Astrologi!

 

Hvordan bedømmer eksperterne på forskellige områder astrologien?
Lægevidenskaben er allerede klar over den skade, som den kan forvolde. Overlægen i Wiesbaden, dr. Schrank, skriver i en artikel om overtroens psykologi: "Vi kan se, hvor farlig astrologien er ved de alvorlige psykiske forstyrrelser, den fremkalder — livsangst, fortvivlelse og andre unormaliteter hos følsomme mennesker. Astrologien lammer initiativet og dømmekraften. Den bedøver og forfladiger, og den former personligheden, så den bliver modtagelig for en understrøm af banalitet."
Astrologerne selv har udtrykt det endnu tydeligere. En ledende astrolog ved navn Wehrle betegner astrologien som mantik, dvs. spådomskunst. Således stilles vi i det mindste delvis over for en okkult tendens og dermed alle de bivirkninger, som okkulte sysler fører med sig.

Bibelen er ikke i tvivl om, hvordan vi skal forholde os over for astrologien. I 5 Mosebog 17,2-5 står: "Når der etsteds i din midte inden dine porte, som Herren din Gud vil give dig, findes nogen, mand eller kvinde, der gør, hvad der er ondt i Herren din Guds øjne, og overtræder hans pagt, idet han går hen og dyrker andre guder og tilbeder dem, solen, månen eller himmelens hele hær, hvad jeg ikke har pålagt eder, ... da skal du føre manden eller kvinden, som har øvet denne udåd, ud til byporten, hvad enten det nu er en mand eller en kvinde, og stene dem til døde."

Profeten Esajas taler endnu mere detaljeret om astrologi. Han skriver i Esajas 47,13-14: "Med rådgiverhoben sled du dig træt, lad dem møde, lad himmelgranskerne frelse dig, stjernekiggerne, som måned for måned kundgør, hvad dig skal ske! Se, de er blevet som strå, de fortæres af ild, de frelser ikke deres liv fra luens magt."

Ifølge Bibelen skal astrologien sidestilles med hedensk afguderi, blasfemi og frafald fra den levende Gud.

Som ung, interesserede jeg mig lidt for horoskoper, se om dette under horoskoper, jeg interesserede mig også for andre former for forudsigelser, spået i kort og håndens linjer. På et tidspunkt opsøgte jeg en spåkone. Hun fortalte mig at jeg ville komme til Canada, hvor jeg ville få plads på en stor farm, og jeg ville blive gift med datteren.
Det lød nu alt for godt i mine øre og bestemt ikke troværdig, for i den indledende samtale, havde jeg fortalt hende, at jeg søgte om at komme til Canada.
Før jeg betalte, spurgte jeg hende derfor hvordan den forestående landskamp i fodbold ville slutte. Er det vigtig for dig at vide det spurgte hun, ja svarede jeg, hvis du ikke kan fortælle mig det rigtige resultat, tror jeg ikke at du kan spå. Hun ville ikke svare på, hvordan kampen endte, men bad mig om at gå, hvilket jeg gjorde.

Brug af kort!
Historisk kan brugen af kort i spådomskunsten spores flere århundreder tilbage. Allerede romerne havde et system med små tavler med indgraverede symboler. De egentlige kort blev opfundet i det 8: århundrede.
Teknikken ved kortoplægning er ganske enkel. Visse kort har visse betydninger. Således er hjerter syv kærlighedens kort; hjerter ti betyder, at et ønske går i opfyldelse; spar ti er et lykkekort osv. Med et spil på 52 kort er der tusinder af kombinationsmuligheder.
Lad os pege på det største problem ved kortoplægning ved hjælp af nogle eksempler.
En evangelist i den tyske teltmission holdt et foredrag, hvori han angreb kortoplægning og anden spådomskunst. Bagefter tog en gejstlig ham til side og spurgte: "Hvad i alverden kan De have imod, at nogen spår i kort? Jeg gør det selv. Det er en ganske harmløs selskabsleg."

Hvis kortoplægning ikke blot er en let måde at tjene penge på, men virkelig har med overnaturlige evner at gøre, vil telepati (tankelæsning) og underbevidst kommunikation spille en rolle deri. Et eksempel vil tydeligt vise det.

Som ung læste jeg, som mange af mine kammerater, de forskellige horoskoper der var i ugebladene og avisen. Jeg trode ikke på det der stod i mine ugentlige horoskoper, men fulgte alligevel med i hvad der stod om mig.
Efter at jeg i nogle måneder havde fulgt med i, hvad der stod om mig besluttede jeg mig til finde ud om man virkelig kunne tro på horoskoper eller om det blot var fup og fifuser. Jeg besluttede mig til, at få mit horoskop stillet af tre forskellige, som reklamerede med at de kunne stille en persons horoskop. Jeg var af den overbevisning at, alle tre horoskoper skulle være ens, altså fortalte de samme om mig, for at jeg ville tro på horoskoper. Det var de ikke de var forskellige. Altså svindel, fup og bedrag. Efter den tid har jeg ikke læst horoskoper.

