Hvad enten man er ung, midaldrende eller gammel, kan vitamin og mineraltilskud forbedre hjernens funktionsevne, muligvis øge præstationerne i intelligensprøver, hæve humøret, styrke hukommelsen og mindske risikoen for hjernesvækkelser, når man bliver ældre. Faktisk er beviserne herpå så stærke, at det forekommer utroligt, at ikke alle tager vitaminer, mineraler og antioxidanter for at holde hjernen i fuld funktion livet igennem.

Som Denham Harman, professor emeritus ved University of Nebraska, og andre demonstrerede på dyr eller mennesker helt tilbage i 1950'erne, fastlægges vores hjerne, almene sundhedstilstand og livslængde allerede længe før fødslen af de vitaminer og antioxidanter, som vores mødre indtager under graviditeten, ja, endda før undfangelsen. En lang række undersøgelser, mange gennemført for et tiår siden og tilsyneladende gået i den offentlige glemmebogen, har vist, at man ved at give skolebørn multivitaminer og særlige vitamintilskud i væsentlig grad kan øge deres præstationer i intelligensprøver. Også forskning blandt voksne i alle aldre har afsløret, at visse vitamin- og mineraltilskud hæver stemningslejet, øger indlæringsevnen, styrker hukommelsen, udvider opmærksomhedsspændvidden, forbedrer koordinationen mellem syn og motorik og sænker reaktionstiden, selv hos mennesker, der ikke har nogen tydelige tegn på svækkelser i disse funktioner.

Ydermere er der i de allerseneste år blevet fremlagt bjerge af forbløffende forskningsresultater, der dokumenterer, at midaldrende og ældre mennesker kan afværge intellektuelle svækkelser og endda genvinde åndsevner, som man skulle tro var tabt for evigt, ved at tage vitamintilskud, især antioxiderende vitaminer og B-vitaminer. I en bemærkelsesværdig undersøgelse var E-vitamin lige så effektivt som et kraftigt virkende lægemiddel i behandlingen af den mest frygtede af alle hjernelidelser - Alzheimers sygdom. Vitaminer beskytter desuden hjernen hos sunde og raske personer. En nylig undersøgelse af 880 tilfældigt udvalgte ældre mænd og kvinder, gennemført af europæiske forskere, viste, at de, der havde højt indhold i blodet af vitaminer og antioxidanter, havde bedre intellektuelle funktioner, færre depressioner og nedsat risiko for at synke hen i demens.

Men hvorfor tager alle så ikke vitamintilskud for at bevare deres mentale funktionsevne? Eftersom vitaminer og mineraler normalt er ufarlige i de nødvendige doser og forholdsvis billige, sammenlignet med de lægemidler, der benyttes til at rette op på de potentielle ulemper for samfundet i form af sundheds- og uddannelsesomkostninger ved ikke at tage vitamintilskud, hvorfor er denne praksis så ikke mere udbredt, og hvorfor støttes den ikke fra medicinsk hold?

En af grundene kan være, at den konventionelle ernæringsvidenskab stadig fastholder, at hjernen ikke beskadiges, medmindre kroppen befinder sig i en tilstand af typisk underernæring, der først viser sig efter alvorlige og langvarige næringsunderskud. En sådan form for underernæring, karakteriseret ved åbenlyse fysiske tegn på hensygnen og ufatteligt lave niveauer i blodet af næringsstoffer, betragtes som sjælden i de vestlige lande.

Mere dristige forskere fremhæver imidlertid, at hjernen er genstand for umærkelige mangeltilstande, som sætter den i et skjult underskud, længe før de fysiske symptomer på konventionel underernæring viser sig. Det er velkendt, at en lang række vitaminer og mineraler kædes sammen med vores psykologiske funktionsevne, og at mange af disse næringsstoffer ikke findes i vores typisk fedtrige, meget forædlede fødemidler og dermed heller ikke i vores kost. »Det, der skal til for at forebygge fysiske tegn og symptomer på underernæring, er ikke altid tilstrækkeligt til at forebygge en svækket psykisk funktionsevne,« understreger forskeren Steven J. Schoenthaler fra California State University.

