| |
En anden spændende ny opdagelse går ud på,
at antioxidanter kan medvirke til at afgøre, om bestemte gener,
vi har, aktiveres og begynder at lave ulykker, herunder fremkalde
hjernelidelser. Ofte hører vi, at visse gener er blevet sat i
forbindelse med bestemte sygdomme, bl.a. amyotrofisk lateralsklerose,
Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og Huntingtons chorea, og desuden
forskellige kræftformer, gigt, diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Det ser ud til, at næsten enhver sygdom kan have en genetisk
komponent.
Hvad mange mennesker ikke er klar over, er, at selvom man har
genet, behøver det ikke nødvendigvis at blive aktiveret
eller »sætte sig igennem«. Et gen er ikke
skæbnebestemmende! Et gen giver måske først ophav
til problemer, når det provokeres til det. Forskerne ved nu, at
visse faktorer udløser aktivering af sygdomsfremkaldende gener.
Her spiller de frie radikaler en stor rolle. Hvis et frit radikal eller
en anden trusselsfaktor ikke direkte skader en celles genetiske
materiale, kan genet forblive i ro og være uskadeligt. Dette
betyder også, at antioxidanter er et sikkert bolværk mod
genudløste sygdomme, fordi de forhindrer frie radikaler i at
bevæge sig gennem cellekernens membran og ind i det område,
hvor generne eller DNA'et befinder sig. Hvis de angribende frie
radikaler ikke kan nå ind til generne, kan de heller ikke
beskadige dem og påvirke dem til at skabe kaos. Derfor sker der
ikke noget, uanset hvor genetisk udsat man ellers måtte
være. Forskerne har nu klarlagt, at en af antioxidanternes
allermest betydningsfulde roller er at sørge for, at generne
ikke sætter sig igennem og derved udIøser sygdomstilstande.
KORT OG GODT: Antioxidanter kan beskytte os mod dispositioner
for genetisk betingede lidelser, herunder hjernelidelser, ved at
hindre, at de sygdomsfremmende gener »sætter sig
igennem« eller aktiveres.
Hvordan kan forskerne nu vide, at neurologiske funktionssvigt
skyldes skader efter frie radikaler? De kan se dem. De har
dokumenteret, at frie radikalers aktivitet er en central proces i
hjerner hos mennesker, der lider af degenerative hjernesygdomme, som
f.eks. amyotrofisk lateralsklerose, Parkinsons sygdom og i ganske
særlig grad Alzheimers sygdom.
Når hjerneforskere ved Sanders-Brown Center on Aging ved
University of Kentucky undersøger tyndsnit fra
Alzheimer-patienters hjerner, finder de meget tydelige beviser på
de frie radikalers aktivitet. I en sammenligning af l3
Alzheimer-hjerner med 10 normale hjerner, påviste forskerne
høje niveauer af bestemte stoffer, som er tegn på
lipid-peroxidering, de frie radikalers uhyggelige fingeraftryk, i alle
dele af alle Alzheimer-hjernerne på nær en. Endvidere kunne
de iagttage forøget antioxidant-aktivitet efter stærke
kamp-enzymer, som f.eks. katalase. Desuden var det ganske tydeligt, at
de antioxidantiske enzymer var til stede i størst tal i lige
netop de områder, hvor cellernes fedt-peroxidering var mest
voldsom, hvilket tyder på, at hjernen havde udkommanderet alle
ledige reserver i et heroisk forsøg på at afværge
den enorme ødelæggelse, men havde måttet give op -
eftersom den omfattende destruktion af hjerneceller fremgik meget
tydeligt.
Red hjernen: Spis frugt og grøntsager!
Hvor får man de antioxidanter, der bekæmper frie radikaler,
som kan ødelægge vores hjerner? Naturen har sørget
for en hær af antioxidanter i vores fødemidler. Frugter og
grøntsager er fyldt med antioxidanter, herunder vitaminer og
andre, mere eksotiske kemiske forbindelser, man kalder for carotenoider
og polyfenoler. Der foreligger overvældende videnskabelige
beviser på, at indtagelse af antioxidantrige frugter og
grøntsager og/eller indtagelse af antioxiderende vitaminer kan
beskytte mod skader efter frie radikaler, der kan føre til
sygdom og død. De mennesker, der spiser flest frugter og
grøntsager, har normalt den laveste forekomst af kræft,
forhøjet blodtryk, hjertelidelse, kronisk leddegigt, diabetes og
for tidlig død. Eksempelvis er det velunderbygget, at en
høj indtagelse af frugter og grøntsager kan nedbringe
risikoen for udvikling af forskellige kræftformer til det halve!
