|
I en bestemt test fejler koffein. Man kan ikke forbedre sin
evne til at træffe komplicerede administrative beslutninger ved
at indtage store mængder koffein. Det viser test,
gennemført på Penn State University. Forskerne fik 24
højtlønnede ledere, som normalt indtog mindst fire kopper
kaffe dagligt (400-1.000 milligram koffein), til at gennemføre
en sekstimers video-computerstyret test af scenarier, der var udformet
på en sådan måde, at de efterprøvede deres
evne til at træffe komplicerede ledelsesmæssige
beslutninger.
En uge senere blev lederne bedt om at indtage ekstra 400
milligram koffein dagligt i form af kapsler. Selvom dette er en meget
stor mængde koffein (som bragte deres daglige koffeinindtagelse
op på, hvad der svarer til 8-14 kopper), er det ikke nogen
usædvanlig mængde for personer, der er under stress,
påpegede forskerne. Forsøgspersonerne blev derpå
underkastet endnu en simuleret video-computerstyret test af deres
ledelsesmæssige færdigheder, så man kunne
fastslå, om de klarede sig bedre eller dårligere.
Interessant nok var de 20 procent hurtigere til at
træffe beslutninger, når de var under indflydelse af store
mængder koffein. Men deres beslutninger var ikke
nødvendigvis bedre. Faktisk blev ledernes evne til at drage
fordel af bestemte muligheder - en god indikator på ledersucces i
den virkelige verden - dårligere på overdrevne
koffeindoser, måske fordi lederne handlede uden først at
have givet sig tid nok til at huske og overveje de informationer, der
var af relevans for beslutningen. I det store og hele havde de
overdrevne koffeinmængder dog ingen indflydelse på de
fleste mål for ledereffektivitet, konkluderede forskerne.
Er koffein et antidepressivt middel?
Det er en kendsgerning, at mange mennesker siger, at koffein
sætter dem i bedre humør. »Koffein fremkalder en
fornemmelse af øget velvære, undertiden endog
eufori,« fremhæver Griffiths fra Johns Hopkins University.
Ny forskning, gennemført af Lieberman, nu ansat ved u.s. Army
Research Institute of Environmental Medicine i Natick i Massachusetts,
viser, at beskedne doser af koffein (64-256 milligram dagligt)
hævede humøret, som påvist gennem en række
test til fastlæggelse af stemningslejet hos
forsøgspersoner, som var unge og gamle, mænd og kvinder.
Lieberman antager, at koffein har en virkning, der
»minder om antidepressive midlers«. Til støtte for
hans opdagelse har et par nylige, stort anlagte
befolkningsundersøgelser påvist en sammenhæng mellem
indtagelse af kaffe og nedsat risiko for selvmord.
Det ser ud til, at det ikke alene er muligt, men også
overvejende sandsynligt, at en del af de mange millioner, der drikker
overordentlig meget kaffe, faktisk bruger koffein - bevidst eller
ubevidst - som selvmedicinering mod depression, vores mest udbredte
psykiske lideLse. - Melvin Konner, Emory University
Bemærk: En del eksperter har også anført,
at koffein kan fremkalde depression hos visse personer, og at deres
depression helt rortaLg sig, da de holdt op med at indtage koffein.
Sur og vrissen uden kaffe!
Forskning har klart påvist, hvad de fleste af os godt vidste i
forvejen - uden morgenkaffen kan vi blive irritable. I blindtest
serverede Andrew Baum, professor i medicinsk psykologi ved Uniformed
Services University of the Health Sciences i Bethesda i Maryland,
morgenkaffe med og uden koffein. Det var let at se, hvem der fik hvad,
selv uden den hemmelige kode. Forsøgspersoner, der uden at vide
det fik kaffen eller teen uden koffein, blev pirrelige, sløve,
fik hovedpine og klarede sig dårligt i mentale opgaver. De dage,
hvor der var koffein i deres kaffe, steg deres humør
mærkbart; de var mindre stressede og klarede sig bedre i
intelligensprøver.
