B12-vitamin forebygger "senilitet"

 

Hvad man ikke ved om B12-vitamin, kan bogstavelig talt sætte tænkeevnen på vågeblus. Ulykkeligvis er det en velbevaret hemmelighed, at mangel på Bl2-vitamin - en tilstand som er foruroligende udbredt - kan føre til neurologiske skader, herunder manglende orienteringsevne, hukommelsesproblemer og demens. En nylig rundspørge viste, at 60 procent af en gruppe ældre mennesker med diagnosen B12-mangel, ikke havde den fjerneste anelse om, at denne vitaminmangel kunne være så ødelæggende for hjernen. »Den manglende viden om B12-vitaminunderskud er forbløffende,« udtalte Robert M. Schmidt, professor i præventiv medicin ved California Pacific Medical Center i San Francisco og medlem af bestyrelsen i den lokale afdeling af American Society on Aging, der gennemførte rundspørgen.

De uhyggelige neurologiske følger af B12-mangel kommer typisk snigende, efter at være opstået i den modne alder, men de viser sig først 20-30 år senere, når ofrene er i tresserne eller halvfjerdserne. »En B12-vitaminmangel udvikler sig meget langsomt over mange år og påvirker ejendommeligt nok ofte hele nervesystemet og hjernen, men intet andet,« fremhævede den nu afdøde John Lindenbaum, forsker og autoritet, hvad angår B12-vitaminer, fra Columbia Presbyterian Medical Center i New York. Han gjorde opmærksom på, at et B12-underskud sjældent opdages gennem konventionelle blodanalyser.

Årsagen er som regel ikke en underlødig kost. Man kan ikke støtte sig til fødemidler med højt indhold af B12-vitamin, hvis man ønsker at undgå mangler, efterhånden som man bliver ældre. Den virkelige synder er en biologisk begrundet funktion. I takt med at man bliver ældre, kan man miste evnen til at optage Bl2-vitamin gennem kosten. Denne lidelse, som kaldes atrofisk gastritis (kronisk gastritis, mavekatar), medfører, at maven udskiller stadigt mindre saltsyre, pepsin og intern faktor - et protein, der er nødvendigt for, at B12-vitamin kan optages fra maden - end da man var yngre.

Atrofisk gastritis er foruroligende almindelig. Den bliver mere fremherskende for hvert år efter midalderen og rammer op mod halvdelen af alle amerikanere over 60 år, ifølge en undersøgelse. Men eftersom det tager kroppen så lang tid at udtømme lagrene af B12-vitamin, kan det også tage mange år, før mangelsymptomerne viser sig. Ikke desto mindre går alt det B12-vitamin, man spiser, umærkeligt og uden det mindste tegn på problemer, til spilde, og nervesystemet vil til sidst begynde at registrere og reagere på B12 udsultningen. Gradvist vil det ydre lag af nervefibrene, fordi de ikke får tilført B12 blive nedbrudt, hvilket fører til neurologiske abnormiteter, bl.a. ødelæggelse af balanceevnen, muskelsvækkelser, inkontinens, ustabilt stemningsleje, demens og psykose.

Symptomerne på B12-mangel beskrives ofte som »pseudo-senilitet«, fordi de i så høj grad ligner symptomerne på aldersbetingede intellektuelle svækkelser. Utallige ældre mennesker med svigtende hukommelse og andre uforklarede mentale forstyrrelser har fået diagnosen irreversibel »senilitet« eller Alzheimers sygdom, hvor årsagen i virkeligheden har været en særdeles reversibel mangel på B12-vitamin. En nylig israelsk undersøgelse viste, at op mod 16 procent af ældre mennesker med demens i virkeligheden havde B12 underskud.

Men mangel på B12-vitamin kan føre til Alzheimers sygdom i udbrud. En nylig engelsk undersøgelse, udført af David Smith fra Oxford University, påviste, at ældre mennesker med abnormt lavt B12 vitaminindhold i blodet havde fire gange forhøjet risiko for at udvikle Alzheimers sygdom. En mulig årsag kan være homocysteinen, en blodfaktor, som menes at skade blodkarrene og have en direkte toksisk indvirkning på hjerneceller. B-vitaminer, herunder B6 og B12, medvirker til at neutralisere homocystein. I den engelske undersøgelse havde de, der manglede B12, også de højeste niveauer af det farlige homocystein.

Ved at holde homocystein under kontrol kan man også nedsætte risikoen for »hjerneanfald« eller slagtilfælde. B-vitaminer kan bidrage til at holde halspulsårerne, der fører næring til hjernen, fri for tilstopning.

