Antioxidanter fortæller generne, hvad de skal gøre!

 

En anden spændende ny opdagelse går ud på, at antioxidanter kan medvirke til at afgøre, om bestemte gener, vi har, aktiveres og begynder at lave ulykker, herunder fremkalde hjernelidelser. Ofte hører vi, at visse gener er blevet sat i forbindelse med bestemte sygdomme, bl.a. amyotrofisk lateralsklerose, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og Huntingtons chorea, og desuden forskellige kræftformer, gigt, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det ser ud til, at næsten enhver sygdom kan have en genetisk komponent.

Hvad mange mennesker ikke er klar over, er, at selvom man har genet, behøver det ikke nødvendigvis at blive aktiveret eller »sætte sig igennem«. Et gen er ikke skæbnebestemmende! Et gen giver måske først ophav til problemer, når det provokeres til det. Forskerne ved nu, at visse faktorer udløser aktivering af sygdomsfremkaldende gener. Her spiller de frie radikaler en stor rolle. Hvis et frit radikal eller en anden trusselsfaktor ikke direkte skader en celles genetiske materiale, kan genet forblive i ro og være uskadeligt. Dette betyder også, at antioxidanter er et sikkert bolværk mod genudløste sygdomme, fordi de forhindrer frie radikaler i at bevæge sig gennem cellekernens membran og ind i det område, hvor generne eller DNA'et befinder sig. Hvis de angribende frie radikaler ikke kan nå ind til generne, kan de heller ikke beskadige dem og påvirke dem til at skabe kaos. Derfor sker der ikke noget, uanset hvor genetisk udsat man ellers måtte være. Forskerne har nu klarlagt, at en af antioxidanternes allermest betydningsfulde roller er at sørge for, at generne ikke sætter sig igennem og derved udIøser sygdomstilstande.

KORT OG GODT: Antioxidanter kan beskytte os mod dispositioner for genetisk betingede lidelser, herunder hjernelidelser, ved at hindre, at de sygdomsfremmende gener »sætter sig igennem« eller aktiveres.

Hvordan kan forskerne nu vide, at neurologiske funktionssvigt skyldes skader efter frie radikaler? De kan se dem. De har dokumenteret, at frie radikalers aktivitet er en central proces i hjerner hos mennesker, der lider af degenerative hjernesygdomme, som f.eks. amyotrofisk lateralsklerose, Parkinsons sygdom og i ganske særlig grad Alzheimers sygdom.

Når hjerneforskere ved Sanders-Brown Center on Aging ved University of Kentucky undersøger tyndsnit fra Alzheimer-patienters hjerner, finder de meget tydelige beviser på de frie radikalers aktivitet. I en sammenligning af l3 Alzheimer-hjerner med 10 normale hjerner, påviste forskerne høje niveauer af bestemte stoffer, som er tegn på lipid-peroxidering, de frie radikalers uhyggelige fingeraftryk, i alle dele af alle Alzheimer-hjernerne på nær en. Endvidere kunne de iagttage forøget antioxidant-aktivitet efter stærke kamp-enzymer, som f.eks. katalase. Desuden var det ganske tydeligt, at de antioxidantiske enzymer var til stede i størst tal i lige netop de områder, hvor cellernes fedt-peroxidering var mest voldsom, hvilket tyder på, at hjernen havde udkommanderet alle ledige reserver i et heroisk forsøg på at afværge den enorme ødelæggelse, men havde måttet give op - eftersom den omfattende destruktion af hjerneceller fremgik meget tydeligt.

Red hjernen: Spis frugt og grøntsager!
Hvor får man de antioxidanter, der bekæmper frie radikaler, som kan ødelægge vores hjerner? Naturen har sørget for en hær af antioxidanter i vores fødemidler. Frugter og grøntsager er fyldt med antioxidanter, herunder vitaminer og andre, mere eksotiske kemiske forbindelser, man kalder for carotenoider og polyfenoler. Der foreligger overvældende videnskabelige beviser på, at indtagelse af antioxidantrige frugter og grøntsager og/eller indtagelse af antioxiderende vitaminer kan beskytte mod skader efter frie radikaler, der kan føre til sygdom og død. De mennesker, der spiser flest frugter og grøntsager, har normalt den laveste forekomst af kræft, forhøjet blodtryk, hjertelidelse, kronisk leddegigt, diabetes og for tidlig død. Eksempelvis er det velunderbygget, at en høj indtagelse af frugter og grøntsager kan nedbringe risikoen for udvikling af forskellige kræftformer til det halve! De fleste forskere mener, at frugter og grøntsager styrker antioxidant-aktiviteten, som forhindrer de kræft- og sygdomsfremmende skader efter frie radikaler.

