Start

Slut

Rummets Uendelighed.

 

Det er umuligt for Mennesketanken at sætte en Grænse for Rummet. Vi springer ud i det ufattelige Dyb, så langt som Fantasien vil bære os, og når vi er nået til den yderste Grænse, og Fantasien ikke vil føre os længere, kan vi ikke sige til os selv: «Her er Enden;" thi den eneste Skranke, som vi kan forestille os, er øjeblikkelig noget, der ligner en vældig Mur, og bag denne findes der endnu uigennemforsket Rum uden Mål. Vi kan tænke os lige så meget uden for vor Grænse som inden for den; vi kan kalde denne 'Afstand en Enhed og multiplicere den med et hvilket som helst Tal, vi måtte Ønske at vælge - et Tusinde, en Million eller en Billion og endda kan vi tænke os lige så meget Rum uden' for denne Grænse som den, vort Regnestykke spænderover.

Matematisk set kan Mennesketanken ingen Grænser finde for Rummet. Heraf slutter mange, at Rummet må være uden Grænse - at det strækker sig udad og atter udad ligesom Evigheden. Men når vi kommer til denne Slutning, føler Tanken sig slået af den mægtige Åbenbarelse - Rum uden nogen som helst Grænse! Tanken svimler, og Forstanden tier. Kan det passe? Er der ingen Grænse for Rummet?

Vi vil antage, at det er Aften. Se Mælkevejen histoppe. "Et Bånd eller en uregelmæssig Strøm af mildt Lys fremtræder, hist og her besat med Stjerner på Overfladen. Vi henter en Teaterkikkert og ser igennem den. Nu ser vi mange flere Stjerner, med Lysstriben fremdeles i Baggrunden. Vi tager et lille Teleskop. Nu ser vi et stort Antal Stjerner, men det bløde Lysbånd skinner endnu bagved. Vi går til et Observatorium, hvor der er et stort Teleskop, og igennem dets mægtige Rør ser vi utallige stjerner tindre - Hundreder, ja Tusinder, hvor vi med det blotte Øje kun så nogle få lysende Pletter; men Lysbåndet i Baggrunden er fremdeles uforandret. Til sidst rejser vi til Amerika og iagttager Mælkevejen gennem det kraftigste Teleskop, som endnu er fremstillet. En vidunderlig Hærskare af utallige Stjerner blinker derude; men bag dem har vi endnu det samme tilslørede, bløde Lys, som heller ikke nu er forsvundet og endnu ikke er helt opløst i Stjerner." - Agnes Giberne.

Kan vi nogen Sinde nå frem til Enden af dette store Univers? Vil vi, uanset hvad vore Evner og Muligheder måtte være, nogen Sinde kunne sige: "Her er Grænsen; vi har set alt, hvad der er at se i denne Retning?" Er der ingen Grænse for Rummet? Har vi intet fuldgyldigt Svar på dette Spørgsmål?

Antag, at et Væsen af den højeste Rang er, udrustet med Evnen til at bevæge sig hurtigere end Lyset (300,000 km i Sekunnet), og også er udrustet med en tilsvarende Grad af åndelig Styrke; antag videre, at vedkommende Væsen har fløjet uophørligt i 6000 År og vil fortsætte med samme Hastighed endnu et Tusinde Millioner År. Det er højst sandsynligt, om ikke absolut sikkert, at han ved Afslutningen af sin lange Flugt ikke ville være kommen længere end til "Skabningens Udkanter", og at alle de Ordener af materielle og intellektuelle Skabninger, som han har set under sin hastige Flugt og i Løbet af så mange År, lige så lidt kan sammenlignes med hele den Almægtiges Rige, som det mindste Sandkorn kan sammenlignes med alle de Materieatomer, som ti Tusinde Verdner indeholder.

