nyt: E-vitamin er som det første
ikke-receptpligtige middel blevet udvalgt til en stort anlagt
befolkningsundersøgelse af The Nationallnstitute on Aging til
klarlæggelse af, om det hæmmer hukommelsessvækkelse
hos midaldrende mennesker og forhindrer udbrud af Alzheimers sygdom.
Resultaterne forventes at foreligge i 2002.
Den svimlende Alzheimer-undersøgelse!
Alzheimers sygdom er så fortvivlende vanskelig at behandle, og
farmaceutiske midler kan have de mest grufulde bivirkninger. Alligevel
havde noget så almindeligt som E-vitamin samme gavnlige virkning
som receptmedicin i behandlingen af Alzheimer, og i tilgift var det
langt mere ufarligt. Det er konklusionen af en undersøgelse, som
bærer navnene på seks højt ansete universiteter,
bl.a. Harvard, Columbia og University of California, og blev
offentliggjort i et af verdens førende lægetidsskrifter,
The New England Journal ofMedicine, i apri11997.
Som en følge heraf anbefaler The Arnerican Psychiatric
Association nu E-vitamin, sammen med visse former for receptmedicin,
som f.eks. Aricept, i behandlingen af personer med diagnosen let eller
moderat demens eller Alzheimers sygdom.
I den toårige undersøgelse fik 341 patienter med
forholdsvis alvorlig Alzheimer ud fra et tilfældighedsprincip
enten selegilin (et middel, der ordineres mod Parkinsons sygdom og
menes at have en gavnlig indvirkning på Alzheimers sygdom) eller
1.000 i.e. ( 670 mg) syntetisk E-vitamin to gange dagligt, eller
både E-vitamin og lægemidlet, eller en sukker-placebotablet.
Konklusionen: E-vitamin forsinkede udviklingen af Alzheimers
sygdom hos mere end halvdelen af dem, der fik det, hvorimod de fleste
af dem, der fik en placebotablet, støt og roligt fik det
værre. Desuden var E-vitamins virkning en smule bedre end
selegilin og havde, ejendommeligt nok, en endnu bedre virkning alene
end i kombination med lægemidlet.
Mere præcist hæmmede E-vitamin (og
lægemidlet) funktionsnedsættelsen hos Alzheimer-patienter -
evnen til at udføre dagligdagens aktiviteter - med omkring 25
procent. Endvidere levede de, der fik E-vitamin, længere og
opsatte institutionsanbringelse i længere tid. Kun 26 procent af
dem, der var på E-vitamin, måtte anbringes på
plejehjem under forløbet af undersøgelsen, sammenlignet
med 33 procent af dem, der fik lægemidlet, og 39 procent af dem,
der fik placebo. Med E-vitamin kunne patienterne altså forblive i
eget hjem i ekstra syv måneder, inden de måtte på
plejehjem. »Ingen andre behandlinger har formået i den grad
at udsætte forløbet af Alzheimers sygdom,« udtalte
The National Institute on Aging.
Forskerne går ud fra, at E-vitamin virkede ved at styrke
visse hjernecellers funktions- og/eller overlevelsesevne, muligvis ved
at beskytte dem mod ødelæggende harskning eller oxidation.
Interessant nok benyttede man i undersøgelsen syntetisk i stedet
for naturligt E-vitamin. Resultaterne ville muligvis have været
endnu mere imponerende med naturligt E-vitamin, understreger
antioxidant-eksperten Lester Packer.
KORT OG GODT: Indtagelse af 2.000 i.e. (1.340 mg) E-vitamin
dagligt i form af alfa-tocoferol forsinkede nøglesymptomerne
på fremadskridende Alzheimers sygdom, herunder evnen til selv at
kunne tage bad og klæde sig på, behovet for
institutionsanbringelse og overlevelsestiden.
