En tidlig søndag morgen, da solen sendte sine første stråler ind mellem de blidt vajende palmer på den idylliske ø St. Croix i det tidligere danske Vestindien, stod flere hundrede mennesker ved bredden af en lagune for at tage del i en dåbs gudstjeneste.
Så kom der en åben varevogn fra De forenede Staters fængsel, som ligger i nærheden. Ud steg en fangevogter og en stor, kraftig mand iført fangedragt.
Jeg fik at vide, at Robert var idømt livsvarigt fængsel. Han havde myrdet sin arbejdsgiver for nogle år siden. I dag skulle han døbes.
Da præsten og fangen langsomt gik ud i vandet, henvendte jeg mig til fangevogteren.
»Sig mig engang, hr. fangevogter, er den mand virkelig omvendt, eller gør han det kun for at få det lettere inden for murene?«

»Hr. pastor,« svarede fangevogteren, »hvis jeg nogen sinde har set et omvendt menneske, så er det Robert. Da han ankom til fængslet, var han det mest uforbederlige menneske, jeg nogen sinde har set. Han var gnaven, han ville overhovedet ikke samarbejde, og han fandt på alt muligt for at gøre det hele svært for os. Så kom der nogle unge mennesker fra Deres kirke og holdt religiøse møder i fængslet. Til at begynde med ville Robert ikke deltage i møderne, men lidt efter lidt forandrede han sig. Han nøjedes ikke blot med at lytte, men tog del i gudstjenesten. I dag er han en mønsterfange. Han samarbejder, han er glad, og han er hjælpsom. Robert er et helt nyt menneske.« Gud være lovet for vor Herres Jesu Kristi evangelium, som kan forvandle menneskers, ja, selv morderes liv. Evangeliet forvandler det gamle liv. »Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!« 2 Kor. 5,17.