Antioxidanter kan kort sagt bremse aldringsprocesserne i hele kroppen og er særlig nødvendige for hjernen.

Først i de seneste ti år er forskerne begyndt at kigge nærmere på frugter og grøntsager for at finde frem til de magiske kemiske forbindelser (ud over vitaminer og mineraler), som er grundlaget for deres vældige antioxiderende virkninger. Mange kraftige antioxidanter er blevet afdækket.

Blandt de såkaldte carotenoider finder vi betacaroten, alfacaroten, Iycopen, lutein og zeaxanthin. En vældig familie, bestående af omkring 4.000 antioxidanter, som man kalder for flavonoider, er koncentreret i kraftigt farvede frugter og grøntsager og anses for at være hovedansvarlige for disses antioxiderende egenskaber. Pionerforskere ved USA's landbrugsministerium i Beltsville i Maryland har analyseret mange fødemidler for at finde og sætte tal på specielle eksotiske antioxidanter, som f.eks. Iycopen i tomater og lutein i grønne bladgrøntsager. Derfor ved man nu, hvor store mængder af disse kraftige carotenoider der findes i forskellige plantefødemidler.

Men gennem banebrydende forskning har landbrugsforskere ved Tufts University i Boston nu udviklet en metode til analyse af hvert enkelt fødemiddel, ikke for de enkelte antioxidanter, de hver især indeholder, men for deres overordnede »antioxidant-aktivitet«. Efter at have blandet tre prøver sammen af et specifikt fødemiddel, som f.eks. spinat eller jordbær fra supermarkedet, sender forskerne mos og ekstrakt gennem en »højtryks-væskekromatograf« - et apparat, der analyserer, hvor effektivt og hvor hurtigt antioxidanter i det analyserede fødemiddel neutraliserer frie radikaler, som f.eks. peroxyl- og hydroxyl-radikaler, den type, vi danner under vores normale stofskifte. Denne test, påpeger dens opfinder, forskeren Guohua (Howard) Cao fra USA's landbrugsministerium, registrerer alle de traditionelle antioxidanter, som f.eks. C-vitamin, E-vitamin, betacaroten og glutathion, og klarlægger et fødemiddels totale antioxidant-kapacitet, dets såkaldte ORAC (oxygen radical absorbency capacity). Hvert enkelt fødemiddel får således tildelt en ORAC-værdi. Denne ORAC-værdi angiver, hvor godt naturen har udrustet det pågældende fødemiddel med evner til at neutralisere de celleødelæggende frie radikaler. Højest på skalaen finder vi frugter og grøntsager.

Det afgørende er ikke længere blot, hvor meget antioxiderende betacaroten eller Iycopen eller anthocyanin et fødemiddel indeholder. Det, der virkelig tæller, er den totale mængde antioxidanter, vi får fra det.

Øverst på listen over kraftige antioxidant-fødemidler, som klarlagt ud fra ORAC-testen, ligger: svesker, rosiner, blåbær, brombær, hvidløg, grønkål, tranebær, jordbær, spinat og hindbær - som regel de frugter og grøntsager, der har de kraftigste farver - og desuden te og rødvin. Guohua Cao forklarer, at selve pigmentet er en stærk antioxidant. Eksperter har desuden fundet ud af, at et fødemiddels samlede antioxidant-kapacitet kan være langt kraftigere end summen af dets enkelte antioxidantkomponenter. Frugter og grøntsager indeholder en kompleks blanding af utallige antioxidanter, der samvirker og forstærker hinanden og derved giver en antioxiderende virkning, der langt overstiger den simple sammenlagte værdi. ORAC-testen tager højde for dette forhold.

De bedste hjernebeskyttende frugter og grøntsager!
På side l60-l6l er anført 53 frugter og grøntsager i rangorden, ifølge test ved Tufts University, efter deres antioxidant-kapacitet (ORAC) - evnen til at bekæmpe frie radikalforbindelser, der angriber hjernecellerne.

