Han spurgte mig om jeg ville tage ind til byen med en pakke for ham?

Jeg var en dreng på 12 år, og ikke særlig glad for arbejde og var lige blevet færdig med høsstarbejdet, hvor jeg havde været lige siden daggry. Jeg var træt, støvet og sulten. Der var 3 kilometer til byen. Jeg ønskede at få aftensmad, blive klædt og tage på besøg hos nogle af mine venner. Min første indskydelse var at nægte at gøre det, for jeg ærgrede mig over, at han vilde bede mig om det efter en dags hårdt arbejde. Hvis jeg nægtede, ville han gå selv. Han var en venlig, tålmodig gammel mand. Men noget standsede mig.

"Naturligvis vil jeg tage den far", sagde jeg hjerteligt.

"Mange tak, Jim", sagde han, "jeg ville have gået selv, men jeg synes ikke, jeg føler mig så godt tilpas i dag".

Han gik med mig, til vejen drejede til byen. Da han forlod mig, lagde han sin hånd på min skulder og sagde igen: "Mange tak, min søn. Du har altid været en god dreng mod mig, Jim!"

Jeg skyndte mig ind til byen og tilbage igen. Da jeg nærmede mig huset, så jeg en mængde mennesker foran døren. En af dem kom hen til mig, tårerne trillede ned ad hans ansigt.

"Din far", sagde han, faldt død om, netop da han nåede hjem. De sidste ord, han sagde, var til dig".

Jeg er en gammel mand nu, men jeg har takket Gud igen og igen, i alle de år, der er gået siden den time at disse sidste ord var: "Du har altid været en god dreng imod mig".

Jeg ved ikke, hvordan du har det nu, men måske tænker du tilbage på nogle situationer, hvor du burde have hjulpet, men ikke gjorde det. Det kan du ikke ændre på nu, men du kan beslutte dig til at være mere hjælpsom i fremtiden.