Nye opdagelser!

 

Den næste aften fortsatte de med at læse i Bibelen. Denne gang var de samlet omkring bordet i køkkenet. De havde alle sammen en bibel, en notesbog og en blyant, og de var meget ivrige efter at trænge dybere ned i sandhedsminen og lede efter flere guldklumper.

Far Holloway bad en bøn, og derefter gennemgik hr. Carrier de vigtigste punkter fra den foregående aftens bibelstudium. Da dette var tilendebragt, læste de omhyggeligt det fjerde kapitel af Paulus' første brev til tessalonikerne og det femtende kapitel af hans første brev til korinterne. Derved lærte de, at de retfærdige, som er døde i troen, skal få udødelige legemer, før de bortrykkes til Himmelen, hvor de skal leve sammen med Herren. De lærte også, at mennesket ikke er udødeligt, men at Gud alene har udødelighed. 1 Tim. 6,16. „Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre." Rom. 6,23. Desuden lærte de, at det kun er de retfærdige, som får evigt liv, og at syndens løn ikke er et evigt brændende helvede, men døden og fuldstændig tilintetgørelse. Rom. 6,23; Åb. 20,14; Mal. 4,1-3.

Hver eneste aften i hele denne uge læste familien Holloway og Alfred Carrier i Bibelen, og efterhånden lærte de dens store sandheder at kende. Nogle af disse sandheder var nye og forekom dem mærkelige, men når de blot understøttedes af et „så siger Herren", var alle familiens medlemmer ivrige efter at sætte sig grundigere ind i dem. Bibelen var ved at blive en helt ny og meget spændende bog, og deres interesse for den blev større og større.

„Vi må fortælle pastor Bingham om alt det vidunderlige, vi har lært," sagde Matthew Holloway til sin kone, da de søndag morgen var ved at forberede sig til undervisningen i søndagsskolen. "Det undrer mig, at han ikke forkynder disse sandheder noget oftere. De er så klare og logiske. Alt det, som vi hidtil har læst, danner et så smukt og regelmæssigt mønster, at det gør min sjæl ondt. Jeg glæder mig til at fortælle pastor Bingham derom!"

Efter gudstjenesten gik mor og børnene hjem, medens far Holloway blev tilbage for at stille pastor Bingham nogle spørgsmål. Mor var begyndt at spekulere på, om maden kunne tåle at blive holdt varm ret meget længere, da hun fik øje på far, der var på vej hen mod indgangsdøren. I det samme opdagede han, at hun stod ved vinduet. Han satte straks farten op og stod i køkkenet, før hun endnu havde nået at kalde på børnene.

„Hvad sagde han, Matthew? Kunne han forklare nogle af de problemer, som er så vanskelige at forstå?" Hun så undersøgende på sin mand, som om hun kunne læse svaret i hans ansigt.

„Jeg ved dårligt nok, hvad jeg skal sige, Anna. Pastor Bingham var meget venlig, men han var absolut ikke begejstret. Da jeg fortalte ham om vore bibelstudier og om de sandheder, som vi er nået frem til, var han ude af stand til at give mig en fyldestgørende forklaring på noget af det! Han sagde en mængde om sjælens udøde-lighed. Han hævdede, at sjælens udødelighed er en af troens grundpiller, og at den er forklaringen på alle de vanskelige problemer. Men han citerede ikke et eneste skriftsted, som kunne bevise det!"

Far Holloway tog frakken af og hængte den ind i skabet. Han rystede forvirret på hovedet. Mor glattede eftertænksomt på forklædeflæsen og gav sig derpå til at øse maden op. Lidt efter kaldte hun på Jenny, som straks kom ud i køkkenet for at hente tallerkenerne og bære dem ind i spisestuen. Om søndagen spiste de altid i spisestuen, hvad enten de havde gæster eller ej.

„Kom så, drenge! Far er kommet! Nu skal vi spise!"

Mor lagde kærligt sin hånd på fars arm. „Kan du tro på noget, der mangler et „så siger Herren"?" spurgte hun.

„Nej, Anna. Det kan jeg ikke. Jeg er fast besluttet på at fortsætte studierne og selv finde ud af, hvad jeg kan tro på, og hvorfor jeg tror det. Vi har vist hidtil betragtet alt for meget som givet, og det bekymrer mig, at præsterne muligvis gør det samme!"

"Hys! Nu kommer drengene! Vi har aldrig kritiseret præsterne eller skolelærerne, medens børnene hørte på det, og det skal vi heller ikke gøre. Kunne han slet ikke give dig noget ord fra Bibelen, som kunne forklare, hvorfor vi i alle disse år har fået forkyndt denne lære?"

