Start

Slut

Sammenrulles lig en Bog!

 

"Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder. Og Kongerne på Jorden og Stormændene og Krigsøversterne og de rige og de vældige og hver Trælog fri skjulte sig i Hulerne og i Bjergenes. Kløfter, og de sagde til Bjergene og Klipperne: Fald over os og skjul os for hans Åsyn, som sidder på Tronen, og for Lammets Vrede! Thi deres Vredes store Dag er kommen; og hvem kan bestå?"  

Hvad betyr dette Skriftsted? Hvad menes der med, at Himmelen viger bort lig en Bog, der sammenrulles? Her sigtes åbenbart til en eller anden stor Omvæltning i Atmosfæren. Der må være Tale om, at selve Atmosfæren ligesom spaltes og rulles tilbage Udtrykkene må i hvert Fald utvivlsomt rumme den Tanke, at den atmosfæriske Himmel vil skilles ad, således at det menneskelige Blik vil kunne se Ting, som det nu ikke kan se.

Kommer man til at betragte Atmosfærens Indvirkning på vor Udsigt over stjernehimmelen, så finder man, at dette er en Sag, som Astronomerne må tage nøje Hensyn til. I Atmosfæren findes der nemlig mere eller mindre Røg, eller i det mindste Støvpartikler, som flyver omkring og i nogen Grad fordunkler Udsigten. Desuden gives der atmosfæriske Felter af forskellig og skiftende Tæthed. Alle disse Ting i Forening bidrager noget til at hindre den fri Udsigt til Stjernerne, som ellers ville være mulig.

Den, der engang har forsøgt at betragte Stjernerne gennem et kraftigt Teleskop, ved lidt om, hvor vanskeligt det er at få se, hvad man Ønsker, Nat efter Nat kan man vente på en gunstig Anledning, men kun for at blive skuffet. Ved et almindeligt Observatorium er der forholdsvis kun få Nætter i Årets Løb, der virkelig egner sig til astronomiske Iagttagelser. Ofte hænder det, at Lysbølger, påvirkede af strømninger i Luften, passerer over Synsfeltet og bringer Stjernerne til at danse omkring på en meget forstyrrende Måde. Alt dette viser at Atmosfæren i større eller mindre Grad tilslører Udsigten over Himmelhvælvingen. Når så mange Observatorier er anbragt på høje Bjerge, skyldes det netop disse atmosfæriske Forhold. Luften deroppe i Højderne er mindre tæt, mere ensartet, mindre påvirket af varme Strømninger og mindre fyldt med Støv og Røg fra Byerne. I den høje, tørre Fjeldluft plejer Astronomen sine Studier under langt gunstigere Forhold.

En astronomisk Forfatter, der selv er en Øvet Iagttager, har udtalt sig om Arbejdet på et Observatorium. Han siger:

"Hvem kender Betydningen af Ordet "klar"? Ingen vil kunne forstå, hvad "klar" betyder, hvis han bor nede i en Dal. Her på Ekko-Bjerget er Atmosfæren så klar og Stjernerne tilsyneladende så nær ved, at man næsten kan røre ved dem, og Fjeldluften er vidunderlig ren. Stjernevrimlen skinner med en Klarhed, som de, der bor nogenlunde på Højde med Havets Overflade, aldeles ikke kender til. Når undtages umiddelbart efter et stærkt Regnvejr kan den Støvsky, som omgiver Jorden, altid ses neden for Bjergets Top. Den strækker sig over hele Synsfeltet. For os heroppe på Bjergets Top ser det til Tider ud, som om hvert eneste Menneske jo måtte kvæles i dette Støvlag.

