Hjernebeskyttende safter!

 

Man kan ikke altid bedømme en frugtsaft ud fra sin kilde. Forsøg viser, at kommerciel druesaft og tomatsaft havde langt højere antioxidant-kapacitet end friske røde druer og friske tomater. Men kommerciel appelsinsaft havde lavere antioxidant-kapacitet end friske appelsiner. Rødvin viste sig i øvrigt at have omtrent samme antioxidant-kapacitet som rød druesaft.

Af fem slags frugtsaft, der blev testet i laboratorierne på Tufts Universit, blev rød druesaft (Welch's 100% Concord) den overlegne vinder! Den har fire gange større antioxidant-kapacitet end de øvrige. Uheldigvis indeholder den også meget sukker. Grapefrugt-, tomat- og appelsinjuice havde stort set samme antioxidantaktivitet, og æblejuice havde noget mindre.

Bliv selv til en antioxidant!
Prøv at tænke på det på denne måde: Hele vores krop er udsat for konstante angreb fra frie radikal-forbindelser, som, for nu at sige det ligeud, stræber efter at gøre vores krop og hjerne harske, nøjagtig ligesom et stykke fedt kød, der har ligget for længe i varmen.

Men hvad nu, hvis man kunne opbygge beskyttende indre kræfter, der kunne afvise eller neutralisere disse evindelige kemiske angreb? Faktisk er det præcis, hvad man kan gøre. Det er nemlig det, der sker, hvis man fylder sig med antioxidanter. Forskerne har nu stærke beviser for, at indtagelse af masser af antioxidanter opbygger et usynligt biologisk panser, der medvirker til at aflede angreb på cellerne og især på det yderst følsomme hjernevæv. Man kan blive sin egen bedste antioxidant. Forholdsvis nye kommercielle blodprøver kan afsløre, hvor stærkt ens antioxidantforsvar er. (Se side 179 ang. hvordan man kan få foretaget sådan en blodanalyse.) Hvis man kunne analysere sit blod efter at have spist antioxidantrige frugter og grøntsager, ville det utvivlsomt vise sig, at antioxidanterne er blevet fordøjet og optaget. Men forskerne har nu fået bevis for, at indtagelse af antioxidantrige fødemidler styrker antioxidantbeskyttelsen, som målt ved ORAC-testen. Forskerne Ronald L. Prior og Guohua Cao ved Tufts University testede blodets antioxidant-kapacitet hos 36 sunde og raske mænd og kvinder i alderen 20-80 år. Gennem et år før undersøgelsen indledtes, havde forsøgspersonerne dagligt fået gennemsnitligt fem portioner frugter og grøntsager, indeholdende i alt 1.670 ORAC-enheder. I løbet af de 15 dage, testen varede, fordoblede de deres indtagelse til lO daglige portioner, svarende til i alt 3.300-3.500 ORAC-enheder dagligt. Det spændende resultat var, at dette og de påfølgende forsøg viste, at blodets antioxidant-kapacitet skød i vejret med 15-20 procent.

Interessant nok fandt Prior og Cao, at menneskers antiovdant-kapacitet kan flade ud, således at indtagelse af flere frugter og grøntsager ikke altid sætter den yderligere i vejret.

Hvor meget der skal til for at hæve antioxidant-aktiviteten, og hvor højt man kan sætte den op, er forskelligt for forskellige mennesker. Cao forklarer, at hver enkelt person har sit eget karakteristiske indre antioxidant-forsvarssystem, og at det afhænger af den enkelte persons særegne biologi, hvor meget man kan forbedre det ved at spise flere frugter og grøntsager. Hvis antioxidant-forsvaret er ringe, kan man styrke det mere, end hos en person med en på forhånd høj antioxidant-kapacitet, understreger han. "Hver enkelt krop regulerer antioxidant-forsvaret ud fra en lang række faktorer, herunder arvemæssige forhold.«

Hvor meget er nok?
Ifølge forsøg, gennemført på Tufts University, skal de fleste amerikanere indtage mere end 3.500 ORAC-enheder dagligt for markant at øge deres antioxidant-aktivitet, oplyser Prior. Indtagelse af 5.000-6.000 ORAC-enheder pr. dag ville i høj grad virke beskyttende. De fleste amerikanere får for øjeblikket omkring 1.200 ORACenheder dagligt, dvs. i gennemsnit omkring tre frugter og grøntsager pr. dag, ifølge vurderinger fra USA's landbrugsministerium. Antallet af ORAC-enheder, man indtager hver dag, afhænger naturligvis af, hvilke frugter og grøntsager man vælger. Som Prior påpeger »kan man vælge syv med lave værdier og måske kun få omkring 1.300 ORAC-enheder. Eller man kan spise syv med høje værdier og nå op på 6.000 ORAC-enheder eller mere.«

Det er ikke vanskeligt. Alene 2,3 dl blåbær giver 3.200 ORAC-enheder! Får man derudover 1,2 dl jordbær og en appelsin, er man allerede oppe på 5.500. Bemærk: Frugt har normalt højere antioxidant-kapacitet end grøntsager.