„Han nævnede noget om røveren på korset og om lignelsen om den rige mand og Lazarus. Der syntes at være en vis uoverensstemmelse med de skriftsteder, vi læste forleden aften. Jeg vil bede Carrier forklare mig det, når han kommer hjem i aften. Det var kedeligt, at han tog bort i denne weekend, for jeg ville gerne have haft ham med, da jeg talte med pastor Bingham. Jeg kender ingen, der har et så grundigt kendskab til Bibelen som Carrier."

Samme aften hjalp Alfred Carrier dem med at finde svarene på de forvirrende spørgsmål. Han lagde den ene bibelske sandhed ved siden af den anden, som om de var stykker i et smukt puslespil. Da han var færdig med sine forklaringer, sagde far Holloway: „De har en mærkelig evne til at klarlægge og løse problemerne. Nu forstår jeg alt, hvad Bibelen siger om døden. Andre mennesker kan tro, hvad de vil, men jeg for mit vedkommende vil tro på Bibelens ord og kun på det."

„Disse ord var Guds stridsmænds kampråb i svundne tider — især på reformationstiden," sagde hr. Carrier. „Det menneske, som har Bibelens ord som motto, kan aldrig fare vild. Jeg er sikker på, at Gud fortsat vil velsigne og lede Dem."

„De har endnu ikke forklaret os, hvorfor lørdagen er Deres hviledag," sagde far Holloway. „Der må da være en grund til det, og vi ved, at De ikke er jøde. Hvornår vil De forklare os dette problem?"

De andre medlemmer af familien spidsede øren.

Hr. Carrier betænkte sig et øjeblik, så svarede han: „Jeg havde tænkt mig at komme ind på det spørgsmål om nogle dage. Der er nemlig et par andre emner, som vi først bør tale om. Efter min mening gør vi bedst i at gå logisk til værks, så at vi bygger den ene sandhed oven på den anden. Jeg tror, vi vil gøre vel i først at læse nogle af Bibelens mest betydningsfulde profetier. Nogle af dem er allerede blevet opfyldt på den mest vidunderlige måde, og andre vil blive opfyldt i fremtiden."

De yngre medlemmer af familien syntes, at dette lød meget spændende. De slog op i deres bibler til det andet kapitel i Daniels Bog, og det varede ikke længe, før de var helt opslugt af det, de læste. Hver aften i ugens løb læste de en betydningsfuld profeti, og de glemte både tid og sted, medens de satte sig ind i, hvorledes verdensbegivenhederne var blevet afmærket på Gud store ur.

En aften sagde hr. Carrier: „Nu har vi stiftet bekendtskab med to store profeter — Daniel og Johannes. Ved I også, at Kristus selv 4 har profeteret om det, som skal finde sted i de sidste dage?"

„Var Kristus da også profet?" spurgte Jobe.

„Ja, det var han. Det er vist kun de færreste, der tænker over det, men vi kan let forvisse os om det ved at læse det fireogtyvende kapitel i Mattæus-evangeliet. Det handler om kommende begivenheder. Nogle af dem skulle ske før Jerusalems ødelæggelse, og nogle vil finde sted før Kristi genkomst."

„Kristi genkomst - hvad mener De med det?" spurgte Magnus forundret.

„Jeg mener nøjagtigt, hvad jeg sagde. Der findes ingen lære i hele Bibelen, som er kraftigere understreget end løftet om Herrens genkomst. Kristus sagde til sine disciple: „Jeg kommer igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, der skal også I være." Da Jesus for til Himmelen efter sin opstandelse, kom to engle ned til disciplene for at trøste dem. De sagde: „Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, han skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til Himmelen.""

„Hvor står de skriftsteder, som De citerede?" spurgte Tobe, som havde blyanten og notesbogen parat.

"Det første citat er fra Johannes-evangeliet, fjortende kapitel, tredje vers, og det andet er fra Apostlenes Gerninger, første kapitel, ellevte vers. Da vi læste om de dødes opstandelse, lærte vi, at Herren selv vil stige ned fra Himmelen. Han kommer for at grundlægge sit rige, sådan som der står i det andet kapitel i Daniels Bog, men det vil ikke blive grundlagt her på Jorden med det samme, for det fjerde kapitel af Paulus' første brev til Thessalonikerne fortæller os, at de hellige skal møde Herren i luften og derefter altid være sammen med ham."

