Ekstrapolation!

 

Jeg må tilstå, at der er en mulig forbindelse mellem iagttaget naturlig selektion inden for typer og hypotetisk evolution fra én type til en anden. Denne forbindelse kaldes »ekstrapolation«. Videnskabsmænd ekstrapolerer for eksempel, når de forudsiger ændringer i verdens befolkning, idet de går ud fra den nuværende vækstrate og fremskriver denne langt ud i fremtiden. På samme måde siger evolutionister, at hvis den naturlige selektion fortsætter over lange tidsperioder, vil den gradvis ændre én type til en anden.

Der er i princippet ikke noget forkert ved at ekstrapolere. Men man skal passe på de følgeslutninger, der kan blive resultatet heraf. For eksempel kan man ved simpel ekstrapolation beregne verdens befolkningstal i 3000 e.Kr. til 1 quadrillion (et 1tal med 21 nuller efter). Men der vil naturligvis komme et tidspunkt længe inden, hvor jorden bliver for lille til alle disse mennesker. Med andre ord, der er grænser for logisk ekstrapolation.

Tag for eksempel mine joggingtider. Jeg begyndte i sin tid med »pinlige« 7 minutter pr. km, men det lykkedes at forbedre min tid med et lille minut for hver uges træning. Det betød naturligvis ikke, at jeg i løbet af 7 uger kom ned på 0 minutter  på et tidspunkt nåede jeg min nedre grænse, og det fortæller en vigtig detalje vedrørende ekstrapolation: Ingen videnskabsmand ville nemlig anvende ekstrapolation uden at have dens logiske grænser in mente.

Evolutionister er opmærksomme på dette problem. I bogen Evolution skelner Dobzhansky (1977) og tre andre berømte evolutionister mellem subspeciation og transspeciation. »Sub« står reelt for variation inden for en art, mens »trans« står for ændring fra én art til en anden. Forfatterne fremfører deres tro på, at man kan "ekstrapolere"fra variation inden for en art til evolution fra én art til en anden. Men de indrømmer også, at nogle af deres kolleger mener, at en sådan ekstrapolation går ud over alle grænser for logik, svarende til eksemplet med løbetræningen.