Den naturlige udvælgelse!

 

På trods af de revolutionære filosofiske følger, Darwins tanker fik, er de ganske enkle at forstå. Tesen om naturlig udvælgelse var baseret på observationer inden for kunstig udvælgelse (selektion), nemlig resultaterne af forædling af husdyr og dyrkede planter. Darwin refererede for eksempel til alle de forskellige dueracer, frembragt ved kunstig udvælgelse. Den almindelige type, som er vist i centrum af figur 9, er den vilde klippedue, som man ofte finder i byerne. Men alle de Øvrige racer, som er vist i figuren, er også duer, ganske vist med særlige racetypiske kendetegn. Alle disse racer kan forædles frem ud fra klippeduen, og krydsninger blandt dem kan føre resultatet tilbage til den vilde type. Tilsvarende er det med de forskellige husdyr og forædlede planter: hunde, katte, kvæg, roser osv.

»På denne måde,« sluttede Darwin, »ser vi, hvad kunstig selektion, udført af mennesket, kan medføre. Jeg mener, at selektion også kan forekomme i naturen. I virkeligheden sker der en stadig »kamp for overlevelse«, da populationerne vokser og ressourcerne er begrænsede. Derfor vil det være således, at »den bedst egnede overlever«  også kaldet naturlig udvælgelse af de typer, der passer bedst ind i deres omgivelser. Hvis man forudsætter et tilstrækkeligt stort antal generationer (tid) og de rigtige træk (tilfælde), vil de organismer, der er bedst tilpasset deres omgivelser, fremkomme som følge af naturlig udvælgelse (naturlige processer).« Ifølge Darwin var tilsyneladende design i naturen altså ikke længere et resultat af skabelse, men af tid, tilfælde og stoffets egne egenskaber.

Darwins argumenter synes meget logiske. Kan man finde tegn på, at Darwin havde ret? Kan naturen udvælge lige så vel som mennesket? Svaret er: Der er en hel del, der tyder på, at Darwin havde ret med hensyn til naturlig udvælgelse.

Måske er det bedste eksempel på Darwins tese om udvælgelse netop det, som alle lærebøger i biologi beskriver: eksemplet med birkemålerne i England. Prøv at se på figur 10, som viser et foto af et birketræ med forskellige typer af birkemålere. Hvor mange målere er der på billedet? Der er to. Den ene måler er bedre camoufleret end den anden.

Antagelig var det på samme måde, fuglene så dette tilbage i 1850'erne. Den mørke birkemåler trådte mest frem på de lyse, lavbevoksede stammer, mens den lyse type var godt camoufleret. Som følge heraf spiste fuglene mest de mørke målere, og den lyse type udgjorde over 98% af populationen af birkemålere.

Men så kom forureningen, der slog lavet på træernes bark ihjel, hvorved træernes mørkere bark trådte frem. Derved blev det nu pludselig den mørke type birkemålere, der blev bedst camoufleret. Birkemålerne som sådan forandredes ikke, men der skete en forskydning af populationen som følge af ændringen i deres omgivelser. Præcis som Darwin havde forudsagt, skete der en ændring, og hundrede år efter  i 1950'erne  bestod 98% af populationen af mørke birkemålere. Med andre ord: et positivt bevis på en »nutidig evolution«. Det er i hvert fald den konklusion, man finder i mange biologilærebøger, og det var også, hvad jeg selv lærte mine studerende førhen.

I min fortid som evolutionist var der somme tider en studerende, der spurgte mig: »Hvis evolutionsteorien er sand, hvorfor ser vi den så ikke i funktion i dag?« Og jeg svarede: »Evolutionsteorien i funktion i dag? Jeg er glad for, at du bragte emnet på bane! Det er faktisk sådan, at vi har et perfekt eksempel på evolutionsteorien i funktion.« Derpå indviede jeg dem i historien om birkemålerne. Dette eksempel er faktisk eksemplet på evolutionsteorien i praksis. Mere end tyve år efter, at det først blev berømt, blev det eksempelvis udvalgt som forsideillustration for Lewontins bog fra 1978 »Evolution«.

