Astronomien og Bibelen.

 

Af alle Videnskabsgrene er Astronomien eller Stjernevidenskaben uden Tvivl den, der tiltaler de fleste. Endog sådanne, som kun har ringe Interesse selv for de mest almindelige Ting i deres Omgivelser, interesserer sig ofte meget for at vide noget om de Himmellegemer, hvis Lysstråler der falder på dem.

Hvad er disse Stjerner?  
Er de Verdener, som i nogen Henseende ligner vor?  
Hvor mange af dem er beboet?  
Ved man noget om deres Afstande og om den Skala, efter hvilken Universet er bygget?  
Hvad er hin røde, store Stjerne derhenne, og hint klare, hvide Himmellegeme der ovre til den anden Side?  
Hvad er Mælkevejen?
Hvorfor står Nordstjernen altid i Nord?

Disse og utallige andre Spørgsmål opstår Øjeblikkelig, så snart Emnet kommer på Tale; og alle disse Spørgsmål fortjener et omhyggeligt Svar. Det drejer sig om et Emne, som fortjener Forståelse; og enhver, som interesserer sig derfor, kan uden alt for stor Vanskelighed samle sig en Del Kundskaber om Emnet i dets Hovedtræk.

Formålet med denne lille Bog vil være at give et Omrids af nogle af Astronomiens Grundsætninger uden nogen Sinde at overskride Grænserne for sand og tilforladelig Videnskab, samt at veje Bibelens Ord i Forhold til disse Grundsætninger. Det vil ikke indskrænke vore Begreber om Astronomien, om vi stiller den under denne Synsvinkel. Inden vi bliver færdige med vore Betragtninger, vil vi se, at kun på denne Måde vil man kunne fatte det store, det værdige og det ophøjede i denne betydningsfulde Videnskabsgren og fornemme den opløftende Tilskyndelse, som der ligger i den.

Når vi således betragter Emnet, føres vi tilbage til en Tid, da Universet havde sin Begyndelse. Vi ser Skabningens Morgengry. Vi hører den første Hvisken af det skabende Ord. Vi ser den første Tilsynekomst af den materielle Verden under Udøvelsen af guddommelig Kraft.

Der får vi også at vide, hvorledes det mægtige Univers opholdes. Vi tænker på dets indviklede Mekanisme, Hjul inden i Hjul, rullende fremad, stadig fremad, i Himmelrummets Dyb, medens Tidsalder afløser Tidsalder. Med begærlige Blikke stirrer vi ind i de Tidsaldre, som kommer. Vi ser Orden og System og en stedse fremadskridende Storhed og Variation. Vi henfalder i Betragtninger over det overvældende ved Uendeligheden og over det store ved Evigheden. Det begrænsede Menneskesind udvider sig, stadigt søgende at begribe Udstrækningen af det grænseløse.

Uden Bibelen ville vore Begreber omfatte for lidt, selvom vi tog alle den moderne Astronomis Midler og Metoder til Hjælp. I den hellige Skrift finder vore vage Gisninger og famlende Spørgsmål deres Svar i de dristigste Åbenbarelser, de herligste Skildringer og de mest ophøjede Erklæringer.

I Virkeligheden kan ingen få en rigtig Forståelse af Astronomien uden ved Hjælp af Bibelen. Dette er i allerhøjeste Grad sandt, hvad enten man tænker på altings Oprindelse, da "Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn råbte af Glæde", eller man i Tanken iler fremad til den Tid, da der skal fremstå en ny Himmel og en ny Jord, og da "det forrige er veget bort".

Bibelen er den ypperste Lærebog. Lig en tårnhøj Klippe, der vender sit Bryst mod Havet, har dens granithårde Mure altid trodset de frådende Bølger. I det ene øjeblik sætter Vandmasserne an på dets uangribelige Sider og brydes til afmægtigt Skum; i næste Øjeblik slikker Solstrålerne den gamle, beskyllede Klippe og forvandler den som til en skinnende Diamant. Således også med Guds Ord: med ubrudt Front og strålende i herlig Glans står det der urokkeligt ned gennem alle Tider som vort Bolværk mod Vildfarelse og menneskelig Dårskab. Denne mægtige Sandhedens Mur står endnu den Dag i Dag lige så fast og uovervindelig som nogen Sinde før.

