Hvad kan man gøre for at undgå denne trussel mod hjernen? Hvad er det der får blodsukker og insulin til at stige voldsomt og holde sig på abnormt farlige niveauer? Tydeligvis indvirker vores genetiske sammensætning på blodsukkeret. Visse mennesker er velsignet fra fødslen med en perfekt blodsukkerregulering. Andre er genetisk mere udsatte for at udvikle insulinresistens og diabetes. Men generne er langtfra hele vores skæbne. Vores livsstil herunder de fødemidler, vi spiser, kan i voldsom grad påvirke blodsukker- og insulinniveauerne og overskygge en medfødt disposition for sådanne lidelser. Faktisk viser forskningsresultater, at den øgede forekomst af insulinresistens og diabetes har nøje forbindelse med kosten. Ved at skære ned på mættede animalske fedtstoffer kan man komme langt i retning af at forebygge og rette op på insulinresistens og diabetes. Også de kulhydrater, man spiser - søde sager og stivelse - er afgørende, fordi kulhydrater, især af den »forkerte" type, kan øge niveauet af blodsukker og insulin, hvilket ofte fører til vedvarende forhøjet blodsukker, insulinresistens og diabetes og muligvis også en svækket mentalfunktion.

Hjernediabetes?
Det er en ny og kontroversielopfattelse: at insulin påvirker hukommelse, indlæring og de almindelige hjernefunktioner langt mere dybtgående, end man hidtil har troet. Nogle forskere hævder endda, at hjerneceller, præcis ligesom andre celler, behøver insulin for at omsætte glukose - en opfattelse, der går stik imod den konventionelle mening gennem mange år. Disse forskere antager, at utilstrækkeligt eller »lavspændt" insulin kunne berøve hjernecellerne den nødvendige glukose, hvilket fører til et delvist strømsvigt eller »delvist blackout" i hjernen med påfølgende svækket signaloverførsel, et brat fald i indlæringsevnen og hukommelsessvigt af samme type, som kendes fra aldersbetinget svækkelse og Alzheimers sygdom. Kort sagt: Hukommelsesforstyrrelser på grund af uvirksomt insulin i hjernecellerne kunne være en slags hjerne»diabetes" eller -prædiabetes. Det er i hvert fald, hvad neuroforskeren Siegfried Hoyer fra universitetet i Heidelberg i Tyskland antager. Han finder, at rotter med hjerner, der er gjort resistente eller ufølsomme over for insulin, hurtigt udviser hukommelsessvækkelse, som videreudvikles til en Alzheimer-lignende tilstand. Både han og neuroforskeren Suzanne Craft fra University of Washington har fundet insulinforstyrrelser i hjerner hos Alzheimer-patienter.

»Vi mener, at visse tilfælde af Alzheimers sygdom minder meget om diabetes mellitus,<" understreger Hoyer.

Hjerneskadende stoffer i kosten!
Vores moderne kost er et minefelt af farer for et normalt blodsukker og helt ude af trit med vore fjerne forfædres kost. Den kost der tidligt i vores udviklingshistorie dannede vores hjerner med deres store behov for glukose, var rig på kulhydrater - lige så rig som vores - nemlig ca. 65 procent af kalorieindtaget. Forskellen ligger i typen af kulhydrater. Fortidens kulhydrater stammede fra frugter, grøntsager og bønner, og desuden fra honning. Vores stammer fra hvidt sukker og fint forædlet mel som omdannes til kornprodukter, brød og andet bagværk, der får blodets glukose til at skyde lodret i vejret. Selvom korn- og mælkeprodukter er »nye", rent udviklingshistorisk, var selv de for titusind år siden helt anderledes i deres indvirkning på blodsukkeret. Det drejede sig for det meste om hele korn og kerner og yoghurt; de gav derfor de gradvise stigninger i blodsukkeret som var forenelige med en god hjernefunktion. Vore dages fødevarer, som f.eks. brød, er fremstillet af yderst finmalet mel som suser lige igennem vores fordøjelsessystem og får blodsukkeret til at stige voldsomt.

