I visse lande går det ikke længere an at tale om Kristi genkomst. En sådan forkyndelse passer ikke ind i ærgerrige statsmænds planer. De hylder ofte en gudløs ideologi. Jeg kender en prædikant, som fik tre års fængsel, fordi han overtrådte et sådant forbud.

Ruby var en lille pige, som boede i et land, hvor hendes forældre var missionærer. Hun syntes heller ikke om den tanke, at Jesus skulle komme igen. Da de havde boet i det pågældende land i seks år, skulle de hjem på orlov. Ruby glædede sig i flere uger til at komme hjem til sit fædreland. En dag hørte hun sine forældre tale sammen om Jesu genkomst. Pludselig blev den lille pige alvorlig.

»Jeg ønsker ikke, at Jesus skal komme nu,« hulkede hun. »Jeg vil hjem til vort eget land!« Da hun så det bedrøvede udtryk i forældrenes ansigt, sagde hun glad: »Men når vi skal rejse bort fra vort eget land igen, vil jeg gerne have, at Jesus skal komme.« Tanken om Kristi genkomst passer ikke altid ind i vore planer.

Det samme var tilfældet med en konge i oldtiden. Seks hundrede år før Kristi fødsel fik Babylons konge, Nebukadnezar, en drøm. Da han vågnede, kunne han ikke huske, hvad han havde drømt. Han sendte bud efter sine manere, stjernetydere og sandsigere, for at de skulle fortælle ham, hvad han havde drømt, og hvad den mærkelige drøm betød. Ingen af dem kunne hjælpe ham.

Til sidst sendte man bud efter en ung mand ved navn Daniel. Han tjente den levende Gud, og ved Guds hjælp fortalte han kongen drømmen.