HVERKEN   SYGDOM   ELLER   DØD

Jeg har set i tusindvis af syge mennesker, men jeg vænner mig aldrig til det.

Jeg nærer altid den dybeste medfølelse med et ulykkeligt menneske, som lider. Hospitalerne i alle lande er fulde af forpinte mænd og kvinder, som har hovedpine, rygsmerter, forkrøblede lemmer, dårlige lunger, tørre læber og feber. Hvor ville det være dejligt, hvis der kom en eller anden stor læge og fik al sygdom og lidelse til at forsvinde blot ved at sige et ord. Men det vil ske en dag. Guds ord siger, at det vil ske - men ikke i denne verden.

»Ingen indbygger siger: 'Jeg er syg!'« på den nye Jord. Es. 33, 24. »Da åbnes de blindes øjne, de døves ører lukkes op; da springer den halte som hjort, den stummes tunge jubler.« Es. 35, 5. 6.

De fleste mennesker har siddet ved en af deres kæres leje og set ham tage de sidste åndedrag for derpå at glide over i evigheden. Vi har oplevet den smerte og ensomhed, som følger med en sådan erfaring. I Himmelen bliver der ingen hjertesorger, for Gud »skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pi ne skal være mere; th i det, som var før, er nu forsvundet.« Åb. 21, 4.

Skriv det på dit hjertes guldtavler! Sig det til. dine sørgende venner! Råb det fra hustagene - der bliver ingen hjertesorger, i ngen smerte og i ngen død i den verden, som er blevet lovet Herrens forløste.