Om Natten stråler Sirius og Vega oven over os som mægtige Diamanter. Arkturus og Spika ligeså; og frem for dem alle lyser Kæmpesolen Canopus, der funkler med forbavsende Glans fjernt mod Syd og sender sine Stråler ned over Myriader af Bølger, som ruller omkring derude på Stillehavet. Denne, den klareste Stjerne på Himmelhvælvingen, kan kun ses Syd for 37° nordlig Bredde (Sydspidsen af Spanien og Grækenland). De pragtfulde Stjernebilleder Orion, Herkules og Karlsvognen er så smukke, at Ord ikke formår at beskrive dem. Det er forbavsende at se Mælkevejens tilsyneladende Nærhed. Udsigten fra Bjerget, Luftens Renhed for Støv og i to Trediedele af Året tillige for Vanddampe bidrager i Forening til at fremkalde et Slags Synsbedrag. Dette Bedrag klin undertiden næsten antage Formen af et natligt Fata Morgalla, og det synes, som om man ligefrem vandrer omkring iblandt Stjernerne.

"Fortryllelsens Time" heroppe er Solnedgangen, en Solnedgang med orangefarvede og blomsterdækkede Sletter og vandfyldte Ødemarker bagved. Omkring ved Vintersolhverv ser man Solskiven stående på Havet. Snart derefter er kun Halvdelen af den mægtige Kugle synlig. Det sidste Glimt af den kan sammenlignes med et Buelys. Nu træder Stjernerne af første Størrelse frem, den ene efter den anden, funklende imellem fjerne Fjeldtoppe. Allerede inden de sidste Solstråler er forsvundet, oplyser Aldebaran, Altair, Rigelog Prokyon Himmelhvælvingen. ...

Læg et kulsort Fløjlstæppe på et Gulv og bestrø det med titusinde Diamanter i vild Uorden, så vil du måske få en Forestilling om, hvor tæt besat Mælkevejen ser ud fra Observatoriet. Som en astronomisk Betegnelse er Ordet "Millioner" ved at blive ganske forældet; «Billioner af Stjerner» er et Udtryk, der kommer Sandheden langt nærmere, hvad Mælkevejen angår. Billioner af Sole viser sig i Mælkevejens uendelige Dyb. Disse udgør det synlige kosmiske Gulv, Naturens og Stjerneverdenens Grundvold. På Hundreder af Felter synes der ikke at være Plads til flere Stjerner. Millioner af dem er mindre end Nålespidser og danner ligesom: en Brolægning af Stjernesand.

Jeg havde i Virkeligheden aldrig set denne Stjernegrundvold, før jeg så den gennem Teleskopet heroppe. Når det har regnet i flere Dage, er Luften ganske fri for Støv. Da står man faktisk over for kosmiske Dybder, når Teleskopet pludselig bevæger sig hen over bundløse Stjernesvælg - Døre eller Vinduer, hvorigennem man ligesom skuer ind til Relve Bunden i Himmelrummet. Disse Felter er fuldstændig sorte. Af alle Stjerneforskerens Oplevelser er ingen så overvældende som denne, at man ved Midnat fra Bjerget skuer ind i en Afgrund i Stjernehimmelens Gulv. Rundt omkring disse sorte, Øde Felter findes der Steder, hvor Stjernerne er ophobet i Dynger, lagt i Rader eller strøet ud i Form af Kvaster, Udløbere, Fletværk og Stænk. Men det allermindste Punkt i hele denne Stjernevrimmel kan være en hvidglødende Sol, der er større end den lille Stjerne, som vi kalder vor Sol. Den kæmpemæssige Oriontåge er en Masse, bestående af stjernefyldte Bændler, en Væv fyldt med funklende Punkter."  

Den hellige Skrift siger, at dette Slør engang vil blive sammenrullet. Netop hvorledes dette for Synet hæmmende Slør vil blive fjernet, er det unyttigt at forsøge at forklare. Det vil åbenbart ske ved Skaberens Kraft. Beskrivelsen tyder på, at det vil foregå meget pludseligt. Himmelen vil sammenrulles "lig en Bog"; Atmosfæren vil skilles og blive rullet tilbage.  