Det store spørgsmål for de fleste amerikanere er:
Vil indtagelse af E-vitamin kunne medvirke til at forebygge eller
bremse hjernesvækkelse og udbrud af Alzheimers sygdom ? Teoretisk
set bør det kunne det, siger mange hjerneforskere, som selv
tager E-vitamin for at beskytte deres egne hjerner mod
svækkelser. Også The National Institute on Aging finder, at
det er en lovende mulighed. De er ved at afprøve teorien
på en gruppe på 720 amerikanere i alderen 55-90 år,
som har fået diagnosen »mild cognitive impairment (svag
kognitiv reduktion)«, såkaldt MCI, hvilket betyder, at de
klarer sig dårligere end normalt for deres aldersgruppe i
hukommelsestest. Ifølge Leon Thal, leder af den nye
undersøgelse og formand for neurovidenskabelig afdeling ved
University of California i San Diego, må omkring 75 procent af
alle med en sådan kognitiv svækkelse forventes at udvikle
Alzheimers sygdom. »Alzheimer er ikke nogen pludselig begivenhed,
som f.eks. at falde og slå sig,« understreger han. Den
indfinder sig gradvist, og svag kognitiv reduktion (MCI) er et
første advarselssignal. I en undersøgelse udviklede 12
procent af alle patienter med MCI Alzheimers sygdom på mindre end
et år, sammenlignet med kun 1-2 procent af sunde og raske
personer.
Forskerne håber, at E-vitamin vil kunne forsinke
udviklingen fra MCI til Alzheimer i fuldt udbrud bedre end en placebo
eller lægemidlet Aricept. I undersøgelsen vil man benytte
en daglig dosis på 1.000 i.e. (670 mg) syntetisk alfa-tocoferol i
de første seks uger og derefter 2.000 i.e. (1.340 mg) dagligt.
I mellemtiden er der mange gode grunde til, at man begynder at
tage E-vitamin for at beskytte sin hjerne, især hvis man er
blevet midaldrende.
E-vitamin forebyggede Alzheimer!
Et opsigtsvækkende nyt dobbeltblindforsøg viste klart, at
risikoen for at få Alzheimers sygdom næsten forsvinder,
hvis man tager Evitamin. Et forskerhold fra Rush Institute for Healthy
Aging i Chicago og det medicinske fakultet ved Harvard University
undersøgte 633 personer på 65 år og derover. De
underkastede dem hukommelsestest og undersøgte omhyggeligt,
hvilke vitaminer de tog, især hvad angik E- og C-vitamin.
Mere end fire år senere målte forskeme igen
gruppens mentale funktionsevne gennem neurologiske undersøgelser
og test. 91 fik diagnosen »mulig Alzheimer«. Men den
forbløffende opdagelse var, at ikke en eneste person blandt de
27, der tog E-vitamintilskud, udviklede Alzheimers sygdom; det
forventede antal tilfælde var fire, svarende til omkring 15
procent. Ydermere udviklede heller ingen af de 23, der tog
C-vitamintilskud, Alzheimer, selv om igen 15 procent skulle forventes
at gøre det.
Hvor store tilskud tog de? fra 200 (134 mg) til 800 i.e. (540
mg) E-vitamin dagligt. Typiske doser var 400 i.e. (270 mg) E-vitamin
eller 500 milligram C-vitamin dagligt, standardindholdet i separate
tilskud. Det er vigtigt at mærke sig, at indtagelse af
multivitamintilskud med lave doser af E-vitamin (som regel 30 i.e. (20
mg) og C-vitamin (60 milligram) ikke nedsatte risikoen for Alzheimers
sygdom. Sådanne multivitaminbrugere havde i undersøgelsen
nøjagtig lige så stor risiko for at udvikle Alzheimer som
dem, der ingen vitaminer tog! Der er muligvis for lidt E- og C-vitamin
i almindelige multivitamintabletter til at beskytte hjemen,
påpegede forskerne.
Tænk engang! Antallet af personer, der tog E- eller
C-vitaminer, og som også udviklede Alzheimers sygdom, var 0 -
»det flottest mulige resultat,« som forskerne
anførte. For at udtrykke det endnu mere indtrængende:
Risikoen for, om Alzheimers sygdom lurer forude, kan faktisk være
fuldstændigt afhængig af, om man tager Eeller C-vitamin!
FAKTUM: Ifølge offentlige statistikker har omkring 30
procent af alle amerikanere en erkendt E-vitaminmangel.
|
|