Budskabet går ikke længere blot ud på, at man skal spise frugt og grøntsager; nu foreligger der oplysninger, som sætter os i stand til at vælge dem med de bedste antioxidant-egenskaber, som medvirker til at forebygge celleødelæggelser.

KORT OG GODT: Ved indtagelse af frugt og grøntsager kan man på en enkel måde gøre noget virkelig effektivt for at redde hjernecellerne fra ødelæggelse. Og det kan gøres på meget kort tid - i løbet af nogle dage! Hos unge mennesker steg antioxidant-kapaciteten voldsomt på 5-6 dage. Hos personer på over 60 år tog det 1011 dage, inden antioxidant-kapaciteten havde nået dette niveau, ifølge forsøg på Tufts University.

Indtagelse af ca. 300 gram frisk spinat hævede blodets antioxidant-værdier mere end indtagelse af 1.250 milligram C-vitamin.

Ca. 225 gram jordbær fik drevet blodets antioxidanter lige så højt i vejret som efter indtagelse af 3½ dl rødvin.

Spinat og jordbær standser hjernesvækkelse!
Efterhånden som man bliver gammel, kan cellerne i centralnervesystemet begynde at fungere dårligere, også selvom man ikke lider af degenerative hjernelidelser, som f.eks. Alzheimers sygdom eller Parkinsons sygdom. En mulig årsag er, at neurotransmitter-receptorerne på cellemembranerne med alderen mister deres følsomhed, så de ikke længere er så effektive til at behandle nerveimpulser. Den underliggende årsag til denne forringelse i kommunikationen mellem cellerne synes både at være voldsommere angreb fra frie radikaler og en formindsket tilførsel af beskyttende antioxidanter. Et forskerhold under ledelse af James A. Joseph ved Tufts University opstillede den hypotese, at de måske kunne standse dette normale aldersbetingede tab af hjernefunktioner hos forsøgsdyr ved at give dem spinat, jordbær eller E-vitamin for at styrke antioxidant-forsvaret. Det var en fremragende hypotese med et bemærkelsesværdigt resultat og med meget spændende perspektiver.

Dyrene fik til at begynde med fire forskellige former for kost (kontrolkost/normal kost, spinat, jordbær eller E-vitamin) i seksmånedersalderen, hvilket svarer til 20-årsalderen for mennesker.

De fortsatte med denne kost i otte måneder - op i deres modne alder. Da rotterne var blevet 15 måneder gamle (40-45 år for mennesker), en alder, hvor deres hukommelsesfunktioner måtte forventes at svækkes, blev de underkastet en lang række test. En af disse test, hvor dyrene svømmer rundt i et dybt bassin og skal prøve at finde frem til en platform under overfladen, hvor de kan hvile sig, måler ændringerne i korttids- og langtidshukommelsen.

Det var helt tydeligt, at de dyr, der havde fået spinat gennem det halve af deres liv, demonstrerede en overlegen langtidshukommelse; de var langt bedre til at huske, hvor de kunne finde de skjulte platforme, end dem, der havde fået en anden kost, hvilket betyder, at spinatæderne havde bevaret mere af deres indlæringsevne. Det næstbedste fødemiddel til styrkelse af hukommelsen var jordbær.

For at se, om en yderst levende hukommelse afspejlede sig i hjernecellernes biologi, undersøgte James A. Joseph særlige områder i dyrenes hjerner, især det område, der kontrollerer de kognitive funktioner - det såkaldte neostriatum. Celler i dette område bliver usensitive eller trægere til at frigive kemiske signalstoffer, som f.eks. dopamin, i takt med at dyr og mennesker bliver ældre. Faktisk har rotters striatale celler mistet omkring 40 procent af deres evne til at reagere, når dyrene har nået en moden alder. Og ikke uventet viste dette sig faktisk at være tilfældet hos rotter, der havde fået en almindelig »kontrolkost«.

Men forbløffende nok udviste de dyr, der havde levet af spinat, jordbær og E-vitamin, ikke en sådan nedgang i hjernecellefunktionerne; de frigav dopamin, præcis som da de var yngre. Faktisk fik de dobbelt så høje resultater i test af deres striatale hjerneceller som dem, der havde fået »kontrolkost«. Mest effektivt til at beskytte hjernecellerne i denne henseende var spinat. De spinatædende gnavere klarede sig også bedst i en test af nervecellerne i lillehjernen, en del af hjernen, som styrer balance og koordination.

