Indledning!

 

Neurologisk ernæringsvidenskab - et nyt forskningsfelt Siden 1960'erne har forskerne bombarderet os med informationer om alt det, vi kan gøre for at holde hjertet stærkt og blodårerne åbne - hvad vi skal spise for at sænke kolesteroltallet, forhindre blodårerne i at stoppe til og opretholde en regelmæssig hjerterytme. Men hvad med hjernen? Også den, kan forskerne nu fortælle os, påvirkes i meget høj grad af, hvad vi spiser. Meget få er faktisk klar over, at hjerneceller er endnu mere følsomme end andre af kroppens celler over for næringsstoffer og kemiske forbindelser i kosten, som på et hvilket som helst tidspunkt bestemmer, hvor godt eller dårligt vores hjerne fungerer.

Hjernen er uden tvivl vores mest betydningsfulde organ, sædet for vores hele væsen - vores intelligens, personlighed, menneskelige egenskaber, vores sind og vores sjæl. Intet er mere vigtigt for et godt og rigt liv end en optimalt fungerende hjerne. En hjerne, der ikke lever op til sine fulde intellektuelle, kreative og følelsesmæssige muligheder, er for millioner af mennesker en personlig tragedie, der handicapper dem fra fødsel til død. At miste forstanden, på grund af psykiske sygdomme, ernæringsmæssig uvidenhed og for tidlig aldring, er et meget hårdt slag mod vores værdighed som mennesker. Alligevel er der ofret hjernen ubegribeligt ringe opmærksomhed og handling, når det gælder ernæring. I mange år har hjernen været »det glemte organ«, påpeger psykiateren Turan Itil, klinisk professor i medicin ved New York University.

Først nu begynder man fra de mest respekterede lægevidenskabelige forskningsinstitutioner over hele verden at kunne tilbyde solid videnskabelig rådgivning om, hvad vi hver især kan gøre for at optimere, bevare og rette op på dette uhyre vigtige organ.

Lægetidsskrifterne er fyldte med artikler om den gode nyhed og indvarsler hermed en ny Hjernens tidsalder. I takt med, at hjernen for alvor er ved at erstatte muskelkraft i det 21. århundredes informationssamfund, mærkes en voldsomt stigende interesse for, hvordan videnskaben vil kunne forbedre hjernens funktioner. Med den stigende erkendelse af, at hjernen er vores vigtigste ressource, og at intelligens er nutidens og fremtidens vigtigste kapital, spørger flere og flere mennesker sig selv, om deres hjerner nu også er gode nok.

Som Newsweek kommenterede for nylig i en artikel med overskriften »Brain Boosters (Hjernestyrkere)« (der redegjorde for en ny undersøgelse af den vellykkede behandling af Alzheimers sygdom med ginkgo): »Livet i Informationsalderen lægger et voldsomt pres på vores evne til informationsbehandling - og utallige amerikanere er begyndt at tage tilskud for at forbedre, eller i det mindste bevare, det niveau, de nu en gang har."

Også den større andel af ældre i befolkningen bidrager til den ny forståelse af, at en vital krop uden en vital hjerne ikke giver mening. I år 2030 vil der være 80 mio. amerikanere over 65 år. Antallet af mennesker med hukommelses- og hjernesvigt truer med at udvikle sig til et mareridt for den offentlige sundhedspleje, medmindre der gøres noget, erklærer eksperter. » Vi er nødt til at ofre hjernen mindst samme opmærksomhed som hjertet,« hævder forskeren Itil. Han går ind for oprettelsen af »hjernecentre" (i stil med hjertecentre), der kan undersøge midaldrende for hjernefunktioner og svækket hukommelse og foreskrive passende næringsstoffer og hukommelsesforbedrende midler med henblik på at forebygge yderligere svækkelse og nedbrydning af hjernen.

Omsider er hjernen ved at komme i fokus for den ypperste ernæringsforskning på verdensplan, hvor forskere søger efter og opdager nye fascinerende måder at forandre hjernens kemi på ved hjælp af tilskud, kost og andre livsstilsændringer. Deres opdagelser afslører, hvordan man kan holde sin hjerne i fuld funktion livet igennem - lige fra styrkelse af hjernekapaciteten hos fostre til forebyggelse og standsning af hjernens nedbrydning, når vi bliver gamle.

Denne nye betoning af at forbedre og bevare hjernen har desuden givet anledning til et nyt medicinsk speciale, man kalder »neurologisk ernæringsvidenskab (nutritional neuroscience)<", med sit eget videnskabelige tidsskrift af samme navn. En artikel for nylig i Psychology Today sammenfattede det: »Den opfattelse, at de rigtige fødemidler, eller de naturlige neurokemiske stoffer de indeholder, kan forbedre vores mentale evner - øge koncentrationen, justere de sensomotoriske færdigheder, bevare motivationen, forbedre hukommelsen, forkorte reaktionstiden, tage toppen af stress, måske endda forhindre hjernens aldring - er ikke blot og bar spekulation. Neurologisk ernæringsvidenskab, som den kaldes, er endnu kun i sin vorden, men allerede nu kan den præsentere nogle svimlende opdagelser."

Denne hastigt forløbende og ekstremt fascinerende forskning i, hvordan man kan påvirke sin egen hjernes funktion, har inspireret mig til at gennemgå de nyeste forskningsresultater, der viser, hvordan enhver ved hjælp af næringsstoffer, vitaminer, kosttilskud og andre livsstilsfaktorer kan forbedre hjernefunktionerne, opnå og bevare en lysere sindsstemning og forebygge eller standse svækkelser af hjernen, der skyldes aldring eller neurologiske lidelser.

Dette spænder fra, hvad gravide kan spise for at sikre, at deres børn vil få en høj IQ over, hvad ældre kan indtage for at styrke en svækket hukommelse, og til hvad folk i alle aldre herimellem kan gøre for at fremme optimal hjernefunktion.

Resultatet er denne bog, som ser på den nyeste forskning i nogle af de ældste hjernemodificerende stoffer, f.eks. koffein og sukker, og desuden på nogle af de allernyeste syntetiske stoffer, der styrker hukommelsen, f.eks. fosfatidylserin (PS) og ginkgo. Den revurderer almindelige vitaminers evne til at regulere sindsstemninger og kognitive funktioner, som f.eks. tænkning, sprog og problemløsning, i lyset af den seneste forskning. Grundlæggende er Mirakelkost til din hjerne - eftersom den er baseret på en helt ny viden om hjernens tilpasningsevne - en frontlinje-guide til alt det, folk i alle aldre kan gøre for dels at forbedre hjernens funktioner, så man bliver klogere og mere kreativ, dels forhindre tab af hjernefunktioner, når man bliver ældre. Det er aldrig for tidligt eller for sent at forbedre sin hjernes fysiologi, og dermed styrke dens funktionsevne til sine fulde intellektuelle og følelsesmæssige muligheder.

For første gang anviser videnskaben måder, hvorpå man faktisk kan forbedre hjernens biologiske struktur og elektrokemiske kredsløb, så man nu vil kunne unde sig selv en reel mulighed for at føre et mere lykkeligt, givende og rigt liv.