| |
Hvad man ikke ved om B12-vitamin, kan bogstavelig talt
sætte tænkeevnen på vågeblus. Ulykkeligvis er
det en velbevaret hemmelighed, at mangel på Bl2-vitamin - en
tilstand som er foruroligende udbredt - kan føre til
neurologiske skader, herunder manglende orienteringsevne,
hukommelsesproblemer og demens. En nylig rundspørge viste, at 60
procent af en gruppe ældre mennesker med diagnosen B12-mangel,
ikke havde den fjerneste anelse om, at denne vitaminmangel kunne
være så ødelæggende for hjernen. »Den
manglende viden om B12-vitaminunderskud er forbløffende,«
udtalte Robert M. Schmidt, professor i præventiv medicin ved
California Pacific Medical Center i San Francisco og medlem af
bestyrelsen i den lokale afdeling af American Society on Aging, der
gennemførte rundspørgen.
De uhyggelige neurologiske følger af B12-mangel kommer
typisk snigende, efter at være opstået i den modne alder,
men de viser sig først 20-30 år senere, når ofrene
er i tresserne eller halvfjerdserne. »En B12-vitaminmangel
udvikler sig meget langsomt over mange år og påvirker
ejendommeligt nok ofte hele nervesystemet og hjernen, men intet
andet,« fremhævede den nu afdøde John Lindenbaum,
forsker og autoritet, hvad angår B12-vitaminer, fra Columbia
Presbyterian Medical Center i New York. Han gjorde opmærksom
på, at et B12-underskud sjældent opdages gennem
konventionelle blodanalyser.
Årsagen er som regel ikke en underlødig kost. Man
kan ikke støtte sig til fødemidler med højt
indhold af B12-vitamin, hvis man ønsker at undgå mangler,
efterhånden som man bliver ældre. Den virkelige synder er
en biologisk begrundet funktion. I takt med at man bliver ældre,
kan man miste evnen til at optage Bl2-vitamin gennem kosten. Denne
lidelse, som kaldes atrofisk gastritis (kronisk gastritis, mavekatar),
medfører, at maven udskiller stadigt mindre saltsyre, pepsin og
intern faktor - et protein, der er nødvendigt for, at
B12-vitamin kan optages fra maden - end da man var yngre.
Atrofisk gastritis er foruroligende almindelig. Den bliver
mere fremherskende for hvert år efter midalderen og rammer op mod
halvdelen af alle amerikanere over 60 år, ifølge en
undersøgelse. Men eftersom det tager kroppen så lang tid
at udtømme lagrene af B12-vitamin, kan det også tage mange
år, før mangelsymptomerne viser sig. Ikke desto mindre
går alt det B12-vitamin, man spiser, umærkeligt og uden det
mindste tegn på problemer, til spilde, og nervesystemet vil til
sidst begynde at registrere og reagere på B12 udsultningen.
Gradvist vil det ydre lag af nervefibrene, fordi de ikke får
tilført B12 blive nedbrudt, hvilket fører til
neurologiske abnormiteter, bl.a. ødelæggelse af
balanceevnen, muskelsvækkelser, inkontinens, ustabilt
stemningsleje, demens og psykose.
Symptomerne på B12-mangel beskrives ofte som
»pseudo-senilitet«, fordi de i så høj grad
ligner symptomerne på aldersbetingede intellektuelle
svækkelser. Utallige ældre mennesker med svigtende
hukommelse og andre uforklarede mentale forstyrrelser har fået
diagnosen irreversibel »senilitet« eller Alzheimers sygdom,
hvor årsagen i virkeligheden har været en særdeles
reversibel mangel på B12-vitamin. En nylig israelsk
undersøgelse viste, at op mod 16 procent af ældre
mennesker med demens i virkeligheden havde B12 underskud.
Men mangel på B12-vitamin kan føre til Alzheimers
sygdom i udbrud. En nylig engelsk undersøgelse, udført af
David Smith fra Oxford University, påviste, at ældre
mennesker med abnormt lavt B12 vitaminindhold i blodet havde fire gange
forhøjet risiko for at udvikle Alzheimers sygdom. En mulig
årsag kan være homocysteinen, en blodfaktor, som menes at
skade blodkarrene og have en direkte toksisk indvirkning på
hjerneceller. B-vitaminer, herunder B6 og B12, medvirker til at
neutralisere homocystein. I den engelske undersøgelse havde de,
der manglede B12, også de højeste niveauer af det farlige
homocystein.
Ved at holde homocystein under kontrol kan man også
nedsætte risikoen for »hjerneanfald« eller
slagtilfælde. B-vitaminer kan bidrage til at holde
halspulsårerne, der fører næring til hjernen, fri
for tilstopning.
Hvor meget er for meget for hjernen?