De fleste forskere mener, at frugter og grøntsager styrker
antioxidant-aktiviteten, som forhindrer de kræft- og
sygdomsfremmende skader efter frie radikaler.
Antioxidanter kan kort sagt bremse aldringsprocesserne i hele
kroppen og er særlig nødvendige for hjernen.
Først i de seneste ti år er forskerne begyndt at
kigge nærmere på frugter og grøntsager for at finde
frem til de magiske kemiske forbindelser (ud over vitaminer og
mineraler), som er grundlaget for deres vældige antioxiderende
virkninger. Mange kraftige antioxidanter er blevet afdækket.
Blandt de såkaldte carotenoider finder vi betacaroten,
alfacaroten, Iycopen, lutein og zeaxanthin. En vældig familie,
bestående af omkring 4.000 antioxidanter, som man kalder for
flavonoider, er koncentreret i kraftigt farvede frugter og
grøntsager og anses for at være hovedansvarlige for disses
antioxiderende egenskaber. Pionerforskere ved USA's
landbrugsministerium i Beltsville i Maryland har analyseret mange
fødemidler for at finde og sætte tal på specielle
eksotiske antioxidanter, som f.eks. Iycopen i tomater og lutein i
grønne bladgrøntsager. Derfor ved man nu, hvor store
mængder af disse kraftige carotenoider der findes i forskellige
plantefødemidler.
Men gennem banebrydende forskning har landbrugsforskere ved
Tufts University i Boston nu udviklet en metode til analyse af hvert
enkelt fødemiddel, ikke for de enkelte antioxidanter, de hver
især indeholder, men for deres overordnede
»antioxidant-aktivitet«. Efter at have blandet tre
prøver sammen af et specifikt fødemiddel, som f.eks.
spinat eller jordbær fra supermarkedet, sender forskerne mos og
ekstrakt gennem en »højtryks-væskekromatograf«
- et apparat, der analyserer, hvor effektivt og hvor hurtigt
antioxidanter i det analyserede fødemiddel neutraliserer frie
radikaler, som f.eks. peroxyl- og hydroxyl-radikaler, den type, vi
danner under vores normale stofskifte. Denne test, påpeger dens
opfinder, forskeren Guohua (Howard) Cao fra USA's landbrugsministerium,
registrerer alle de traditionelle antioxidanter, som f.eks. C-vitamin,
E-vitamin, betacaroten og glutathion, og klarlægger et
fødemiddels totale antioxidant-kapacitet, dets såkaldte
ORAC (oxygen radical absorbency capacity). Hvert enkelt
fødemiddel får således tildelt en ORAC-værdi.
Denne ORAC-værdi angiver, hvor godt naturen har udrustet det
pågældende fødemiddel med evner til at neutralisere
de celleødelæggende frie radikaler. Højest på
skalaen finder vi frugter og grøntsager.
Det afgørende er ikke længere blot, hvor meget
antioxiderende betacaroten eller Iycopen eller anthocyanin et
fødemiddel indeholder. Det, der virkelig tæller, er den
totale mængde antioxidanter, vi får fra det.
Øverst på listen over kraftige
antioxidant-fødemidler, som klarlagt ud fra ORAC-testen, ligger:
svesker, rosiner, blåbær, brombær, hvidløg,
grønkål, tranebær, jordbær, spinat og
hindbær - som regel de frugter og grøntsager, der har de
kraftigste farver - og desuden te og rødvin. Guohua Cao
forklarer, at selve pigmentet er en stærk antioxidant. Eksperter
har desuden fundet ud af, at et fødemiddels samlede
antioxidant-kapacitet kan være langt kraftigere end summen af
dets enkelte antioxidantkomponenter. Frugter og grøntsager
indeholder en kompleks blanding af utallige antioxidanter, der
samvirker og forstærker hinanden og derved giver en
antioxiderende virkning, der langt overstiger den simple sammenlagte
værdi. ORAC-testen tager højde for dette forhold.