En sådan afhængighed af koffein kan være
bekymrende, men Baum kan berolige med, at man ikke har brug for
konstant at øge sin koffeinindtagelse for at tilfredsstille sin
trang og få sit morgenfix, som man skal med de fleste
vanedannende stoffer. Koffein er helt speciel, fremhævede han,
derved, at en enkelt kop om morgenen giver hjernen samme kickstart og
samme humørstigning dag efter dag, selv hvis man hører
til blandt storforbrugerne af koffein. Man behøver ikke at
hæve sin koffeindosis for at tilfredsstille behovet.
Det er den gode nyhed. Den dårlige nyhed, som visse
forskere er mere og mere bekymrede over, er, at koffein er
vanedannende; man kan blive afhængig af den, og hvis man ikke
får sit regelmæssige fix, føler man sig elendigt
tilpas. Nogle siger, at det er den vigtigste grund til, at koffein er
så populær. Er man først en gang blevet
tilvænnet, må man have den for at lindre abstinenssymptomer
som hovedpine, depression og træthed. Nogle hævder endda,
at en stor del af koffeinens angivelige forbedring af de mentale
præstationer og humøret måske ikke er nogen reel
virkning, men i virkeligheden en »lindring af
abstinenssymptomer« hos dem, der allerede er forfaldne til kaffe.
Altså, at koffein først og fremmest eIler ene og alene
forbedrer præstationer og humør ved at tilfredsstille
behovet for et koffeinfix.
Roland Griffiths fra Johns Hopkins University hævder, at
koffeinens virkning går langt videre end til blot at neutralisere
koffeinabstinenser. Eksempelvis fandt den engelske psykolog David M.
Warburton fra University of Reading, at mænd i alderen 18-30
år, som hverken led under mangel på koffein eller havde
koffeinabstinenser, oplevede forbedrede kognitive funktioner og kom i
bedre humør efter at have fået 75-150 milligram koffein -
mellem ½ og 1½ kop kaffe. De klarede sig bedre i
computerstyrede test af opmærksomhed, problemløsning og
forsinket hukommelsesevne.
Koffeinen hævede desuden deres stemningsleje, målt
ved standardtest, så de blev »mere klarhjernede, gladere,
roligere og mindre anspændte.« Warburton konkluderer, at
koffeinen udøver sin magiske virkning ved at forbedre de almene
præstationer og humøret, og ikke blot ved at lindre
abstinenssymptomer hos afhængige brugere.
Afhængighedsfænomenet!
Det er nemt at blive afhængig af koffein. Roland Griffiths
påviste for nylig, at over halvdelen af en gruppe
forsøgspersoner fik abstinenssymptomer efter at have givet
afkald på koffeinindholdet i en enkelt daglig kop stærk,
brygget kaffe eller tre dåser koffeinholdige drikke! De klagede
over hovedpine, træthed, sløvhed, humørsvingninger,
muskelsmerter, stivhed, influenzalignende fornemmelser, kvalme og
koffeinhunger.
I ekstreme tilfælde bliver mennesker, der berøves
koffein, »funktionelt hæmmede i deres normale daglige
aktiviteter,« fremhæver Griffiths, »og bogstaveligt
talt forkrøblede af koffeinabstinenser.«
Interessant nok viser anden forskning, at en del
storforbrugere af koffein - med et dagligt forbrug på ti kopper -
som holder op med at indtage koffein, ikke får nogen
mærkbare abstinenssymptomer.
Også børn er afhængige!
