For og imod loven!

 

Der strides inden for Kristenheden i vor Tid om Guds Lov, om hvorvidt den er gældende i Dag, eller den er afskaffet. Kristenheden er stort set delt i to Lejre angående dette Spørgsmål. Nogle påstår, således som vi ovenfor har gjort opmærksom på, at Loven er evig og uforanderlig. Et af de Skriftsteder, der mest anvendes i denne Forbindelse, er det nys citerede fra Lukas 16,17, hvor Jesus fastslår Ti buds lovens Urokkelighed, idet han gør gældende, at den er mere fast og urokkelig end Himmel og Jord, og at det gælder enhver Del af den - endog den mindste Tøddel.

Der er andre, som gør gældende, at Loven er af skaffet, og i den Hensigt henviser til Efeserbrevet 2,14-15, hvor der står:

„Thi han er vor Fred, han som gjorde begge til et og nedbrød Gærdets Skillevæg, Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger. for at han i sig kunde skabe de to til ét nyt Menneske ved at stifte Fred og for at forlige dem begge i ét Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet."

Dette sidste Skriftsted anføres da som en lige så afgjort Udtalelse om, at Ti buds loven er afskaffet, som det fra Lukas 16,17 anførte af den anden Lejr anses for et urokkeligt Vidnesbyrd om, at de ti Bud aldrig kan rokkes. Disse, som forfægter Lovens Uforanderlighed, kan da anføre 1 Kor. 7,19 til Bekræftelse af det allerede citerede. Det lyder således:

„Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige. men det at holde Guds Bud."

Unægtelig sætter Apostelen her Guds Bud højt. Og det er vel at mærke den samme Apostel, som i Efeserbrevet i de nys nævnte Vers udtaler, at Budenes Lov med dens Befalinger er afskaffet. Også Galaterbrevet anføres ofte ved sådanne Meningsudvekslinger og da i Særdeleshed nogle Ord fra Gal. 3,10 sålydende:

,,Thi så mange som holder sig til Lovens Gerninger er under Forbandelse; thi der er skrevet: „Forbandet hver den som ikke bliver i alle de Ting, som er skrevet i Lovens Bog, så han gør dem"."

Således omtrent er Meningerne delte. Man skulde jo synes, at det vilde være et uholdbart Standpunkt at indtage for et kristent Menneske enten at sige, Loven er evig og uforanderlig, eller: Loven er afskaffet, når man samtidig ved, at der er Skriftsteder, der taler afgjort i Modsætning til ens Standpunkt. De ovenfor citerede Vers taler jo tydeligt om, at ligegyldigt på hvilken Side, man stiller sig, så har man lige så mange Skriftsteder mod sig som for sig. En sandhedssøgende Sjæl kan ikke nøjes med at indtage f. Eks. det Standpunkt, at Guds Lov står ved Magt, når han samtidig ved, at der er Skriftsteder, der siger det modsatte, lige så lidt som han af samme Årsag kan indtage det modsatte Standpunkt. Men om der ingen Forklaring findes, der kan give den ene af de stridende Parter Ret, så er det jo ensbetydende med, at Bibelen modsiger sig selv, og da kan den jo ikke være Autoritet i Spørgsmål af Evighedsbetydning. Et Menneske, der er af Sandhed og vil Sandhed, må ikke kunne slag sig til Ro, før han er kommet til Klarhed over, om hans Standpunkt over for Spørgsmålet om Loven er det rigtige.