For første gang havde forskere kunnet vise, at indtagelse af spinat og jordbær havde en dybtgående indvirkning på forebyggelsen af den forventede svækkelse af hjernefunktioner og hukommelse, som sætter ind med alderen. Æren tilfalder ifølge James A. Joseph fødemidlernes langtidige antioxidant-aktivitet, som forhindrede skader på hjernecellerne. Men han bemærker også, at flavonoiderne i spinat og jordbær desuden kan gøre hjernecellemembranerne mere flydende (på samme måde som fiskeolie gør), hvilket antyder endnu en måde at standse aldersbetinget hjernesvækkelse på.

Det spændende perspektiver naturligvis, at hvis spinat og jordbær skaber sådanne mirakler i hjernerne hos små pattedyr, så vil de også gøre det i hjerner hos store pattedyr, nemlig mennesker. Hvor meget spinat eller jordbær skal der til for at forebygge en svækkelse af hjernefunktionerne? Ikke meget, viser det sig. For mennesker drejer det sig om en god halv liter jordbær pr. dag eller en stor portion spinatsalat. James A. Joseph hævder, at »kostmæssig indgriben med frugter og grøntsager kan spille en væsentlig rolle i forebyggelsen af de langtidige virkninger af oxidativ [frie radikalers] stress på hjernens funktioner.«

Interessant nok virkede E-vitamin, der ellers er kendt som en stærk antioxidant, kun i moderat omfang beskyttende på hjernesvækkelse hos dyrene. Det var mindre effektivt end både spinat og jordbær. Joseph antager, at fødemidlerne havde en bedre virkning, fordi de indeholder mange forskellige antioxidanter, der samvirker og fremkalder en synergistisk virkning (kraftigere virkning tilsammen end hver for sig).

KORT OG GODT: For at beskytte hjernen mod nedbrydning, skal man spise masser af bær, spinat og andre kraftigt farvede frugter og grøntsager med høj antioxidant-aktivitet.

Foryng hjernen - spis blåbær!
Næste spørgsmål er: Kan indtagelse af antioxidantrige frugter og grøntsager også rette op på hjernecelleskader, svigtende motoriske funktioner og hukommelsessvækkelse som følge af en normal aldring? Ja, det kan den, oplyser Joseph.

Når ens hjerne først en gang så småt er begyndt at vise svigtende funktionsevne, måske endda uden at man registrerer det, kan man så forynge den? Kan man faktisk genoprette en del af de svækkede funktioner? Kan man kort sagt reparere hjernens ødelagte kredsløb og give dem en del af deres mistede funktioner tilbage? Selv Joseph kom det ikke helt bag på, at jordbær og spinat forebyggede svækkelser. Men genopretning af sådanne aldersbetingede skader, der allerede var indtruffet, var en ganske anden sag. Han havde ikke kendskab til noget som helst, bortset måske fra visse former for stærk forsøgsmedicin, der nogensinde havde kunnet det eller måtte forventes at kunne gøre det. Men han syntes, at han ville undersøge sagen yderligere.

James A. Joseph besluttede sig for at prøve med blåbær denne gang. Helt nye analyser fra USA's landbrugsministerium havde afsløret, at blåbær havde helt ekstraordinære antioxiderende egenskaber, endda bedre end både jordbær og spinat. De udvalgte rotter var gamle - mellem 65 og 70 år, omregnet til menneske år - og havde aldersbetingede hjernesvækkelser, der havde ført til svækket hukommelse, nedsat motorisk koordination og forringet balanceevne. Gennem otte uger fik de enten en normal kontrolkost eller en kost, der indeholdt 1-2 procent kalorier fra ekstrakter af enten friske blåbær, jordbær eller spinat, forarbejdet til et frysetørret pulver og blandet op med dyrenes normale mad.

Ved afslutningen af forsøget blev dyrene testet igen. Det utænkelige havde fundet sted. Alle de rotter, der havde spist blåbær, jordbær eller spinat, udviste bedre mentale evner end ved starten af forsøget. Deres mentale svækkelse var med andre ord i overvældende grad blevet vendt. Deres hjerner fungerede nu på et langt yngre aldersniveau.

Hvor meget yngre? Hvor meget blev der rettet op på deres hjernesvækkelser? »En del af dem var så godt som »unge«, og en del var så godt som »midaldrende eller mindst midaldrende«. Jeg har aldrig set noget lignende,« siger en forbløffet Joseph.

Med andre ord, De reparerede hjernens maskineri?
"Ja"
Og hvor meget fik de at spise, omregnet til menneskelige forhold?
»Kun omkring 1,2 dl blåbær om dagen.« Kan det virkelig være rigtigt?

