Astronomi og Tro.

 

"Opløft eders Øjne mod det høje og se: hvo skabte disse Ting? Han, som udfører deres Hær efter Tal; han kalder dem alle ved Navn; formedelst hans vældige Magt og store Kraft fattes ikke én." Es. 40,26.

Dette er Guds Opfordring til os om at studere Astronomi. Alle burde sætte sig ind i dette Emne. Det er det interessanteste og mest inspirerende af alle Videnskaber. Det højner og udvider Forstanden. Det vækker og vejleder Fantasien. Det giver os et rigtigere Begreb både om os selv og om vor Skaber. Den sande og virkelige Hensigt med enhver Videnskab er at bibringe Menneskene en bedre Forståelse af Gud.

Når vi bliver klar over, at Stjernernes Afstand fra os ikke kan måles, og at de er utallige, prydende Himmelhvælvingen med Lyspunkter uden Tal, hensættes vi i en Stemning, der gør os bedre i Stand til at forstå hans Storhed, som "udfører deres Hær efter Tab" og "kalder dem alle ved Navn".

Og når vi beskuer deres evige Bestandighed, idet de uden mindste Afvigelse bevæger sig på deres Baner, så vil vi bag dem kunne skimte den mægtige Gud, der formedelst sin "vældige Magt og store Kraft" opholder dem, således at der "fattes ikke én".

I vor Tid er det kun sjælden, at nogen studerer Astronomi med det her antydede Formål for Øje. Men hvis den ikke bliver studeret på denne Måde, går man Glip af dens højeste Formål. Løsrevet fra Tanken om Gud kan den i Virkeligheden kun virke nedslående på et Menneske, som på Grund af sin Ubetydelighed i Modsætning til Universets mægtige Omfang let ville kunne ledes til at tro, at han kun er et forglemt Fnug i Altets mægtige Støvsky; eller den kan anspore ham til at mene, at han ved en Smule mere end hans Fæller, og at han med sin kæmpemæssige (?) Intelligens kan trænge ind i Himmelrummets Dybder og fatte Uendeligheden.

Hovmod og Selvtilfredshed bliver den sikre Følge.

Der er en, som har sagt, at "den vantro Astronom er abnorm" - abnorm, fordi han med et sådant Skue for Øje fremdeles er vantro. Dersom vor Betragtning af astronomiske Problemer ikke kan indgyde religiøse Tanker og Følelser i vor Sjæl, så har den for vort Vedkommende ganske forfejlet sin Mission.

Men medens dette Syn på Naturen som et Middel til at vække og styrke Troen synes at være en fornuftig Betragtningsmåde, hvad Hensigten med astronomiske Studier betræffer, så gives der ikke desto mindre dem, der er Modstandere af en sådan Anskuelse. Blandt dem, der har vundet sig et Navn som Videnskabsmænd og Astronomer, findes der imidlertid også sådanne, som betragter dette Emne under Troens og Gudsfrygtens Synsvinkel. Nogle få Citater fra enkelte af disse turde bidrage sit til at lede os ind på rigtige Spor.

"Den store Himmelhvælving, fyldt med funklende Stjerner, udgør et Skue, som hører med til det mest ophøjede i Naturen. ... Nogle skinner som med et levende Lys, der stadig tindrer og skifter; andre skinner mere fast og stråler blødt og roligt ned til os, medens atter andre ligesom skælver for vort Blik - lig en Bølge, der kæmper for at nå et fjernt Land, men dør, idet den berører Kysten.

Synet af en så overjordisk og vidunderlig Skønhed kalder de Ømmeste Stemninger i Hjertet til Live. Agtelse og Ærefrygt, en Følelse af dæmpet Melankoli blandet med en Tanke om Gud, griber os og vækker det bedste i vort Indre." - Joel Dorman Steele, Dr. phil.

En anden har sagt, at når vi studerer Astronomi, så "bliver Verdnernes og Skriftens fælles Oprindelse tydelig; deres fælles uudgrundelige Rigdom er en nødvendig Slutning". - Henry White Warren, Dr. theol.