Endnu mere bekymrende er det måske, at de samme plagsomme
abstinenser rammer et barn, som berøves et regelmæssigt
koffeinforbrug. På grund af det øgede forbrug af
læskedrikke, selv vand tilsat koffein, og chokolade har
børn og unge stor risiko for at få koffeinabstinenser. I
en undersøgelse gav forskere ved University of Minnesota
børn i alderen 8-12 år 120-145 milligram koffein dagligt
(den mængde, der findes i tre til fem koffeinholdige
læskedrikke) gennem godt to uger. Da koffeinen brat blev fjernet,
oplevede børnene en tydelig svækkelse af
hjernefunktionerne, der varede et par uger. Mindre end et døgn
efter, at børnene var holdt op med at indtage koffein, udviste
de langsommere reaktionsevne og dårligere præstationer i en
opgave, der krævede vedholdende koncentration.
Dette kan man forvente, når man kvitter koffein!
Typiske koffein-abstinenssymptomer: Først og fremmest hovedpine.
Derudover også depression, sløvhed, irritabilitet,
muskelspændinger; i sjældne tilfælde kvalme og
opkastning.
Hvor længe varer det? Nogle få dage, måske
en uge. Hovedpine sætter som regel ind 12-24 timer efter, at man
har kvittet koffeinen.
Hvordan forebygger eller mindsker man det? Lad være med
at slutte brat med at indtage koffein. Nedsæt gradvis indtagelsen
af koffein. Man kan f.eks. mindske indtaget med en kop pr. dag. Eller
man kan kombinere almindelig og koffeinfri kaffe og gradvist øge
mængden af koffeinfri kaffe, indtil den udgør 100 procent.
Selv 25 milligram koffein pr. dag indholdet i 'I2 dl brygget kaffe -
kan afværge abstinenshovedpine.
Hvor meget skal man indtage for at blive
»afhængig« af koffein? Blot en kop morgenkaffe eller
tre til fem colaer pr. dag er nok, da det fører til negative
indvirkninger på hjernen, hvis man holder op.
Også colaer tæller!
De færreste regner med, at colaer har samme koffeinvirkning
på hjernen som kaffe. Det er en udbredt misforståelse, men
ikke desto mindre en myte, ifølge forsøg,
gennemført af psykiatere ved University of Vermont. De fandt, at
koffein, indtaget gennem enten cola eller kaffe, opnår sin
højeste koncentration i spyttet, og muligvis også i
hjernen, på samme tid. Det er imidlertid korrekt, at
mængden af koffein i en cola kun er en tredjedel til halvt
så stor som i en almindelig kop kaffe. Men selv så lidt som
koffeinindholdet i 1,2-1,8 dl cola øger koncentrationsniveauet.
Man skal desuden være opmærksom på, at
koffein kan udløse selv ret alvorlige neurologiske symptomer hos
børn. Hvis et barn får ansigtstrækninger, dvs.
muskelkramper i ansigtsmusklerne, skal man undersøge hans eller
hendes forbrug af koffein. Forskere ved University of Kansas Medical
Center fandt, at ansigtstrækninger som regel indfandt sig,
når et barn indtog koffein, og fortog sig igen, når
koffeinindtaget blev standset. Forskerne konkluderede, at koffein kan
fremkalde ansigtstrækninger hos særligt følsomme
børn.
KOFFEIN-FAKTUM: Mange weekendhovedpiner kan være
abstinens-symptomer som følge af mangel på den daglige
høje doss på arbejdspladsen.
Koffein og angst!
Nogle hjerner er uhyre følsomme over for koffein. Faktisk er
koffeinbetinget angst langt mere udbredt end almindeligt antaget. En
undersøgelse viste, at 30 procent af voksne brugere rapporterede
angst, fremkaldt af koffein. Så lidt som 250 milligram pr. dag -
blot 2½ kopper kaffe - kan udløse angst hos almindelige
mennesker. Langt mindre kan udløse eller forværre angst og
panikangst hos personer, der er særligt modtagelige for denne
lidelse.