Birkemåleren ser virkelig ud til at være et overbevisende eksempel på, at naturlig udvælgelse virker i naturen. Men er dette også et indicium for evolution? Læg mærke til ændringen i formuleringen af spørgsmålet. Først spurgte jeg, om der var noget, der tydede på, at Darwin havde ret vedrørende naturlig udvælgelse. Det enkle svar er: Ja, det havde han. Men nu stiller jeg et helt andet spørgsmål: Er dette tegn på evolution? Mange mennesker spørger, om det i realiteten ikke er det samme spørgsmål: Er naturlig udvælgelse og evolution ikke det samme? Svaret er: Nej, absolut ikke.

Når folk spørger mig, om jeg tror på evolution, svarer jeg ofte: »Ja og nej.« Svaret afhænger i virkeligheden af, hvad spørgeren mener med evolution. Én betydning af begrebet kan for eksempel blot være »ændring«. Tror jeg på ændringer? Ja, naturligvis jeg har altid et par stykker med i lommen. Men ændringer er ikke hele sagen. Ændringer er lige så meget en del af skabelsesmodellen som af evolutionsmodellen. Spørgsmålet er, hvilken type ændringer vi observerer: ændringer inden for typer (skabelse) eller ændringer også fra én type til andre (evolution)? Lad os igen se på eksemplet med birkemåleren (figur 10). Hvad begyndte vi med? Mørke og lyse typer af birkemåleren med det videnskabelige navn Biston betularia. Hvad endte vi med at have efter 100 års selektion? Mørke og lyse typer af arten Biston betularia. Det eneste, der ændredes, var procentdelen af de to typer birkemålere i forhold til hinanden, dvs. blot variation inden for en type. Ifølge tilhængere, af skabelsesmodellen er selektion blot én af de processer, der virker i vor nuværende verden til sikring af, at de skabte typer kan sprede sig ud over jorden i al dens økologiske og geografiske variation.

Rent faktisk offentliggjorde videnskabsmanden Edward Blyth konceptet om naturlig udvælgelse i sammenhæng med skabelsestanken, 24 år før Darwin udgav sin bog. Blyth så den naturlige udvælgelse som en proces, der tilpassede variationer af de skabte typer til ændringer i omgivelser. En boganmelder spurgte for nogle år siden temmelig naivt, om tilhængere af skabelsesmodellen kunne acceptere ideen om naturlig selektion. Svaret er: »Selvfølgelig  vi fandt på den!« (Se Leslie 1984).

Men hvis naturlig selektion er så fantastisk en idé, og Blyth var den første til at offentliggøre den, hvorfor er det så ikke hans navn, man forbinder dermed? Måske fordi han var skabelsestilhænger. Det var ikke det videnskabelige aspekt af den naturlige selektion, der tiltrak opmærksomhed i 1859; det var begrebets filosofiske og religiøse aspekter.

Evolutionister var ikke tilfredse med blot at betragte naturlig selektion som en observerbar økologisk proces. De (og T.H. Huxley og Herbert Spencer meget mere end Darwin) insisterede på at gøre naturlig selektion til hjørnestenen for en ny filosofi, en »religion uden åbenbaring«, som Julian Huxley senere kaldte den. For dem var den virkelige betydning af Darwins tanker de religiøse og filosofiske aspekter, ikke de videnskabelige, Disse tidligere evolutionister var grundlæggende modstandere af skabelsestanken. De Ønskede at forklare design uden henvisning til ideen om skabelse.

Men på trods af det, man har taget den naturlige selektion til indtægt for, så har dette fænomen ifølge iagttagelser kun afstedkommet variation inden for en type. Det kan være forholdsmæssige ændringer mellem lyse og mørke birkemålere, dannelse af DDTresistens hos fluer eller bakterier, der er resistente mod antibiotika. Evolution er andet og mere end ændringer fra birkemåler til birkemåler. Ægte evolution  »megaevolution« eller »makroevolution«  betyder ændringer fra én type til en anden. »Fra fisk til filosof«, som er titlen på en bog af Homer Smith, eller »Fra molekyle til menneske«, undertitlen på en kendt lærebog i biologi for gymnasiet.