De bedste hjernebeskyttende frugter og grøntsager!
På side l60-l6l er anført 53 frugter og grøntsager
i rangorden, ifølge test ved Tufts University, efter deres
antioxidant-kapacitet (ORAC) - evnen til at bekæmpe frie
radikalforbindelser, der angriber hjernecellerne.
Kalorier og antioxidanter!
Hvorfor rangerer svesker og rosiner så højt i
antioxidant-kapacitet? Fordi tørring fjerner vand og
koncentrerer deres antioxidanter. Blommer, som bliver til svesker,
når de tørres, har kun l6 procent så høj
ORAC-værdi. Det samme gælder druer, som bliver til rosiner.
Tørret frugt er altså en effektiv måde at skaffe
kroppen antioxidanter på, selvom de også giver lidt ekstra
kalorier. Når man indtager 3.240 ORAC-enheder i form af 2,3 dl
blåbær, indtager man 82 kalorier; den tilsvarende
ORAC-værdi i syv svesker giver l40 kalorier. Den bedste
måde at fylde sig med antioxidanter på, uden at få
alt for mange kalorier, er ved at drikke te.
Super-antioxidanter blandt frugter og grøntsager
ORAC-enheder
Pr.
100 gram
pr.
Stk eller portion
1. Svesker
5770
1
udstenet sviske
462
2. Rosiner
2830
0,6
dl
1019
3, Blåbær
2234
1,2
dl
1620
4. Brombær
2036
1,2
dl
1466
5. Hvidløg
1939
1
fed
58
6. Grønkål
1770
1,2
dl kogt
1150
7. Tranebær
1750
1,2
dl
831
8. Jordbær
1536
1,2
dl
1144
9. Spinat, rå
1210
2,3
dl
678
10. Hindbær
1227
1,2
dl
755
11. Rosenkål
670
1
rosenkål
206
12. Blomme
949
1
blomme
626
13. Lucernespirer
931
2,3
dl
307
14. Spinat, dampet
909
1,2
dl dampet
1089
15. Broccolibuketter
888
1,2
dl kogt
817
16. Rødbeder
841
1,2
dl kogt, snittede
715
17. Avocado
782
½
avocado
149
18. Appelsin
750
1
appelsin
982
19. Drue, rød
739
10
druer
177
20. Peberfrugt, rød
731
1
mlst peber
540
21. Kirsebær
670
10
kirsebær
455
22. Kiwifrugt
602
1
kiwifrugt
458
23. Baked beans
503
1,2
dl
640
24. Grapefrugt, lyserød
483
½
grapefrugt
580
25. Bønner, kidney
460
1,2
dl kogte
400
26. Løg
449
1,2
dl hakkede
360
27. Druer, grønne
449
10
druer
107
28. Majs
402
1,2
dl kogt
330
29. Aubergine
386
1,2
dl kogt
185
30. Blomkål
377
1,2
dl kogt
234
1,2
dl rå
188
31 . Ærter, frosne
364
1,2
dl kogte
291
32. Kartofler
313
1,2
dl kogte
244
33. Kartofler, søde
301
1,2
dl kogte
301
34. Kål
298
1,2
dl rå
105
35. Hovedsalat
262
10
blade
200
36. Cantaloup-melon
252
½
melon
670
37. Banan
221
1
banan
252
38. Æble
218
1
mlst æble
300
39. Tofu
213
1,2
dl
195
40. Gulerødder
207
1,2
dl rå
115
1,2
dl kogte
160
41. Bønner, snitte
201
1,2
dl kogte
125
42. Tomat
189
1
mlst tomat
233
43. Squash
176
1,2
dl rå
115
44. Abrikoser
164
3
rå
175
45. Fersken
158
1
mlst fersken
137
46. Squash, gul
150
1,2
dl kogt
183
47. Bønner, lima-
136
1,2
dl
115
48. Salat, iceberg
116
5
store blade
116
49. Pære
134
1
mlst pære
222
50. Vandmelon
104
1/16
25 cm diam.
501
51. Melon, honning
97
1/10
melon
125
52. Bladselleri
61
1,2
dl tern
60
53. Agurk
54
1,2
dl snittet
28
|
|