Høje doser af vitaminer og mineraler kan blive giftige for
kroppen og hjernen. Her er en oversigt over, hvor store doser der er
risikofri:
Efter en omfattende gennemgang af den medicinske forskning i
vitaminer og mineraler har John Hathcock, tidligere ansat ved USA's
Food and Drug Administration, nu virksom ved Council for Responsible
Nutrition, sammenstillet følgende tabel over tilskudsrisici for
voksne:
Laveste
dosis med
Næringsstof
Daglig
risikofri
kendte
skadevirkninger
-----------------------------------------------------------------------------------------------
A-vitamin (retinol)
10.000
i.e.2
21.600
i.e (leverskader)
Betacaroten
25
mg
ikke
kendt
D-vitamin
800
i.e.
2.000
i.e.
E-vitamin
1.200
i.e.
ikke
kendt
C-vitamin
over
1.000
ikke
kendt
Thiamin (B1)
50
mg
ikke
kendt
Riboflavin (B2)
200
mg
ikke
kendt
Niacin
Nikotinsyre:
500
mg
1.000
mg (500mg langtidsvirkende)
Nikotinamid:
1.500
mg
3.000
mg
Pyridoxin (B6)
200
mg
500
mg
Folinsyre
1.000
mikrogram
ikke
kendt
B12-vitamin
3.000
mikrogram
ikke
kendt
Kalcium
1.500
mg
over
2.500
Magnesium
700
mg
ikke
kendt
Krom
1.000
mikrogram
ikke
kendt
Jern
65
mg
100
mg
Selen
200
mikrogram
910
mikrogram
Zink
30
mg
60
mg
l Ingen bivirkninger konstateret ved denne dosis.
2 Gravide bør ikke indtage mere end maksimalt 8-10.000 i.e. i
alt, dvs. inklusive den mængde der fås gennem kosten.
Kilde: john N. Hathcock: Vitamin and Mineral Safety, Council
for Responsible Nutrition, Washington, D.C (Hathcock, J.N., American
journal of Clinical Nutrition, 66:427-37, 1997) Copyright: Council for
Responsible Nutrition.
Genoptrykt med tilladelse.
FAKTUM: Den gennemsnitlige amerikanske kvinde over 50 år
får kun 43-48 procent af den anbefalede dosis af B12-vitamin
gennem kosten. Mænd i .samme aldersklasse får 62-75
procent, oplyser det amerikanske sundhedsministerium.
Alle, der er over 50 år, bør tage tilskud af
Bl2-vitaminer for at forebygge neurologiske skader som følge af
mangel tilstande, fremkaldt af dårlig fødeoptagelse eller
»atrofisk gastritis«.
National Academy af Sciences!
Alfa og omega er her, at jo før man registrerer og får
rettet op på en B12-mangel, jo større er chancerne for
fuld helbredelse. Hvis hjernen i lange perioder berøves
B12-vitamin, kan hjerneskaderne ende med at blive permanente. Robert
Russell fra Tufts University advarer: »Vær altid på
vagt over for en mulig B12-mangel, hvis en ældre person udvikler
uforklarede neuropsykiatriske lidelser.« Eller endnu bedre: Vent
ikke på, at en hjernenedbrydende B12-mangel har indfundet sig.
Tag for en sikkerheds skyld B12-vitamintilskud. De vil måske ikke
fuldt ud kunne forebygge en mangeltilstand, men de mindsker risikoen
ganske betydeligt. En nylig undersøgelse af 400 ældre
mennesker viste, at 40 procent af dem, der ikke tog vitamintilskud,
havde for lavt indhold af B12 i blodet, sammenlignet med kun 12 procent
af dem, der tog daglige tilskud med et indhold af B12-vitamin på
blot 6 mikrogram. Med andre ord: De, der ikke tog multivitaminer,
tredoblede risikoen for at udvikle B12-mangel.
B12 i tilskud er i »krystallinsk« form, som
optages meget nemmere end B12 i kosten, på trods af lave niveauer
af mavesyre som følge af atrofisk gastritis. Man kan tage
B12-tilskud i alle aldre - de er helt uskadelige. Men er man over de 50
(hvor atrofisk gastritis kan sætte ind), bør man i hvert
fald tage B12-tilskud.
Hvor meget skal man tage? John Lindenbaum anbefalede, at
personer på over 50 år bør tage 500-1.000 mikrogram
B12 om dagen. Robert Russell fra Tufts University, ligeledes ekspert i
B12-vitamin, oplyser, at alle ældre mennesker bør tage
B12-tilskud. Han anbefaler 1.000 mikrogram pr. dag, ja, endda helt op
til 2.000 mikrogram, hvis det skulle være nødvendigt for
at rette op på alvorligt hæmmet fødeoptagelse eller
fremskreden atrofisk gastritis. B12 anses for at være
bemærkelsesværdigt risikofri, selv i høje doser.
