Arkturus og hans Børn!

 

"Kan du ... fremføre Arkturus med sine Børn?" Job 38,32 [ifølge Kalkars og andre Bibeloversættelser]. Dette Citat fra denne ældgamle Bog i Bibelen er mærkeligt, og de Fakta, som den nyere Tids Astronomi har fremdraget, åbenbarer dets Betydning, som er både slående og betegnende. I dette 38. Kap. i Jobs Bog retter Gud en Udfordring til Menneskets Magt og Visdom i Modsætning til hans egen fuldkomne Magt og ubegrænsede Visdom. Han henviser til Eksempler på sin vidunderlige Virken i Universet og byder os betænke, hvor lidet vi evner i Sammenligning med Skaberens uendelige Gerninger.  

Der er også en anden Ting, disse Ord i den, gamle Bog bør lære os. De blev skrevet på et Tidspunkt, da den astronomiske Viden var yderst ringe. Lad os se lidt på, hvilken Kundskab der skulle til for at fremkomme med disse Ord, og sammenligne den, med de faktiske Forhold.

Den, som taler således, må først vide, at Stjernerne er i Bevægelse. Allerede dette ville på hin Tid have været en overraskende Meddelelse. Af de få Beretninger, vi sidder inde med fra hin Tid, ved vi, at en sådan Forestilling var dengang ikke almindelig. En Forståelse af Stjernernes Afstande og Bevægelse lå ganske uden for almindelige Menneskers Viden. Den, som ville stille et Spørgsmål som det netop anførte, måtte derfor hæve sig op over al Samtidens astronomiske Viden eller Uvidenhed og erklære, at Stjernerne bevægede sig, og endvidere, at deres Bevægelser stod under Skaberens Ledelse. Han måtte nødvendigvis være bekendt med, at nogle Stjerner bevægede sig meget hurtigere end andre, ligesom han også måtte kende i det mindste én af disse mere hurtiggående Kloder og kunne nævne den ved Navn. Dette gør den hellige Skrift uden Betænkelighed. Den vælger den klare Stjerne Arkturus. Den er den fjerde eller femte i Rækken af de klareste Stjerner på Himmelen. Men Taleren udvælger denne Stjerne og henleder Menneskenes Opmærksomhed på det Faktum, at den bevæger sig med usædvanlig Kraft på sin Plads i Himmelrummet, ledet af Skaberens almægtige Hånd, og det Spørgsmål bliver stillet: Kunne du gøre dette?

Dernæst havde man på den Tid intet Middel til at måle hverken Stjernernes Afstande eller deres Bevægelser. Dertil krævedes der et Teleskop forsynet med Mikrometer, og der krævedes også et Kendskab til Matematik, som dengang ikke eksisterede. Kaldæerne, som på hin Tid besad den største Sum af astronomisk Viden, kunne ikke opmåle en Landstrækning uden at måtte gå over den med en Målesnor. Nutidens Triangulering kendte de ikke noget til, og således ved vi, at de ikke besad en sådan Kundskab som den, Skriften her forudsætter. De besad heller ikke Midler til Erhvervelsen af en sådan Kundskab, og hvad de skrev om Stjernerne og Himmelrummet, var kun barnagtigt Pjat i Sammenligning med denne ophøjede Henvisning til astronomiske Fakta.

Men Guds Ånd, som "ransager alle Ting, også Guds Dybder" (1 Kor. 2,10), er bekendt med alle Fakta, som forefindes i hele det store Univers. Han udvalgte et af de mægtige astronomiske Fakta og udtrykte det med Ord så træffende og med en Kundskab så fuldendt, at hans Udtalelse aldrig vil blive forældet, uanset hvor store Fremskridt Astronomien som Videnskab end måtte gøre.