Selv de mindste underskud vil kunne fremkalde umærkelige og uopdagede afbræk i den psykiske funktionsevne, hævder David Benton, verdens kendte forskningspsykolog ved University College i Swansea i Wales. »Kognitivaktivitet,« påpeger Benton, »omfatter den samlede aktivitet for mange milliarder af hjerneceller og utallige biokemiske ledningsbaner og deres involverede enzymsysterner. Det kan meget vel forholde sig sådan, at forholdsvis små kostmæssige underskud, der afvises som årsag til større forandringer i aktiviteten hos et enkelt enzym, i samklang med mange andre lignende mindre virkninger, har en målelig og potentielt betydningsfuld kumulativ indvirkning på hjernefunktionerne.«

Mange forskningsresultater fremmaner faktisk det spøgelse, at der i de moderne vestlige samfund breder sig en yderst skadelig form for »subklinisk« (symptomløs) eller »marginal« underernæring, som ikke giver sig nogen synlige udslag i form af hjernesvækkelse. Hjernen får måske vitaminer og mineraler nok til tilsyneladende at fungere »normalt«. Men fungerer den virkelig også så optimalt, som den kunne? Nogle forskere mener, at store dele af befolkningen ikke får nær nok af de vitaminer og mineraler, der er nødvendige for en optimalt fungerende hjerne. Den svækkelse af de mentale funktioner, der tidligere blev tilskrevet »normal aldring«, er måske i virkeligheden delvis fremkaldt af umærkelige, uopdagede og genoprettelige underskud af bestemte vitaminer, som hjernen har brug for, fremhæver Katherine Tucker, lektor i ernæringsepidemiologi ved Tufts University. »Det er en ny og meget spændende synsvinkel,« understreger hun, »og den støttes af stadigt flere forskningsresultater.«

Der kan næppe herske tvivl om, at den kvalitetsmæssigt ringe, fedtrige, vitaminfattige kost, som mange amerikanere, herunder bedrøveligt nok også skolebørn, indtager, er utilstrækkelig til at understøtte en perfekt fungerende hjerne, og at underernærede hjerner ville kunne kvikkes op, hvis de fik tilskud af vitaminer og mineraler. Vores hjerner overlever med andre ord i det stille og henslæber livet på en dårlig kost i en permanent tilstand af sløvhed, som vi accepterer som »normal«, fordi vi ikke kan forestille os noget som helst andet. Vi er ulykkeligt uvidende om, at vi selv kan gøre noget for at blive mere opvakte og få det bedre - at vores hjerner med en ordentlig ernæring kan give sig i kast med mere, klare mere og fungere på et højere niveau.

KORT OG GODT: Imponerende undersøgelser viser, at vitaminer kan medvirke til sikring af en maksimal hjernefunktion fra fødsel til alderdom.

Hæv dit barns IQ med multivitaminer!
Ville det ikke være utroligt, hvis man kunne hæve et barns IQ ved at give det vitaminer? Det kunne måske lyde temmelig absurd. Det var da også, hvad den engelske psykolog David Benton mente, indtil han besluttede sig for at undersøge sagen nærmere. Han er nu helt overbevist om, at man ved at give børn vitamin-mineraltilskud sætter dem i stand til at klare sig betydeligt bedre i intelligensprøver. De første forskningsresultater fremkom med hans dobbelt blind undersøgelse fra 1988 af 12-årige skolebørn, offentliggjort i The Lancet, det ansete engelske lægetidsskrift.

Benton gav 30 børn et specielt vitamin-mineraltilskud og 30 andre en blindprøve eller placebo dagligt gennem otte måneder. Børnene blev underkastet standardintelligensprøver før og efter. Pointværdierne i den såkaldte »verbale« del af prøven ændrede sig ikke. Men vitaminspisernes pointværdier i den »nonverbale« intelligensprøve gik i vejret med hele ni point i gennemsnit, nemlig fra 111 til 120, sammenlignet med blot et point for de børn, der ikke fik tilskud.