Kalorier og antioxidanter!
Hvorfor rangerer svesker og rosiner så højt i antioxidant-kapacitet? Fordi tørring fjerner vand og koncentrerer deres antioxidanter. Blommer, som bliver til svesker, når de tørres, har kun l6 procent så høj ORAC-værdi. Det samme gælder druer, som bliver til rosiner. Tørret frugt er altså en effektiv måde at skaffe kroppen antioxidanter på, selvom de også giver lidt ekstra kalorier. Når man indtager 3.240 ORAC-enheder i form af 2,3 dl blåbær, indtager man 82 kalorier; den tilsvarende ORAC-værdi i syv svesker giver l40 kalorier. Den bedste måde at fylde sig med antioxidanter på, uden at få alt for mange kalorier, er ved at drikke te.

Super-antioxidanter blandt frugter og grøntsager

                                                                                                    ORAC-enheder
                             Pr. 100 gram                                             pr. Stk eller portion
1. Svesker                          5770              1 udstenet sviske                            462
2. Rosiner                          2830              0,6 dl                                            1019
3, Blåbær                           2234              1,2 dl                                            1620
4. Brombær                       2036               1,2 dl                                            1466
5. Hvidløg                         1939               1 fed                                                 58
6. Grønkål                         1770               1,2 dl kogt                                    1150
7. Tranebær                       1750               1,2 dl                                              831
8. Jordbær                         1536                1,2 dl                                            1144
9. Spinat, rå                       1210                2,3 dl                                              678
10. Hindbær                       1227               1,2 dl                                               755
11. Rosenkål                        670               1 rosenkål                                        206
12. Blomme                         949               1 blomme                                         626
13. Lucernespirer                 931               2,3 dl                                              307
14. Spinat, dampet               909               1,2 dl dampet                                 1089
15. Broccolibuketter            888               1,2 dl kogt                                       817
16. Rødbeder                       841               1,2 dl kogt, snittede                         715
17. Avocado                        782                ½ avocado                                      149
18. Appelsin                         750                1 appelsin                                        982
19. Drue, rød                        739                10 druer                                          177
20. Peberfrugt, rød                731               1 mlst peber                                     540
21. Kirsebær                         670                10 kirsebær                                      455
22. Kiwifrugt                        602                1 kiwifrugt                                       458
23. Baked beans                    503                1,2 dl                                              640
24. Grapefrugt, lyserød         483                ½ grapefrugt                                   580
25. Bønner, kidney                460                1,2 dl kogte                                     400
26. Løg                                 449                1,2 dl hakkede                                 360
27. Druer, grønne                 449                10 druer                                          107
28. Majs                               402                1,2 dl kogt                                       330
29. Aubergine                      386                 1,2 dl kogt                                       185
30. Blomkål                         377                 1,2 dl kogt                                       234
                                                                   1,2 dl rå                                          188
31 . Ærter, frosne                 364                 1,2 dl kogte                                     291
32. Kartofler                         313                 1,2 dl kogte                                    244
33. Kartofler, søde                301                 1,2 dl kogte                                    301
34. Kål                                 298                  1,2 dl rå                                         105
35. Hovedsalat                     262                  10 blade                                         200
36. Cantaloup-melon            252                  ½ melon                                         670
37. Banan                             221                  1 banan                                          252
38. Æble                               218                  1 mlst æble                                    300
39. Tofu                               213                  1,2 dl                                             195
40. Gulerødder                     207                  1,2 dl rå                                         115
                                                                    1,2 dl kogte                                    160
41. Bønner, snitte                 201                  1,2 dl kogte                                    125
42. Tomat                            189                  1 mlst tomat                                    233
43. Squash                           176                   1,2 dl rå                                          115
44. Abrikoser                       164                   3 rå                                                 175
45. Fersken                          158                   1 mlst fersken                                  137
46. Squash, gul                    150                   1,2 dl kogt                                       183
47. Bønner, lima-                 136                   1,2 dl                                               115
48. Salat, iceberg                 116                    5 store blade                                   116
49. Pære                              134                    1 mlst pære                                     222
50. Vandmelon                     104                   1/16 25 cm diam.                             501
51. Melon, honning                97                    1/10 melon                                      125
52. Bladselleri                        61                    1,2 dl tern                                       60
53. Agurk                              54                    1,2 dl snittet                                    28