Lovløsheden og dens Følger!

 

„Fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste." Matt. 24,12.

Menneskesindet betages af dyb Pessimisme, når de Tilstande, som for Tiden hersker i Verden, betragtes. Alt ser så mørkt og tungt ud, og Fremtidens Himmel synes dækket af truende Uvejrsskyer. Aldrig har dog Menneskenes og Nationernes indbyrdes Forhold været som nu! Dagspressens Indhold er af den Art, at der lægger sig som et Tryk over den tænksomme Læser, og det Spørgsmål, hvad er Årsagen til alt dette, og hvor fører det hen, melder sig for mange Mennesker.

Hvad er årsagen?
Idet vor Frelser besvarer et Spørgsmål, hans Disciple stillede ham sålydende: „Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?", gør han opmærksom på Ting og Foreteelser lig dem, vi i Dag oplever, og som ængster og gør os mismodige. Han siger bl.a.:

„Folk skal rejse sig mod Folk og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der."

„Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre." Matt. 24,3. 7 og 10.

Hovedindholdet af vore Aviser handler om Krige. Rustninger, politiske Konflikter og farefuld Spænding mellem Landene. Alt dette svarer til, hvad vor Frelser sagde skulde være et af Tegnene på hans Genkomst.

Endvidere kan vi ikke undlade at se, hvorledes Egenkærlighed og Egennytte gør sig mere og mere gældende. Mennesker er for egen Fordels Skyld i Stand til næsten alt, så at Venskabs og Slægtskabs Bånd intet betyder, når det gælder Selvet. Jesus udtrykker det jo således, at „Mange forarges og forråde" hverandre og „hade hverandre". Matt. 24,3. 7 og 10.

Det har ikke altid været således i den Udstrækning som nu, og det ligger nær at spørge, om der er en underliggende Årsag til alt dette, som ikke er åbenbar for enhver.

Han, som bebuder Tilstanden, siger også noget om, hvad Årsagen er. Det hedder derom:

„Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste." Matt. 24,12.

Med Lovløshed menes ikke her Anarkisme, men Løsrivelse fra Guds Lov. Professor, Dr. Schat Petersen definerer Ordet således:

"Den Tilstand, hvor Guds Lov ikke anerkendes som øverste Norm."

Der er sikkert mange, som ikke vil erkende, at Guds ti Bud har så stor Betydning, at en mere eller mindre Fastholden ved dem kan have nogen Indflydelse på Menneskenes Mentalitet og de deraf flydende Tilstande. Det er imidlertid Skriftens Lære om Tingene, og man gør vel i ikke at gå for let henover den. De Princippers Betydning, der ligger til Grund for Ti buds loven, strækker sig ikke blot til de enkelte Mennesker, men til Verdens Nationer.

Den kendte, nu afdøde danske Statsminister, J. C. Christensen, har sagt:

„I ethvert Samfund må man lovgive på det Grundlag, som de ti Bud angiver … for de gælder alle Mennesker også Ikke-Kristne, hvis man vil deres Lykke og Fremgang." (Her citeret fra „Kristeligt Dag-blad" 23/10 1937).

Det er en stor Sandhed, J. C. Christensen her giver Udtryk for. Jo længere et Land i sin Lovgivning kommer bort fra de Principper, Guds ti Bud giver Udtryk for, des nærmere er det Undergangen. Et nøje Studium af Verdenshistoriens fordums Kæmperiger vil bekræfte Sandheden heraf. Og når Guds Ord angiver Årsagen til den Verdenskatastrofe, der sikkerlig vil indtræffe, Verdens Undergang, så hedder det:

„Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtrådte Budet, brød den evige Pagt. Derfor fortærer Forbandelsen Jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun få af de dødelige levnes." Es. 24,5-6.

Som det er gået de enkelte af Fortidens Kæmpe-riger, således vil det til sidst gå hele Jorden; og Årsagen er den samme: Lovløsheden er mangfoldig.

Vi kan ikke være blinde for, at Guds Principper ikke mere har den Betydning for Menneskene, for Lov-giverne og for Rigerne, som de engang havde. Og så sørgeligt det er at sige, så er det dog sandt, at også for de „Kristne" har den Ti buds lov mistet sin Betydning, som Luther hævede så højt, at han gjorde den til Bibelens Kerne.

Er det ovenfor sagte rigtigt, da må Ti buds loven jo indeholde Principperne for Livets Bevarelse, som er således beskafne, at de er urokkelige og uforanderlige og medfører Død og Ødelæggelse over dem, der nægter at bøje sig for dem. Herren siger:

„Jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn." Sl. 89,35.

Ti buds loven er Guds Pagt (5 Mos. 4,13.), som han ikke alene skrev på to Stentavler, men også talte den. Når han derfor siger, at han ikke vil forandre sin Pagt eller det, som er gået over hans Læber, så må det, selv om man vil mene, det også kan gælde andet end Ti buds loven, dog gælde den. Dette bekræftes af vor Frelser, der giver Udtryk for Ti buds lovens Urokkelighed og Uforanderlighed i følgende Ord:

„Men det er lettere, at Himmelen og lorden forgår, end at en Tøddel af Loven bortfalder." Luk. 16,17.