Hvor meget er for meget for hjernen?
Høje doser af vitaminer og mineraler kan blive giftige for kroppen og hjernen. Her er en oversigt over, hvor store doser der er risikofri:

Efter en omfattende gennemgang af den medicinske forskning i vitaminer og mineraler har John Hathcock, tidligere ansat ved USA's Food and Drug Administration, nu virksom ved Council for Responsible Nutrition, sammenstillet følgende tabel over tilskudsrisici for voksne:

                                                                                            Laveste dosis med
Næringsstof                             Daglig risikofri                    kendte skadevirkninger

-----------------------------------------------------------------------------------------------

A-vitamin (retinol)                  10.000 i.e.2                            21.600 i.e (leverskader)
Betacaroten                             25 mg                                   ikke kendt
D-vitamin                                800 i.e.                                  2.000 i.e.
E-vitamin                                1.200 i.e.                               ikke kendt
C-vitamin                                over 1.000                             ikke kendt
Thiamin (B1)                           50 mg                                    ikke kendt
Riboflavin (B2)                        200 mg                                  ikke kendt

Niacin

  Nikotinsyre:                          500 mg                                  1.000 mg (500mg langtidsvirkende)
Nikotinamid:                           1.500 mg                               3.000 mg
Pyridoxin (B6)                         200 mg                                  500 mg
Folinsyre                                 1.000 mikrogram                    ikke kendt
B12-vitamin                             3.000 mikrogram                    ikke kendt
Kalcium                                   1.500 mg                               over 2.500
Magnesium                              700 mg                                   ikke kendt
Krom                                       1.000 mikrogram                    ikke kendt
Jern                                          65 mg                                    100 mg
Selen                                        200 mikrogram                       910 mikrogram
Zink                                         30 mg                                     60 mg

l Ingen bivirkninger konstateret ved denne dosis.
2 Gravide bør ikke indtage mere end maksimalt 8-10.000 i.e. i alt, dvs. inklusive den mængde der fås gennem kosten.

Kilde: john N. Hathcock: Vitamin and Mineral Safety, Council for Responsible Nutrition, Washington, D.C (Hathcock, J.N., American journal of Clinical Nutrition, 66:427-37, 1997) Copyright: Council for Responsible Nutrition.

Genoptrykt med tilladelse.

FAKTUM: Den gennemsnitlige amerikanske kvinde over 50 år får kun 43-48 procent af den anbefalede dosis af B12-vitamin gennem kosten. Mænd i .samme aldersklasse får 62-75 procent, oplyser det amerikanske sundhedsministerium.

Alle, der er over 50 år, bør tage tilskud af Bl2-vitaminer for at forebygge neurologiske skader som følge af mangel tilstande, fremkaldt af dårlig fødeoptagelse eller »atrofisk gastritis«.

National Academy af Sciences!
Alfa og omega er her, at jo før man registrerer og får rettet op på en B12-mangel, jo større er chancerne for fuld helbredelse. Hvis hjernen i lange perioder berøves B12-vitamin, kan hjerneskaderne ende med at blive permanente. Robert Russell fra Tufts University advarer: »Vær altid på vagt over for en mulig B12-mangel, hvis en ældre person udvikler uforklarede neuropsykiatriske lidelser.« Eller endnu bedre: Vent ikke på, at en hjernenedbrydende B12-mangel har indfundet sig. Tag for en sikkerheds skyld B12-vitamintilskud. De vil måske ikke fuldt ud kunne forebygge en mangeltilstand, men de mindsker risikoen ganske betydeligt. En nylig undersøgelse af 400 ældre mennesker viste, at 40 procent af dem, der ikke tog vitamintilskud, havde for lavt indhold af B12 i blodet, sammenlignet med kun 12 procent af dem, der tog daglige tilskud med et indhold af B12-vitamin på blot 6 mikrogram. Med andre ord: De, der ikke tog multivitaminer, tredoblede risikoen for at udvikle B12-mangel.

B12 i tilskud er i »krystallinsk« form, som optages meget nemmere end B12 i kosten, på trods af lave niveauer af mavesyre som følge af atrofisk gastritis. Man kan tage B12-tilskud i alle aldre - de er helt uskadelige. Men er man over de 50 (hvor atrofisk gastritis kan sætte ind), bør man i hvert fald tage B12-tilskud.

Hvor meget skal man tage? John Lindenbaum anbefalede, at personer på over 50 år bør tage 500-1.000 mikrogram B12 om dagen. Robert Russell fra Tufts University, ligeledes ekspert i B12-vitamin, oplyser, at alle ældre mennesker bør tage B12-tilskud. Han anbefaler 1.000 mikrogram pr. dag, ja, endda helt op til 2.000 mikrogram, hvis det skulle være nødvendigt for at rette op på alvorligt hæmmet fødeoptagelse eller fremskreden atrofisk gastritis. B12 anses for at være bemærkelsesværdigt risikofri, selv i høje doser. Faktisk foreligger der ingen rapporter om bivirkninger af B12 i nogen dosis. En del eksperter fastsætter dog 3.000 mikrogram pr. dag som største risikofri dosis.

