Hvad ved vi om himlen?

 

Det var i en Skole i England. Undervisningstimen var udløben, og alle skulle have været ude i den friske Luft. Men en Storm trak op, og Tordenen begyndte at rulle, hvorfor Lærerinden, Frk. Claremont, ikke mente, de burde forlade Skolelokalet.

„Det er jo ikke nødvendigt at gå ud i sådant Tordenvejr, mine Børn," sagde Frk. Claremont til sine små Elever, der sad omkring hende. Lad os vente lidt, indtil Uvejret holder op. Vi kan nok benytte Tiden til noget. Gå og indtag eders Pladser igen. Jeg har et sådant smukt Emne, og så kan vi tale sammen om det, indtil Stormen lægger sig. Jeg vil stille et Spørgsmål, og så kan enhver af eder svare, som I bedst kan. Dersom I kan opgive et Skriftsted, vil det glæde mig; men det kan 1 måske ikke altid."

I Løbet af nogle få Øjeblikke havde de rødmossede Småpiger atter indtaget deres Pladser, og de glade Ansigter var vendte mod Frøkenen, som alle i Skoleværelset elskede så højt.

„Jeg vil så stille et Spørgsmål," sagde Ella Claremont med sit lyse, oplivende Smil, der virkede lig en Solstråle. „Nu kan I svare i den Orden, I sidder. Hvad ved vi om Himlen? Anna Jones, du bliver så den første til at svare."

Anna Jones: Den er et herligt Sted, overmåde dejligt og skønt. Vent lidt, jeg kan læse et Skriftsted: „Den havde Guds Herlighed, og dens Glans var som den dyrebareste Sten, som krystalklar Jaspis."   (Åb. 21,11.)

Mary Mills: Der vil også blive Sang og Musik der, langt yndigere end noget, vi har hørt her på Jorden; thi Johannes så de hellige „stående ved Glarhavet og holdende Guds Harper. Og de sang Moses's, den Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang". (Åb. 15,2-3.)

Elizabeth Brown: Der er også „Livets Vands rene Flod, skinnende som Krystal, som udvælger fra Guds og Lammets Trone". (Åb. 22,1.)

Bell Marks: Og der findes „Livets Træ". (Åb. 22,2.)

Jane White: Og hvor herligt og strålende alting der må se ud — ligesom en Himmel uden nogen Sky, en evig Dag og ingen Nat; thi husk den vidunderlige Beskrivelse, som Johannes giver: „Og Staden behøver ikke Sol eller Måne til at skinne i den; thi Guds Herlighed oplyser den, og Lammet er dens Lys. Og Folkeslagene af de frelste skal vandre i dens Lys, og Jordens Konger føre deres Glans og Herlighed til den. Dens Porte skal ikke lukkes om Dagen, og Nat skal der ikke være." (Åb. 21,23-25.)

Frk. Claremont: Det var udmærket, Jane. Det glæder mig meget, at du således læser din Bibel. Nancy Smith, kan du tænke på noget andet, som vi ved om de helliges Glæde i deres Hjem i Himlen?

Stakkels Nancy havde netop for kort Tid siden mistet sin Moder. Dette var første Gang, hun og hendes lille Søster Rosa besøgte Skolen efter Begravelsen. Med grædefærdig Stemme sagde hun sagte: „Gud skal aftørre hver Tåre af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det første er veget bort." (Åb. 21,4.)

Lille Rosa, der sad ved Siden af sin Søster, så Frk. Claremont i Øjnene. „Jeg kan ikke læse noget Skriftsted, men jeg kan noget andet," sagde det lille Barn, og idet hun tog fat i Lærerindens Hånd, læste hun udenad:

"O hvad Glæde det vil blive,
Når vi atter mødes der!"

Den lille Piges Tårer faldt stille, men hurtig på hendes sorte Kjole. Frk. Claremont ynkedes inderlig over hende og ønskede gerne at lede hendes Tanker hen på noget andet, hvorfor hun vendte sig til den næste Pige og sagde: „Nu Sarah Waters, hvad ved du om Himlen?"

Sarah Waters: Alle, som har elsket Herren, vil glæde sig tilsammen i Himlen. „Derefter så jeg, og se, en stor Skare, hvilken ingen kunne tælle, af alle Hedninger og Stammer og Folk og Tungemål, som stod for Tronen og for Lammet, iførte lange hvide Klæder og Palmegrene i deres Hænder." (Åb. 7,9.) Der vil vi møde Abraham og Daniel og Paulus og alle de hellige Mænd og Kvinder, der har levet, siden Verden blev skabt.

Anna Brown: Der vil heller ingen ugudelige Mennesker være til at plage dem, ingen Fjender, ingen stygge og uretfærdige Mennesker i Himlen. „Der hører de ugudelige op med at volde Uro, og der vil de trætte finde Hvile." (Job 3,17.)