Lad os belyse Forholdet ved et Eksempel: Vi vil antage, at vi har en Rulle sejgt Papir, som har været sammenrullet, indtil det Øjeblikkelig ruller tilbage i den tilvante Stilling, når man strækker det ud og derpå slipper det. Lad os nu tænke os, at denne Papirrulle holdes udstrakt af en Hånd ved hver Ende, og at nogen pludselig klipper Papiret over på Midten. De to Halvdele vil da Øjeblikkelig skilles og rulle sig sammen, og der dannes en Åbning imellem dem.

Dette er det Billede, som Skriften tegner - et Billede af, hvad der vil ske på den yderste Dag.

Da Gud sagde: "Der vorde Lys," blev der straks Lys. Han talte, og det skete. Naturen adlyder Øjeblikkelig Herrens Befaling. Der er ingen Vilje, som sætter sig imod, ingen modstridende indre Kraft. Den er absolut lydig; den efterkommer ufortøvet og ubetinget det skabende Ord. Når Guds Røst taler med en Kraft, som ryster Himmel og Jord Hebr. 12, 21-23, vil Atmosfæren undergå en Forandring, som ophæver eller fjerner dens fordunklende, tilslørende Virkning, og Menneskene vil pludselig synes at være bleven ført nærmere hen til den lysende Stjerneverden på Himmelhvælvingen.

Der må her være Tale om en Skaberhandling, som fjerner fra Atmosfæren alt, hvad der virker hæmmende for Synet. I Luften er der altid store Mængder af fugtig Damp. Denne er tilsyneladende usynlig, men bidrager dog til at hindre Sigtbarheden. Vand kan ved Elektrolyse let forvandles til usynlig Ilt og Brint. Alt Vandet i Atmosfæren kan ved en eller anden os ukendt, men dog mulig Proces af lignende Art hurtigt blive fjernet ved en Forvandling til Ilt og Brint; eller også kunne det ved en ligeledes os ukendt Proces fortættes til Skyer og samle sig i Atmosfæren på Jordens ubeboede Steder. Men hvilken Betydning der end måtte ligge i de Skriftens Ord, som vi her betragter, så tyder de i hvert Fald på, at Atmosfæren vil blive mærkværdig gennemsigtig og klar.

Umiddelbart forud for en Akt i et Skuespil går Tæppet op. Undertiden sker det, at Tæppet ikke går op på det bestemte Klokkeslæt. Musikken spiller, men Forsamlingen lader sig ikke vildlede. Den ved, at Forestillingen ikke vil begynde, før Tæppet går op; og når så Tæppet går op, ved de, at Forestillingen tager sin Begyndelse. Skuespillerne træder Øjeblikkelig - frem, og Stykket vil blive spillet.

I seks Tusinde År har denne Verden været et Teater og et Skuespil både for Mennesker og for hele Universet; men den sidste store Akt i Dramaet ved Tidens Afslutning indbefatter en Forandring af Scenen. I Årtusinder har Menneskene her på Jorden spillet deres Roller, godt eller slet, som Tilfældet måtte være. Gud har forholdt sig tavs, medens Menneskene har talt;

han har holdt sig usynlig, medens de timelige Ting altid har været synlige. Men nu skal Menneskeslægten komme i Berøring med de store usynlige Kræfter. Den skal som aldrig før beskue det store Univers, som man hidtil ikke har set. den skal med Forundring skue op igennem et åbent Tæppe eller Forhæng, der i Årtusinder har virket som et Slør for deres Blik.

Således vil ved Tidens Afslutning Himmelens store Tæppe blive rullet til Side. Når dette sker, vil hvert eneste Øje instinktmæssigt se opad. Noget mærkeligt vil da indtræffe på Himmelen. Idet Atmosfæren skilles og rulles til Side, vil Menneskene så at sige være hensat midt imellem Stjernerne. Medens disse Himmellegemer nu stråler for det menneskelige Blik med et brudt, usikkert Lys, vil de da skinne med en stærk, klar Glans, lig en Hævners Blik. Hver eneste Stjerne vil synes at komme uendelig meget nærmere. Det, som nu synes at være fjernt, vagt og ubetydeligt, vil da stå som i levende Nærhed.