»Ja, det er helt utroligt.« Alle tre frugter og grøntsager - blåbær, spinat og jordbær - forbedrede korttidshukommelsen - den type hukommelse, vi bruger for at huske telefonnumre længe nok til at taste dem. Men kun blåbær rettede op på svækkelser i koordination og balanceevne. Dette er ganske uhørt, eftersom den motoriske koordinationsevne typisk begynder at svækkes allerede i en moden alder, og man ikke kender nogen måder at forebygge eller genoprette denne svækkelse på. Den kendsgerning, at blåbær ser ud til at kunne gøre det, er en meget opsigtsvækkende opdagelse. Således er gamle rotter kun i stand til at bevæge sig hen ad en smal stang i fem sekunder, inden de mister balancen og falder ned. Efter at have spist blåbær gennem to måneder kunne de holde sig oppe på stangen i over dobbelt så lang tid, nemlig i elleve sekunder.

Da Joseph iværksatte en nærmere undersøgelse, fandt han flere markante beviser på blåbær-fænomenet. Undersøgelser af dyrenes hjerner viste tydeligt konkrete celleforandringer, som havde forbindelse med deres mentale foryngelse. Han påviste, at hjernecelle-receptorernes følsomhed var blevet delvis genoprettet. En stor del af hjernens hensygnede kredsløb virkede med andre ord igen, hvilket viste sig i deres forbedrede mentale evner.

Nu besluttede han at sætte blåbær på endnu en prøve. Han udsatte først dyrehjerneceller for en giftig substans, som normalt forårsager omfattende frie radikal-skader i hjerneceller, bl.a. den frygtede kalcium-fejlregulering, der medvirker til at ødelægge menneskelige hjerneceller og fremme demens. Og ødelæggelserne indfandt sig, ganske som forventet. Derpå hældte han blåbærekstrakt ud over de ødelagte celler. Da han testede dem igen, havde den demensfremkaldende giftvirkning fuldstændig fortaget sig efter at være blevet neutraliseret af blåbærrene.

»Naturligvis var jeg forbløffet. Jeg kender ikke til nogen som helst andre stoffer, der vil kunne rette op på defekter i motorisk adfærd og kognitive funktioner som følge af aldring. Det er det eneste stof, jeg nogensinde har set, som kan gøre dette - og jeg har været på udkig i 22 år.« Andre hjerneforskere er nu også i gang med at teste blåbærs egenskaber for at se, om disse kan forebygge eller rette op på Alzheimer-lignende hjerneskader hos dyr.

Carotenoider på hjernen!
Der foreligger rigeligt med forskningsresultater, der viser, at det, som forskerne på Tufts University opdagede fandt sted hos dyr, også finder sted hos mennesker. Blandt 1.400 ældre mænd og kvinder var de klogeste dem, der havde de højeste niveauer i blodet af nogle frugt og grøntsags-antioxidanter ved navn carotenoider (beta- og alfacaroten, lutein, zeaxanthin, cryptoxanthin og lycopen), ifølge forsøg ved den franske regerings lægevidenskabelige forskningsinstitut (INSERM). De personer, der havde det højeste carotenoid-indhold i blodet, og følgelig havde indtaget flest frugter og grøntsager, klarede sig 35-40 procent bedre i test af logisk tænkning og visuelopmærksomhed end dem, der havde de laveste niveauer af carotenoider i blodet. Formodentlig giver det store carotenoidindhold en bedre fungerende hjerne ved at skærme hjerneceller mod aldersbetingede skader efter frie radikaler.

Antioxidanter forudbestemmer hukommelse!
På lignende måde fandt schweiziske forskere for nylig, at højt indhold i blodet af antioxidanterne C-vitamin og betacaroten faktisk forudbestemte en velfungerende hukommelse i alderdommen. l en stor fortløbende undersøgelse af aldring testede Walter J. Perrig og hans kolleger ved universitetet i Bern for nylig hukommelsesfunktionen hos 442 sunde og raske mænd og kvinder i alderen 65-94 år. Perrig sammenlignede deres hukommelsespræstationer med blodprøver, taget dels kort tid i forvejen, dels 22 år tidligere. Det var ganske markant, at de, der havde haft størst indhold i blodet af C-vitamin og betacaroten på begge tidspunkter, klarede sig bedst i hukommelsestest, der inddrog genkaldelse, genkendelse og ordforråd. Mange antioxidanter i blodet var med andre ord en nøjagtig prognose for en godt fungerende hukommelse to årtier senere. Forskerne konkluderede, at disse antioxidanter »spiller en vigtig rolle under hjernens aldring ... ved at forebygge fremadskridende kognitive svækkelser.« Kort sagt, hvis man ønsker at bevare en usvækket hukommelse, når man bliver gammel, skal man blot indtage masser af antioxidanter, især C-vitamin og betacaroten.