Mary Edwards: Å det var godt, nu er det min Tur! Jeg kan fortælle om det bedste af det hele. Hvad vilde Himlen være uden Frelseren? At se ham, at være i hans Nærhed og høre hans Stemme - det alene er større end alt andet - det er det, som gør Himlen så herlig og så fuld af Lykke. „Og hans Tjenere skal tjene ham. Og de skal se hans Ansigt." (Åb. 22,3-4.)

Amy Blackstone sagde sagte: „Vi skal vorde ham lige; thi vi skal se ham, som han er." (1 Joh. 3,2.)

Nu var Turen kommen til Ellen Payne, en bleg, sød lille Pige, hvis svagelige Udseende syntes at vidne om, at hun længtes hen til det Sted, som de nu alle tænkte på. Der var mere end almindelig stille, da hun talte, og hun læste kun et Vers; men den Måde, hun udtalte Ordene på, gjorde et dybt Indtryk på alle. Hun sagde: „Hvad intet øje har set, og intet øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som ham elsker." (1 Kor. 2,9.)

Der var endnu tre små Piger, der skulle svare, men der indtrådte en Pavse, som om deres Tanker allerede var bleven udtrykt af andre. Frk. Claremont sagde derfor: „Nu har vi hørt meget om den lykkelige Tilstand i Himlen. Nu vil jeg forandre Emnet lidt og spørge: „Hvorledes skal vi finde Vejen til Himlen?"

Emma Green: Ved at tro på Herren. „Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive salig." (Apg. 16,31.)

Mary Davis: Ved at elske Herren „Hvem I ikke har kendt, og dog elsker, hvem I nu ikke ser, men dog tror på, og fryder eder med uudsigelig og forherliget Glæde, opnåde Målet for eders Tro, Sjælenes Frelse." (1 Pet. 1,8-9.)

Mary Wade: Ved at adlyde Herren; thi han blev „alle dem, som ham lyder, Årsag til evig Frelse". (Hebr. 5,9.)

Frk. Claremont: Ved at tro, elske og adlyde - ja, dette er den Kristnes Vej til Himlen, som han får Adgang til ved Frelserens Død og Fortjenester. Men se nu udenfor, mine Børn, nu regner det ikke mere, og se den prægtige Regnbue mod den mørke Sky.

Ellen Payne: O hvor den var nydelig - ligesom en Himmel bro!

Nancy Smith: Og så mange Farver, sådanne prægtige Farver! Men tre af dem synes at være de stærkeste og tydeligste.

Lille Rosa så op med sit strålende Ansigt og udbrød: „Lad os kalde dem Tro, Kærlighed og Lydighed!" Hendes Søster bøjede sig ned og hviskede; idet hun kyssede hende: „Det var Moders Vej til Himlen. Lad os forsøge at vandre på den og at møde hende hisset!"

Kære unge Læser, hvem du end er, gå ikke let og ligegyldigt hen over det, som står i denne lille Fortælling. Lad de Sandheder, som, den indeholder, få en Plads i dit Hjerte. Dersom du er et Guds Barn, så har du nu læst en Beskrivelse af dit Hjem. Det gør intet, om du måske er fattig, svag eller ulykkelig, eller om du er forældreløs, syg eller døende; thi din himmelske Fader bereder en Bolig for dig hisset. Den skinnende Krone, Guldharpen, Sejrspalmen, Livets Vand og frem for alt Frelserens Nærværelse - alt dette er i Vente for dig.

Men hvorledes kan du vide, om du virkelig er et Guds Barn?

Her har du Prøven, hvorved du kan afgøre Spørgsmålet: Tro! Kærlighed! Lydighed!

Tror du, at Kristus døde for dig, og at du kan blive frelst alene gennem ham? Elsker du ham, som først elskede dig? Og dersom du siger, du elsker ham, holder du da hans Bud?

Hvis dette ikke er Tilfældet, så opsæt ikke et eneste Øjeblik! Livet er kort. Ingen ved, når Døden kommer; men derefter følger Dommen. Kom til Herren, han længes efter at byde dig velkommen. Kom til ham i ydmyg, hjertelig Bøn og sig: „Gud, vær mig Synder nådig!" „Jeg tror, Herre! hjælp min Vantro." „Herre, om du vil, kan du rense mig." Selv den svageste Bøn vil blive hørt i Himlen. Men salig frem for alle er den Herrens Tjener, som, hvad enten han er høj eller lav, kan sige af hele sit Hjerte: „Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Hånd, jeg 'skal ikke rokkes. . . . Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Hånd evindelig." (Sl. 16,8-11.)