For nogle år siden mødte jeg fru Ellen Dippenaar i Oranje-Fristaten i Sydafrika.

Hun strålede af en indre glæde, og alt omkring hende udstrålede lykke. Fru Dippenaar var blind og sad i rullestol.

Hendes hænder var meget deforme.

Ellen Dippenaar var blevet spedalsk nogle år før. Mens hun var på leprosariet, fik hun den ene store sorg efter den anden: hendes eneste søn døde af polio, hendes mand døde af kræft, og en af hendes søstre blev dræbt ved en bilulykke. En dag, da Ellen skulle have dryppet øjnene, gjorde sygeplejersken en frygtelig fejltagelse. Der var karbolsyre i flasken i stedet for øjendråber, og Ellen mistede synet. Nogen tid efter fik hun koldbrand, så det blev nødvendigt at amputere det ene ben. Fru Dippenaar var blevet opereret 56 gange, inden hun fyldte 55 år. Det er næsten ikke til at forstå, at et menneske kan gennemgå så meget i sit liv.

Hvad tror De, en sådan kvinde talte om?
Sin ulykkelige skæbne?
Livets uretfærdighed?
Det kunne ikke falde Ellen Dippenaar ind. Hun talte om sine velsignelser, om Guds godhed og om alt, hvad han havde gjort for hende. Og hun spillede ikke komedie. Man kunne se på hendes strålende ansigt, at hun mente hvert eneste ord. Fru Dippenaar havde fundet glædens kilde.
Det havde Bill Kinsey også. Han var en kristen.

»Jeg tror, at Bill Kinsey rejser til Himmelen hver aften,« sagde den lille Betty.
»Hvorfor tror du det? « spurgte hendes mor.
»Jo, Mor, hr. Kinsey må rejse til Himmelen hver aften, fordi han er så glad hver dag!«
Bill Kinsey havde sin egen forklaring på, hvorfor han var glad. Han sagde:

»Glæde er det flag, som vajer fra hjertets borg, når Kongen bor der.« Når Kongen »bor« i et hjerte - i Ellen Dippenaars, i Bill Kinseys, i dit eller mit er der glæde. Sand kristendom består ikke af tomme løfter. Den lover os ikke blot en Himmel engang i fremtiden.

Apostlen Peter siger, at når vi er Jesu efterfølgere, skal vi allerede nu fryde os »med en usigelig og forherliget glæde.« 1 Pet. 1,8.

Kristus kom til Jorden for at bringe glæde. Engelen jublede, da han forkyndte, at Jesus var blevet født. »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi eder er i dag en frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren!« Luk. 2,10-11.

Ellen G. White siger det på denne måde: »Himmelens Konge var blandt sit folk. Guds største gave var blevet givet til Jorden. Glæde for de fattige, thi Kristus var kommen for at gøre dem til arvinger til sit rige. Glæde for de rige, thi han ville lære dem, hvordan de skulle skaffe sig evige rigdomme. Glæde for de uvidende; han ville gøre dem vise til salighed. Glæde for de vise; han ville åbenbare dem dybere hemmeligheder, end de nogen sinde havde loddet.

Sandheder, der havde været skjult fra verdens skabelse, ville blive åbenbaret for mennesker ved Frelserens udsendelse.«

I Skriften tales der meget om, at mennesker, som kendte Gud, havde glæde i hjertet.
»I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.« Es. 12,3.
»Man mættes af glæde for dit åsyn.« Sl. 16,11.
»Dets fromme skal synge med fryd.« Sl. 132,16.
»Jeg vil glæde mig højlig i Herren, min sjæl skal juble i min Gud.« Es. 61,10.
»Over ham skal I fryde jer med en usigelig og forherliget glæde.« 1 Pet. 1,8.

Her er en recept på glæde: Først din frelser, så din næste og så dig selv.
Det er ikke et tungt åg at tjene Kristus.
Det er en glæde! At leve i harmoni med vor frelser og ven er en erfaring, som er rig på kærlighed og glæde. Den kristne har forbindelse med den største kilde til glæde i hele universet. Kristus er garant for evig glæde og lykke.