INTET  GLAS   IMELLEM

En lille dreng fra London kom til at bo hos en drikfældig kvinde, da hans forældre var blevet dræbt ved en ulykke.

Hun slog ham og formandede ham og lod ham tigge på gaderne. Barnets eneste fornøjelse var at betragte udstillingsvinduerne. Han elskede at stå og betragte det dejlige legetøj, de varme klæder, det fristende slik og de appetitlige kager, men der var altid glas imellem.

En dag blev barnet kørt over af en bil og hårdt kvæstet. Han blev kørt på sygehuset med udrykning. Da han kom til bevidsthed, lå han i en ren seng med hvide lagener. Ved siden af ham stod der en venlig sygeplejerske. Skønt han led store smerter, var han glad for at være der.

Tiden gik. Han fik det bedre, og til sidst kunne han sidde op. Så fik han øje på en stor rød æske ved siden af sengen. Den var fyldt med legetøjssoldater i forskellige farver. Han rakte hånden ud efter dem. Han kunne næsten ikke tro det, men der var intetglas i mellem hans hånd og legetøjet. Det var hans soldater!

Han fremstammede: » Er det sandt - der er intet glas - er de virkelig mine?« SygepIejersken nikkede og smilede for at overbevise ham om, at han måtte beholde dem.

Der er en vis lighed mellem den lille dreng og os: »Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud.« 1 Kor. 13, 12.

Vi møder mange skuffelser her i livet.

Der synes ofte at være glas imellem os og vore forhåbninger - de mål, som vi gerne vi I nå. Der er så meget, som er uden for vor rækkevidde. Der er altid »glas« imellem.

»Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde.« Når Jesus kommer, vil glasset blive fjernet.

Så vil vi komme til at se vor frelser ansigt til ansigt, og vi vil få del i herligheden på den nye syndfrie Jord.