Med fremkomsten af hurtigtarbejdende valsemøller i det 19. århundrede blev det muligt at fremstille så fint hvidt mel, at det lignede og føltes som talkum. ... Følgelig ... blev blodsukkerstigningen efter et måltid større og længerevarende, således at bugspytkirtlen blev stimuleret til at danne mere insulin. ... Et af de vigtigste punkter, der adskiller vores kost fra vore forfædres, er den hastighed, hvormed kulhydrater fordøjes, og den resulterende indvirkning på blodsukkerog insulinniveauerne. - J ennie Brand-Miller, University of Sydney, Australien, The Glucose Revolution

Der er ingen tvivl om, at såvel kulhydrater som animalske fedtstoffer kan lave ravage med blodsukker og insulin og dermed også med hukommelsen og andre mentale funktioner. Men det betyder ikke, at man skal undgå kulhydrater. Som følge af kulhydraters nyligt opdagede rolle som årsag dels til risikabelt høje niveauer af blodsukker og insulin i blodbanen, dels til fedme, vrimler det med tvivlsomme advarsler mod indtagelse af kulhydrater. De grunder sig på den misforståelse, at alle typer af kulhydrater skulle være farlige. Denne forvirring skyldes den fejlagtige antagelse, at alle kulhydrater frembyder samme fare gennem deres evne til at skade hjernen ved at fejlregulere blodsukker og insulin. Dette er langtfra tilfældet. Visse kulhydrater tilfører næring til hjernen uden at forstyrre blodsukker- og insulinbalancen. Det gælder blot om at vide, hvilke kulhydrater der er gode for blodsukkeret og hjernen, og hvilke der ikke er.

Hjernen foretrækker bestemte kulhydrater!
Et af de vigtigste bidrag til forståelsen af kostens indvirkning på blodsukker- og insulinniveauerne er den nylige opdagelse af, at kulhydrater - søde sager og stivelse - har vidt forskellige og overraskende uforudsigelige virkninger på blodsukkeret. Dette vender helt op og ned på vores syn på kulhydrater og deres mulige indvirkning på sundheden i almindelighed og den mentale sundhed i særdeleshed.

For det meste har hjernen brug for en jævn tilførsel af glukose fra fødemidler, som langsomt hæver blodsukkerniveauet. Indimellem skal hjernen imidlertid have et ekstra tilskud af glukose for at klare spidsbelastninger. Det er interessant at vores fortidige kost også tilbød sådanne hurtige sukkertilskud. Eksempelvis sætter dadler, et af vores ældste fødemidler - som tidligere ironisk nok blev anbefalet til diabetikere - blodsukkeret langt mere i vejret end hvis man spiser almindeligt hvidt sukker, slik eller praktisk taget ethvert andet fødemiddel.

Det bedste råd, man kan give, er, at man kan og bør spise kulhydrater, der er forenelige med den type kost ens hjerne trives bedst med. Det vigtigste er at vide, hvilken slags fødemidler disse kulhydrater findes i.

Hurtige og langsomme kulhydrater!
Hvad skal man spise for at bevare et optimalt blodsukker og få hjernen til at fungere mest optimalt? Hvilke kulhydrater er de bedste til at opbygge de blodsukkerlagre, som hjernen skal bruge som brændstof? Svaret er af stor betydning for hjernefunktionerne, i betragtning af at hjernen er fuldstændig afhængig af glukosesituationen i blodet.

Man kan først og fremmest bedømme kulhydrater efter, om de giver hurtige, bratte stigninger i blodsukkeret eller langsomme, gradvise stigninger eller noget der ligger mellem disse yderpunkter. Indtil for nylig blev sukker anset for den værste synder. I mange år var den fremherskende mening blandt forskerne, at almindeligt hvidt sukker susede lige igennem fordøjelsessystemet og fremkaldte de hurtigste og voldsomste stigninger i blodets glukoseindhold. Omvendt mente man, at stivelse, som f.eks. brød og kartofler, var længe om at bevæge sig gennem tarmkanalen og derfor skabte langsomme og gradvise blodsukkerstigninger. Det er baggrunden for, at sukker blevanset for den rene gift for diabetikere, mens stivelse formodedes at gavne dem. Det kom derfor som noget af et chok for videnskaben, da det viste sig, at denne fasttømrede overbevisning intet havde på sig.

»For kroppen er hvide kartofler eller hvidt brød det samme som slik.

Den kan ikke kende forskel.« - Walter Willett, ledende ernæringsekspert, Harvard School of Public Health

Der hersker ingen tvivl om, at kulhydrater har forskellig evne til at hæve blodsukkeret. Men det er et langt mere kompliceret forhold end blot at simple sukkerarter skulle være »hurtige" og stivelse »langsom". Ny forskning har siden 1980'erne grundlagt et helt nyt syn på, hvordan kulhydrater regulerer blodsukkeret. Den nye videnskabelige sandhed: Hvert enkelt fødemiddel har sin egen helt særlige evne til at hæve blodsukkeret. Og kun ved at teste et fødemiddel kan forskerne helt præcist forudsige dets blodsukkerhævende egenskaber. Til deres overraskelse må de tit konstatere, at en bestemt slags frugt som f.eks. dadler, får blodsukkeret til at stige kraftigt mens et lignende fødemiddel- tørrede abrikoser - ikke gør det.