Stjerner, som nu tilsløres af Atmosfæren og derfor er usynlige for Øjet, vil skinne med klare, faste Stråler, således at man vil se Tusinder af lysende Punkter, hvor der nu ingen er at se. Det store himmelske Univers vil således ganske pludselig ligesom forøge Antallet af Stjerner, fordoble dem Hundreder, ja Tusinder af Gange, medens enhver af dem ligesom står nærmere, lyser klarere og med større Fasthed og taler til Menneskene på en Måde, som ikke kan misforstås.

Højt oppe på Hvælvingen lyser den store Oriontåge. Tilsløret af Atmosfæren har den for det menneskelige Blik i Årtusinder set ud som en eneste stor, uklar Stjerne; men da vil den fremtræde som en Lysglorie, et Felt af overvældende Herlighed. I Stedet for at være begrænset til et lille samlet Felt vil det nu vise sig, at den i Form af lysende Bånd, Kvaster og Udløbere når ud til andre Stjerner i Orlon - et frygteligt Skue for dem, som har forhånet Tanken om en Gud. For den, som altid har opholdt sig under Naturens Slør, vil det blive forfærdeligt at se dette Slør pludselig blive trukket til Side, således at han selv står Ansigt til Ansigt med det ubegrænsede Væld af Herlighed, som Guds store Universet rummer.

Men Atmosfærens Slør vil ikke blive trukket til Side, blot for at Menneskene kan se Stjerner og Stjernetåger. Et Skue af langt større, ja af overvældende Betydning vil straks vise sig for deres undrende Blikke. Langt borte, og dog tydeligt og åbenbart for J ordens Beboere, vil Menneskesønnens Tegn komme til Syne. Først vil det ikke synes at være større end en Mands Hånd. I Modsætning til den herlige Glans, som udgår fra Himmelhvælvingen, vil det være mørkt at se til, men man vil ikke kunne tage fejl af dets Skikkelse. Hvert Øje vil se det som Menneskesønnens Tegn. Kristus, som vel blev forkastet, men dog er al Jordens Dommer, åbenbares. Han vil være omstrålet af al sin Faders Herlighed;

han kommer, iført sin egen overvældende Skønhed, og i hans Følge er alle de skinnende Ledsagere fra Herlighedens Rige - alle Guds Engle, således at der vil blive Tavshed i Himmelen, når dette mægtige Tog forlader Himmelen for at komme ned til Jorden.

Guds Hensigt med at rulle Himmelhvælvingens Forhæng bort er at gøre det muligt for Menneskene at beskue denne herlige Scene. Han gør det; for at Menneskene uhindret må kunne se Guds Søns Komme. I Århundreder har hans Ord sagt, at "hvert Øje skal se ham", og i Overensstemmelse med dette Ord vil hvert Øje få ham at se.

Når de, som har forkastet ham, betragter det forfærdelige Skue, vil de råbe til Klipperne og til Bjergene, at de skal falde over dem og skjule dem for Lammets Vrede, thi hans "Vredes store bag er kommen; og hvem kan bestå?"  

Selv de, som har antaget ham, de, som har levet for ham her på Jorden, og som har båret deres Vidnesbyrd for Retfærdighedens Sag, vil blive overrasket ved dette mægtige Syn af Herlighed og Vælde; men som en Forløber for denne mægtige Procession fra Himmelen vil Kristi Ord lyde dem i Møde lig den vidunderligste Musik: "Min Nåde er eder nok." Opmuntret af denne Forsikring og styrket ved denne Kraft vil de kunne sige: "Derfor vil vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synker ned i Havets Dyb; om end Vandene deri bruser og oprøres, Bjergene bæver for dets Vælde." Med et Sejrsråb vil de udbryde: "Dette er Herren, vi har håbet på ham, vi vil fryde og glæde os ved hans Frelse."