Fossile planter!

 

Har du nogensinde spekuleret over, hvilke plantearter dinosaurerne trampede rundt på? Svaret vil muligvis overraske dig. Disse ukendte dyr, som nu er uddøde, vandrede rundt mellem nogle meget kendte planter: eg, pil, magnolie, palmer og andre almindelige blomsterplanter.

I den geologiske lagserie viser blomsterplanterne sig pludseligt og med stor variation i Kridttidens lag (»dinosaur«lagene). Darwin var klar over denne situation og kaldte blomsterplanternes oprindelse et »afskyeligt mysterium«. Som min professor i palæobotanik opsummerede det, er der intet sket siden Darwin, som kan løse mysteriet. Hvad fossilmaterialet angår, viser det ganske enkelt variationer over de samme typer af planter, som eksisterer som nulevende.

Der er en tendens til, at man giver hvert eneste fossilfragment, man finder, et nyt videnskabeligt slægts eller artsnavn. Fem forskellige slægtsnavne blev for eksempel tildelt fragmenter af det, som senere viste sig at være blot én trætype, nemlig Lepidodendron. Men mange af blomsterplanterne er så letgenkendelige, at de klassificeres med de samme videnskabelige navne som vi bruger i dag.

Andre fossile planter kan klassificeres lige så let som blomsterplanterne. Bregner og andre sporeplanter dukker pludseligt og samtidig op i Silur/Devonlagene med langt større artsrigdom, end vi har i dag. Alligevel har ingen af disse fossile plantearter nogen anatomiske eller morfologiske træk, der ikke er umiddelbart forståelige i forhold til vor viden om nulevende planter. Selv fossile alger er lette at placere i klassifikationssystemet lige fra deres første opdukken i den geologiske lagserie  enten det er grønalger, blågrønalger, rød, bruneller gulalger  nøjagtig de samme grupper, som vi har i dag.

Min professor i palæobotanik, som er evolutionist, indledte sin undervisning i sin tid med at sige, at han formodede, at vi var kommet for at lære om planternes evolution. Men så fortalte han os, at vi ikke ville lære ret meget. Hvad vi faktisk lærte var, at vore moderne plantegruppers historie strækker sig langt tilbage i fossilhistorien. Alt, hvad vi studerede, var »forstenede planters anatomi« og træk, vi allerede kendte fra studiet af levende planter. Vi stødte naturligvis på enkelte vanskeligheder med klassifikationen, men kun af samme type, som vi støder på ved studiet af levende planter. E.J.H. Corner, som er professor i botanik ved Cambridge University, opsummerede engang problemet på denne måde (selv om han selv troede på planternes evolution):

»... for den fordomsfri person ses fossilmaterialet inden for planteriget at underbygge speciel skabelse.«