Thiamin: Et psykiatrisk "middel"
Hvis man ikke regelmæssigt får thiamin nok, kan det gå ud over hjernefunktionerne. Kroppen tilbageholder kun små lagre af thiamin, så hvis man ikke får det jævnligt gennem kosten eller i form af tilskud, kan hjernen få problemer efter blot nogle få uger uden tilførsel. Alvorlig mangel på thiamin kan give hjerneskader, bl.a. noget, man kalder Korsakoffs psykose (hukommelsessvækkelse, apati og demens), som er mest udbredt blandt alkoholikere med stort underskud af næringsstoffer.

FAKTUM: Thiamin mangel er uhyggeligt udbredt.
* Omkring 40 procent af ældre amerikanere, der bliver hospitalsindlagt, har thiamin mangel, viser en undersøgelse fra 1999. En af grundene hertil er, at mange tager vanddrivende midler, der forstyrrer omsætningen af thiamin.
* Omkring 22 procent af unge mænds og 20 procent af unge kvinders indtag af thiamin lå enten på grænsen eller klart under den nødvendige dosis, ifølge en engelsk undersøgelse fra 1996.
* Nylige obduktioner i Australien klarlagde, at 2,8 procent af befolkningen havde tydelige tegn på hjerneskader af den type, der fremkaldes af thiamin mangel.

Kontrol af stemningslejet!
Det er velkendt, at mangel på thiamin kan ødelægge humøret. Det viser en række forskellige undersøgelser, hvoraf nogle går helt tilbage til 1940'erne. I en nylig undersøgelse af ældre irske kvinder lå hele 65 procent enten på grænsen af eller klart under de anbefalede mængder af thiamin i blodet. Efter et seksugers program med indtagelse af 10 milligram thiamin dagligt var kvinderne mindre trætte og havde en større følelse af velvære.

For lidt thiamin sænker også humøret hos yngre mennesker. En nylig tysk undersøgelse af 1.081 unge mænd viste, at 23 procent havde for lidt thiamin i kroppen. De havde større tendens til indadvendthed, passivitet, træthed, lavt selvværd og dårligt humør.

Efter at have taget 3 milligram thiamin om dagen i to måneder i et dobbeltblindforsøg, blev de mere omgængelige og glade.

Den første reaktion på en thiaminfattig kost er manglende evne til at koncentrere sig, en forvirret tankegang, en usikker hukommelse, anoreksi, irritabilitet og depressioner. - R.D. Williams, Archives of International Medicine, 1942

Thiamin og svigtende hjernefunktioner!
De skadelige følger af marginale thiamin underskud for hjernen har man kendt til i årtier. I begyndelsen af 1940'erne gennemførte forskningspsykologen Ruth Harrell, på daværende tidspunkt ansat ved Teachers College på Columbia University i New York, omfattende og banebrydende undersøgelser af vitaminernes indvirkninger på børn, især børn, der fik for dårlig kost. I en dobbelt blindundersøgelse gav hun thiamin tilskud til 11-årige børn på et børnehjem. De indtog blot 1 milligram thiamin dagligt. Efter et år udviste de børn, der havde fået thiamin, bedre reaktionsevne, intelligens, synsskarphed og hukommelse.

Langt senere, i 1980'erne, studerede Derrick Lonsdale, på daværende tidspunkt forsker ved Cleveland Clinic Foundation med speciale i sygdomme hos børn og unge, røde blodlegemer hos over 1.000 patienter, børn og voksne, og kunne konstatere, at 28 procent havde thiamin mangel, ofte af gammel dato. Patienterne var blevet henvist på grund af forskellige adfærdsproblemer, som f.eks. hyperaktivitet, indlæringsvanskeligheder, raserianfald, humørsyge, voldsomme humørsvingninger, depressioner, angst og søvn problemer.

Lonsdale gav dem rutinemæssigt et multivitamin mineraltilskud, indeholdende høje doser af B-vitaminer, bl.a. thiallin, eller thiallin alene. Deres blodlegellers thiaminindhold normaliseredes, som regel i løbet af nogle få måneder, i næsten alle tilfælde. Deres symptomer mindskedes eller fortog sig fuldstændigt, efterhånden som der blev rettet op på deres thiaminmangel. Dette, påpegede han, »tyder meget stærkt på, at symptomerne skyldtes en forstyrret hjernekerni« af en type, som i lang tid var blevet tilskrevet thiaminunderskud. Lonsdale mente, at disse patienter faktisk havde tidlige symptomer på beriberi, en nerveødelæggende sygdom, der fremkaldes af alvorlig thiaminmangel. Han konkluderede desuden, at »den overraskende høje forekomst af abnorme test afslørede en vidt udbredt næringsmangel i USA.« Han sammenkædede endvidere thiaminmanglen og adfærdsproblemer meden langvarig »junkfood«kost, herunder læskedrikke med »tomme« kalorier. Hos dyr, understreger han, udgør en sukkerrig kost sammen med thiaminunderskud en yderst alvorlig trussel mod hjernefunktionerne.