Da en spåkone blev udspurgt, sagde hun, at mens hun var i færd med at spå, blev hun behersket af en fremmed kraft. Denne åndsmagt tog hende i besiddelse og tvang hende til at sige ting, som hun ikke på forhånd havde noget kendskab til. Hun havde en fornemmelse af at være besat, men når hun var færdig med at spå, var hun fuldstændig normal igen.
Dette eksempel ligner meget det, som beskrives i Apostlenes Gerninger 16, 16-18. Paulus var i Filippi på missionsrejse. En pige med en spådomsånd fulgte efter ham i flere dage og råbte: "Disse mænd er den højeste Guds tjenere, og de forkynder jer frelsens vej." Hvorfor harmedes Paulus over denne udtalelse, og hvorfor ville han have hende til at tie? Svaret er, at apostelen straks så, at den kraft til at spå, som virkede i hende, ikke var af Gud. Han vendte sig mod hende og sagde til ånden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi navn at fare ud af hende." Øjeblikkelig blev pigen befriet for sin spådomsevne.
Denne hændelse i kirkens tidlige missionshistorie er særdeles oplysende. Først og fremmest bliver vi klar over, at der eksisterer en ægte spådomsevne, så man ikke kan afvise det hele som svindel. Pigen havde talt sandt. Hun havde fået sin viden fra ikke-menneskelige intelligenser, fra dæmoniske magter. Det viser sig oven i købet, at spådomskunsten kan have et vist religiøst tilsnit. Kun alt for ofte camouflerer den okkulte verden sig med kristne talemåder og symboler. Men apostelen er her straks klar over, hvor denne spådomsevne stammer fra; han havde evnen til at bedømme ånder. Hans åndelige myndighed som en af Kristi repræsentanter og missionærer trådte i funktion. Jesu navn var og er mørkets magter overlegent. Vi står over for et synligt udtryk for evangeliets fuldstændige sejr over den dæmon-beherskede hedenske verden. I Jesu navn blev lænkerne løst og det stakkels besatte menneske sat i frihed. De mange faktorer, der kan udskilles i denne beretning, går hele tiden igen i spådomskunstens verden.

Under en samtale fortalte en studine, at hun havde en del psykiske vanskeligheder. Hun led af eksamensangst, havde symptomer på lammelse og manglede koncentrationsevne. Det så ud, som om den intellektuelle og den følelsesmæssige side af hendes personlighed var helt adskilt. Da hun blev nærmere udspurgt, indrømmede hun, at hun ofte var blevet spået i kort, og at også hendes forældre og bedsteforældre havde søgt råd hos spåmænd.

En kristen ung mand fortalte mig om sin tid i hæren. Han havde været korporal i en deling, hvor stabssergenten havde spået alle sine underofficerer i kort. Først havde han vægret sig, men til sidst gav han efter for sin overordnede. Sergenten spåede ham, at han den følgende dag ville få et dødsbudskab, og at han også kunne vente en pengeforsendelse i den nærmeste fremtid. Den følgende dag fik han ganske rigtigt meddelelse om en onkels død, og fem dage senere modtog han de omtalte penge. Hans forældre havde ikke for vane at sende deres søn penge, så det var noget helt ekstraordinært. I tiden efter at han var blevet spået, fik han depressioner, og han kunne ikke længer bede. Han havde så henvendt sig til en medkristen for at blive hjulpet, og efter at denne havde bedt for ham under håndspålæggelse, var de alvorlige følelsesmæssige forstyrrelser fuldstændig forsvundet.

Disse eksempler rejser en mængde problemer. De enkleste spørgsmål er af parapsykologisk eller psykologisk art; parapsykologi er den videnskab, som beskæftiger sig med oversanselige oplevelser. Var stabssergenten virkelig i besiddelse af ægte spådomsevne? Det fremgår ikke tydeligt af tilfældet. Korporalen kunne have haft kendskab til onklens alvorlige sygdom, og han kunne også have syslet med tanken om, at forældrene måske ville sende nogle penge som lykønskning i anledning af hans nylige forfremmelse. Alt, hvad sergenten så havde brug for, var en smule oversanselig opfattelsesevne eller anlæg for telepati, så han kunne tappe korporalen for oplysningerne. For så vidt ser det ikke ud til at dreje sig om ægte fremsyn.