Da jeg for ikke længe siden stod i et astronomisk Observatorium og talte med Direktøren, som er en bekendt Mand og tillige en alvorlig Kristen, stillede jeg ham dette Spørgsmål: "Hvorledes kunne Menneskene dengang vide nok til at fremkomme med en Antydning som denne?" Han svarede: "De vidste heller ikke nok. Der var ingen Måde, hvorpå de kunne skaffe sig Kundskab derom." Dernæst spurgte jeg: "Hvorfra kom da dette Spørgsmål?" "Jo," sagde han, "det kom ved Guds Ords Inspiration. Det er et uomstødeligt Bevis på den fuldkomne Kundskab og Sandhed, som den Bog indeholder."  

Hvad ved vi så nu i disse sidste Dage om denne vidunderlige Stjerne, denne klare, lysende Klode Arkturus? Astronomerne har fundet, at alle Stjernerne tilsyneladende bevæger sig hurtigt - flyver fremad gennem Himmelrummets store Dyb lig Bisværme, hver i sin egen Kurs. De har fundet, at hver af dem gennemsnitlig bevæger sig med samme Hastighed som en Kanonkugle eller endnu hurtigere. Stjernernes gennemsnitlige Hastighed er ca. 16 km i Sekundet.

En sådan Hastighed er vidunderlig. De hurtigste Jernbanetog, som går med en Fart af indtil hen ved 100 km i Timen, bliver til ingenting i Sammenligning dermed. 16 km i Sekundet bliver 960 km i Minuttet. Stjernernes Hastighed bliver altså omtrent 600 Gange så stor som det hurtigste Jernbanetogs. Et Legeme, som bevæger sig med en sådan Fart, ville kunne tilbagelægge Afstanden mellem New York og Chieago på lidt over et Minut, eller fra New York til San Franeiseo på mindre end fem Minutter.

En sådan Hastighed kan vor Tanke ikke fatte. Det er umuligt at forestille sig den, eftersom Øjet aldrig har set noget, der kunne bruges til Grundlag for Forestillingen. Sådan er Stjernernes Bevægelseshastighed. Med en sådan Fart er det, vor egen Sol bevæger sig gennem Rummet hvert eneste Sekund. Med sin aldrig svigtende Fart løber den femten eller tyve Kilometer, medens vi læser en eneste Sætning.

Men hvad skal vi sige om en Stjerne, der bevæger sig med en Hastighed, som er endnu større? Solen bevæger sig, som allerede sagt, 16 cm. i Sekundet, men Arkturus iler af Sted med den ufattelige Hastighed af ca. 414 km pr. Sek., eller næsten 26 Gange så hurtigt som vor Sol. Lad os sammenligne denne enorme Hastighed med Afstande på Jorden og med Hurtigtogets Fart. I Stedet for at gå ca. 1½ km i Minuttet således som vore Hurtigtog, vandrer Arkturus 24,800 km i Minuttet. En sådan Hastighed ville føre et Legeme rundt Jordens Omkreds, 40,000 km, på lidt over 1½ Minut. En Hastighed som denne kan Tanken ikke fatte.

Men dette er ikke alt, hvad der er at lægge Mærke til i denne Forbindelse. Den Kraft, som skal til for at frembringe Bevægelse, og derfor også den Kraft, som skal til for at standse den, findes ved at multiplicere Vægten med Hastigheden. Arkturus bevæger sig som sagt med en Hastighed af 414 km i Sekundet. Men hvad ved man om dens Størrelse?

Som allerede bemærket er Arkturus den fjerde eller femte i Rækken af de klareste Stjerner på Himmelen. Denne Klarhed skyldes ikke dens Nærhed. Venus f.eks. er undertiden så klar, at den kan ses om Dagen. Dette skyldes, at den er Jorden så nær. Lyset har en forholdsvis så kort Afstand at tilbagelægge, at denne Planet forekommer os meget klar, medens den ikke på langt nær er så klar som de dunkleste Fiksstjerner. Deres Lys er dunklere som Følge af deres enorme Afstand fra os.

Arkturus skinner med et meget klart Lys, skønt den er så langt borte fra Jorden, at man ikke har kunnet beregne dens Afstand endog blot nogenlunde nøjagtigt. I mere almindelig Forstand ved man dog noget nær, hvor stor dens Afstand er, d. v. s. man ved, at den i hvert Fald ikke er nærmere end visse Afstande, som man har kunnet konstatere. Hvor meget længere borte den måtte være, ved man ikke.

