Muligvis kan fiskeolie standse og endda rette op på strukturelle ødelæggelser i skizofrenes hjerner. forskerne ved, at skizofrenes hjerner ser anderledes ud på PET-billeder end normale hjerner. Sådanne scanningsbilleder afslører organiske hjerneabnormiteter, der tydeligt viser, at symptomerne på skizofreni ikke er vage, indbildte skygger i sindet men står præget ind i selve massen af levende hjernevæv.

Typisk er der hos mange skizofrene en tendens til forstørrede hjerneventrikler- normale, væskefyldte rum - især hos patienter i denne lidelses senere stadier, og dette afslører tab eller indskrumpning af hjernevæv, efterhånden som de tomme rum vokser i størrelse. Men hvad nu, hvis noget på en eller anden måde kunne standse denne indskrumpning, så det kunne dokumenteres på scanningsbilleder? Det ville være helt sensationelt siger eksperterne. Men den engelske forsker Basant K. Puri, specialist i hjernescanning og skizofreni ved Hammersmith Hospital i London, har vist at tilskud af fiskeolie til en skizofren patient rent faktisk standsede, og endda i begrænset omfang rettede op på, den forstørrelse af ventriklerne, der er almindelig under denne lidelses forløb.

I 1996 foreslog Puri, at en 28-årig, der udviste forværrede symptomer efter 15 års skizofreni (bl.a. vrangforestillinger og hallucinationer), skulle begynde at tage 2.000 milligram ErA-fiskeolie dagligt. Manden var ikke på antipsykotisk medicin på dette tidspunkt. På mindre end en måned fik han det bedre og så i det hele taget bedre ud. Efter to måneder udviste han »en dramatisk bedring, næsten tilbage til normal tilstand«, i adfærd og ifølge objektive symptomtest konstaterer Puri. Gennem det følgende halve år afspejlede testresultater hans gradvise bedring. Han fortsatte med at tage sin omega-3-fiskeolie og »er i dag symptomfri", fortalte Puri ved en international konference på National Institutes of Health i september 1998.

Endnu mere forbløffende var de detaljer af PET-scanningsbilleder, som Puri viste, af patientens hjerne før og efter han begyndte at tage omega-3-fiskeolie. Som forventet udviste mandens hjerne i 1996 ventrikelforstørrelser - indskrumpning af hjernevæv. Blot seks tilotte måneder efter, at han begyndte at tage EPA-fedtsyrer, »indtrådte der en brat afslutning'<, konstaterer Puri, i tabet af hjernevæv, karakteriseret ved yderligere udvidelser af ventrikelhulhederne. Faktisk viste hjernescanningsbilleder, taget to år senere, at ventriklerne endda var begyndt at tilbagedannes, så de nu er mindre, end de var i 1996, og minder meget om, hvad man kan se i normale hjerner. Så ufatteligt det end kan synes, så ser fiskeolie ud til ikke alene at have bremset men også vendt tabet af hjernevæv og genetableret en normal hjernestruktur.

Som Puri anfører, optrådte den utrolige normalisering af hjernens struktur og skizofrenisymptomernes gradvise aftagen samtidig med indtagelsen af fiskeolie.

Fiskeolie mildner hjerneskader!
Hvis man drikker meget alkohol kan man til en vis grad trøste sig med, at fiskeolie kan medvirke til at beskytte hjernen mod alkoholbetingede skader. Norman Salem fra National Institutes of Health påpeger, at alkohol i store mængder tømmer hjernens lagre af omega-3-fedtsyrer, især DHA, hvilket fører til neurologiske skader og svækkelse af synet. Han satte forsøgsdyr på en alkoholrig kost med lavt indhold af omega-3-fiskeolie gennem et halvt til tre år. De led under alvorlige tab af DHA i hjernecellerne og skadelige forandringer i hjernens funktioner. Salem og Hibbeln planlægger undersøgelser, der skal fastslå, om fiskeolie vil kunne forhindre hjerneskader hos alkoholikere.

Skyldes ADHD/DAMP mangel på fedt?
Det er en teori, der dukker op igen og igen: Visse adfærdsproblemer hos børn, især DAMr (deficit in attention, motor control and perception) - i USA og England bruges diagnoserne ADD (attention-deficit disorder), eller ADHD (attention-deficit/hyperactivity disorder), hvor der er hyperaktivitet involveret - hænger sammen med en mangel på den rette slags fedtsyrer i kosten og i hjernecellerne - hovedsagelig en mangel på omega-3-fedtsyrer. Teorien går ud på, at sådanne børn, såvel som voksne med denne lidelse, kan have en genetisk skavank, der nedsætter deres evne til at omsætte de nødvendige hjernefedtstoffer, så de skal have tilført disse fedtstoffer i større mængder end andre hjerner for at fungere normalt.

