FINDES  DER  EN »MINUT -RELIGION?«

Supermarkedernes hylder bugner med varer, som kan tilberedes på et øjeblik minut-mælk, minut-chokolade, minut-kaffe, minut-kartofler, minut-vafler, minut-budding og minut-brød. Vi lever i en tid, som er præget af en vanvittig travlhed. Vi farer af sted. Vi løber hid og did. Vi bruger hornet, når trafiklyset skifter til gult, for at ikke bilisten foran skal sinke os et sekund. Det hænder tit, at vi blot kommer til at vente, når vi har skyndt os allermest. Vi er ofte utålmodige efter at nå målet, og når vi har nået bestemmelsesstedet, skal vi måske blot deltage i et eller andet, som ikke betyder så forfærdelig meget.

Menneskene rejser meget i vore dage. De rejser Europa igennem på kryds og tværs, lægger beslag på hotelværelserne og fylder strandbredderne ved Middelhavet. De stirrer som fortryllede på antikviteterne i Det mellemste Østen og oversvømmer de eksotiske lande i orienten. Bagefter rejser nogle af dem hjem og skriver bøger og artikler eller holder foredrag for at give deres visdom videre til andre. De opfører sig, som om de var »eksperter« i forholdene i de lande, som de har besøgt. Men der er alt for mange af os, der er turister i stedet for eksperter, når det gælder de ting, som virkelig betyder noget.

Der findes også mennesker, som forlanger, at deres religion skal være klar på et øjeblik. Men det kan godt være, at Gud burde få os til at sætte farten lidt ned og lade os sidde med en bibel i hånden lidt længere end nogle flygtige øjeblikke.
Der findes en vældig kraft i disse ord fra Bibelen: »Hold inde og kend, at jeg er Gud.« Gud forsøger at få os til at sætte tempoet ned, for at vi kan lære ham og os selv bedre at kende.

Vi trænger ikke så meget til en minut-religion som til en konstant religion.
Vi trænger heller ikke blot til at sidde med Bibelen i hånden - vi har brug for den i vort hjerte og vort liv. Men dette bliver først en velsignet realitet, når du og jeg retter os efter Paulus' opfordring:

»Stræb efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå prøve.« 2 Tim. 2,15.