Der er ingen Uoverensstemmelse mellem Bibelen og sand Videnskab. De er begge Åbenbarelser af guddommelig Sandhed. Sand Videnskab gør kun den hellige Skrifts Perler end mere strålende, og Bibelen leder stedse Tanken dybere ind i den sande Videnskabs Vidundere. Den ene er den andens Tjenerinde. I Bibelen finder vi Sandhedens store Principper; i Naturen finder vi Fakta, som forklarer og belyser Ordets Sandhed og gør den tydelig.

Sandheden er en Enhed. Den består ikke af adskilte, indbyrdes modstridende Dele. Skønt den er mangfoldig - ja i Virkeligheden uendelig - i de Variationer, hvori den fremtræder, så udgør den dog ét harmonisk System. Og denne ene Sandhed, som åbenbares i Bibelen, "genskinner som et Spejl fra Naturens Åsyn".

Denne fuldstændige Åbenbarelse af Sandheden kaldes i den inspirerede Bibelbog for "Ordet". Og Udtrykket "Ordet", eller "Logos", forudsætter, at der er en Intelligens, som har udtrykt sig ikke blot i Ord, men i "Ordet", altså et symmetrisk Hele. Men den Intelligens, der således har udtrykt sig, er den guddommelige Intelligens, det guddommelige Sind; og dets Udtryk er en Åbenbaring af Virkeligheder.

Det er "Ordet", fordi det taler. Det frembringer Virkeligheder; thi dette Guddomsord er et skabende Ord, hvorfra der udgår guddommelig Kraft. Det talte ved Skabelsen, og det, som det bød, adlød ved at blive til. Dette Ord sagde: "Der vorde Lys;" og der blev Lys. Bibelen kan vel med Bogstaver og Ord give os Guds "Ord"; men dette Ord kommer også til Syne i den Verden, som det skabte og fremdeles opholder. Hvis der i Naturen findes noget, som ikke er fremkaldt af og opholdes ved "Ordet", så er det kun af foreløbig Art, et Resultat af en anden Intelligens, en Intelligens, som er i Strid med den guddommelige. Og dette flygtige, forbigående Element, der kendetegnes ved sin Forfængelighed og Ubestandighed, vil til sidst forsvinde. Men Guds "Ord" og den, som er i dette Ord og gør det levende, virksomt og virkeligt, bliver evindelig.

Ligesom Ord udtrykker en Persons Tanker eller Sind, således udtrykker, åbenbarer og afslører "Ordet" Guddommens Sind og Tanker. Bibelen er et Ekko af Guddommens Sind og Tanker og kaldes derfor "Guds Ord". Når det bringes til os af den Helligånd, så bliver det Øjeblikkelig Guds levende, virkende Ord, og således benævnes det også med Rette. Kristus er en Åbenbarelse, et Udspring, af Guds Sind eller Karakter, og derfor kaldes han "Logos", eller "Ordet". Joh.1,1-3. Og også Naturen er et Panorama af Guds Tanker med sine Skabninger, selvom den er fordunklet af Synd, og kan derfor kaldes "det andet Ord".

I Kristus, det legemliggjorte Ord, er "alle Visdommens og Kundskabens Skatte" skjulte. Kol. 2,3. Betænk den altomspændende Betydning af det vidunderlige Udtryk: "alle Visdommens og Kundskabens Skatte"! Disse Skatte indbefatter alle det guddommelige Sinds uransagelige og ufattelige Dybheder. Den inspirerede Apostel, som i et eneste Glimt indså disse Skattes ubegrænsede Omfang, udbryder: "O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab!" Rom. 11, 33.

Ja i Sandhed: et Dyb!

Og al denne Kundskab og Visdom, alt, hvad der er til, er blevet åbenbaret for os i Kristus. Han siger selv: "Alt, hvad Faderen har, er mit." Joh. 16,15. Dette "alt" modtager Ånden. for at vise det til Kristi Efterfølgere.

Og hvor omfattende er ikke dette Udtryk: "Alt, hvad Faderen har!" Hvor meget har han? Se opad, ind i Verdensrummet! Betragt de utallige Sole, som ruller fremad derude i Himmeldybet! Omkring dem og fastholdt af dem er der ledsagende Kloder, der myldrer af Liv og Herlighed - Stjerner efter Stjerner, Kloder efter Kloder, Univers hinsides Univers, Skaberværk hinsides Skaberværk. Men alt, hvad vi ser, er kun at sammenligne med en ubetydelig Forstad til Skabningens store Alt.