Hvis en Seraf på en sådan Tur gennem Skaberværket nogen Sinde kom til en Grænse, uden for hvilken der ikke mere var noget Spor af Guddommens Hånd at se, så ville han overvældes af Tanker og Følelser, som ikke kan udtrykkes; han ville føle, at nu havde han i nogen Grad omfattet alle den Almægtiges Planer og Virkemåder, og at nu var der ikke flere Åbenbarelser af guddommelig Herlighed tilbage at udforske. Men vi kan være forvisset om, at noget sådant aldrig vil falde i en Skabnings Lod. Følende sig som fortabt ved Tankens forfærdelige Flugt dåner Menneskehjernen under sine Anstrengelser for at fatte det uendelige.

Kan alt dette være sandt? Det synes så; det synes rimeligt, ja næsten sikkert. Men har vi til Besvarelsen af dette Spørgsmål intet andet at holde OS til end Spekulationer, Ræsonnementer og næsten sikre Sandsynligheder? Findes der intet Ord fra Gud? Jo. Med Undren og Spørgen slår jeg op i hans Ord og læser: "Så siger Herren: Dersom Himlene heroven til kan måles, ... så vil jeg og forkaste al Israels Sæd for alt det, som de har gjort, siger Herren." Jer. 31, 37. Om dette Ord kan der ikke tvivles. "Siger Herren" står der som Indledning, og "siger Herren" følger som Afslutning. "Så siger Herren: Dersom Himlene heroventil kan måles, ... så vil jeg og forkaste al Israels Sæd for alt det, som de har gjort, siger Herren." "Siger Herren" og "siger Herren" - visselig, dette må være sandt!

Og hvad er det, Herren siger? Han siger, at dersom Himlene heroventil kan måles - ikke hvis jeg eller nogen anden kan måle dem, men hvis de kan måles, ligegyldigt hvorledes - så vil han give Slip på Israel og dermed erklære sig besejret. Hvis endog blot hans Gerninger kan måles af hans Skabninger, så siger han, at han ikke længere vil træde frem for dem som Gud. Det vil da være godtgjort, at Gud er kommet til kort. Men priset være hans Navn! - han er evig og uudgrundelig. "Uransagelige er hans Domme, og hans Veje usporlige." Rom.

11, 33. På hans Forstand og på hans Veje er der "intet Mål". Sl. 147,5. "Så siger Gud Herren som skabte Himlene og udspændte dem: ... Jeg, Herren, har kaldet dig i Retfærdighed, og jeg vil tage dig ved din Hånd; og jeg vil bevare dig. ... Jeg er Herren, det er mit Navn; og jeg vil ingen anden give min Ære." Ei. 42,5-8. Israel vil ikke blive forkastet, og derfor kan Himlene ikke måles. Det ene er lige så vist som det andet, og begge Dele er lige så tilforladelige som Guds Sanddruhed.

Rummet kan ikke udmåles, og dette Forhold har Gud brugt som det evige Grundlag for et af sine Løfter. Således sammenknytter han sit Ord og sine Gerninger. Og når du tænker på Rummets Uendelighed, vil det da ikke hjælpe dig til at forstå Pålideligheden af hans Pagt?

Når du skuer ind i det Dyb, som strækker sig ud til Stjernerne - ja strækker sig ud i en Afstand, der lige så lidt som Evigheden kan måles - vil da den Tanke opstå hos dig, at således er der heller ingen Grænse for, hvad han vil gøre for din Sjæl? Måtte Gud hjælpe os alle til at fatte, at vi stedse og altid vil være ude af Stand til at se alt, hvad der er at se af hans Barmhjertighed og af hans "Nådes overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus"!

Måtte Guds Løfter blive alt dette for os! Og grebne af Tanken om den store og herlige Kraft, som opholder den Sjæl, der forlader sig på Gud, kan vi sige, som Jeremias sagde, da Sandheden først blev åbenbaret for ham: "Ak Herre, Herre! se, du har skabt Himmelen og Jorden ved din store Kraft og ved din udrakte Arm; der er ingen Ting underlig for dig!" Jer. 32,17.