Begge de ovenfor citerede Mænd er Forfattere af Lærebøger i Astronomi. Den sidstnævnte undlod ikke i sit Værk "Recreations in Astronomy" at følge de Grundsætninger, han påpeger.

Herschel en af de største Astronomer, har sagt: "Alle menneskelige Opdagelser synes at være gjort udelukkende i den Hensigt end mere at stadfæste de Sandheder, som stammer fra det høje, og som indeholdes i den hellige Skrift."  

Og General Mitchel, der var Astronom og den ledende Kraft under Opførelsen af Observatoriet på Mount Adams i Nærheden af Cincinnati, er fremkommet med Udtalelser, som aldrig bør glemmes:

Hvis der er noget, som kan lede Sindet opad til Universets almægtige Hersker og bibringe det en tilnærmelsesvis Kundskab om hans ufattelige Egenskaber, så er det den Storhed og Skønhed som kommer til Syne i hans Gerninger. Dersom du ønsker at kende hans Herlighed, så undersøg den endeløse Kæde af Sole og Solsystemer, som danner Mælkevejen. Multiplicer de hundrede Millioner af Stjerner, som tilhører vort eget "isolerede Univers", med de Tusinder af Stjernesystemer, som findes i Rummet inden for Rækkevidden af det menneskelige Blik, så vil du kunne danne dig et Begreb om hans Riges Uedelighed; thi se! - disse er kun en Del af hans Veje. Undersøg den Skala, hvorefter Universet er bygget. Tænk dig, hvis du kan, vor egen Sols uhyre Dimensioner. Lad Tanken gå videre udad gennem Solsystemet, fra Planet ti] Planet, og foretag en Flugt omkring hele den enorme Kreds, som udgør Neptuns Bane. Dette er kun et eneste iblandt Myriader af lignende Systemer. Tag Lysets Vinger på og flyv med ilsom Hast Nat og Dag, Måned og År, indtil Ungdommen er forbi, Manddommen er svundet hen, og Menneskelivets yderste Grænse er nået; tæl hvert Pulsslag og il mellem hvert af dem hundrede Tusinde Mile fremad på din Vej; og når et Hundrede År er henrundet, løft så Blikket op og se! - du er fremdeles omgivet af myldrende Millioner af flammende Sole, hver af dem adskilt fra de andre ved Afstande så store, at du i din hundredårige Flugt kun har lagt en halv Snes Stykker af dem bag din Ryg.

Ønsker du at danne dig en Forestilling om den Evighed, som er henrundet af Guds Tilværelse, så gå til en Astronom og bed ham tage dig med på en af sine Udfarter gennem Rummet; og medens han svæver opad fra Himmellegeme til Himmellegeme, fra Univers til Univers, så husk på, at Lyset fra hine dunkelt glitrende Punkter derinde i det dybe, rene Blå, hvis svage Stråler nu når dit Øje, har gennemfaret Rummet i utalte År.

Ønsker du at få noget at vide om Guds Almagt, så vej den J ord, som er vor Bolig, og tæl derpå de Millioner af dens Beboere, som kom og gik i Løbet af de sidste seks Tusinde År. Foren deres samlede Styrke i én Arm og lad den prøve sin Kraft under et Forsøg på at bevæge denne J ord. Den kunne ikke flytte den en eneste Fod i Løbet af et Årtusinde. Guds Almagtshånd bringer Jorden til at ile af Sted med en Fart af over halvandet Tusinde Kilometer i Minuttet. Men vor Jord er kun et Atom, det ubetydeligste Fnug iblandt hans utallige Verdner. På hans Bud haster hver eneste Planet, Måne og Komet tilligemed Solen selv stedse fremad. på sin bestemte Bane. Hans stærke Hånd alene leder Millioner af flygtende Sole, og omkring hans Trone kredser sig det store Alt med dets Verdenssystemer uden Tal.