Benton blev overrasket, men påpeger, at der er god mening i dette. Ingen ville forvente, at vitaminer skulle kunne hæve de verbale IQ-værdier, eftersom de er et udtryk for barnets standpunkt og afspejler kulturelle og uddannelsesmæssige faktorer, samt miljøfaktorer, som f.eks. et bedre ordforråd, fastslår han. »Og det ligger helt fast, at man selvfølgelig ikke opnår et større ordforråd ved at tage vitaminer.« Men test af den nonverbale intelligens er noget ganske andet. Nonverbal intelligens afspejler den grundlæggende biologiske funktionsevne eller hjernepotentialet. Den kan man ikke forbedre gennem undervisning. l takt med, at hjernens vægt øges hos spædbørn og småbørn, øges også deres præstationer i test af nonverbal intelligens, understreger Benton. Derfor ligger det lige for, påpeger han, at vitaminer vil kunne indvirke på den nonverbale, biologisk betingede intelligens, men ikke på tillært verbal IQ.

Bentons rapport affødte en hel del offentlige og videnskabelige kontroverser i England, herunder en positiv tv- dokumentar udsendelse i BBC og en retssag, der endte med bødeforlæg til et vitaminfirma, der havde udbasuneret resultaterne for at kunne afsætte i tusindvis af vitaminprodukter til bekymrede forældre. En del forskere forkastede den opfattelse, at vitaminer skulle kunne hæve IQ. Andre var uenige i, hvilken procentdel af alle børn, der ville kunne nyde godt af dem. Benton gjorde gældende, at hvis der forelå en rimelig mulighed for at hæve IQ ville det være en god ide at give vitamintilskud i det mindste som en form for »forsikring«, i betragtning af, at vitaminer er så billige.

Andre forskningsresultater har bekræftet Bentons opdagelse. Et af dem er en undersøgelse fra 1991, gennemført af Steven J. Schoenthaler, en kriminolog fra California State University, som gennem lang tid har interesseret sig for den mulige forbindelse mellem kost og kriminel adfærd. Han gav 26 institutions anbragte ungdoms kriminelle i alderen 13-16 år enten et multivitamin-mineraltilskud eller en placebo gennem 13 uger. Før og efter indtagelsesperioden testede han deres intelligens ved hjælp af The Wechsler Intelligence Scale for Children. Han vurderede desuden deres hjernefunktion ved hjælp af et specielt computer styret EEG-apparat og målte deres blodkoncentrationer af ti vitaminer og syv mineraler med henblik på bedømmelse af deres ernæringsmæssige status.

Efter 13 uger med vitamin-mineraltilskud havde de unges verbale pointtal i intelligensprøven ikke ændret sig, hvilket var forventet, men vitaminspisernes nonverbale IQ-pointtal gik i gennemsnit seks point op. En af de unges IQ-tal skød hele 25 point i vejret - fra 117 til forbløffende 142. En anden ung havde en fremgang fra 100 til 123. De forbedrede pointtal fik Schoenthaler til at konkludere, at »bagved liggende underernæring kan være en mulig årsag til problemer i skolen.« Lige så bemærkelsesværdigt var det, at en høj forekomst af unormale EEG-hjernebølger stort set forsvandt hos dem, der fik vitaminer. Og der var en mulig ekstragevinst: Antisocial adfærd som f.eks. voldsomme overfald på ansatte og andre indsatte i institutionen - dæmpedes hos dem, der oplevede en forbedret ernæringsmæssig status, pointerede Schoenthaler.