De engelske forskere Basant ruri og hans forskerkollega AlexandraJ. Richardson fra universitetet i Oxford har den hypotese, at aktiviteten af et bestemt enzym i hjernen, delta-6-desaturase, er nødvendig for at igangsætte de byggesten eller forløbere, der forsyner hjernecellerne med essentielle fedtsyrer, herunder omega-3 og omega-6. Hos individer med DAMP/ADHD er det nødvendige enzyms aktivitet imidlertid blokeret så de rigtige fedtsyrer ikke dannes. Dette fører til en form for udsultning i hjernen med et utal af problemer til følge, bl.a. indlæringsvanskeligheder, uopmærksomhed, manglende koncentrationsevne og hyperaktivitet.

Hvad er det der blokerer det enzym, der igangsætter dannelsen af de nødvendige hjernefedtstoffer? De to forskere mener, at en medfødt svaghed i enzymets aktivitet rent genetisk udsætter nogle børn langt mere for at få DAMP/ADHD. rsykisk stress og zinkmangel blokerer også enzymvirkningen, påpeger de. Men en vigtig årsag, som Puri finder alarmerende, er en alt for overdreven indtagelse af skadeligt fedt som f.eks. mættede animalske fedtstoffer, hærdnet fedt og transfedt i margariner og forædlede fødemidler.

Alle disse fedtstoffer ødelægger enzymets evne til at danne livsvigtige hjernefedtstoffer. »Hele generationer af børn lever af junkfood,<' konstaterer Puri med beklagelse, »og det er forfærdeligt at tænke på, hvad den gør ved deres hjerner. Fedtrig junkfood ikke alene giver næringsmangel, langt værre er det at den er direkte giftig for hjernen, fordi den forhindrer kroppen i at danne essentielle fedtsyrer."

Nu har naturligvis ikke alle, der spiser junkfood, åbenlyse symptomer på DAMP/ADHD, men Alexandra Richardson har mistanke om, at en kost med højt indhold af skadeligt fedt vil kunne give uerkendte småskader i hjernefunktionerne hos en stor del af befolkningen. Det er i hvert fald sikkert gør hun opmærksom på, at DAMP/ADHD skyldes en række forskellige faktorer, måske både et underskud af fedt og arvelige forhold.

Andre forskere støtter tanken om en genetisk komponent i forbindelse med DAMP/ADHD og peger på, at problemet »ligger til familier". Helt grundlæggende, hævder de, løber hjernerne hos børn og unge med DAMP/ADHD tør for essentielle fedtsyrer, fordi de af genetiske årsager ikke kan omdanne kostens kortkædede fedtsyrer til de langkædede fedtsyrer, som hjernen skal have for at kunne fungere ordentligt. Kort sagt synes der hos visse børn og unge at være en slags disposition for at udvikle denne lidelse.

John R. Burgess og Laura Stevens fra Purdue University i Indiana dokumenterede, at drenge i alderen seks til tolv år med lavt indhold i blodet af langkædede omega-3-fedtsyrer var de langt mest udsatte for at få DAMP/ADHD sammen med andre adfærds- og indlæringsproblemer, bl.a. impulsivitet angst raserianfald og søvnproblemer.

Masser af vidnesbyrd, meget få beviser!
Det nærliggende spørgsmål er: Kan man bekæmpe DAMP/ADHD ved at oversvømme hjernen med de nødvendige fedtstoffer? Retter doser af omega-3- og andre »essentielle fedtsyrer"op på fedtunderskud og hjernesvigt så adfærdsproblemerne bliver mindre?

Det er der uenighed om. Nogle eksperter mener, at det er muligt på trods af utilstrækkelige videnskabelige beviser. To nylige dobbeltblindforsøg, det ene ved rurdue University, det andet ved Baylor University, kunne ikke påvise nogen signifikant bedring hos børn og unge med DAMP/ADHD, der tog omega-3-fedtsyrer.

På trods af manglen på klare beviser for, at omega-3-fedtsyre kan medvirke til at rette op på DAMP/ADHD-hjerner, sværger talrige læger, forældre og plagede børn og unge på, at den virker. Det får fiskeolieeksperten Joseph Hibbeln fra National Institutes of Health til at tøve med helt at afskrive omega-3 som en mulig hjælp mod DAMr/ADHD. »Der sker et eller andet," fastslår han, »men vi ved ikke rigtigt hvad. Man kan ikke bare overse den overvældende mængde af anekdotiske rapporter om væsentlige bedringer. Det er vist for tidligt at se helt bort fra omega-3."

