Regnestykket.


Efter frikvarteret skulle klassen ind til en matematik time, det var der ikke noget særligt ved, for det havde de haft så ofte før, men det var alligevel med en hvis spænding at eleverne gik ind i klassen, for det var skoleinspektøren de skulle have og det havde de aldrig haft før, deres sædvanlige matematik lærer var blevet syg og de havde ikke kunnet få fat på en vikar, så derfor var det skoleinspektøren der stod oppe ved tavlen.

Hvordan mon det nu ville gå? Alle var meget spændte. Inspektøren skrev et regnestykke op på tavlen, - og han så ud over eleverne, han valgte en og bad vedkommende om at komme op til tavlen for at regne stykket. Da eleven var færdig sagde inspektøren at stykket var forkert regnet ud og at han skulle viske regnestykket ud, og en ny kom op til tavlen denne gang en pige, - hun regnede stykket på en lidt anden måde, men fik samme resultat som den foregående, da hun var færdig sagde inspektøren igen at det var forkert og at hun skulle viske udregningen ud. Den ene efter den anden kom op til tavlen for at regne stykket, alle fik de samme besked. Forkert visk det ud.

Alle, som havde været oppe ved tavlen, gjorde som inspektøren sagde, halvdelen af klassen havde været oppe og den elev der stod ved tavlen fik også besked om at viske det ud, "nej, hr. skoleinspektør, jeg vil ikke viske denne udregning ud for den er rigtig!"

Hvad siger du", næsten råbte skoleinspektøren," nægter du at viske tavlen ren når jeg beder dig om det? og så vover du oven i købet at påstå at stykket er rigtigt, selv om jeg siger det er forkert, vil du så lige se at få regnestykket visket ud."

Hr. skoleinspektør, jeg er ikke en ulydig elev og jeg vil meget gerne gøre som de beder mig om, men jeg kan dog ikke give dem ret i at denne udregning er forkert.", sagde eleven.

" Godt ", sagde inspektøren " jeg er stolt over at have en elev som dig her på skolen, en elev der ikke er bange for at give udtryk for sin overbevisning.

Den tid hvor vi som kristne vil blive krævet til ansvar for vor tro er lige op over os, og hvis vi da viger tilbage for at fortælle sandheden fordi vi står over for betydningsfulde personer, så er vor tro ikke meget værd, vor tro og vor gudsdyrkelse skal ikke være noget hyklerisk noget som vi kun bekender os til når der er fred og ingen fare, en virkelig tro vil komme til udtryk under alle forhold og uden hensyn til omgivelserne.

Dan 6,11
Da Daniel fik at vide, at skrivelsen var udfærdiget, gik han hjem. I tagværelset havde han åbne vinduer, der vendte mod Jerusalem, og tre gange om dagen knælede han og bad til sin Gud og takkede ham; sådan havde han altid gjort.