Thorvalds fristelse!

Bydreng søges! Således stod der med smuk skrift på et stykke papir i vinduet i Hr. Larsens store kolonialforretning. Thorvald kom slentrende langsomt ned ad gaden og fik øje på plakaten.

Ih! - hvor ville jeg gerne have en sådan plads og kunne tjene lidt! udbrød han og vendte derpå om efter først at være gået døren forbi, strammede sig op, tog hænderne op af lommerne, påtog sig en livlig forretningsmine og trådte ind i butikken.

Hr. Larsen, kunne De bruge mig? spurgte han, idet han gik op til Købmanden, som stod og vejede sukker.

Har du nogen anbefalinger?

Dette skarpe spørgsmål bragte Thorvalds mod til at synke, og han tænkte, at her var der nok ingen anledning for ham.

Nej, svarede han spagfærdig, vendte sig om og gik. Hvilke anbefalinger skulle jeg vel kunne give? Tænkte han. Der er ingen, som vil tro ret meget på min ærlighed, når min Fader jo nu sidder i fængsel for tyveri, sagde han til sig selv.

Thorvald Turner, vil du ikke løbe hen i Larsens Butik og hente mig en snes æg? drengene er ude at lege, og jeg har ingen at sende.

Udtrykket i Thorvalds ansigt opklaredes ved Fru Merills venlige stemme, og han tog kurven og lovede at skynde sig.

Pengene ligger i et stykke papir på bunden af kurven, sagde Fru Merill, og da Thorvald gav kurven til den unge mand i butikken, nævnte han dette til ham.

Den unge mand agtede at tage pengene ud, men da han samtidig ekspederede både Thorvald og en anden kunne, glemte han pengene. Så snart drengen var gået, kom han imidlertid i tanker om det og nævnte det til Hr. Larsen, for at æggene kunne blive skrevet på regning.

Thorvald var allerede kommet halvvejs hjem til Fru Merill, da han hørte noget falde ned på brostenene og opdagede et pengestykke ved sin fod.

Men dog! - hvor kommer den fra? Udbrød han forundret. Jeg er aldeles sikker på, at jeg ingen løse penge havde i mine lommer.

Idet han bukkede sig for at tage det op, faldt et andet pengestykke ned, og han opdagede da, at pengene fremdeles lå i Kurven. Nogle af dem var gledet ud af papiret og var faldet gennem bunden.

Så har jeg altså fået æggene for intet, tænkte han, idet han tog pengestykkerne op og puttede dem i Lommen for at bringe dem med tilbage til Fru Merill. Men da pengene nu engang var kommet i hans lomme, meldte fristelsen sig til at beholde dem.

Hvorfor ikke? Spurgte fristeren. Det er jo mandens egen fejl, og han har fortjent at tabe disse penge for sin uforsigtighed. Ingen vil jo alligevel tro på din ærlighed, så hvad kan det nytte at tage det så nøje? Du kan jo lige så godt beholde pengene selv, som at give dem til en anden, og der er vist ingen, som hellere vil have dem end du.

Thorvald havde altid været ærlig, selvom han var fra et dårligt hjem; men denne gang syntes det at være meget vanskeligt at modstå fristelsen til at beholde pengene.

Hvad kan det nytte at være ærlig, når ingen alligevel har Tillid til dig? sagde fristeren; og Thorvald var nær ved at give efter.

Fru Merill nævnte intet om pengene, men takkede Thorvald for at have gået et ærinde for hende og gav ham et dejligt, rosenrødt æble og en håndfuld småkager. Thorvald tænkte derfor, at der var ingen mulighed for, at han kunne blive opdaget, om han beholdt pengene.

I hans Hjerte foregik der en hård kamp mellem ret og uret; men ærligheden sejrede til sidst. Ti minutter senere trådte han ind i butikken og lagde nogle løse pengestykker i Hr. Larsens hånd.

Her er pengene for æggene, sagde han.

Ah! - Fru Merill har sendt dig tilbage med dem, har hun ikke? spurgte Hr. Larsen.

Nej, hun ved ikke noget om det; jeg har selv bragt dem tilbage, svarede Thorvald.

Troede du, at du kunne have beholdt dem uden at blive opdaget? spurgte Hr. Larsen, idet han skarpt betragtede drengens ansigt.

Ja, svarede Thorvald.

Du ville snart have opdaget, at du tog meget fejl, om du havde forsøgt det, svarede Hr. Larsen smilende. Jeg tror, at du alligevel er ærlig, og jeg har næsten Lyst til at prøve dig; thi det er nok ikke så let for dig som for så mange andre at få en Plads. Jeg vil prøve dig en uge, og dersom du kan fylde pladsen tilfredsstillende, så har du en god stilling.

Og Thorvald fyldte sin plads. Hver eneste dag viste han sig at være ærlig og vandt sin Herres tillid, og han fik ikke anledning til at angre, at han havde vundet sejr i fristelsen.