Faktisk foreligger der ingen rapporter om bivirkninger af B12 i nogen
dosis. En del eksperter fastsætter dog 3.000 mikrogram pr. dag
som største risikofri dosis.
Thiamin: Et psykiatrisk "middel"
Hvis man ikke regelmæssigt får thiamin nok, kan det
gå ud over hjernefunktionerne. Kroppen tilbageholder kun
små lagre af thiamin, så hvis man ikke får det
jævnligt gennem kosten eller i form af tilskud, kan hjernen
få problemer efter blot nogle få uger uden
tilførsel. Alvorlig mangel på thiamin kan give
hjerneskader, bl.a. noget, man kalder Korsakoffs psykose
(hukommelsessvækkelse, apati og demens), som er mest udbredt
blandt alkoholikere med stort underskud af næringsstoffer.
FAKTUM: Thiamin mangel er uhyggeligt udbredt.
* Omkring 40 procent af ældre amerikanere, der bliver
hospitalsindlagt, har thiamin mangel, viser en undersøgelse fra
1999. En af grundene hertil er, at mange tager vanddrivende midler, der
forstyrrer omsætningen af thiamin.
* Omkring 22 procent af unge mænds og 20 procent af unge kvinders
indtag af thiamin lå enten på grænsen eller klart
under den nødvendige dosis, ifølge en engelsk
undersøgelse fra 1996.
* Nylige obduktioner i Australien klarlagde, at 2,8 procent af
befolkningen havde tydelige tegn på hjerneskader af den type, der
fremkaldes af thiamin mangel.
Kontrol af stemningslejet!
Det er velkendt, at mangel på thiamin kan ødelægge
humøret. Det viser en række forskellige
undersøgelser, hvoraf nogle går helt tilbage til
1940'erne. I en nylig undersøgelse af ældre irske kvinder
lå hele 65 procent enten på grænsen af eller klart
under de anbefalede mængder af thiamin i blodet. Efter et
seksugers program med indtagelse af 10 milligram thiamin dagligt var
kvinderne mindre trætte og havde en større følelse
af velvære.
For lidt thiamin sænker også humøret hos
yngre mennesker. En nylig tysk undersøgelse af 1.081 unge
mænd viste, at 23 procent havde for lidt thiamin i kroppen. De
havde større tendens til indadvendthed, passivitet,
træthed, lavt selvværd og dårligt humør.
Efter at have taget 3 milligram thiamin om dagen i to
måneder i et dobbeltblindforsøg, blev de mere
omgængelige og glade.
Den første reaktion på en thiaminfattig kost er
manglende evne til at koncentrere sig, en forvirret tankegang, en
usikker hukommelse, anoreksi, irritabilitet og depressioner. - R.D.
Williams, Archives of International Medicine, 1942
Thiamin og svigtende hjernefunktioner!
De skadelige følger af marginale thiamin underskud for hjernen
har man kendt til i årtier. I begyndelsen af 1940'erne
gennemførte forskningspsykologen Ruth Harrell, på
daværende tidspunkt ansat ved Teachers College på Columbia
University i New York, omfattende og banebrydende undersøgelser
af vitaminernes indvirkninger på børn, især
børn, der fik for dårlig kost. I en dobbelt
blindundersøgelse gav hun thiamin tilskud til 11-årige
børn på et børnehjem. De indtog blot 1 milligram
thiamin dagligt. Efter et år udviste de børn, der havde
fået thiamin, bedre reaktionsevne, intelligens, synsskarphed og
hukommelse.
Langt senere, i 1980'erne, studerede Derrick Lonsdale,
på daværende tidspunkt forsker ved Cleveland Clinic
Foundation med speciale i sygdomme hos børn og unge, røde
blodlegemer hos over 1.000 patienter, børn og voksne, og kunne
konstatere, at 28 procent havde thiamin mangel, ofte af gammel dato.
Patienterne var blevet henvist på grund af forskellige
adfærdsproblemer, som f.eks. hyperaktivitet,
indlæringsvanskeligheder, raserianfald, humørsyge,
voldsomme humørsvingninger, depressioner, angst og søvn
problemer.
Lonsdale gav dem rutinemæssigt et multivitamin
mineraltilskud, indeholdende høje doser af B-vitaminer, bl.a.
thiallin, eller thiallin alene. Deres blodlegellers thiaminindhold
normaliseredes, som regel i løbet af nogle få
måneder, i næsten alle tilfælde. Deres symptomer
mindskedes eller fortog sig fuldstændigt, efterhånden som
der blev rettet op på deres thiaminmangel. Dette, påpegede
han, »tyder meget stærkt på, at symptomerne skyldtes
en forstyrret hjernekerni« af en type, som i lang tid var blevet
tilskrevet thiaminunderskud. Lonsdale mente, at disse patienter faktisk
havde tidlige symptomer på beriberi, en
nerveødelæggende sygdom, der fremkaldes af alvorlig
thiaminmangel. Han konkluderede desuden, at »den overraskende
høje forekomst af abnorme test afslørede en vidt udbredt
næringsmangel i USA.« Han sammenkædede endvidere
thiaminmanglen og adfærdsproblemer meden langvarig
»junkfood«kost, herunder læskedrikke med
»tomme« kalorier. Hos dyr, understreger han, udgør
en sukkerrig kost sammen med thiaminunderskud en yderst alvorlig
trussel mod hjernefunktionerne.
