Stjerner I 

Stjernekortet kan være en god hjælp for stjernehimlens beskuer. Men før kortet tages i brug, er det nyttigt at gøre sig klart, at et plant stjernekort aldrig kan give andet end et tilnærmet billede af stjernernes indbyrdes beliggenhed. Kortet kan ikke gengive vort umiddelbare indtryk, at stjernerne sidder på en kugleflade, himmelkuglen, med iagttageren i centrum.

Orion.

Der fortælles mange sagn om helten Orion, den prægtige jæger og kriger, der ikke blot var tapper og dristig, men også meget smuk. Homer fortæller om, hvordan morgenrøden Eos forelskede sig i ham. Andre fortæller, at Orion kastede sin kærlighed på Plejaderne, kæmpen Atlas' henrivende døtreflok. De flygtede imidlertid fra ham, men han forfulgte dem i 7 år gennem Boiotiens skove, indtil Zeus endelig satte dem op på firmamentet som et samlet stjernebillede (også kaldet Syvstjernen). Og i andre sagn sættes Orion i forbindelse med Skorpionen. Han havde pralet med at kunne udrydde alle vilde dyr på Kreta. Kun ét fik han ikke ram på, og det var en skorpion, som da bed ham ihjel. Da nu Zeus ville gøre både skorpionen og Orion til stjernebilleder, så bad jagtgudinden Artemis, hvis hengivne ledsager Orion havde været, så mindeligt om, at han ville sætte dem i en passende afstand fra hinanden. Det gjorde Zeus, og Orion, der ledsages af sin hund Sirius, får da på firmamentet lejlighed til at undslippe i vest, når hans banemand dukker op i øst. Da Jeppe Aakjær i 1908 spurgte en jysk daglejer, om han kendte nogle stjernebilleder, så svarede han: »Nej et uden Pejers Pig i Mari Rok!« Det er to af de folkelige navne på henholdsvis Orions Bælte og de fire stjerner, som angiver Orions skuldre og ben. Bæltets 3 stjerner kaldtes også flere steder i verden for Jacobs stav, Biskops stav, Moses stav, De hellig tre konger, De tre mejere o. lign. Før kristendommen kaldtes Marias Rok for Friggas Rok »og Ten af Frigga (Odins Qvinde), det er Venere (dvs. Venus),« skriver Arild Huitfeldt i sin Danske Krønike.

Vinterens stjerner

Den, der ønsker at kende stjernehimlen med dens billeder, kan allerbedst ved vintertide indlede studiet af nattehimlens skønne verden. Aftenerne er lange, og når Månen ikke er oppe, er de mørke, og stjernehimlen selv frembyder på denne årstid sin mest storslåede side.

Løven.

I den græske mytologi er dette stjernebillede den usårlige løve, som engang hjemsøgte egnen omkring Nernea. Helten Herkules jog den imidlertid ind i dens hule, hvor han kvalte den. Derpå vendte han tilbage til Mykena med løvens hoved som hjelm og dens skind som panser, og det var da Zeus' hustru Juno, som satte den besejrede løve op på stjernehimlen.