Forskning ved National Institute of Mental Health viste endda,
at en dosis på 750 milligram (syv tilotte 1½ dl-kopper
kaffe) om dagen fremkaldte panikangst hos to ud af otte normale
forsøgspersoner, der ikke havde haft nogen forudgående
rapporterede anfald. Nylige engelske undersøgelser viser, at
koffein forværrer socialfobier.
Endvidere kan blot fem-seks kopper kaffe om dagen hos
særligt følsomme individer fremkalde såkaldt
»koffeinforgiftning«, en psykisk tilstand, der kendetegnes
ved nervøsitet, oprømthed, rastløshed, tachycardi
(uregelmæssig hjerterytme), søvnløshed,
psykomotorisk uro og usammenhængende tankegang og tale. Nogle
menneskers hjerner er simpelthen ude af stand til at tåle koffein.
Nogle mennesker kan virkelig have behov for medicin til at
lindre angst, men for et ukendt antal andre kan udeladelsen af et
middel koffein - gøre mere ,'Savn end tilføjeLsen af
andre. - John F. Greden, tidligere ved Walter Rced Army Medical Center
Hjernens reaktioner på koffein kan være nedarvede.
En nylig undersøgelse synes at vise, at arvelighed kan bidrage
med en tredjedel til halvdelen af tolerancen over for koffein, og om
man vil opleve abstinenssymptomer. Nylige hjernescanninger
afslører, at personer, som ikke kan tåle koffein,
nedbryder koffein på en afvigende måde. En ny
undersøgelse sammenlignede hjernescanningsbilleder af personer,
der indtog meget store mængder koffein, med billeder af personer,
der ikke kunne tåle koffein. De koffeinoverfølsomme
reagerede med »moderat til markant angst«, når de fik
den mængde koffein, der svarer tilomkring fem kopper kaffe for en
person på 60 kg. Scanningsbilleder viste desuden forstyrrelser i
den måde de omsatte koffein på; produktionen af en bestemt
kemisk forbindelse i hjernen forøgedes, og
blodtilstrømningen til bestemte områder i hjernen
mindskedes. Sådanne biologiske tegn kan bidrage til at forklare,
hvorfor koffein fremkalder angst og psykologiske lidelser hos visse
mennesker, påpegede forskerne.
Kortein, verdens mest benyttede, adfærdsmæssigt
aktive middel, fremkalder meget forskellige reaktioner hos forskellige
mennesker. - Larry Christensen, University of South Alabama
Koffein og søvn!
Uheldigvis kan koffein sætte hjernen i højeste
alarmberedskab, så man holder sig vågen, længe efter
at man ønsker at gå til ro. Det er ingen myte, at koffein
har forbindelse med kronisk søvnløshed. Hvis man er som
folk er flest, vil indtagelse af en kop stærk kaffe en time
før sengetid forstyrre søvnen. l en japansk
undersøgelse tog det forsøgspersoner, som indtog 150
milligram koffein, gennemsnitligt 126 minutter at falde i søvn,
sammenlignet med 29 minutter for dem, der ikke indtog koffein.
Koffeindrikkerne sov samlet omkring 4½ time, hvor de, der ikke
havde fået koffein, sov 7½ time. Elektriske målinger
af hjernen afslørede, at koffein fremkaldte afbrydelser i de
normale søvnmønstre og ændrede søvnens
kvalitet. Koffeinbrugere vendte og drejede sig mere og vågnede
oftere op i nattens løb.
Eftersom søvnberøvelse bevisligt skader
hjernecellerne, er indtagelse af koffein sidst på dagen ikke
nogen god ide.
Det bedste råd, man kan give, er ikke at indtage koffein
fra sidst på eftermiddagen, hvis man ønsker at sove godt
om natten.
Bemærk: Det er også korrekt, at nogle mennesker
kan indtage koffein uden nogensinde at have søvnproblemer. Deres
hjerner reagerer ikke så voldsomt på koffein som andres.