Ved at give talrige personer kulhydrater og omhyggeligt måle stigningen i deres blodsukker har forskerne betrådt helt nye veje ved at fastlægge hvert fødemiddels helt særlige glukosestimulerende egenskaber. Et af de meget overraskende resultater er, at hvide kartofler hæver blodets indhold af glukose hurtigere, end almindeligt hvidt sukker gør, og hvidt brød hurtigere end flødeis gør. Dette har vendt helt op og ned på den gammelkendte videnskabelige sandhed og fremtvunget en gennemgribende nyvurdering aL hvilke fødemidler der på langt sigt er de bedste for hjernen, blodårerne og den almene sundhedstilstand.

En vigtig nyhed: Teknisk set siger man, at kulhydrater, der hurtigt hæver blodsukkeret har et »højt glykæmisk index (GI)" eller er højglykæmiske fødemidler (glykæmisk er et andet udtryk for sukker). Højglykæmiske fødemidler kan fremkalde toppe og dale i blodsukkerkurven og derved undertiden over- eller underforsyne hjernen. Omvendt har kulhydrater, der gradvist hæver blodets glukoseindhold, et »lavt glykæmisk index" og kaldes lavglykæmiske fødemidler. Ved at indtage lavglykæmiske fødemidler undgår man normalt bratte stigninger og fald i blodsukkeret hvilket fremmer større mentalligevægt. Sådanne »langsomme" kulhydrater hjælper desuden med til at modvirke og rette op på den insulinresistens, som kan svække hukommelsen.

For første gang i menneskehedens historie indeholder vores kost på grund af vore fødevarers høje forædlingsgrad, vældige mængder højglykæmiske kulhydrater, hvidt sukker og stivelse, som kræver, at bugspytkirtlen dag efter dag livet igennem danner store mængder insulin. Det kan derfor ikke overraske, at mange kroppe genetisk set er ude af stand til at imødekomme disse krav og i stedet udvikler insulinresistens og type-2-diabetes. Sådanne forstyrrelser i blodsukker- og insulinniveauerne er farlige for kroppen og hjernen.

Faren ved »hurtige« kulhydrater!
Forskere ved Harvard University har klarlagt at en kost der er rig på letfordøjelige højglykæmiske kulhydrater, der lynhurtigt hæver blodsukkeret fordobler eller tredobler risikoen for at udvikle diabetes, insulinresistens og hjertelidelse.

Indtagelse af højglykæmiske fødemidler hæmmer vores evne til at tabe os og fører til fedme og type-2-diabetes. Lavglykæmiske fødemidler mindsker appetitten og fremmer forbrændingen af kropsfedt fremhæver australske forskere. En række slankediæter er baseret på indtagelse af lavglykæmiske fødemidler.

En højglykæmisk kost mindsker mængden af det gavnlige HDLkolesterol ifølge en engelsk undersøgelse af 1.400 midaldrende personer. Den bedste måde at hæve niveauet af HDL-kolesterol på, fandt de ud aL var ved at indtage en lavglykæmisk kost. En mulig forklaring kunne være, at en sådan lavglykæmisk kost forøger følsomheden over for insulin, hvilket hæver HDL-niveauet.

Højglykæmiske fødemidler fører til »insulinresistens" eller »prædiabetes", hvor insulinet bliver uvirksomt således at risikoen for forhøjet blodtryk, tilstopning af blodårer, hjertetilfælde, slagtilfælde og muligvis også Alzheimers sygdom, øges, viser forskningen. Indtagelse aten lavglykæmisk kost i blot nogle få uger har rettet op på »insulinresistens" såvel hos bypass-opererede patienter som hos unge kvinder.

Vedvarende forhøjet blodsukker som følge af en højglykæmisk kost kan også true hjernen direkte ved at fremkalde en form for aldersbetinget skade, som man kalder »glykering".

Løsningen på dette moderne dilemma er at spise de kulhydrater, som bedst nærer hjernen ved at holde blodsukker- og insulinniveauerne i så »normalt" et leje som muligt og som minder mest muligt om den fjerne fortidskost der formede vores hjerner. Det betyder, at man fortrinsvis skal basere sin kost på kulhydrater med et lavt glykæmisk index - altså fødemidler, der giver en langsom frem for en hurtig stigning i blodsukker og insulin. Dette kræver imidlertid, at man kender det nøjagtige glykæmiske index for vores almindelige fødemidler.

KORT OG GODT: Det er vigtigt at vide, hvilke kulhydrater der får blodsukkeret til at stige voldsomt så man bedre er i stand til at bevare de optimale niveauer af glukose i blodet der er nødvendige for hjernens funktioner og for at mindske risikoen for hjerneskader.