Fru Curley fortalte mig en bemærkelsesværdig historie, som hun selv havde oplevet, og som hun sagde, at hun ikke før havde fortalt nogen så udførligt. Det var broder Dudley Vaughan, der først fandt familien Culey, da han kørte rundt i Australien i sin store Voice of Prophecy-bil. Da levede de alle på urfolkenes naturstade.

Af mangel på varmt tøj smurte de deres krop ind i svinefedt, der hurtigt blev harskt, og deres hår var sammenfiltret til en fast masse. Men hvilken forandring man ser i dag! Smukke hvide tænder, skinnende ren hud og rent, blankt, bølget hør, der er pænt friseret.

Fru Curley havde tidligere fået lidt undervisning og taler godt engelsk. Hun var meget tilbageholdende, men broder Vaughan vandt hendes tillid og blev inviteret til at besøge deres hjem, hvor han viste dem lysbilleder, og holdt bibellæsninger med dem.

Fru Curley antog med glæde vort vidunderlige budskab og gav på ny Gud sit hjerte.

Livet var vanskelig for fru Curley, hendes mand var dranker og gav hende ikke noget som helst til de fjorten børn.

Hun var hjemmets eneste forsørger. Børnene havde meget lidt tøj og fik ikke andet at spise end det, moderen kunne skaffe dem, eller som hun lærte dem at finde i skoven.

Men nu begyndte deres moder at lære dem at bede til Jesus og at elske og stole på Gud. Hun bad hver dag sammen med dem om Guds beskyttelse og lærte dem, at hvis de kom i vanskeligheder, ville Jesus altid hjælpe dem.

De australske indfødte har deres egne plantelægemidler for mange sygdomme.

Tandpine, bronkitis og slangebid helbredes med blade af visse planter og rødderne af visse træer. Men en bestemt slags slangebid i Australien er så dødeligt at der aldrig har været fundet noget middel imod det.

En dag, da moderen var ude for at samle føde, blev hun bidt af den giftigste af alle slanger. Endnu før hun var kommet hjem, var hun meget syg. Hun kaldte børnene sammen og sagde til dem: "Mor er blevet bidt af en slange. I mister jeres mor, hun dør." Men så tilføjede hun: "Der er kun en, der kan frelse jeres mor, og det er Jesus."

Børnene sagde: "Vi vil bede for dig, mor."

De, knælede ned og bad: "Kære Jesus, mor er blevet bidt af en slange. Hvis du tager hende fra os, har vi ingen til at sørge for os. Vores far drikker, og han kommer ikke hjem med mad. Vil du ikke komme, Jesus, og gøre mor rask og velsigne hende."

Medens de bad, gjorde Jesus et mirakel for deres mor. Hun blev styrket og vendte tilbage til livet.

Fru Curley er fuldstændig rask i dag.

Da faderen som sædvanlig kom fuld hjem om aftenen, fortalte hans hustru ham, at hun var blevet bidt af denne giftige slange. Det chok, han fik ved denne meddelelse, gjorde ham ædru. Hun fortalte, hvordan hun var blevet helbredt gennem børnenes bøn.

Curley gav lige på stedet Gud sit hjerte og har ikke smagt nogen form for alkohol siden den dag.

De siger at også denne sejr blev vundet som følge af børnenes bøn. Nu er både mand og hustru døbte medlemmer af menigheden i Vestaustralien.

Fru Curley fortalte mig selv denne historie for nylig. Jeg kender børnene, og jeg kender deres far; jeg er lykkelig over at kunne fortælle jer, at han i dag er en af de bedste kristne, man kan tænke sig.

I stedet for, at børnene løber hen og gemmer sig, når deres far kommer hjem, klatrer de nu op på hans ryg, og han bærer dem på skuldrene eller tager dem ved hånden.

Curley har nu en god stilling ved jernbanen. De har købt møbler til deres hjem og er så lykkelige som mennesker kan blive. Str. Curley strømmer ligefrem over af glæde over det herlige frelsesbudskab og er ivrig efter at lære mere. Hun indbyder andre til sit hjem for at lytte til br. Vaughans bibelstudier. Hun har bedt om at få en missionsstation for de menneskers skyld, som ikke kender Jesus, og det går som en løbeild gennem dette store område, at der nu er missionsbygninger under opførelse.

De små australske børn er i sandhed lige så dyrebare i Guds øjne som de hvide børn.