EN LILLE DRENG, LEDER SINE FORÆLDRE TIL KRISTUS!


Rundt omkring i verden er der mange børn, som går i skole på en missionsskole.

Denne beretning er om en lille dreng, han var syv år gammel, han kom ikke fra et kristent hjem, og havde i nogle måneder gået i skole på missionsstationen.
Da han en dag kom hjem fra skole og de skulle til, at spise aftensmad, siger han: "Nej, holdt, der er ingen der spiser noget her i huset, før vi har sagt tak for maden.
"Han fortalte, at på missionsskolen havde han lært, at man skulle sige Gud tak for maden, fordi der er så mange mennesker som sulter og selvom de nogle gange ikke fik alt det de kunne spise, så havde de alligevel altid fået så meget, at de ikke havde lidt nogen nød.
Den lille dreng bøjede sit hoved og foldede sine hænder og sagde til sin mor og far, at de skulle gøre det samme. Derefter holdt han en lille kort bordbøn og det gjorde han for fremtiden, hver gang der skulle spises.

En morgen, nogen tid efter, faderen skulle til at gå på arbejde, siger den lille dreng: "Nej holdt, ingen forlader dette hus om morgenen før, vi har holdt andagt".
Og så fortalte han, at han på missionsskolen havde lært at familieandagt var en meget vigtig ting.
Han fik nu sin far til, at sætte sig ned igen, hvorefter han tog sin lille Bibel frem, læste et par vers, fortalte lidt om Jesus og frelsesplanen, derefter bad han sine forældre om, at knæle ned, så de alle sammen kunne holde bøn.

Sådan kom den lille dreng den ene gang efter den anden med forskellige ting. Og efter nogle måneders forløb sagde han til dem: "Ved I hvad, nu følges vi ad hen til missionsstationen og taler med præsten, så i kan blive døbt, for i er jo faktisk så godt som kristne nu"!
Forældrene gik med hen på missionsstationen og talte med bibelæreren og med præsten og inden længe var både moderen og faderen blevet døbt.