Ønsker du at få en Forestilling om Guds Alvidenhed, så husk, at de højeste Kundskabens Tinder, som hele Menneskeslægten ved de forenede Bestræbelser af dens ypperste Ånder er nået op til, har gjort det muligt for Astronomer tilnærmelsesvis at beregne Planeternes Perturbation. Han har i store Træk forudsagt Tids punktet for en halv Snes Kometers næste Tilsynekomst. Men Gud har beregnet samtlige Perturbationer for Millioner af Sole og for Planeter og Kometer og Kloder uden Tal, beregnet dem for Tidsaldre, som svandt, og for Tidsaldre, som kommer, og det ikke tilnærmelsesvis, men roe, absolut Nøjagtighed. Universet er i Bevægelse - Solsystem hævende sig op over Solsystem, Stjerneklynge over Stjerneklynge, Stjernetåge over Stjernetåge - alt sammen gående sin majestætiske Gang omkring i Rummet, ledet af Gud, som alene kender Enden fra Begynde sen, og for hvis Herlighed og Magt alle Fornuftvæsener, det være sig i Himmel eller på Jord, bør bøje sig i ydmyghed og Ærefrygt.

Ønsker du at få et Begreb om Guds Visdom, så betragt den beundringsværdige Orden iblandt den mægtige Hærskare af Planeter og Måner, som svæver omkring Solen. Hver Klode er bleven vejet og afbalanceret, og enhvers Bane er bleven målt og bøjet i sin smukke Form. Alt undergår Forandring; men skønt de af Gud viselig fastsatte Love tillader en vis Bevægelighed frem og tilbage inden for Solsystemet, fører de aldrig til Forvirring eller Ødelæggelse. Alt er fuldkomment og harmonisk, og Ekkoet af Tonerne fra de Kloder, som lyser og ruller omkring vor Sol, genlyder fra de Millioner af Verdner, der syngende iler af Sted og lyser omkring de klare Sole, der hersker histoppe.

Føler vi os overvældede af den Majestæt og Pragt, som kommer til Syne i Guds Univers, så ledes vi til at udbryde med den kongelige hebraiske Digter: "Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Gerning, Månen og Stjernerne, som du beredte, hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham?" Og kommer vi til at frygte for, at Gud måske overser os i sit uendelige Rige, så behøver vi kun at erindre hint andet Skriftsted: "Du har ladet ham blive lidet ringere end Englene, du kronede ham med Ære og Herlighed. Du gør, at han hersker over dine Hænders Gerninger, du har lagt alting under hans Fødder." Dette er Skriftens Lære; dette er den Undervisning, som Guds Gerninger bringer os.

"Opløft eders Øjne mod det høje og se: hvo skabte disse Ting?" Disse er de guddommelige Ord, som er indhugget på en Marmortavle i Muren i det astronomiske Observatorium ved Williams Kollegium i Amerika. Mere passende Ord for en sådan Bygning kunne man ikke have valgt. De udgjorde Profetens Kald til Skeptikerne på hans Tid, og de har den samme Vægt nu som dengang. Da en fransk Fritænker sagde til en vendeisk Bonde: "Vi vil rive Eders Kirker ned, tilintetgøre Eders Billeder og Ødelægge alt, hvad der minder Eder om Gud," svarede Bonden: "Men I vil nok lade os beholde Stjernerne."

Ja, Stjernerne taler til os om Gud. De franske Officerer kunne diskutere og benægte Skaberens Tilværelse, da de under den pragtfulde Aftenhimmel sejlede ned gennem Middelhavet; men da Napoleon, træt af deres Pjat, pegte opad mod Stjernevrimlen over deres Hoveder og sagde: "Det er alt sammen meget godt, mine Herrer; men hvem dannede disse?" blev de tavse.

"Opløft eders Øjne mod det høje og se" dette er at studere Astronomi. Og her finder vi vort Iagttagelsesfelt, nemlig det umålte Univers med dets Herlighed: de lysende Sole og rullende Kloder. "Hvo skabte disse Ting?" - dette er det Spørgsmål, som vort Studium bør fremkalde. Og her har vi Hensigten med Astronomien, nemlig at åbenbare Guds Storhed og Godhed.