Vi tager et tolv cm Teleskop og betragter et enkelt Punkt ude i Rummet. Hvilket Vidunder! Det forvandles til Hundreder af Sole, der står så tæt sammen, at vi ikke kan tælle dem.

Vi henter et kraftigere Teleskop. Endnu flere Sole viser sig, Sol efter Sol, utallige som Sand ved Havets Bred. Det er umuligt at trænge frem til de tindrende Stjerners yderste Grænser; thi bag alt dette ser vi fremdeles lysende Punkter, langt derinde, hvor alting bliver tåget og dunkelt.

Alt hører Kristus til. Der har vi Guds Fylde, den fuldstændige Åbenbarelse, alle Visdommens og Kundskabens Skatte - det hele Dyb af den Eviges, den Ubegrænsedes, Tanker og Virken.  

Bibelen må derfor være vor Hjælper og Vejleder under Studiet af al Videnskab, Astronomien indbefattet; thi Bibelen er det eneste Middel, hvorved vi på en forstandig Måde kan antage og kende Kristus. Og disse Skatte "i ham" indbefatter alle Sandhedens Skatte, enhver Form af sand Videnskab. Ordet "alle" udelukker enhver Undtagelse.

Hermed er ikke sagt, at Bibelen fremholder Sandheden under enhver mulig Udtryksmåde eller påpeger hver eneste Enkelthed deraf. Der står, at dersom alt, hvad Jesus gjorde, blev skrevet, så ville Verden ikke kunne rumme de Bøger, som da måtte skrives. Alligevel indeholder Bibelen en Beretning om hans hele og fuldkomne Liv. At Verden ikke ville kunne rumme alle de Bøger, der måtte skrives om hans Liv, er et andet Udtryk for, at de Principper, som hans Liv var en Fremstilling af, er Åbenbarelser af evige, ubegrænsede Sandheder; men hvis ubegrænsede Sandheder skulle udtrykkes fuldt og helt, så skulle der ubegrænsede Udtryk til. Men ubegrænset udtrykt ville al Sandhed fylde Verden, ja hele Universet - fylde det ikke alene nu, men i al Evighed.

Alligevel er Guds altomfattende Visdom optegnet i Bibelen, hvor den fremtræder i Principper af ubegrænset Betydning og med Ord, for hvis Indhold der ingen Grænser er. Alt, hvad der er af Gud, findes i Ordet. Det er indhyllet i sammenfattende Udtryk, som man ikke kan undgå at forstå, men som dog har et Indhold så rigt, at det gør dem til Skatte, der er lige så uudtømmelige som Evigheden og som Gud selv. Til at udforske dem kræves der de største Evner og et Liv uden Ende og derhos Midler til uhindret at nå og iagttage hans mægtige Virkefelt, til hvis Grænser ingen kan nå.

Men lad os erindre, at allerede nu har vi i Bibelen alle de store Principper, som er indbefattet i disse Ting. I Bibelen er de bleven overgivet til Menneskene. Vel er det sandt, at de er indelukket i Forrådskammeret; men Gud har givet os Nøglen. De er skjulte; man han har sagt, at dersom vi søger, så skal vi finde. Skønt Døren er lukket, så vil den blive åbnet for os, dersom vi banker på.

Af denne Grund er Studiet af Astronomi og Studiet af Bibelen forenet. Vi nævner Astronomien først, ikke fordi den er af størst Betydning, men fordi vi her vil skænke den, den største Opmærksomhed. Nærværende Bog er ikke i første Række tilegnet Granskning af Bibelen, men studiet af Astronomi, skønt vi hele Vejen igennem vil søge Hjælp og Bistand i den hellige Skrifts ophøjede Ord; og i det Lys, som denne Videnskabsgren bringer os, vil vi få en bedre Forståelse af Bibelen.

Måtte alle vore videnskabelige Studier foregå på denne Måde! Lad os søge både i Naturen og i Skriften som efter skjulte Skatte. Gud selv vil være vor Lærer; hans Ord vil være vor Lærebog; hans Gerninger vil være vort Iagttagelsesfelt, hans evige Boliger vort Skoleværelse og Evigheden vor Læretid.

Således vil vort Liv blive rigere og lykkeligere, vor Forstand skarpere og vor Fatteevne større, medens vort Udsyn "stedse udvides med Solenes Fremadskriden på deres Baner".