Det lader sig ikke bortforklare, at thiaminmangel er almindelig hos unge mennesker. En engelsk undersøgelse viste, at hele 49 procent af alle unge piger og 19 procent af alle drenge kun indtog 1 milligram thiamin dagligt, hvilket antyder en vidt udbredt mangel, der kan være så alvorlig, at den kan »give ophav til psykologiske funktionsforstyrrelser«, for nu at citere David Benton.

Benton påviste for nylig, at et tilskud, sammensat af ni vitaminer, hævede stemningslejet hos en gruppe på 129 sunde og raske unge mænd og kvinder. Efter et år oplyste de, at de følte sig mere »behageligt til mode« end dem, der fik en blindprøve. Kvinderne sagde desuden, at de følte sig mere »rolige og fattede«, og at deres psykiske tilstand havde bedret sig. Ikke overraskende steg deres humør og generelle psykiske velbefindende i takt med det stigende vitaminindhold i deres blod, hvilket kunne tyde på tilstedeværelse af mangeltilstande før indtagelsen af tilskuddene.

Af alle de vitaminer, der var til stede i tilskudspræparatet, viste thiamin sig at være det mest virkningsfulde til at hæve hurnøret, især hos kvinder, konkluderede Benton. Og hvad der var nok så overraskende: Han kunne endda påvise, at en ekstra dosis thiamin kan forbedre hjernefunktionerne og give et større velbefindende selv om man ikke teknisk set er i underskud med thiamin. I et dobbeltblindforsøg med 120 kvinder med gennemsnitsalderen 20 år havde alle normale koncentrationer af thiamin i blodet. Ikke desto mindre ønskede Benton at undersøge, om en ekstra høj dosis på 50 milligram thiamin dagligt havde nogen indvirkning på humøret. Det havde den. De, der tog thiamin, fortalte, at de følte sig mere klarhjernede, fattede og energiske end tidligere. De havde desuden kortere reaktionstider og traf hurtigere beslutninger i en særlig test til afprøvning af den psykiske præstationsevne. I den vanskeligste del af testen forkortedes thiamin-tagernes reaktionstider i mikrosekunder med omkring 13 procent, hvorimod reaktionstiderne for placebogruppen holdt sig konstante. Det ekstra thiamin styrkede imidlertid ikke hukommelsen hos dem med normale thiaminniveauer. Andre forskningsresultater tyder på, at det faktisk styrker hukommelsen hos dem, der er i underskud med thiamin.

Dette betyder ikke, at alle og enhver bør tage disse enormt høje doser af thiamin. Men det påpeger klart, at de almindelige »normale« niveauer for thiamin kan være utilstrækkelige for en høj allround hjernefunktion. De »normale« mængder, der forebygger åbenlyse symptomer på hjernesvigt, er måske ikke store nok til, at hjernen kan nå op på sine optimale niveauer med hensyn til velvære og toppræstationer.

KORT OG GODT: Selv normale sunde og raske kvinder, der ikke har åbenlyse mangelsymptomer, kan styrke hjernefunktionerne ved at tage thiamin.

Hvordan forklarer man, at thiamin har en så kraftig indvirkning på hjernen? Philip Langlais, professor i psykologi ved det medicinske fakultet på University of California i San Diego, har for nylig skrevet i Psychology Today: »Thiaminmangel hæmmer hjernens evne til at udnytte glukose, hvilket nedsætter den energimængde, der står til rådighed for de mentale aktiviteter. Den overstimulerer desuden hjernecellerne, så de affyrer impulser i et væk og derpå udtrættes og dør.« »Hvis man har blot den mindste mangel på thiamin,« understregede Langlais, »kan man uafvidende hæmme hjernens funktionsevne.« Hvor meget skal man så tage? Selv den mængde thiamin, der er i multivitamintilskud, skulle være nok til at forebygge mangeltilstande. Nogle eksperter anbefaler 25 milligram om dagen, for at man kan være på den sikre side. Selv i høje doser ser thiamin ud til at være uskadeligt, men eksperterne angiver den »uskadelige dosis« til højst 50 milligram pr. Dag.