Det lader sig ikke bortforklare, at thiaminmangel er
almindelig hos unge mennesker. En engelsk undersøgelse viste, at
hele 49 procent af alle unge piger og 19 procent af alle drenge kun
indtog 1 milligram thiamin dagligt, hvilket antyder en vidt udbredt
mangel, der kan være så alvorlig, at den kan »give
ophav til psykologiske funktionsforstyrrelser«, for nu at citere
David Benton.
Benton påviste for nylig, at et tilskud, sammensat af ni
vitaminer, hævede stemningslejet hos en gruppe på 129 sunde
og raske unge mænd og kvinder. Efter et år oplyste de, at
de følte sig mere »behageligt til mode« end dem, der
fik en blindprøve. Kvinderne sagde desuden, at de følte
sig mere »rolige og fattede«, og at deres psykiske tilstand
havde bedret sig. Ikke overraskende steg deres humør og
generelle psykiske velbefindende i takt med det stigende vitaminindhold
i deres blod, hvilket kunne tyde på tilstedeværelse af
mangeltilstande før indtagelsen af tilskuddene.
Af alle de vitaminer, der var til stede i
tilskudspræparatet, viste thiamin sig at være det mest
virkningsfulde til at hæve hurnøret, især hos
kvinder, konkluderede Benton. Og hvad der var nok så
overraskende: Han kunne endda påvise, at en ekstra dosis thiamin
kan forbedre hjernefunktionerne og give et større velbefindende
selv om man ikke teknisk set er i underskud med thiamin. I et
dobbeltblindforsøg med 120 kvinder med gennemsnitsalderen 20
år havde alle normale koncentrationer af thiamin i blodet. Ikke
desto mindre ønskede Benton at undersøge, om en ekstra
høj dosis på 50 milligram thiamin dagligt havde nogen
indvirkning på humøret. Det havde den. De, der tog
thiamin, fortalte, at de følte sig mere klarhjernede, fattede og
energiske end tidligere. De havde desuden kortere reaktionstider og
traf hurtigere beslutninger i en særlig test til
afprøvning af den psykiske præstationsevne. I den
vanskeligste del af testen forkortedes thiamin-tagernes reaktionstider
i mikrosekunder med omkring 13 procent, hvorimod reaktionstiderne for
placebogruppen holdt sig konstante. Det ekstra thiamin styrkede
imidlertid ikke hukommelsen hos dem med normale thiaminniveauer. Andre
forskningsresultater tyder på, at det faktisk styrker hukommelsen
hos dem, der er i underskud med thiamin.
Dette betyder ikke, at alle og enhver bør tage disse
enormt høje doser af thiamin. Men det påpeger klart, at de
almindelige »normale« niveauer for thiamin kan være
utilstrækkelige for en høj allround hjernefunktion. De
»normale« mængder, der forebygger åbenlyse
symptomer på hjernesvigt, er måske ikke store nok til, at
hjernen kan nå op på sine optimale niveauer med hensyn til
velvære og toppræstationer.
KORT OG GODT: Selv normale sunde og raske kvinder, der ikke
har åbenlyse mangelsymptomer, kan styrke hjernefunktionerne ved
at tage thiamin.
Hvordan forklarer man, at thiamin har en så kraftig
indvirkning på hjernen? Philip Langlais, professor i psykologi
ved det medicinske fakultet på University of California i San
Diego, har for nylig skrevet i Psychology Today: »Thiaminmangel
hæmmer hjernens evne til at udnytte glukose, hvilket
nedsætter den energimængde, der står til
rådighed for de mentale aktiviteter. Den overstimulerer desuden
hjernecellerne, så de affyrer impulser i et væk og
derpå udtrættes og dør.« »Hvis man har
blot den mindste mangel på thiamin,« understregede
Langlais, »kan man uafvidende hæmme hjernens
funktionsevne.« Hvor meget skal man så tage? Selv den
mængde thiamin, der er i multivitamintilskud, skulle være
nok til at forebygge mangeltilstande. Nogle eksperter anbefaler 25
milligram om dagen, for at man kan være på den sikre side.
Selv i høje doser ser thiamin ud til at være uskadeligt,
men eksperterne angiver den »uskadelige dosis« til
højst 50 milligram pr. Dag.
|
|