Opfattelsen fik endnu større støtte, da den fremtrædende engelske ernæringsautoritet John Yudkin fra King's College i London viste stor interesse og sammen med Schoenthaler iværksatte en undersøgelse af 615 børn og unge fra 8. og l0. klasse. Efter 13 uger klarede omkring 45 procent af dem, der fik tilskud på 100 procent af den anbefalede daglige dosis, sig mindst 15 point bedre, hvad angik nonverbal IQ sammenlignet med 20 procent i placer bogruppen. Forskerne konkluderede, at »kosttilskud forbedrede vurderinger af flydende intelligens med et minimum på 6 point, et gennemsnit på 11 point og et maksimum på 21 point« - en meget markant stigning, der kunne tyde på, at hjernen svækkes af bitte små skjulte vitaminunderskud, der let kan genoprettes gennem indtagelse af tilskud.

En anden undersøgelse fra 1991, gennemført af Benton og Richard Cook i Swansea i Wales, viste, at multivitamin mineraltilskud forbedrede pointtallet i intelligensprøver for seksårige børn med over otte point, sammenlignet med en placebo. Stigningen blev tilskrevet børnenes forøgede koncentrationsevne.

I et interview fra 1998 fremhævede Benton, at mindst syv undersøgelser samstemmende viser, at vitamintilskud kan give »en forholdsvis stor« stigning i børns og unges pointtal i test af nonverbal intelligens. Faktisk hævder Benton, at ud fra forskningsresultaterne vil fra en tredjedel til halvdelen af alle børn kunne forbedre deres IQ-point ved at tage vitaminer. I USA alene vil det sige 23-35 millioner børn og unge under 18 år! »Ingen kendte farmakologiske midler giver en så stor virkning,« tilføjer han.

Hvordan skal man nu forklare et sådant fænomen? En særligt spændende opdagelse i disse undersøgelser er dette, at de børn, der oplevede den største stigning i IQ - eller i det hele taget en stigning også oplevede den største bedring i deres ernæringsmæssige status. Tilskuddene normaliserede blodets indhold af vitaminer og mineraler hos børn og unge, der i begyndelsen havde abnormt lavt indhold i blodet. Dette er den vigtigste baggrund for de forbavsende resultater, fastslår Benton. Han hævder, at vitaminerne virker, fordi de retter op på en unormalt lav intellektuel funktionsevne, der skyldes små mangler som følge af en dårlig kost. Der er ingen tvivl om, at subkliniske underskud af mikronæringsstoffer svækker de psykologiske funktioner, fremhæver han. Hjerneceller, der i udtalt grad mangler næringsstoffer, kan ikke fungere optimalt.

Beviset leveres af blodprøver. De fleste børn og unge, hvis IQ pointtal stiger, udviser også en stigning i blodets indhold af vitaminer, hvilket er tegn på, at deres krop har brug for vitaminer. Hvis man ellers indtager en sund kost, vil kroppen ikke optage næringsstoffer, den ikke har brug for.

Hvordan kan man nu vide, om ens barn mangler vigtige næringsstoffer og ville kunne forbedre sine intellektuelle præstationer ved at tage vitaminer? Det kan man heller ikke, eftersom det ikke alene afhænger af kosten, men også af den individuelle biokemi. Alle reagerer forskelligt på indtagelse af vitamintilskud, betoner Benton. Han gør opmærksom på, at ikke alle børn og unge kan forbedre deres IQ-pointtal ved at tage vitamintilskud. Men da det er umuligt at fastslå, hvem der vil nyde godt af det, og da mange børn og unge indtager en ernæringsmæssigt underlødig kost, kan der ikke ske noget ved at prøve - især fordi vitaminer er forholdsvis billige og gavner alle kroppens funktioner. Det er en satsning uden ulemper, og fordelene kunne være utroligt store, ikke kun for de enkelte børn og unge, men også for hele samfundet. Som Benton siger med en dyb underdrivelse: »Det er en god forsikring.« Og hvem ville ikke gerne kunne forsikre sit barns hjerne?

Vores undersøgelser viser - og viser endegyldigt, mener vi - at tilføjelse af vitaminer og mineraler til kosten hos børn og unge, som ikke viser nogen åbenlyse fysiske tegn på næringsstof mangel, ikke desto mindre kan fremkalde en stigning i deres IQ-pointtal. - john Yudkin, professor emeritus i ernæring ved King's College i London