De vigtigste kilder til koffein
Kaffe:
Milligram
Brygget, 2,4 dl
135
Pulver-, 2,4 dl
95
Espresso, 0,3 dl
89
Koffeinfri, 2,4 dl
0,5
Te:
Alm. te, 2,4 dl
35-40
Iste, alle slags, 5 dl-flaske
48
Urtete, alle slags
0
Læskedrikke: 3,5 dl
Jolt Cola
71
Josta
58
Mountain Dew
55
Coca Cola Light
47
Coca Cola
45
Dr. Pepper
41
Sunkist Orange Soda
40
Pepsi-Cola
37
7-Up
0
Sprite
0
Chokolade
Mørk: 45 g
31
Mælke-: 45 g
10
Kakao: 2,4 dl
5
Kilde: The Center for Science in the Public Interest, baseret
på data fra The National Coffee Association, The NationalSoft
Drink Association, The Tea Council of the USA og informationer fra
fødemiddel- og læskedrikfirmaer, samt 1.1. Barone, H.R.
Roberts (1996): »Caffeine Consumption«, Food Chemistry and
Toxicology.
FAKTUM: Hvis man ammer, er det ikke nogen god ide at indtage
koffein,. den ender i mælken og i sidste ende i spædbarnets
hjerne, hvor den har samme virkning som på voksnes hjerner: Den
vil i hovedsagen holde spædbarnet vågent og helt oppe
på mærkerne.
Koffein og blodtrykket!
Den herskende opfattelse går ud på, at koffein kun
forhøjer blodtrykket forbigående, og at kroppen
vænner sig til koffeinen; følgelig skulle den ikke
udgøre nogen trussel på længere sigt for mennesker
med forhøjet blodtryk. En del eksperter, bl.a. psykiateren James
D. Lane fra Duke University Medical Center, er ikke enige heri. Lane
understreger, at hans undersøgelser viser, at regelmæssig
indtagelse af koffein kan hæve blodtrykket gennem længere
tid og øge det normale blodtryk med omkring ti point,
altså nok til, at en person må siges at tilhøre
kategorien af mennesker med forhøjet blodtryk.
Forøgelsen synes at være størst hos
ældre mennesker med forhøjet blodtryk, ifølge anden
forskning. En undersøgelse ved West Australian Heart Research
Institute i Perth viste, at det systoliske tryk var næsten fem
point højere og det diastoliske tryk tre point højere hos
ældre kaffedrikkere (3oo milligram koffein pr. dag eller fem
små kopper kaffe) end hos personer, der ikke drak kaffe.
Lane er helt overbevist om, at koffein er en overset
bidragyder til forhøjet blodtryk. Hans råd til folk med
forhøjet blodtryk: Nedsæt gradvist koffeinforbruget over
nogle uger og se, om blodtrykket skulle falde.
Koffein som hjernestyrker
Man bør skære ned på koffeinen, hvis:
* Man reagerer negativt på koffein, f.eks. i form af
anspændthed, skælven, angst, hovedpine, nervøsitet,
usikkerhed, nedstemthed, uoplagthed.
* Man oplever angsttilstande eller panikangst. Koffein kan
forværre angst og fremskynde panikangst hos følsomme
personer.
* Man har tendens til forhøjet blodtryk. Koffein kan give det
sidste skub over i varigt forhøjet blodtryk.
* Man er gravid eller ammer. Det kan være skadeligt for fosteret
og det diende barn.
KORT OG GODT: Som et middel til at kvikke hjernen op og
bekæmpe træthed er koffein et gavnligt og forholdsvis
uskadeligt psykoaktivt middel, der for de fleste mennesker ikke
frembyder nogen større sundhedsrisiko. For andre, der er mere
overfølsomme over for koffein, kan denne være en slags
hjernegift, der fremkalder angst, depression og psykiske lidelser.
Koffeinabstinenser er en almindelig overset årsag til hovedpine,
uoplagthed og nedstemthed hos både voksne og børn.
|
|