På Grundlag af denne rent almindelige Kundskab har Astronomerne sluttet, at Arkturus sandsynligvis er et Tusinde Gange så stor som vor Sol.

Men vor Sol er heller ingen Dværg, når den sammenlignes med Størrelser, som vi kender. Følgende giver os et Begreb om, hvor stor den er: Månen bevæger sig omkring Jorden på en Bane, der ligger omkring 386,000 km borte fra denne. Hvis man kunne anbringe Jorden i Solens Centrum med Månen i samme Afstand fra J orden som nu, så ville både Jorden og Månen blive fuldstændig skjult inde i Solen. Men hvor stor Solen end er, så må vi multiplicere dette Tal med et Tusinde for at få en Klode, der i Størrelse kan måle sig med Arkturus.

Eftersom Bevægelseskraften, som ovenfor sagt, måles ved at multiplicere et Legemes Vægt med dets Hastighed, så må Arkturus have en Bevægelseskraft, der er 25,700 Gange så stor som Solens, da den altså er et Tusinde Gange større og bevæger sig 25,7 Gange så hurtigt  

Er det da så mærkeligt, at Guds Ånd, som inspirerede Skriften, valgte netop denne Stjerne? Kan det da forbavse os, at Gud retter en Udfordring til Mennesket og påpeger dets Lidenhed i Sammenligning med Skaberens Magt? Denne Henvisning til Arkturus rummer en stor Lærdom for os - først den Lærdom, at Guds Ord indeholder ufejlbar Kundskab, påpegende Fakta, som var forud for Datidens Videnskab, Faktasom dødelige Mennesker ved egen Hjælp ikke kan have Kendskab til. Dette ene Vers i Jobs Bog står som en Bavn på en Fjeldtop og vidner for Menneskene, at det er inspireret.

Dette Skriftsted må også tale til os om hans ubegrænsede Magt, som kan lede, ja som kan meddele Bevægelseskraft til en sådan Stjerne og til alle de Himmellegemer, som hører med til dens Følge.

Denne tilsyneladende løbske Stjernes enorme Bevægelseshastighed kan ikke forklares alene på Grundlag af Tyngdelovene. Der er Astronomer, som har undersøgt og overvejet Sagen grundigt, men har opgivet den som en håbløs Opgave. Alle Stjerners og Kloders og Måners Tiltrækningskraft i Universet kunne hverken sætte Arkturus i Gang med en så svimlende Hastighed eller hemme den det mindste i dens mægtige Løb gennem Rummets grænseløse Vidder.

Og Menneskene kan ikke lede den, kan ikke forstå dens Ledelse, kan ikke forklare denne Ledelse ad nogen matematisk eller mekanisk Vej. De må enten erkende, at Gud styrer og bevæger denne Himmeljætte på dens Bane, eller også hævde, at der ikke gives nogen Forklaring på dette ekstraordinære Fænomen.

Og hvis alle Mennesker, hver eneste Person, der nogen Sinde har levet på vor Planet, kunne samle sig til én kæmpemæssig Anstrengelse, kunne koncentrere al Kraften og Energien i alle de Muskler, som nogen Sinde har udført Arbejde under Solen, og samle den i et fortvivlet Forsøg på at standse Arkturus i dens Løb, så ville Forsøget være lige så virkningsløst, som det ville være at skyde en Papirprop mod et Eksprestog i fuld Fart.

Som Svar på den Almægtiges Udfordring og på dette inspirerede Spørgsmål må vi sige: Nej, vi kan ikke fremføre eller lede Arkturus og hans Børn. Hverken den enkelte iblandt os eller vi alle tilsammen kan føre ham fremad på hans majestætiske March gennem Himmelrummet; men Herren kan føre ham frem, og han fører ham også frem. "Formedelst hans vældige Magt og store Kraft fattes ikke én." Es. 40,26.