„Det tredivte vers i Mattæus-evangeliets fireogtyvende kapitel må beskrive den samme begivenhed," sagde Lew, og derpå læste han dette skriftsted højt for de andre. „Og da skal Menneskesønnens tegn vise sig på himmelen; og da skal alle folkestammer på Jorden jamre sig, og de skal se „Menneskesønnen komme på himmelens skyer" med kraft og megen herlighed."

„Det er fuldkommen rigtigt! Og lad os så læse det enogtredivte vers: „Og han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang, og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser." Det bliver en vidunderlig oplevelse! Det er ikke så mærkeligt, at Kristi genkomst mange steder i Bibelen kaldes „det salige håb". Ved 1, at Kristi genkomst omtales tre hundrede atten gange alene i Det nye Testamente?"

„Hvornår skal alt dette ske?"

„Det var netop det, disciplene gerne ville vide, og derfor fortalte Jesus dem det, som står i Mattæus-evangeliets fireogtyvende kapitel. Han beskrev de tegn, som skal fortælle hans tilhængere, at hans genkomst nærmer sig. De fleste af disse tegn har allerede vist sig."

„Vil De dermed sige, at Kristi genkomst måske skal finde sted i — vor tid?" spurgte Magnus hviskende. Denne mulighed syntes helt at overvælde ham.

„Det tror jeg. En af grundene til, at jeg tror det, er, at alle Bibelens tidsbestemte profetier er gået i opfyldelse."

De andre nikkede samtykkende. Deres studium af Daniels Bog og Johannes' Åbenbaring havde båret frugt.

„Når vi sammenholder dette med opfyldelsen af praktisk talt alle de tegn, som Kristus selv nævner i det fireogtyvende kapitel af Mattæus-evangeliet og det enogtyvende kapitel af Lukas-evangeliet, kan vi kun drage én logisk slutning — at Kristi genkomst er nær!"

Mor Holloways ansigt strålede. Hun tænkte på genforeningen med lille Mack, og den kunne ikke komme tidligt nok. De andre kiggede på hinanden og forsøgte at fatte den fulde betydning af Alfred Carriers udtalelse. Far Holloway udtrykte deres tanker i ord.

„Det er næsten ufatteligt! Kan det virkelig tænkes, at vi skal opleve Kristi genkomst?"

„Det er muligt. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at forberede mig til den store dag. Det er derfor, jeg holder så meget af at læse i Bibelen. Jo bedre jeg forstår den tid, vi lever i, og jo mere jeg ved om Guds vilje og retter mig efter den, des bedre kan jeg forberede mig til Kristi genkomst."

Der herskede et øjebliks tavshed, medens de alle sammen sad i dybe tanker. Så kom far Holloway tilfældigvis til at se på uret. „Hvor tiden dog flyver! Vi må fortsætte med at læse en anden gang."

„A, lad os blive ved lidt endnu!" bad Lew. „Jeg havde aldrig tænkt mig, at Bibelen var så interessant. Den er ligesom blevet helt ny for mig. Jeg vil hellere læse i Bibelen, end jeg vil sove eller spise eller ..."

„Arbejde?" spurgte far og lo. „Jeg er lige så interesseret og begejstret som du, men vi bliver nødt til at gå til ro. Vi har meget at bestille i morgen."

„Det minder mig om noget, som jeg har glemt at fortælle Dem." Carrier begyndte at lede i sine lommer. „Nå, her er det. Jeg fandt det her brev, da jeg kom hjem fra arbejde. Det er fra min broder i Sacramento. Han er syg og skriver, at han gerne vil have, at jeg besøger ham. Tror De, De kan undvære mig nogle få dage? Joe ville ikke skrive sådan, hvis han ikke var alvorligt syg, så jeg kan ikke sige helt nøjagtigt, hvor længe det vil vare, før jeg kommer tilbage."

Far Holloway så et øjeblik meget nedslået ud, men så trak han på skuldrene og smilede. „Selvfølgelig kan De få fri, Alfred. De har ærligt fortjent en ferie. Men De må love, at De kommer tilbage så hurtigt som muligt, for jeg har god brug for Deres arbejdskraft. Vi kommer også til at savne vore bibelstudier, for nu er de netop begyndt at blive så interessante."

„Jeg har en bog, som De måske kunne have glæde af at læse, medens jeg er borte. Forhåbentlig kan den midlertidigt erstatte bibelstudierne."

Hr. Carrier gik ind på sit værelse, og et øjeblik efter kom han tilbage med en stor bog i hånden. Han lagde den på bordet og sagde: „Jeg tror, at I vil synes, at den er både interessant og belærende."

„Tusind tak! Vi glæder os til at læse den. Og så er det på tide at komme i seng!"