Sådan opdages et fedtsyreunderskud, der kan påvirke hjernen!
De primære symptomer, ifølge forskerne fra Purdue University, Burgess og Stevens: Voldsom tørst; hyppig vandladning; tør hud; tørt, uregerligt, stridt hår; skæl; små, hårde buler på arme, lår eller albuer.

Hibbeln anfører dog en anden grund til, at fiskeolie kan virke på visse børn. En del af de adfærdsmæssige problemer, der tilskrives DAMP/ADHD, kan i virkeligheden være maniodepressivitet eller andre psykiatriske lidelser, der måske kan komme stærkere til udtryk senere hen i livet. I sådanne tilfælde, påpeger han, vil fiskeolie godt kunne medvirke til at normalisere hjernen og rette op på adfærdsmæssige problemer.

KORT OG GODT: Det er umagen værd at prøve tilskud af omega3-fedtsyre tillindring af DAMr/ADHD, selvom der ikke er fremlagt nagelfaste beviser på, at den virker. Kurerer den ikke sygdommen, vil den alligevel højst sandsynligt forbedre hjernefunktionerne i almindelighed, især hos børn, der sjældent spiser fisk. Forskerne giver ofte omega-3-tilskud sammen med lægemidlet Ritalin, der normalt ordineres mod DAMP/ADHD.

Ordblindhed: Et tedtunderskud i hjernen?
Da den engelske ernæringsforsker Jacqueline Stordy, på daværende tidspunkt ansat ved universitetet i Surrey, opdagede, at hendes lille søn James var ordblind, fik hun ham til at spise fisk. »Jeg gav ham tun mandag, tirsdag, onsdag, torsdag," erindrer hun. »Han gik utroligt meget frem. Fra at være et år bagud i forhold til sine klassekammerater ligger han nu et klassetrin foran dem, og han klarer sig stadig fint" kunne hun rapportere i september 1998. Denne oplevelse fik Stordy til at indlede et videnskabeligt korstog for at redde andre børn fra livslange, tragiske nederlag i skole og på arbejdsmarkedet ved at dokumentere, at disse børn mangler essentielle hjernefedtstoffer. »Hvis man giver dem de essentielle fedtsyrer, de mangler, kan hjernen genvinde sin normale funktionsevne," understreger hun.

Ydermere mener Stordy, på linje med andre forskere, at der kan rettes op på lignende indlæringsvanskeligheder, bl.a. DAMP/ADHD, hvis man får de rette fedtstoffer ind i hjernen.

Stordy hævder, at børn og voksne med ordblindhed som regel er i større eller mindre underskud med omega-3-fedtsyrer, først og fremmest DHA. Jo større underskud, jo alvorligere er ordblindheden.

Ordblinde hjerner er anderledes!
Hjernescanning med magnetisk resonansspektroskopi viser, at hjerner hos folk med ordblindhed ikke nedbryder fedtsyrer og indlejrer dem i deres hjernecellemembraner, således som det sker hos normale mennesker. Dette unormale stofskifte udsætter dem for at blive ordblinde. Der synes kort sagt at være en biologisk baggrund for ordblindhed. En del undersøgelser af ordblindes hjerner ved obduktion har vist udbredte mikroskopiske abnormiteter i hjernecellestrukturen, muligvis på grund af en unormal udvikling i fostertilstanden. En undersøgelse, gennemført af Alexandra Richardson fra Oxford University, afslørede tegn på unormalt fedtsyrestofskifte i hjernen hos ni ud af tolv voksne med ordblindhed. Forskningsresultater tyder på, at ordblinde har problemer med at opbygge og indlejre omega-3-fedtsyrer i hjernecellerne; derfor har de brug for flere omega-3-fedtsyrer end andre.

Hvad er ordblindhed egentlig? Problemer med at lære at læse og skrive på trods af en i øvrigt god indlæringsevne og motivation. Den rammer omkring fem procent af befolkningen og mest den mandlige del.

Jacqueline Stordy understreger, at ordblindhed og DAMP/ADHD kan ligne hinanden meget og »overlappe" eller forekomme hos de samme individer i ca. 30-40 procent af tilfældene. Hun gør opmærksom på, at begge grupper synes at reagere på fiskeolietilskud, hvilket bekræfter, at en fælles årsag ligger til grund.

Fisk er hjerneføde. Det gælder, såvel når det drejer sig om intellekt, humØr og depression, som når det gælder koncentration og opmærk,somhed. Og det gælder livet igennem - fra to år før undfangelsen til alderdommen. - Jecqueline Stordy, engelsk ernæringsvejleder og -forsker