HVAD  ER  MEST  PÅLIDELIG:  SKRIFTEN  ELLER  TRADITIONEN?

Hvad skal vi vælge, når vi skal afgøre, om vi skal anerkende Den hellige Skrift eller menneskers tradition som grundlaget i religiøse anliggender? Det var netop dette spørgsmål, som Peter og de øvrige apostle skulle tage stilling til, da de blev ført frem for det jødiske råd i Jerusalem. De var ikke i tvivl om, hvilket standpunkt de skulle indtage, selvom det ville medføre fængsling og lidelse, ja, måske døden. »Man bør adlyde Gud mere end mennesker.« Apg. 5,29.

Det krævede mod af Peter og hans venner at indtage dette standpunkt, da de stod over for disse mægtige mænd, som for kort tid siden havde dømt Kristus til døden. De spurgte ikke: »Går det nu an, at vi bærer os således ad? Vil det koste os livet at indtage dette standpunkt?« De spurgte blot: »Er dette Guds vilje?« Da dette spørgsmål var afklaret, var vejen fri. De ville adlyde Gud.

Det har ikke altid været let at følge Kristus ned gennem tiden. Menneskehedens flertal har ofte haft en forkert opfattelse af åndelige sandheder. Sådan var det på Noas og Abrahams tid, mens Kristus var på Jorden og på reformationstiden.

Der står i Bibelen: »Snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.« Matt. 7,14. Vi skal ikke vente, at flertallet er villigt til at betale prisen for at følge Kristus.

Den trange vej er måske ikke populær, men det er den eneste trygge vej, for Jesus siger: »Det er forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud.« Mark. 7,7. »Enhver plante, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode.« Matt. 15,13.